KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Børnehaven Kernehuset (SDT)

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING 10 BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING 11 SPROGVURDERINGER 12 KULTUR OG KREATIVITET 14 NATUR OG MILJØ 15 TRIVSEL OG SUNDHED 16 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED 17 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE 18 FORÆLDRENES TILFREDSHED 19 RUMMELIGHED 20 BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER 21 FORÆLDRENES TILFREDSHED 22 SBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 3. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Børnehaven Kernehuset (SDT) ligger i det geografiske område, som i Børn og Unge går under navnet Område Grenåvej Vest. Børnehaven Kernehuset (SDT) består af 0 vuggestuer, 1 børnehaver og 0 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 0 Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i dagtilbuddet. 35 Børn i alderen 3 år - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 4,0% Af børnene i dagtilbuddet har en anden etnisk herkomst end dansk. 2,5% Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Børnehaven Kernehuset (SDT) Smedebakken 16 Tlf.: Dagtilbudsleder: Susanne Yde suyde@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 BESKRIVELSE AF DET Sådan er vi: Børnehaven Kernehuset er en selvejende institution, der blev oprettet i Som selvejende dagtilbud ser vi forældrenes aktive engagement gennem bestyrelsen som et demokratisk led i børnehavens drift. Forældrene har et direkte led til personalets arbejdsgiver. Bestyrelsen arbejder til stadighed for at skabe de bedste forhold for børn og personale, i øjeblikket er bestyrelsen i gang med at søge fonde til nyt legeredskab til legepladsen. Kernehuset er en funktionsopdelt institution, tænkt ud fra stratetiske valg, ressourcer og fysiske rammer. Kernehusets legeplads giver gode muligheder for oplevelser, rum og lege. Derfor er børnene en stor del af deres tid på legepladsen. Det skal opleves trygt for barnet og forældrene at komme i Kernehuset. Barnet skal føle sig tryg og imødekommet. Barnet skal kunne regne med de voksne, når barnet trænger til trøst eller hjælp. Børnene skal føle sig respekteret som det unikke menneske de er og for det de hver i sær byder ind med til fællesskabet. Udgangspunkt for arbejdet i børnehaven, er baseret på en grundlæggende respekt for det enkelte menneske. Det er vigtigt at børnene oplever, at de voksne nyder og holder af samværet, deres kunnen, deres tænkemåde, deres lyst til at eksperimentere, udforske og fordybe sig. I Kernehuset arbejder vi med læring og udvikling i henhold til de seks læreplanstemaer, der er fastlagt i dagtilbudsloven 8. Afsættet for de pædagogiske læreplaner er under hensyntagen til børnenes interesser og kompetancer og skal samtidigt give pædagogerne mulighed for et fagligt udviklende og lærerigt arbejdsliv. Der skal være en rød tråd igennem det pædagogiske arbejde, så læreplanerne kan ses, opleves og dokumenteres som en menningsfuld integreret del af institutionens samlede pædagogik. Forældrene skal have viden om den læring og de tiltag der foregår i Kernehuset. Derfor er der jævnligt møder mellem forældre og personalet. Vi dokumentere gennem skriftligt materiale, fremvisning på vores skærm og på vores tavler. 4 KVALITETSRAPPORT

5 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1. Lederudvikling 2. Overgang dagpleje / børnehave, samt problemet vedr. garantiplads og flow i børnehaven 3. Mobning OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Lederudvikling, et forløb der er igang og som fortsætter i det tempo hvor der er mulighed for at deltage. Kernehuset har ikke vuggestuebørn og derfor ikke et naturligt flow. Overlevering fra dagpleje til børnehave har været tilfældigt, er nu sat i system med skriftlig og mundtlig overlevering. Vi arbejder med mobning/venskaber i små grupper, dukketeater, forældre er indvolveret. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Fremad, men stadig på vej. - Der er indgået aftale med det kommunale dagtilbud, om at dagplejebørn har fortrinsret til en plads i Kernehuset. - Personalet oplever at overleveringen nu fungere. Forældrene viser en lille fremgang i tilfredshedsundersøgelsen. Den procentdel der er utilfreds er sandsyligvis fra andre områder, hvor overleveringen har været problematisk og til tider umulig. - Generelt ser vi børnene lege og fungere sammen over længer tid. Vi oplever dog stadig børn, vi har svært ved at inkludere i børnegruppen, det er naturligvis noget vi arbejder med. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... I forældresamarbejdet i Kernehuset er inddragelse af forældrene i arrangementer et vigtigt fundament, fordi vi sammen kan få et bedre arrangement og få lavet forbedringer der ellers ikke er muligt. Forældrene bidrager kulinarisk, musisk, de bager til fastelavn, de arbejder praktisk med at forbedre legepladsen på arbejdsdagene. En gevinst er tilmed at forældrene lærer hinanden at kende og føler ansvar og tilknytning til institutionen. Bestyrelsen arbejder på at udarbejde en blå bog hvor vi beskriver de kompetancer forældren besidder. forældrene deltager mindst en gang årlig i en samtale omkring deres barns udvikling, nærmeste udviklingszone, der bliver aftalt en fælles handlingsplan for det kommende ½ år og eventuelt aftalt nyt møde. Personalet udarbejder skriftlige iagttagelser og eller udviklingsstatus, på sprog (TRAS) som bliver gennemgået på mødet. Forældrene deltager på konsultativt forum, når det vurderes at en særlig indsats er påkrævet. PÅ det årlige forældremøde er der altid et oplæg om et eller flere aktuelle emner. Som resultat ser vi, at... Forældrene er meget aktive og støtter op om handlingsplanerne. Det kan være sproglig, hvor vi aftaler at temaet i en periode er bondegårdsdyr. De vejledninger personalet har til forældrene bliver taget godt imod og vi kan se at der er tilfredshed med den daglige kontakt. Vi oplever at forældrene føler sig trygge ved at komme i huset og ved at aflevere deres barn/børn. - De er trygge fordi de kan se deres barn trives. Vi har en meget stort fremmøde til de arrangementer vi afholder i Kernehuset. Det drejer sig om arbejdslørdag, høstfest, forældremøde eller en forældresamtale. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Eftersom forældresamarbejdet har så stor betydning for børn og unges trivsel, læring og udvikling, er det vigtigt at forholde sig til forældrenes oplevelse af kontakten til dagtilbuddet. Men det er ligeledes væsentligt, at spørge til deres oplevelse af at blive inddraget og ikke mindst hørt i spørgsmål og beslutninger vedrørende deres barn og forholdene i institutionen. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...: Kommunen...den daglige kontakt til personalet/dagplejeren 94,0% 100,0% 100,0% 80,0%...inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 94,0% 96,0% 90,0% 66,7% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med i inddragelsen i spørgsmål vedr...: Kommunen...deres barns læring og udvikling ,0% 84,9%...deres barns trivsel ,2% 77,4%...pladsen til forskellighed ,4% 58,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...:...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 2007 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,2% 83,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,der er tilfredse eller meget tilfredse med...: samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,0% 84,9% 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på I Kernehuset arbejder vi med læring ud fra forståelsen af at barnet udvikler sig, når det får nøjagtigt så meget hjælp, at det kan udnytte sit potentiale fuldt ud og derved klare den stillede opgave. Barnets læring kan være afhængig af af det modtager hjælp, støtte, inspiration eller en voksen der mere aktivt hjælper, fordi børn er forskellige og lærer forskelligt skal der være forskellige tiltag som: motorik med bevægelse og ord, fordybelse, plads og rum til leg. Vi har specielt fokus på sprog fordi det er vigtigt for barnets læring, kommunikation og trivsel at kunne gøre sig forståeligt over for andre. Derfor har vi fokus på det enkelte barns udvikling og alderstrin. Et stort kendskab til det enkelte barn er naturligvis påkrævet, samt et gensidigt forpligtende samarbejde mellem forældre og pædagoger. Som resultat ser vi, at... Vi ser at børnene får selvværd, kan, tør og vil, når de får nøjagtigt den hjælp de har brug for i deres læring og udvikling. Et barn der har svært ved at deltage i det voksen styrede motorik forløb, leger jorden er giftig på legepladsen, cykler, løber og en dag har øvelsen gennem barnets leg givet barnet selvtillid til at delltage i det sansemotoriske forløb. Nu tør barnet fordi det kan og vil, det giver barnet selværd og troen på at alt er muligt. Det kan ses i resultatet i vores sprogvurderingsskema, TRAS skema og sceeningsskema over barnets sansemotorik. 9 KVALITETSRAPPORT

10 Delmål: "Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau." BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling er 1. At børnene kan give udtryk for deres følelser, fortælle oplevelser og tør at stå frem. Børnene, næsten alle sang en sang eller fortalte en historie ved den årlige julefrokost 2. At børnene kan koncentrere sig om en aktivitet, de ikke selv har valgt. Børnene kan nu koncentrere sig når de får oplæsning, uden at se billeder i 15 min. 3. At børnene er mere udholdende. Vi kan se at vores fokus på udholdenhed betyder at børnene ikke så hurtige bliver trætte, de forventer ikke at de bliver båret hjem, de spørger ikke hvornår de kan komme tilbage til børnehaven, når vi er på tur. 10 KVALITETSRAPPORT

11 Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : Kommunen...evne til at udfordre det enkelte barn - 96,0% 90,5% 70,2%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 89,0% 93,0% 95,0% 78,8% BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Læreplanstema: Sproglig udvikling Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet dels udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sproglige udvikling er 1. I børnehaven skal vi have et udviklende sprogmiljø Vi kan se sprogpædagogens værdifulde oplæg til personalet betyder en opgradering af de sproglige tiltag 2. At børnene bruger længere sætninger, når de skal beskrive en oplevelse. Vi kan se at børnene bruger sproget mere og danner længere sætninger, når de fortæller en historie eller når de skal vise dukketeater. Vi kan se det i TRAS og sprogvurderingen. 3. At styrke de sprogsvage børn Gennem arbejdet med en særlig indsats for disse børn kan vi konstatere at børnene spørger mere og de får mere sprogforståelse. 11 KVALITETSRAPPORT

12 SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. En af de bedste indikatorer for barnets læring og mulighed for at deltage i samvær og undervisning er sproglig udvikling. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er sprogvurderingen. Sprogvurderingen blev indført i 2008 som et tilbud til alle 3-årige børn, og i forbindelse med en lovændring fra 2010 er det nu lovpligtigt at sprogvurdere alle 3-årige børn, hvor der er en formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der vurderes at have et alderssvarende sprog, skal være over 85 %. Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Aarhus Kommune sprogvurderer alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse. Dette gøres for at afdække behovet for støtte til at lære dansk. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 35 %. Det er i Aarhus Kommune besluttet, at muligheden for en sprogvurdering skal være et tilbud til alle forældre. Med dette tilbud er det hensigten at sikre, at så mange børn som muligt får den sproglige støtte, som de måtte have brug for. I nogle dagtilbud anvendes sprogvurderingerne som et grundlæggende redskab i det pædagogiske arbejde med børnene. 0 Antal obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 1 Antal sprogvurderinger i alt af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 0 Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. 0 Antal gennemførte sprogscreeninger af 5-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/ KVALITETSRAPPORT

13 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for :...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats DET 100% KOMMUNEN 89.7% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der er blevet vurderet til at have behov for : DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats 37.4% 60.8% Andel af 5-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogvurdering før skolestart er blevet vurderet til at have : DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/12 68% 27.1% 13 KVALITETSRAPPORT

14 KULTUR OG KREATIVITET Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets kompetencer indenfor kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier er At barnet erkender sit kulturelle ståsted. At børnene spørger om hvornår vi skal hente juletræ og når de kan synge julesangene. At de ved at vi igen i år skal lave heksen til Sct. Hans 2. At børnene selv får mulighed for at udtrykke sig gennem andet end sproget Det ser vi når børnenes lerfiguer er brændt og lakeret. Det er fantastiske kunstværker, som børnene er meget stolte af. Når børnene selv tager initativ til at male et billed. Når de tegner sig selv. 3. Børnene skal lære sin egen historie at kende Det sker gennem barnets bog. En bog der bliver lavet gennem barnets tid i børnhaven. Et samarbejde mellem forældre, personale og barnet der siger hvad der skal beskrives i forbindelse med billederne Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi - 100,0% 100,0% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 14 KVALITETSRAPPORT

15 NATUR OG MILJØ Læreplanstema: Natur og naturfænomener Barnets kompetence indenfor natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, de er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med natur og naturfænomener er 1. Barnet oplevelse i naturen skal give oplevelser og erfaringer. Når barnet finder en bille og vi tager den i forstørrelsesglas og sammen finder betegnelsen for billen, får barnet den erfaring at opslagsbøger eller googel kan skaffe viden. 2. Barnet skal udfordres krobsligt. Når vi skal klatre af skråninger og gå langt, oplever vi at børnene bliver mere udholdende og kan klare mere og længere ture. Når børnene kan cykle fra Hjortshøj til Egå. 3. At børnene oplever at naturen kan give følelsesmæssige sansning. Det kunne vi konstatere da børnene fandt en død frø, og troede den kunne genoplives. 15 KVALITETSRAPPORT

16 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på Vi arbejder med fokus på udeliv, at børnene er meget ude, en gang om ugen på tur. At børnene er ude både formiddag og eftermiddag på legepladsen. At de bliver udfordret ude, til krobslige aktiviteter, at der sættes idræts lege i gang, at der bliver cyklet på forhindringsbanen (parkeringspladsen) Børnene leger fælles lege sammen med de voksne. Børnene leger på balance systemet. Børnene får mulighed for at lege uden voksen indblanding. Vi bager hver dag, grovbrød, rugbrød og børnene får grønsager, oftest gulerødder om formiddagen og brød og frug om eftermiddagen. Til frokost har børnene en madpakke med hjemmefra. Vores fokus på udeliv skal have den effekt at børnene er mindre syge og mere udholdende fysisk. Som resultat ser vi, at... Vi ser at børnene trives når de har overskud til at lege, deltage i cykelløb. Deltage i skovbørnehave, gymnastikforløb. *Vi ser effekten når børnene trives i form af glæde, spontanitet. Vi ser det på børnefremmødestatestik, hvor der er beskrevet om barnet er syg. Vi oplever børnene som sunde, velfungerende børn. 16 KVALITETSRAPPORT

17 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstema: Krop og bevægelse Barnets krop og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Barnet skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Barnets krop og sansesystem udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Barnets sansesystem skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes krop og bevægelse er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med krop og bevægelse er 1. At børnene oplever glæde ved egen krop og muligheden for at bevæge sig. Vi ser det til vores bevægelsesaktiviteter i vores velrenommerede gymnastiksal 2. At børnene får en forståelse af deres krop og dets muligheder. Det ser vi når børnene bliver udfordret kropsligt, først er de ængstelige, tør ikke, så får de lidt hjælp, så øver de sig, derefter mestre de udfordringen. 3. At børnene bliver robuste. Vi kan se at børnene nu kan være ude i alt slags vejr, uanset om det sner eller regner kan de klatre, rutsje, gynge og have det sjovt, Vejret er ingen hindring, det gælder om at have det rigtige tøj på. Det sørger forældrene for. 17 KVALITETSRAPPORT

18 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og er en stor trussel mod børn og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede i tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel drenge fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 0,0% 10,0% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) Andel piger fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 0,0% 13,5% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) 18 KVALITETSRAPPORT

19 Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel for jeres barn skal være over 85 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: Kommunen... deres barns trivsel i dagtilbuddet ,7% 92,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 19 KVALITETSRAPPORT

20 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i vores Børn og unge-politik arbejder vi i Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på Vi arbejder med personalet og forældrenes rummelighed, ved at have en anerkendende tilgang. Forældrene støtter op ved at hjælpe deres barn med at lave aftale om besøg af venner fra børnehaven. Vi har særlig fukus på den anerkendende tilgang, i et miljø hvor der ikke bliver skældt ud, men vejledt. Som resultat ser vi, at... Vi kan se det enkelte barn vokse og turde nye udfordringer når barnet bliver mødt med anerkendelse, bliver set hørt og accepteret for den person det er. Vi ser effekten når barnet udvikler sig positivt og bliver inkluderet i børnegruppen og oplever sig selv som en del af fællesskabet. Vi ser det når et barn bliver opfordret til af de øvrige børn at deltage i legen. 20 KVALITETSRAPPORT

21 Kvalitetsrapport for dagtilbud BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Læreplanstema: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer er 1. Børnene skal anerkendes og respekteres Det ser vi når barnet har tillid og tror på egen formåen og forventer de voksnes anerkendelse. 2. At barnet lytter, fortæller, svarer og deltager i fællesskabet Kan ses når barnet tager kontakt til andre børn og fastholde en leg. 3. At barnet kan sætte egne grænser. Når barnet siger til et andet barn at det ikke vil være med til det foreslåede. 21 KVALITETSRAPPORT

22 FORÆLDRENES TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn er en del af et fællesskab skal være over 85%. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj grad eller meget høj grad mener, at...:...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,7% 79,2% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at...:...udvikle deres barns sociale kompetencer(fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen 95,0% 100,0% 95,2% 85,3% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj grad eller meget høj grad mener, at...:...deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,2% 73,0% 22 KVALITETSRAPPORT

23 Det er en del af livet, at have konflikter, også småbørn har konflikter. Men mobning er ikke bare en enkeltstående konflikt, men negative handlinger eller overgreb. Børn kan blive syge, stressede og have svært ved at koncentrere sig. De kan også udvikle lavt selvværd og blive socialt isoleret. Det er derfor vigtigt, at voksne griber ind, hvis det registreres, at der i børnegruppe er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som er fordrejet i negativ eller ekskluderende retning. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med indsatsen for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets...: Kommunen...indsats for at begrænse mobning 100,0% 100,0% 90,0% 74,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 23 KVALITETSRAPPORT

24 SBESTYRELSENS UDTALELSE Kommentarer til kvalitetsrapport Kommentarer til kvalitetsrapporten: Bestyrelsen er i det store hele godt tilfreds med kvalitetsrapporten fra. Overordnet set ligger vi over kommunens gennemsnit for de opstillede indsatsområder. Vi scorer dårligt på vores hjemmeside Vi har opdateret den kommunale hjemmeside og søger fortsat at forbedre den iht. information til forældre. Vi har også fået lavet et link fra den populære landsbyportal hjortshoj.dk for at gøre hjemmesiden mere tilgængelig, hvilket vi ikke synes den er fra den kommunale portal. I øvrigt mener vi, at det content management system kommunen bruger er meget rigidt og ikke fremmer innovative tiltag ifht. forældrekommunikation!