Vejledning om takststigning i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder mv. (takststigningsloftet)

Transkript

1 Vejledning om takststigning i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder (takststigningsloftet) Trafik- og Byggestyrelsen fører tilsyn med takststigningsloftet, som sikrer, at taksterne for den kollektive trafik i gennemsnit ikke stiger mere end et fast defineret omkostningsbaseret indeks (takststigningsloftet). Formålet med takststigningsloftet er at sikre, at priserne for kollektiv trafik følger den almindelige prisudvikling. Denne vejledning klarlægger, hvilke krav trafikselskaber og jernbanevirksomheder har til at levere en dokumentation for, at takststigningsloftet er overholdt. Definitioner Bekendtgørelsen omfatter de standardbilletter, der valgfrit kan benyttes til en rejse med bus, tog, metro, letbane m.v. i en given rejserelation. Bekendtgørelsen gælder også, selvom der i praksis ikke udbydes anden kollektiv trafik i et givent område, f.eks. på Bornholm hvor der kun udbydes busbetjening. Standardbilletter omfatter de gængse kundetyper, f.eks. voksen, barn, pensionist og ung. Hvorvidt en rejsehjemmel kan anses for at være en standardbillet afhænger ikke af typen af rejsehjemmel, f.eks. kontantbillet, klippekort, periodekort eller rejsekort eller af billetmediet, f.eks. papir, app-billet, internet eller rejsekort. Det afhænger heller ikke af, hvorvidt rejsehjemlen er udstedt af trafikselskaberne til rejser inden for takstområdet eller af togoperatørerne til rejser henover en takstområdegrænse. Billettypen periodekort omfatter alle gængse typer af periodekort, f.eks. alm. voksen/barn, Ungdomskort og pensionistkort, ligesom betegnelsen rejsekort også dækker over FynBus Kvikkort. Bekendtgørelsen omfatter ikke særprodukter, der ikke er en person-rejsehjemmel, f.eks. WildCard, hundebilletter, cykelbilletter, pladsbilletter m.v. Den omfatter heller ikke rejsehjemler, der til en særlig pris giver mulighed for at rejse med ét transportmiddel, uden ret til omstigning, f.eks. kampagnebilletter, konferencer/særarrangementer, DSB Orangebilletter, samt Arrivas særlige rabatbilletter Oneday, Familie, Aftentur m.v. Bekendtgørelsen omfatter alle selskaber, der har kompetence til at fastsætte takster for offentlig servicetrafik, herunder trafikselskaber, jernbanevirksomheder, Metroselskabet, letbaneselskaber, samt eventuelle andre selskaber, der har opnået kompetence til takstfastsættelse. Dokumentationskrav Selskaberne skal senest 30 dage før nye takster træder i kraft fremsende dokumentation for ændringerne til Trafik-og Byggestyrelsen. Dokumentationskravet gælder ikke kun i forhold til prisen, men også ift. andre parametre der påvirker takstfastsættelsen, f.eks. ændring af zoner/zonesystemet m.v. Trafikselskaber har jf. 6a stk. 6 i lov om trafikselskaber 1 dokumentationsforpligtelsen i forhold til takster for samtlige rejser inden for de takstområder, der er fastlagt efter lovens 6, stk. 1. Efter samme bestemmelser har jernbanevirksomhederne dokumentationsforpligtigelsen ift. takster for samtlige rejser, der overskrider takstområderne. Selskaberne er forpligtet til at udveksle de fornødne oplysninger om takstforslag og forudsætninger, f.eks. skal jernbanevirksomhederne være trafikselskaberne behjælpelig med information angående de rejser, der foretages med tog inden for takstområderne. Beregning af gennemsnitstakst Selskaberne skal foretage en beregning af gennemsnitstaksten før og efter takstændringerne, herunder beregne den procentvise udvikling i gennemsnitstaksten ved ændringerne. 1 Lbk nr. 323 af 20. marts 2015.

2 Gennemsnitstaksten beregnes ved at foretage en sammenvejning af samtlige priskategorier i takstsystemet. Vægtningen sker på baggrund af antal rejser i hver priskategori jf. bekendtgørelsens bilag 2. Selskaberne skal opgøre rejsernes fordeling på alle priskategorier i takstsystemet. Antallet af rejser på en rejsehjemmeltype skal opgøres konsistent. Rejser i et takstsystem opdeles i priskategorier, hvor taksten for rejserne inden for hver kategori er entydigt defineret. Der vil f.eks. være otte priskategorier i et takstsystem, hvori der er defineret to forskellige passagertyper: voksen og barn, der med varierende betaling kan benytte 1-4 zoner. I bilag A gives et eksempel på en beregning af den procentvise udvikling i gennemsnitstaksten. Bilaget er et eksempel på en operationalisering af bilag 2 i bekendtgørelsen. Særligt om Ungdomskort Ved beregning af gennemsnitstaksten for Ungdomskort indregnes prisen på det bagvedliggende periodekort, dvs. den normale pris for et voksen-periodekort til zonerne mellem bolig og uddannelse. I områder, hvor der ikke eksisterer et egentligt periodekort, indregnes prisen på lignende produkter. Justeringer af fritidskompensationen skal ikke medregnes i gennemsnitstaksten. Særligt om takstnedsættelse uden for myldretiden (off peak-rabat) Taksterne for lokale rejser er nedsat med 20 pct. i off peak-perioderne. Selskaberne kompenseres fuldt ud af staten for den rabat, som ydes til off peak-rejser. Derfor skal off peak-rabatten ikke medregnes som en takstnedsættelse. Det betyder, at produkter med off peak-rabat eller lignende indgår i beregningen af de gennemsnitlige takster med normalprisen, altså kundepris tillagt ydet kompensation. Særligt om Øresundskort og billetter Øresundskort og billetter indgår i beregningen af den gennemsnitlige takststigning med deres listepris i danske kroner. Dette gælder også produkter, der er rabatteret på svensk side, fx billetter solgt med Jojo-kort. Rejser på Øresundskort og billetter indgår i beregningen af den gennemsnitlige takststigning uanset hvem der har solgt kortet eller billetten. Rejser pr. rejsehjemmel Såfremt selskaberne ikke har en model til at opgøre antallet af rejser pr. rejsehjemmel, kan Trafik- og Byggestyrelsens model i bilag B om typiske antal rejser pr. rejsehjemmel benyttes. Genberegning af gennemsnitstakst Selskaberne skal årligt foretage en genberegning af gennemsnitstaksten og den procentvise udvikling i gennemsnitstaksten. Genberegningen skal tage udgangspunkt i selskabets senest opdaterede rejsetal. Genberegningen skal for et givent år ske senest d. 30. maj det følgende år, og forskellen mellem den initiale beregning og genberegningen skal indgå i fastsættelsen af taksterne for år x+2. Stigningen for takster i 2015 vil f.eks. skulle genberegnes senest d. 30. maj 2016 og en eventuel afvigelse ift. den initiale beregning indregnes i takstfastsættelsen for Afviger genberegningen fra takstloftet for 2015, indgår dette som en opsparing ved takstfastsættelsen i Opsparingen kan være negativ. Strukturelle ændringer i et takstsystem Selskaberne skal ved strukturelle ændringer i et takstsystem foretage en genberegning af gennemsnitstaksten og den procentvise udvikling for de år, den strukturelle ændring vedrører. Der skal generelt ske en genberegning af taksteffekterne ved overgang til rejsekortet, da f.eks. udrulningen af rejsekortet har medført en betydelig overflytning af kunder mellem produkter, typisk fra klippekort og kontantbilletter over mod rejsekortet.

3 Trafik- og Byggestyrelsen vil aftale med den enkelte takstmyndighed, hvornår og hvordan en genberegning mest hensigtsmæssigt kan foretages.

4 Bilag A: Beregning af gennemsnitstakst og den procentvise udvikling i gennemsnitstaksten Priskategorier Pris 2014 Pris 2015 Kontantbilletter (inkl. sms-billetter) A B C D E F pr. rejse pr. rejse Antal rejser pr. priskategori Takststigning i pct. Rejsefordeling i pct. Vægtet gennemsnit i pct. Barn 2 zoner kr. 12 kr ,3 % 1 % 0,12 % Barn 3 zoner kr. 13 kr ,7 % 2 % 0,13 % Barn 4 zoner kr. 14 kr ,1 % 2 % 0,15 % Barn 5 zoner kr. 15 kr ,7 % 2 % 0,16 % Voksen 2 zoner kr. 20 kr ,0 % 1 % 0,07 % Voksen 3 zoner kr. 21 kr ,8 % 2 % 0,08 % Voksen 4 zoner kr. 22 kr ,5 % 2 % 0,09 % Voksen 5 zoner kr. 23 kr ,3 % 2 % 0,10 % Klippekort (inkl. sms-klippekort) Barn 2 zoner kr. 100 kr ,0 % 3 % 0,00 % Barn 3 zoner kr. 110 kr ,0 % 3 % 0,00 % Barn 4 zoner kr. 120 kr ,0 % 3 % 0,00 % Barn 5 zoner kr. 130 kr ,0 % 3 % 0,00 % Voksen 2 zoner kr. 130 kr ,7 % 4 % 0,29 % Voksen 3 zoner kr. 140 kr ,1 % 4 % 0,29 % Voksen 4 zoner kr. 150 kr ,7 % 4 % 0,29 % Voksen 5 zoner kr. 160 kr ,0 % 5 % 0,00 % Periodekort Barn 2 zoner kr. 200 kr ,0 % 5 % 0,00 % Barn 3 zoner kr. 300 kr ,0 % 5 % 0,00 % Barn 4 zoner kr. 400 kr ,0 % 6 % 0,00 % Barn 5 zoner kr. 500 kr ,0 % 6 % 0,00 % Voksen 2 zoner (inkl. Ungdomskort) kr. 300 kr ,0 % 6 % 0,00 % Voksen 3 zoner (inkl. Ungdomskort) kr. 400 kr ,0 % 6 % 0,00 % Voksen 4 zoner (inkl. Ungdomskort) kr. 500 kr ,0 % 7 % 0,00 % Pensionistkort kr. 400 kr ,0 % 0 % 0,00 % Rejsekort 2 zoner, Voksen, rabattrin 1 kr. 12 kr ,0 % 7 % 0,00 % 3 zoner, Voksen, rabattrin 1 kr. 13 kr ,0 % 8 % 0,00 % Sum % 1,78 %

5 Bilag B: Typiske antal rejser pr. hjemmeltype. Det væsentligste i forhold til antal rejser pr. rejsehjemmeltype er, at det opgøres konsistent fra år til år. Konsistens i takstberegningen er således vigtigere end at opgøre evt. marginale variationer i kundernes brug. Trafik- og Byggestyrelsens forslag til hovedprincipper: Enkeltbillet: 1 rejse Returbillet: 2 rejser 2-klipskort: 2 rejser 10-turskort (rejserelation): 10 rejser pr. kort 10-klipskort (zonebaserede): 10 rejser pr. kort, med mindre der benyttes en fast nøgle fra år til år baseret på rejsehjemmelanalyse. Periodekort: 40 rejser pr. måned, med mindre der benyttes en fast nøgle fra år til år baseret på rejsehjemmelanalyse. Trafik- og Byggestyrelsen forventer, at nøgletallet ligger indenfor intervallet rejser pr. 30 dage. Ungdomskort: 41,5 rejser pr. måned, med mindre der benyttes det præcise tal fra den foreliggende Ungdomskortevaluering. For elektronisk solgte rejsehjemler såsom Mobilletter, Mobilklippekort og Rejsekort kan antal rejser hentes direkte fra salgsdata.