Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Transkript

1 Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1

2 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning... 3 Fukuyama i et globaliseringsperspektiv. 3 Diskursanalyse 4 En sammenfattende konklusion.. 5 Spørgsmål til videre undersøgelse.. 5 Litteraturliste... 5 Indledning og problemformulering: Projektet tager udgangspunkt i Francis Fukuyamas fremtidstese og hans værk Historiens afslutning og det sidste menneske. Jeg vil finde ud af, hvad Fukuyamas fremtidstese går ud på. I hvilken sammenhæng er tesen opstået, og hvordan kan den ses i sammenhæng med begrebet globalisering? Hvordan argumenterer Fukyama, og hvilken betydning har hans vision for samtidens forståelse af situationen efter 1989? På baggrund af disse spørgsmål lyder min problemformulering: Hvad er hovedelementerne i Fukuyamas teori om historiens afslutning, og hvordan kan fremtidstesen analyses ud fra det moderne globaliseringsfænomen? Hvordan er Fukyamas diskursive praksis og argumentation? Metodeovervejelser: Jeg vil i min undersøgelse bruge en danskfaglig diskursteori til at analysere den diskursive praksis, hvormed Fukuyama understøtter sin tese. Grundlæggende er diskurs en måde at tale om et emne på, der giver betydning til oplevelser ud fra et bestemt perspektiv. I diskursanalysen kaldes semantiske skemaer, der udtrykker sammenhængende fortolkninger af et emne en diskurs. Diskursanalyse er en sproglig analyse af en tekst/tale set i lyset af den sociale sammenhæng den indgår i 1. Samtidshistorie bidrager med analysen af Fukuyamas tese ud fra globaliseringsfænomenet ud fra Roland Robertsons samfundsfaglige globaliseringsteori og Hans Branners Global politik Grundbog til International Politik (s ), som karakteriserer fænomenet globalisering. Desuden belyses Fukuyamas tanker ved at disse ses i deres historiske kontekst. 1 Benneke, S

3 Det er således kommunikationsdimensionen af danskfaget og den samfundsfaglige del af historiefaget, der bringes i spil. Måden, de to fag kombineres på, betyder, at globaliseringsdiskussionen belyses, ikke bare som et for eller imod, men med et særligt fokus på, hvordan kommunikationen omkring globalisering kan farve fænomenet. Fukuyama om historiens afslutning: Fukuyamas tese forstår historien som en sammenhængende evolutionær proces, der er formålsbestemt. Han mener, at det liberale demokrati og markedsøkonomi på lang sigt vil betyde endemålet for menneskehedens ideologiske evolution med det liberale demokrati som den eneste samfundsform, der fuldt tilfredsstiller menneskets anerkendelsestrang. Hermed opstår historiens afslutning som resultat af historiens dialektiske hoveddrivkræfter naturvidenskaben og anerkendelseskampen. Liberalismens endegyldige sejr betyder, at historien ikke længere drives af en idealistisk dialektisk proces, da mennesket er i et samfundssystem dominerende af isothymia 2. Dette betyder ikke afslutningen på vigtige historiske begivenheder, men snarere den politiske idehistories afslutning 3. - ( ) liberalismens sejr har først og fremmest fundet sted i ideernes og bevidsthedernes verden og er ikke fuldstændig endnu i den virkelige eller materielle hverdag. Fukuyama 4 I kølvandet på Berlin-murens fald og bipolaritetens afvikling i 1989 stod forestillingen om det liberale demokrati som den åbenbare sejrherre. Fremtidstesen belyser et brud i vestens verdensbillede, som hænger sammen med den bipolære verdensopfattelse, hvor andre kræfter i verden, der var imod vestens værdier, blev betragtet som værende af sekundær betydning i forhold til kommunismen. 5 Efter bruddet i 1989 blev oplysningsværdierne baseret på demokrati, menneskerettigheder og fremskridtstro opført på globalt plan, der i perioden efter murens fald var præget af en vestlig selvbevidsthed med en tro om den vestlige værditraditions universelle udbredelse og gyldighed. Fukuyama i et globaliseringsperspektiv: Fukuyamas teori er præget af en globaliseringstankegang, hvor den historiske proces driver frem imod et globalt system med det liberale demokrati som en universel homogen stat. Tesen bygger på to globaliseringsdimensioner - en objektiv og en subjektiv. Naturvidenskaben (den objektive dimension) er en fremadskridende mekanisme, der sikrer militær og økonomisk modernisering for suveræne stater, og en drivkraft bag den retningsbestemte homogenisering af verden. Moderniseringen bidrager således til en stigende nærhed, gensidig afhængighed og global accept af kapitalisme og markedsøkonomi mellem 2 Isothymia er begæret efter at blive anerkendt som lige med andre mennesker. 3 Stjernfelt 2006: Bryld 1997:218 5 Pittelkow 2006:51 3

4 lande på tværs af kultur og nationalitet. Med anerkendelsestrangen (den subjektive dimension) som den anden drivkraft bag den historiske proces styrkes det globale system i takt med, at mennesket bruger naturvidenskaben som et redskab til at opnå anerkendelse gennem arbejdet. Det globale system er fuldendt og historien afsluttet i et samfund med universel og gensidig anerkendelse, som det er tilfældet i det liberale demokrati. Den længsel, der drev historien frem, er hermed tilfredsstillet og den globale bevidsthed opstået. Diskursanalyse: En sproglig analyse af Fukuyamas diskursive praksis viser, at hovedpåstanden historiens afslutning bygger på to diskurser en politisk-materialistisk diskurs og en filosofisk-idealistisk diskurs. Disse skaber sammen en interdiskursiv 6 blanding, hvorved en tredje implicit global diskurs opstår med ækvivalenskæden mennesket, helhed, universel osv. Hertil benyttes en sproglig forenklingstaktik med mennesket, der identificeres som et homogeniserende begreb uden civilisatoriske forskelligheder, hvilket understøtter den universalistiske tese ved at skabe en global identitet. Ved en personificering af modtageren og eksplicitering af argumentationen som fx Vi kommer nu til den vanskeligste del af vores argumentation 7 simulerer teksten en samtalediskurs, der giver den pessimistiske modtager en logosfremstillelse af afsenderens tankegang, som virker tilsluttende. Derudover anvendes gendrivelser, nedtoningsmarkører og logos-appelformen, hvormed afsender opnår en tillidsskabende funktion samt ethos hos modtager, der styrker de forskellige påstandes værdi. Tekstens høje interdiskursivitet medvirker til at udviske grænserne omkring menneskets forskelligheder og skabe en global diskurs for tekstens helhed. Fukuyamas tese har skabt heftig debat, da den bl.a. repræsenterer en vestlig undervurdering af den nye islamiske selvbevidsthed. Hans tese er af mange blevet anvendt til forståelse af globaliseringsfænomenet efter Ofte ses påstanden, at økonomisk vækst og forbrugskultur medfører en global enhedskultur. 8 Her ignoreres kulturforskellenes betydning, og Islams frustration mellem teknologisk afmagt og kulturel styrke overses. Dialektikeren Ronald Ingleharts teori belyser derimod, at der er en dialektik mellem et lands økonomiske system og dets kulturelle holdning til demokrati, som gensidigt forstærker hinanden. Bl.a. er amerikanske produkter et udtryk for dybt moralsk forfald hos mange muslimer set ud fra deres normer. Samuel Huntingtons tese gør disse kulturelt-ideologiske forskelle mere fundamentale end politisk-ideologiske forskelle, og hævder at fremtidens konflikter vil bære præg af et civilisationssammenstød. 6 Interdiskursivitet er en form for intertekstualitet. Interdiskursivitet betyder, at nuværende diskurser trækker på eksisterende diskurser på nye måder, som skaber forandring. 7 Fukuyama1992:127 8 Pittelkow 2006:53 4

5 En sammenfattende konklusion: Med kommunismens fald i 1989 ser Fukuyama den kolde krigs afslutning som et led i en proces imod den politiske idehistories afslutning med det liberale demokrati som sejrherre. Tekstens diskursive praksis med en høj interdiskursivitet er med til at styrke tesens globaliseringstema, og hermed fremstilles demokratiske sociale relationer som værende homogeniserende og tilfredsstillende for menneskets inderste længsel efter anerkendelse. Virkelighedens sociale omstændigheder som fremvæksten af postmaterialistiske værdier, rettighedsdiskurser (idehistorisk recycling) samt en tiltagende global bevidsthed i 1989 kunne have haft en fremmende effekt på Fukuyamas diskursive praksis. Omvendt kan diskursen være fremmende for den sociale praksis, da Fukuyamas brug af interdiskursivitet skaber en ny diskurs og kommunikativ begivenhed. Dette fremmer tesens påstande og hermed Fukuyamas forsøg på at ændre nuets pessimistiske syn på historien. Nuet burde ifølge Fukuyama have et optimistisk syn på muligheden for at skrive en universalhistorie med det liberale demokrati som endepunkt. - Østens lande vidste, at den enkelte var fri; grækerne og romerne vidste kun, at nogle var frie; men vi ved at alle mennesker absolut (som mennesker betragtet) er frie. 9 Spørgsmål til videre undersøgelse: 1. Hvordan kan Huntingtons tese inddrages til en uddybende diskussion af Fukuyamas fremtidstese? 2. Hvilke forskelle er der mellem Fukuyama og Huntingtons brug af diskurs og argumentation? 3. I hvilken grad har Fukuyamas syn ændret sig efter terrorangrebene d ? Litteraturliste: Benneke, S.: Faglige forbindelser i dansk. Sprog, litteratur og film. Dansklærerforeningen (2005) Branner, H.: Global politik Grundbog til International Politik. Columbus (2006) Collin, F. (m.fl.): Derfor bogen om argumentation. Hans Reitzels Forlag (1987) Fukuyama, F.: Historien er slut 1989 i Bryld, C. Kilder til den nye verden (1997) Fukuyama, F.: Historiens afslutning og det sidste menneske. Nordisk forlag (1992) Hegel, G.W.F.: Forelæsninger over Historiens filosofi i Hegel. Munksgaard (1991) Henriksen, P. (m.fl.): Fold dig ud - i samfundsfaglige metoder. Columbus (2007) Holmboe, E.: Kort og godt om at argumentere for en holdning. Dansklærerforenings Forlag (2006) Huntington, S.: Civilisationernes sammenstød 1993 i Bryld, C. Kilder til den nye verden (1997) Jørgensen, M.W. (m.fl.): Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde Universitetsforlag (1999) Kaspersen, L.B. (m.fl.)(red.): Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reitzels Forlag (2007) 9 Hegel 1956:19 5

6 Lund, C.: På sporet af historien, Sankt Annæ Gymnasium (2002) Michelsen, K.: Politisk filosofi introduktion og tekster. Nordisk Forlag (1999) Pittelkow, R.: Vesten og islam. Lindhardt og Ringhof (2006) Stjernfelt, F. (red.): Tankens magt (bind 3), Lindhardt og Ringhof (2006) 6