Bilag 2 Transskribering af interviews af informanter fra Skole-X

Transkript

1 Bilag 2 Transskribering af interviews af informanter fra Skole-X Dette bilag indeholder transkriberingerne af alle de interviews, vi foretog på Skole-X d Bilaget indeholder 9 interviews i følgende rækkefølge: Interview 1 To piger fra 7.b, interviewlængde: 3:56 minutter Interview 2 Tre mandlige informanter fra 9. klasse, interviewlængde: 2:33 minutter Interview 3 To piger fra 7. klasse, interviewlængde: 3:19 minutter Interview 4 Thilde fra 2.a, interviewlængde: 6:30 minutter Interview 5 Mikkel og Casper fra 2.a, interviewlængde: 4:36 minutter Interview 6 Maja fra 2.a, interviewlængde: 6:06 minutter Interview 7 To drenge fra 2a, interviewlængde: 2:00 minutter Interview 8 Skolelederen på Skole-X, interviewlængde: 11:56 minutter Interview 9 Leder af fritidshjemmet samt afdelingsleder for indskolingen på Skole-X og anden pædagog, interviewlængde: 5:36 minutter Igennem transskriberingerne vil betegnelsen ACG bliver benyttet, når vi studerende stiller spørgsmål til vores informanter. Herudover vil forbogstaverne for vores informanter fremgå ved svarene. I interviewene 1, 2, 3 og 7, har vi ikke fået oplyst navnene på informanterne. De bogstaver, der er angivet i disse tilfælde, er dermed opfundne med det ene formål, at gøre det muligt at skelne mellem de forskellige informanter. Interview 1 To piger fra 7.b, Interviewlængde: 3:56 minutter ACG: Hvilken klasse går I, i? ST: 7.klasse

2 ACG: Jeg hørte i talte om, at I godt er klar over, hvad den nye skolereform går ud på. Kan I fortælle noget om, hvad det har ændret for jer, den nye måde I nu går i skole på? ST: Vi får meget senere fri, haha, mmm,.. ACG: Okay, I får meget senere fri? Hvad laver I så, på en almindelig skoledag? ST: Vi har fået noget, som øhm, som er lige efter frokost, som vi har lige nu, som hedder FF, som står for øhm, faglig fordybelse, hvor vi skal lave lektier og sådan noget. ACG: Okay, så I har ikke lektier for derhjemme? ST: Nej. ACG: Ikke så tit eller? ST: Altså, altså, vi må ikke have lektier for sådan, sådan rigtigt. ACG: Okay ST: På mellemtrinnet må vi ikke få dag-til-dag-lektier. ACG: Okay.. ST: Men vi må godt få lange afleveringer og sådan øhm ACG: Okay, Hvordan har I det med det? ST: Det er alligevel ret dejligt, fordi når man får så sent fri, så har man ikke så meget tid til så meget andet. Ja, Mmm ACG: Har I sådan snakket med jeres forældre derhjemme om den nye skolereform, om hvad det sådan er, og hvad den går ud på? Altså, hvordan man skal til at gå i skole nu, hvad det betyder for jer og sådan nogle ting? ST: Ikke så meget nej ACG: Ikke så meget? ST: Men det er lidt træls med sådan nogle lange skoledage, hvis nu man også skulle gå til nogle fritidsinteresser. ACG: Ja, okay på den måde, ja. Har jeres forældre sagt lidt om, hvad de sådan synes, om den måde I går i skole på, nu?

3 ST: Altså min bedstemor, hun synes ikke godt om det... ACG: Nej? Hvorfor ikke det? ST: Fordi hun synes ikke, man får nok tid derhjemme sådan, altså sammen med sin familie og sådan noget. ACG: Okay. ST: Altså, vi har jo sådan fri cirka halv fire, nogen gange kvart over tre Ja, de fleste dage. ACG: Okay... ST: Vi har tre dage til kvart over tre, og så to af dagene har vi fri halv tre. ACG: Hvornår er I så hjemme, når I får fri på det tidspunkt på eftermiddagen? ST: Rimelig hurtigt efter, vi bor sådan rimelig tæt på skolen. ST: Ja, men nogle af de andre er først hjemme kvart i fire eller sådan noget, fordi der er nogle, der skal med bus. De bor også ret langt væk. ACG: Okay, hvordan synes jeres venner så om det? ST: De synes vidst, det er lidt hårdt til tider. Man bliver også rimelig træt af at være i skole så længe. ST: Men det er lidt synd for lærerne, dem der sidder og har sidste time. Vi er simpelthen så trætte. Vi er simpelthen så, øhm, hyper. ACG: Men jeg ved jo, at I kommer ud og sådan laver nogle ting udenfor i skolegården og sådan, hvor I laver aktiviteter og løber. Virker det ikke sådan lidt på, at I er rastløse og på, hvordan roen er i klassen, eller? ST: Haha, mmph!, hehe, ikke så meget.[red. kommer ud] ACG: Nej okay, ikke så meget? Kan du prøve at forklare det? ST: Altså, mener du i timen? ACG: Ja, altså, du siger, at I ikke kommer ud? ST: Nej altså, vi har jo frikvartererne, hvor vi sådan er ude, men nu hvor der er kommet så mange [red. skolesammenføring], er der ikke rigtig plads.

4 ACG: Der er ikke plads? ST: Vi havde sådan en skolegård derover [Peger i retning af et asfalteret område], og der var der slet ikke plads til os, fordi der kom flere og flere [red. elever]. Så kunne vi ikke spille bold og sådan noget lignende. Men jo, vi står bare og snakker. ACG: Ja, okay. Men hvad så med i timerne? Vi var inde i en 2.klasse, de havde sådan noget power pause, hvor de var ude og lave noget med deres lærer, er det ikke noget, I gør? ST: Nej, det er.. nej ikke i undervisningen. Det gør vi ikke. Nogle gange kan vi godt lave sådan noget sjovt, der er stille og roligt, men det er ikke sådan noget udenfor. ACG: Så hvis I sådan skulle sige det med meget få ord, med hvad der her med, at vi har fået en ny form at gå i skole på, hvad det har betydet for jer? Altså den måde I har undervisning på? ST: Man bliver meget træt i timerne. Man kommer hjem, og så nogle gange, jeg bliver ihvertfald sådan nogle gange lidt sur på alting [Sidemand nikker bekræftende]. Simpelthen fordi jeg er så træt og ikke rigtig orker mere. ST: Også hvis man samtidig skal gå til fritidsinteresser, der er næsten ikke tid, fordi vi starter ved sådan en fem-tiden, så ja, der er ikke så meget tid. Interview 2 Tre mandlige informanter fra 9. klasse, Interviewlængde: 2:33 minutter ACG: Først, tak fordi I havde lyst til at svare på et par spørgsmål. Vi er ved at skrive et projekt, som omhandler den nye skolereform, og vi er sådan lidt, øh, ude og undersøge, hvordan at det går med den. Kan I sådan mærke nogen forskel på, hvordan blandt andet undervisningen i skolen var før den nye skolereformen kom og så nu? Altså, hvad mener I at kunne mærke, der er sket af forandringer? EPT: Dagene er blevet længere, det kan mærkes! ACG: Er det noget, I er blevet påvirket af? EPT: Mindre, mindre fritid. Meget mindre fritid. Også når nogle af os har et job. Der er næsten ikke rigtig lige tid til at nå at slappe sådan lidt af. Man skal bare direkte videre.

5 ACG: Men er det så ikke noget med, at I har nogle mindre lektier, I så skal lave derhjemme, eller hvad? EPT: Jo, det er rigtig, en smule. Vi får mere tid til at lave det [red. lektier og opgaver]. Det kan jeg bedre godt lide. Det er ligesom noget, der gør, at vi ikke behøver at lave lektier derhjemme. ACG: Hvor langt tid er det, I er her på en normal dag? EPT: Øøhm, sådan til klokken kvart over tre og vi møder ind klokken otte. ACG: Ville I heller have have tidligere fri og så skulle lave lektierne derhjemme, eller synes I, at det initiativ, med at I skal lave tingene her på skolen, er bedre? Her opstår der uenighed om, hvorvidt informanterne foretrækker det ene frem for det andet. Derfor opdeles informanternes svar (og dermed initialerne) herfra: E: Jeg kan sådan bedst li, at vi sådan laver det her. T: Ja, for her kan man også få lærernes hjælp, hvis der noget, som man ikke forstår. E: Og det kan også være, at der er nogle af vores forældre, der ikke er så gode til at få os til at gå i gang. T: Ja, hehe. E: Så er det bedst at have nogen, man har mere lydighed overfor. P: Jeg kan sådan set bedst lide at lave det derhjemme. Jeg har sådan lidt problemer med at sidde og koncentrere mig oppe i skolen, og så er der også rigtig meget larm. ACG: Så hvis du havde brug for sådan at sidde lidt for dig selv, ville der så være mulighed for at gå et sted hen, hvor der er mere ro? P: Ikke altid. Her er rimelig overfyldt lige nu, nærmest over det hele på hele skolen. Skoleklokken ringer til time og afbryder interviewet. Interview 3 To piger fra 7. klasse, Interviewlængde: 3.19 minutter

6 AGC: Vi vil undersøge trivsel i forhold til, hvad I.. øhh, hvad hedder det, hvordan I føler I sammenhold i jeres klasse, men også med de andre overgange og andre klasser Ja, altså, hvordan. Vi kan starte med jeres klasser Går I i klasse sammen? P1P2: Ja [Fniser lidt] ACG: Er det sådan så, I føler jer godt tilpas i klassen? P1: Ja, ligesom alle hjælper hinanden. P2: Ja så man føler sig virkelig godt tilpas i klassen. ACG: Ja, er det også sådan med jeres parallelklasser? Det kalder man det også her? P1: Nogen gange er det lidt [Tøven] P2: Altså, det er blevet bedre, efter vi ligesom har været på tur sammen. P1: Ja, efter vi har været på Bornholm, før det var det lidt P2: Der var det, der snakkede vi ikke så meget sammen med dem og sådan noget. ACG: Så, altså, det meste er inde i klassen, så selve klassen, ja? P1P2: Ja. ACG: Hvad med de andre årgange? Er det noget med, I skal hjælpe hinanden, eller er det noget med, man ser lidt ned på dem, der er lidt yngre end sig selv eller? P1P2: Ehh, nej. P1: Hvis der er nogen, der har brug for hjælp, så hjælper man dem selvfølgelig. Men hvis der ikke er noget, så der ligesom P2: Altså, vi har ikke så meget sammen med dem, det er kun sådan vores egen klasser og parallelklasser, sådan. ACG: Ja, okay Vi kan lige se her i mine noter. Nu kan vi også lige spørge ind til noget andet, nu I er her. Altså, efter den nye skolereform har vi fået længere dage, hvad siger I til det? P2: Altså, jeg synes, det er helt fint. P1: Det synes jeg også, men man får bare sådan lidt kortere tid derhjemme, og hvis man skal til sport efter skole, så har man ikke lige så lang tid til at slappe af [P2 nikker bekræftende]. Men så er man bare frisk på det hele. Så man bliver vant til det P2: Ja ACG: Men ser I Faglig Fordybelse så som en, altså en god ting, at I har den, eller ville I hellere have lavet det der hjemme? P2: Ej, jeg synes, det er bedre at have det her oppe på skolen.

7 P1: Såå, fordi dagene er så lange, så behøves man ikke lave det derhjemme. P2: Nej. ACG: Det er super. Har I noget at sige sådan om jeres, altså, er der noget vi skal vide sådan med jeres trivsel? Nu ved jeg ikke, hvordan jeg skal sige det [Kort forstyrrelse af andre elevers opførsel] Altså, når I kommer i skolen, det er ikke noget med, at man bliver mødt med sure miner fra folk og sådan noget? P1P2: Nej, det er det ikke, overhovedet ikke. ACG: Men man har bedste venner i klassen? P1P2: Ja. ACG: Og I sagde, I gik i 7. klasse? P1P2: Ja, 7. klasse. ACG: Og I har lige været på tur i 6. klasse? P2: Nej, her i starten af 7. var vi af sted. ACG: På Bornholm? Og var det så alle tre 7. klasser? P1: To. ACG: To 7. klasser? P1P2: Ja ACG: Interessant Vi ved ikke, om der er mere at spørge om, det var nok det hele. I skal i hvert fald have tak for, at I P2: Vi er også en lektiefri skole. P1: Det er her på mellemtrinnet P2: Det er på mellemtrinnet, det er en lektiefri skole, så vi laver bare vores lektier heroppe. Så det er ikke sådan, at når vi kommer hjem, har vi en masse lektier, der skal laves. ACG: Men I kan kun mærke det sådan på den forlængede skole dag? P1P2: Ja. ACG: Tak skal I have.

8 Interview 4 Thilde fra 2.a, Interviewlængde: 6.30 minutter ACG: Ser I tit tegnefilm, når I har frikvarter? T: Mmh [Nikker], og i billedkunst. ACG: Hvad er det, I ser i billedkunst? T: Der ser vi også Anders And. ACG: Okay, og hvad skal I så lave imens? Tegner I figurerne, eller? T: Nej, vi skal bare sidde og kigge på. ACG: Okay, og hvor længe gør I så det? Er det hele timen? T: Nej.. Mmh [Tænker sig om], det er i madpakken, vi gør det. ACG: Nå okay, det er i madpakken, I gør det. T: Mmh.. [Nikker] ACG: Hvad synes du om det? T: Det synes jeg er ret sjovt. ACG: Sidder du så sammen med dine veninder og sådan og ser det, eller sidder du for dig selv? T: Mmh, jeg sidder i hvert fald sammen med en veninde, men hun er her ikke lige nu. ACG: Nå, var det hende, der blev syg tidligere? T: Ja [Nikker bekræftende]. ACG: Mmh, ja, okay. Hvad synes du ellers, om det der I lavede før med skemaerne? T: Det, synes jeg, var sjovt. ACG: Hvad så med det der med, at I selv kan bestemme, hvornår I vil lave hvad?

9 T: Ja, det er rigtig godt, for så kan man selv bestemme, hvad det er man vil starte med, og hvad man kan gemme og først lave en anden dag. ACG: Hvad skal I ellers lave i dag, dansk? Og så matematik kan jeg se? T: Altså, vi skal have matematik i én time, og bagefter skal vi have FF som står for, øhm, faglig fordybelse. Det handler om, øhm, altså i dag skal vi have massage. ACG: Nå? Hvad for noget massage er det? T: Det er sådan noget massage-historie. Så skal vi høre musik, og så læser vores kontaktpædagog en historie op, og så skal vi lave massage på den måde, som de gør. ACG: Okay... T: Mmh, Og i, vi har også noget i FF, hvor vi skal lave dansk på ugeskemaet. Det har vi om fredagen. Vi er færdig med ugeskemaet i matematik og dansk. ACG: Okay, hvad synes du om det? T: Det synes jeg er også ret s men nogle gange er det også ret svært, og så synes jeg godt, det kan være lidt kedeligt. ACG: Hvad er det, der godt kan være svært, synes du? T: Mmh, altså, det er især matematik. For det er altså virkelig svært, for der skal man sådan lave virkelig mange ting, og jeg forstår ikke rigtig, at på ugeskemaet der skal vi kun lave tre ting, men der er også flere ting, som man skal have lavet. ACG: Ja T: Så det gør det lidt indviklet, synes jeg. ACG: Er læreren der så til at hjælpe dig, eller hvem kan hjælpe dig? T: Ehm, det er læreren. Og så sætter vi vores ting op derovre [Peger mod bagvæggen]. ACG: Og ellers kan du måske få hjælp af dine venner eller veninder, hvis der er noget, som du ikke helt forstår? T: Ja, det har jeg gjort før. Men allerførst skal man selv prøve og tænke. ACG: Mmh [Nikker].

10 T: Og bagefter, hvis man så ikke selv kan finde ud af det Ehm, altså hvis man sådan tænker: Okay, jeg kan overhovedet ikke engang finde ud af Ehm, så kan man først prøve at snakke med sin sidemakker om det. ACG: Ja. T: Hvis så sidemakkeren heller ikke kan finde ud af det, så sætter man klodsen op [Peger på en blå træklods]. ACG: Ja, så kan man altid spørge sin lærer, ikke? Hvad synes du, der er den allerbedste ting på hele dagen, hvis du sådan skulle tænke over det? T: Emh ACG: Hvad kan du allerebedst li? T: Af fagene? ACG: Ja, altså hvad er den bedste ting, der sker, mens du er i skole? T: Jamen så synes jeg nok, det er, når vi nok holder sådan, altså når vi arbejder i sådan, ehm, Stav To. Så siger han [red. læreren] en ord, og når han så siger ordet, så skal vi, ehm, skrive ordet, sådan som han sagde. Det kan jeg rigtig godt li. ACG: Okay, hvad er så dit allerbedste yndlingsfag? T: Mmh, det er nok musik. ACG: Ja? Hvorfor det? T: fordi jeg godt kan lide at synge sammen med de andre fra klassen og lave sådan noget samspil, på grund af, så er vi alle sammen fra klassen. ACG: Udover det, så har du nogle gode venner i skolen? T: Mmh [Nikker]. ACG: Og er det der, du kender dine venner fra, eller? T: Mmh [Nikker]. Altså, jeg har en veninde, der hedder Astrid henne fra Svømning. ACG: Hvor længe har I været venner? T: Lige siden børnebassinet

11 Interview 5 Mikkel og Casper fra 2.a, Interviewlængde: 04:36 minutter ACG: Nå Kan I godt lide at gå i skole? M: Ja. ACG: Ja? C: Lidt. ACG: Lidt Ja Hvorfor det? Altså, hvad er det, der er godt ved at gå i skole? M: Frikvartererne og sådan noget. ACG: Frikvartererne. M: Mmh. ACG: Ja, hvad synes du? C: Mmh [Pause], ja, øh, frikvartererne, og så er der PALS-belønninger. ACG: PALS-belønninger, ja, får I mange af dem [M afbryder] M: Ja. ACG: eller hvordan fungerer det? Ja? C: Ej, ikke særlig mange, sådan rigtig. M: Ej, ikke så mange [Pause], men nogen gange gør vi. ACG: Ja, hvordan er det nu, det fungerer? Hvornår får man en PALS-belønning? M: Når man har tjent mange PALS-kort. ACG: Okay, og hvad kan man tjene PALS-kort på? M: Ved at øhm [Pause] [C afbryder] C: Vise respekt og ansvar.

12 M: ved at gøre noget godt, ja [Bekræftende til C] C: og [Pause] M: Omsorg. C: Ja, og omsorg. ACG: Okay, er det noget, I er gode til? [M nikker] Ja? C: Lidt. ACG: Lidt, ja [Pause] Ja, er der noget, der ikke er så sjovt ved at gå i skole? C: Ja. M: Nogen gange. C: Matematik. ACG: Matematik. C: Ja ACG: Hvorfor er matematik træls? M: Fordi det nogle gange er lidt svært og sådan noget ACG: Okay C afbryder M C: Og gymnastik er da også sjovt. M: Ja, gymnastik, det er sjovt. ACG: Ja, hvorfor er det sjovt? M: Fordi man får brugt sin krop og sådan noget. ACG: Ja, det lyder også dejligt. M: Mmh C: Mmh ACG: Mmh, ja, hvad synes I er Nu hvor vi har været her, så har der jo egentlig været meget ro her i klassen. Er der det normalt det, sådan?

13 C: For det meste. ACG: For det meste. M: For det meste, men nogen gange larmer det også, nogen gange lidt. ACG: Ja. C: For eksempel i musik i dag. M: Ja, der larmede det. ACG: Okay. M: Fordi at, øhm, der var mange.. vi skulle lege stilleleg og så, øhm, og så var der mange som, øhm, som Jeppe og Hjalte og, øhm C: Mag [M afbryder] M: Nej, Magnus han larmede ikke C: Lidt M: Lidt ACG: Ja. Synes I, det er vigtigt, at der skal være ro, eller er det sådan lidt lige meget? C: Jamen Det ødelægger legen stilleleg M: Ja, det ødelægger legen. ACG: Nåh okay, nej det kan vi selvfølgelig ikke have. [Henvendt til anden elev] Hov, du må undskylde jeg sidder i vejen [griner, fokus tilbage på informanterne] Så øhm Er lærerne gode til at få ro på jer, eller er deeet? M: Ja, normalt ACG: Normalt, eller er det sådan lidt forskelligt, eller? C: Nej, øh, nogen gange lidt, lidt svært for dem. ACG: Nogen gange lidt svært, okay. Hvorfor tror I nogen gange, der kommer lidt larm? M: Nok, nok fordi man man man har lavet noget spændende i weekenden eller sådan noget, fordi man har oplevet noget spændende. ACG: Ja. C: Ikke for mig. ACG: Ikke for dig. Hvorfor så?

14 C: Fordi At hvis jeg har arbejdet med en side og så [Pause] Specielt til UV [red. understøttende undervisning], der går det specielt ikke særlig godt, fordi så har jeg været her i særlig lang, [suk, som M bruger til at indskyde en kommentar] M: Ja C: så har jeg været her i helt vildt lang tid. M: Ja, så så så bliver man meget, meget uro på sig selv. C: Ja. ACG: Okay, ja. [Pause] Øhm hvad hedder det, hvad synes I om skoledagen, sådan er den for kort, eller er den for lang, eller er det helt tilpas? C: For lang. M: Jeg synes den er fin. ACG: Du synes den er fin. C: Jeg synes den er for lang. ACG: Okay, hvorfor, sk.. skal vi starte der, hvorfor synes du, den er for lang? C: Fordi at [Pause] Øhm, det ved jeg ikke, den er bare for lang. ACG: Man er måske lidt træt, når man kommer hjem eller? Det er bare for lang tid eller hvad? [C nikker] ACG: Ja. Hvad med dig? Hvorfor synes du den er fin? M: Fordi.. fordi det er nogle gode timer. ACG: Det er nogle gode timer, ja? M: Man får brugt tiden fornuftigt. ACG: Ja, yes, hvad hedder det, øh, har I nogensinde hørt ordet skolereform? M: Ja. C: Ja. ACG: Har jeres forældre snakket om det derhjemme? C: Ja M: Mh mh [M ryster på hovedet].

15 ACG: Ja, hvad, hvad har I sådan snakket om om den? C: At den er dårlig. ACG: At den er dårlig, hvorfor det? C: Fordi man skal være der i så lang tid. ACG: okay, jaer, og det synes du også er? C: Ja. ACG: Ja Ja, ved I hvad drenge, jeg tror ikke, jeg har så meget mere at spørge jer om. Har I et eller andet, I gerne vil fortælle om at gå i skole? M: Nej. ACG: Nej. C: Det er hyggeligt. ACG: Det er hyggeligt C: Altså, når man er sammen med sine venner. ACG: Når man er sam C: Det er sjovere end at være derhjemme i hvert fald. Fordi så får man også Fordi, hvis man ikke gik i skole og børnehave, ik og, så fik man heller ingen venner. ACG: Nå ja, har I mange gode venner heroppe? M: Ja. ACG: Ja. C: Ja. ACG: Så, ej men det lyder dejligt. Så det derfor frikvartererne det er også, øh, dejligt? C: Ja. ACG: Ja. M: Mmh [M nikker].

16 ACG: Er det også sådan for alle i klassen, tror I? M: Jae ACG: Ja. C: Engang imellem så kan man også få en straf ude i frikvartereret, hvis man lavede ballade i skolegården, hehe, det har mig og Mikkel og Max. M: Ja. ACG: Nå, hvorfor har I fået en straf? M: Fordi, fordi vi kom til at kaste med mudder på en væg. ACG: Nååh, ja okay, [M hoster] hehehe, så men ja men, øh, så vil jeg sige tak, fordi I gad at snakke med mig drenge. Interview 6 Maja fra 2.a, Interviewlængde: 6:06 minutter ACG: Så, kan jeg få dit navn? M: Maja. ACG: Hvor gammel er du Maja? M: 8 år. ACG: 8 år Og du har altid gået på den her skole? M: Mmh [red. retyder ja]. ACG: Er du glad for at gå i klassen? M: Ja. ACG: Emh, hvad synes du, er det bedste ved at være i klassen? M: Øhh, at jeg kender nogle, mmh

17 ACG: Er du glad for dine kammerater? Har du nogle gode veninder? M: Mmh [red. betyder ja]. ACG: Hvad med drengene, er du også gode venner med dem? M: Naaaahj [Sagt meget forsigtigt]. ACG: Hvad kan du aller aller bedst li ved at gå i skole? M: Hvad? ACG: Hvad kan du bedst lide ved at gå i skole? M: Øhhh, det ved jeg ikke. ACG: Ved du ikke det? Der er ikke noget fag, du synes, der er bedre end de andre? M: Jo, idræt. ACG: Du er glad for idræt? M: Og billedkunst. ACG: Er du god til det? M: Jaarh [Trækker lidt på det] ACG: Hvad med i billedkunst, hvad laver I der? M: Vi tegner rigtig meget og sådan. ACG: Og maler? M: Mmh [red. betyder ja]. ACG: Er der nogle ting du slet ikke, hvis du kunne bestemme, du ikke ville have i skolen? M: Mmh, nej. ACG: Du er glad for det hele? M: Ja. ACG: Hvad med dine lærere, hvad synes du om dem?

18 M: De er søde. ACG: Er de søde? Er Bjørn en god klasselærer? M: Mmh [red. betyder ja] ACG: Undskyld, jeg forstyrrer, mens du ser tegnefilm og spiser. Hvad med når der er stille i klassen, er det tit noget, du oplever? M: Mh mh [red. betyder nej]. ACG: Der er tit larm? M: Ja. ACG: Hvem er det, der larmer? Er det drengene, eller er det jer alle sammen? M: Det er sådan lidt mellem. ACG: Det er jer alle sammen. Har I været mere stille i dag, mens vi har været her, eller er det det samme? M: Mere stille. ACG: Det er også klart, I er nok lidt generte, ikke? M: Mmh [red. betyder ja] ACG: Hvad med når du kommer hjem, snakker du så med dine forældre sådan om dagen? De spørger ind til, hvad I har lavet? M: Mmh [red. betyder ja] ACG: Også til om du har lært noget? M: Mmh [red. betyder ja]. ACG: Øver du ting med dem derhjemme? M: Mmh, nogen gange. ACG: Ses du med nogle af dine klassekammerater efter skolen? M: Emh, ikke så tit, kun hvis der ikke er så mange, der går på fritter [red. SFO]

19 ACG: Kan få hvad? M: Kun hvis der ikke er så mange der kan går på Ellers så ser jeg dem ikke. ACG: Ja, hvad laver I sådan, når I er sammen? M: Vi står på rulleskøjter i hallen. ACG: I hallen? Er det sådan en hal, der er åben for altid? Hele tiden? M: Øh ja, undtagen når klokken den bliver meget. ACG: Ja, så lukker den? M: Mmh [red. betyder ja]. ACG: Så når I mødes ovre i hallen, har I så forældre med, eller bliver I kørt derover? M: Nej. ACG: I går bare der over? M: Mmh [red. betyder ja]. ACG: Så det er lidt der, I sådan er, når I skal være sammen? M: Mmh [red. betyder ja]. ACG: Har du nogen ting, som du synes, der sådan virkeligt godt i forhold til, er der nogle ting, du sådan virkelig kan lige ved skolen eller? M: Mmh [trækker lidt på det]. ACG: Nej? Du kan bare lide og tegne og springe til gymnastik, eller hvad I laver? M: Ja. ACG: Er det en god madpakke, du har fået? Er den her fra skolen af? M: Ja, men jeg har aldrig smagt det før. ACG: Nej Er det sådan en madordning I har? Nu kan jeg se, at ham derover har det samme som dig?

20 M: Mmh [red. betyder ja]. ACG: Det er da smart. Kan du godt lide maden, I får serveret? M: Mmh [red. betyder ja]. ACG: Og det er dine forældre, som betaler det? M: Ja. ACG: Så skal vi se, om der er mere. Er der noget, du vil sige, sådan fortælle om jeres klasse? Er der noget, vi bare skal vide? M: Nææh ACG: Nej? I er en helt almindelig klasse? M: Ja. ACG: Men det er stadig den bedste klasse på skolen? M: Ja. ACG: Så I har et godt sammenhold, forhold herinde? [M ser undrende ud] I er gode til at lege med hinanden? M: Mmh [red. betyder ja]. ACG: Hvad var du ude og lave her [red. refereres til den del af timen, hvor eleverne løste opgaver fra ugeskeamet]. Var du ude og skrive eller tegne, læse eller? M: Jeg var ude og lave bogstaver. ACG: Du var ude og lave bogstaver. Var du god til det? Hvor langt nåede du til? M: Mmh [red. betyder ja], øhh til F. ACG: Nåå, og du kan godt kende forskel på bogstaverne og ved, hvilken vej de skal vende og sådan noget? Lære at skrive dem ordentligt? M: Mmh [red. betyder ja]. ACG: Det var godt.. eemh. Jeg ved faktisk ikke, jeg tror ikke, jeg har mere at sige eller spørge dig om.

21 M: Okay. ACG: Det skal du have mange tak for, at du lige gad. Nu skal jeg se, om jeg kan pause den her. Og du vil stadig ikke snakke med os? [Der spørges ind til en pige, som inden interviewet ikke ville deltage] Anden pige: Mh [red. betyder nej]. ACG: Det er også i orden. Pga. tekniske problemer, mangler der lidt af interviewet, men i noter, skrevet under interviewet, forklarer Maja, at hun synes, længden på skoledagen er fin, og at hun er glad for, at der ikke er nogen lektier. Ydermere fortæller hun, at hun ikke bliver træt i løbet af dagen. Hun tror selv, det er fordi, de laver aktive ting - hun er især glad for powerpausen. Interview 7 To drenge fra 2.a, Interviewlængde: 2.00 minutter ACG: Hvad er det, I har lavet i dag indtil videre? CF: ACG: Jeg så, I havde arbejdet lidt med jeres skemaer. Hvilke punkter har I lavet? CF: Vi har lavet den der, med de der spil. Det var den der, med de der stiger og slanger. ACG: Ja? Hvordan gik det? CF: Godt. ACG: Vandt du? CF: Ja, én gang. ACG: Hvad synes du ellers om den måde man selv kan bestemme, hvad man skal lave på skemaet? CF: Det er godt. ACG: Ja? Hvad kan du bedst lide at lave på skemaet?

22 CF: Slå 2. ACG: Hvorfor er det godt? CF: Fordi det er sjovt at lave i. ACG: Mmh, hvad er det, dét går ud på? CF: Man laver alle mulige opgaver, der er sjove. ACG: Hvis du skulle tænke på det sjoveste i løbet af dagen, hvad skulle det så være? CF: Det ved jeg ikke. ACG: Nej? Der er det der, med I har Limbo-rock og powerpauser, hvor I er ude og lave konsonant- og stavelsesøvelser. Hvad synes du om, at I laver skoleting udenfor i stedet for i klasseværelset? CF: Det sjovt ACG: Kunne se, I var to og to, er du så sammen med dine venner? CF: Mmh [Informanten nikker]. ACG: I er så sammen hver gang? CF: Nej. Interview 8 Skoleleder på Skole-X, Interviewlængde: 11:51 minutter ACG: Øhhm, der er kommet den her nye folkeskolereform, øh, hvad har det betydet for Skole-X, at I har skullet implementeret det her, øh, i hverdagen? L: Mmh, ja uhaa. Altså det er jo lidt det, det har jo betydet rigtig meget, fordi det jo er en rigtig rigtig rigtig stor og omsiggribende reform, kan man sige altså, øhhm. Så øh, det har da betydet meget i vores, øh, en stor forandring i vores hverdag, en rigtig stor forandring af vores hverdag. Øh fordi der jo er mange ting i den nye folkeskolereform, som øhm har udfordret på en anden måde.

23 For det første så har skoledagen blevet meget længere, og dermed så, så skal den også være mere varieret, og det er jo det, der står i reformen ikke? Så det har været en udfordring for os at få, øh, at få, øh, kan man sige, at få bygget vores skoledage op på en måde, så den kan leve op til det. Altså, at være, ikke at blive længere, fordi det gav sig selv, det er bare at sige at ungerne skal være her til kvart over tre, ikke også? Men, øh, men, øh, altså, at den, øh, bliver mere varieret, at der kommer andet indhold i den. Og man kan jo sige et eller andet sted, så skal man jo også ramme det der med, at det bliver mere varieret, men det må jo ikke blive på, øh, bekostning af fordybelsen, der skal jo også være plads til fordybelse et eller andet sted, ikke også? Altså for det ligger ligesom også i det ikke. Øh, så, øh, det har da været en udfordring. Og så har det også været en udfordring, det der med at få integreret, øh, MB, som vi kalder det - Motion og bevægelse øhh, altså, øh, den motion og bevægelse, som ligger ude i pauserne, og som ligger i idrætstimerne og sådan noget, det er fint nok, det havde vi tjek på i forvejen. Men det der med at gå ind og få gjort motion og bevægelse ind til en del af læringen - understøtte læringen måske og, øh, og, øh, hvordan er det, man laver det? Man kan lave motion og bevægelse som sådan en icebreaker for eksempel, ikke? Men man kan også lave den som, øhh, og det er måske det, der ligger mere impliceret i det, at det, øh, det der motion og bevægelse er egentlig bare en anden måde at komme til målet på, så, øh, at man bruger kroppen og bevægelsen, øh, i undervisningen for at understøtte de mål, som man nu engang skal frem til og sådan noget. Og det er jo en udfordring for lærerne hmm, mere for nogle end andre. Nogle har ikke rigtig været vant til at have sådan noget inde i deres, øh, hvordan er det lige pludselig at få det her proppet ind og få plads til det og: Hov nu glemte vi det i dag, nu håber vi, øh, at vi husker det næste gang, og sådan noget der. Ikke også altså? Så det har det da været. Og så er der den understøttende undervisning, som, øh, er det nye begreb, som, øh, er kommet ind kan man sige, som et supplement til den fagfaglige undervisning, hvor den understøttende undervisning på en eller anden måde, sådan måske lidt mere eksperimenterende, sådan lidt mere i praksis: How to do it, øh, det man lære i teorien og sådan noget, og hvordan får man det ind, og hvordan, øh, og hvordan, øh, kommer det til at knytte an til den almindelige undervisning et eller andet sted også? Det er også en svær udfordring. ACG: Ja. Hvad mener I sådan er det vigtigste ved den nye skolereform? Hvad har I sådan haft mest fokus på at få i gang, eller hvad skal man sige? L: Ja, men altså, øh, det vi sådan lige i første omgang har kastet os over, det var nok det der med motion og bevægelse, at få det implementeret ikke. Øh, det var nok noget af det som vi gjorde i det første skoleår. Her i det her skoleår, der har vi mere haft fokus, eller udvidet vores fokus, til det, der hedder den åbne skole også. I den åbne skole er jo der hvor at, øh, at, øh, man skal ud og prøve at se, om man kan lave nogle, øh, kontrakter og samarbejde, øh, med, øh, kan man sige interessanter uden for skolen, øh, for på den måde at udvide elevernes horisont, der læring også. Men også at trække ind, og det har vi haft, øh, en del fokus på i, på i år. Der er vi med i forskellige aktiviteter omkring det, øh, øh, vi har et samarbejde med musikskolen for eksempel, hvor vores 3. klasser de er blevet gjort til sådan en violin klasse,

24 det vil altså sige, at hvor musikundervisningen den faktisk udmønter sig i at det, øh, at det er sådan en violin pædagogik, de har ind, altså det er sådan, altså det er vi faktisk den eneste skole i, arh, der er vidst en nede i Århus også. Men ellers er det noget helt nyt. Vi har vores sjetteklasser med i et ro-projekt, hvor øh, det er faktisk igennem Team Danmark også, hvor at, øh, hvor at, øh, vores 6. klasser bliver trænet af faktisk en af de der gutter der har siddet i Guldfireren. Øh, øh, som træner dem, og, øh, laver ro kan man sige projekt med dem. Øhm, og så har vi haft forskellige andre ting, altså, øh, vore 7. klasser har haft sådan et helt uges forløb med, øh, som er sponsoreret af Ferk-fonden, omkring noget der her BIS-world, hvor de, øh, laver sådan et, øh, ja en hel lille virksomhed med, øh, med med, øh, med roller; Producenter, direktører og kunder og, øh, PR-folk og produktionsfolk og alt muligt andet, som skulle løbe af stablen i en uge, hvor de så skulle lære lidt om, øh, om hvordan iværksætter man, hvordan starter man et, hvordan starte man en lille produktionsvirksomhed op for eksempel, ikke også. Så det, øh, det er sådan. Men altså den åbne skole, ja, det er det, det er det, vi sådan lidt mere har fokus på i, øh, i det her skoleår her. ACG: Ja. Hvad hedder det, hvad, har I sådan en øh Vurderer I, at skolereformen har haft en betydning for elevernes trivsel? L: Øhm, det synes jeg er svært at si, om skolereformen dicideret har haft en Vi, vi laver faktisk rimelig mange trivselsmålinger her på skolen, øh minimum to gange om året laver vi trivselsmålinger, og så er der faktisk den nationale trivselsmåling ved siden af. Men det gør vi også, fordi vi er pilotskole i noget, der hedder PALS mental sundhed, altså, øh, hvor vi jo er med der, og der øh, så er man jo taget til nogle ting, så vi laver faktisk mange trivselsmålinger, øh, på vores, øh. Det er jo svært at sige om, øh, det lige er noget, der har noget med folkeskolereformen at gøre, men jeg tænker, at, øh, noget af det, som vi har taget konsekvensen af, det er jo at her i år, der er lektiecaféer og lektiehjælp, det er blevet, øh, obligatorisk, øh, det var det ikke sidste år. Der var det noget med, at der skulle det ligge i slutningen af dagen, fordi så kunne man vælge at gå hjem i stedet for. Nu er det blevet obligatorisk, og dermed så har vi jo taget en konsekvens her i og med, at vi sådan set er en lektiefri skole, kan man sige fra klasse. Det vil sige, vi sender faktisk ikke vores børn hjem med hjemmearbejde. Kun det der er, kan man sige omkring læse og læseudvikling, fordi det er stadig et fælles anliggende mellem skole og hjem. Og der tænker jeg jo, at der er mange børn, der faktisk har det rigtig godt med, at når de går hjem derude på eftermiddagen på et eller andet tidspunkt, jamen så er de altså også færdige, så skal de ikke nødvendigvis til at tænke på skole igen, inden de kommer igen næste dag. Det, tænker jeg da, kan være med til og, øh, og, øh, øge trivslen lidt for nogle elever. Men, øh, jeg kan ikke sige det sådan 100 procent at, øh, fordi det er ikke, det er ikke sådan noget på den måde vi har målt. Nej det er det ikke. Men det kunne være, at der var nogle, der synes, at de trives bedre på grund af det. ACG: Det kan selvfølgelig godt være. De trivselsmålinger, er det nogle, man kan finde på nettet?

25 L: Nej, det kan du ikke. Altså du kan finde selve, du kan godt finde skabelonerne til det og sådan noget der, det er noget, der hedder klassetrivsel.dk. Øh, det er simpelthen et, øh, det er sådan et, øhm, ja, det er jo egentligt sådan en hjemmeside du går ind på, øh, og så er der lavet en, øh, et bestemt sæt af spørgsmål til vores skole, fordi vi er sådan en PALS mentalsundhedsskole. Øh, som så derfor er spørgsmålene lavet lidt over i den der lidt trivsel og mentale trivsels retning, ja. Men det er ikke noget I kan komme ind og se. Nej, det er, det er det ikke. ACG: Nej okay. Hvad hedder det, vi så på jeres hjemmeside, at I havde sådan en trivselsplan fra 2013 eller sådan et eller andet. Øhm, vi tænkt bare på, hvilken så tanker der ligger bag det? Om det også er det der PALS system? L: Mmh, mmh, det er meget PALS, men altså, det, øh, det det altså det. Vi går selvfølgelig meget op i trivsel altså, og, øh, det har vi, altså fordi vi ved og anerkender, at trivsel er et vilkår, øh, som der gerne skal være opfyldt for, at man også kan blive bedre og dygtigere. Øhh, og det er blandt andet en anden målsætning, vi har, vi, øh, vi, øh, vil gerne, kan man sige, øh, undervise på et højt fagligt niveau i vores skole, det føler vi også, kan man sige, kaldet til og forpligtet til, også fordi vi har et, vi ligger i et segment, hvor man må sige at, øhm, vi, øh, vi har mulighederne, i og med at vi har rigtig god forældreopbakning, og vi har, øh, børn, som på en eller anden måde er gjort skoleparate, og som bliver fulgt op derhjemme fra også, som, øh, kan man sige, har ressourcer og forudsætninger for gode faglige resultater, og det er vi nødt til at understøtte som skole, så godt som vi overhovedet kan. ACG: Nu siger I, at I har en god forældreopbakning, øhm, så der har ikke været nogen holdningsproblemer eller hvorledes? L: I forhold til skolereformen? ACG: Ja, i forhold til forældrenes holdning til skolereformen, og den måde den bliver implementeret på? L: Generelt set nej, vil jeg sige. Generelt set nej, men, øh, det, det betyder ikke, at der ikke også er nogle af vores forældre, der også har givet udtryk for, at de synes, at skoledagene er blevet for lange. De synes simpelthen, at børnene går for lang tid i skole, og de kan have forskellige motiver, for at mene det. Men, øh, nede hos de yngre, der er det noget med, at de synes, det er for lang tid at skulle være i skolen, de synes, at det kan være, øh, børnene er for trætte, når de kommer hjem og skal videre til, øh, idrætsaktiviteter og sådan noget. Oppe ved de store, der kan være noget med, at de kan ikke nå at komme til fritidsjob og, øh, ja, andre forskellige ting. A: Har vi mere? C: Nej, jeg tror sådan set, at det var det. L: Var det det?

26 ACG: Ja, så mange tak, fordi du gad at tage dig tid. L: Det er da bare helt i orden. ACG: Hvis du har en afsluttende kommentar eller noget? L: Jamen altså, jeg ved, jeg tænker jo, at folkeskolereformen som sådan er jo en stor mundfuld, og det er jo ikke noget, man bare lige sådan implementerer fra det ene øjeblik til det andet. Der ligger jo mange, øh, både det der med de længere varierede skoledage, den åbne skole, motion og bevægelse, men der ligger jo også nogle faglige, øh, kan man sige mål, ikke? Altså fordi målet er jo faktisk at, at kan man sige over en årrække, så skal man jo egentligt gerne kunne det samme, når man går ud af ottende, som man skulle før, når man gik ud af niende. Så, øh, der er jo også speedet op for, øh, for målsætningen et eller andet sted altså. Det der er lidt problematisk i det, kan man sige [Lille suk], at man kan opleve, at det der med, at man har en politisk udmelding om målsætning omkring folkeskolereformen, og så har man nogle ressourcer, og hvis man oplever, at gabet mellem de to bliver alt for stort, så bliver det jo svært. Så bliver det frustrerende, og det er jo det, der er problematikken i vores samfund i dag, at det er jo, at ressourcerne i forhold til de målsætninger og forventninger, de passer ikke altid helt sammen. Så det er jo en udfordring. ACG: Men I har formået at kunne klare det sådan? L: Vi har gjort, vi har forsøgt, vi har forsøgt. Nu er vi jo en stor skole, og dermed så har vi jo på mange måder nogle fordele, som små skoler ikke har. Vi har lidt større økonomi, og jo større økonomi du har, jo mere har du også - jo flere håndgreb er der at arbejde med. Så der har vi haft en lille fordel, vil jeg sige. Interview 9 Leder af fritidshjemmet samt afdelingsleder for indskolingen, Bente Hansen, og anden pædagog, 16/ Interviewlængde: 5.36 minutter ACG: Kan du fortælle, hvad din præcise stilling er? B: Jeg er afdelingsleder for indskolingen og, øh, leder af fritidshjemmet, men jeg er uddannet pædagog. ACG: Hvad har du af, eh, oplevelser med, hvordan implementeringen af skolereformen er gået indtil videre - for der hvor du er afdelingsleder?

27 B: Jamen, ehm, i forhold til pædagoggruppen så, har vi jo fået mange nye opgaver. Det har altid været et sted, hvor at vi har samarbejdet, øh, altså lærere og pædagoger. ACG: Okay I har et samarbejde? B: Vi har et formaliseret samarbejde. Det havde vi også inden skolereformen, som vi har udbygget igennem årene, og som jeg efterhånden synes, øøhm, at vi har fået noget rigtig godt ud af. Men det har jo gjort, øhm, skolereformen har jo øget samarbejdet, fordi, øhm, det er blevet endnu flere timer, at pædagogerne er med. Det er sådan, at flere af pædagogerne har flere timer i skoledelen end i SFO-delen, fordi fritidshjemmet åbner jo først klokken 14 nu. Samtidig har de en kort åbningsperiode i forhold til før. ACG: Okay B: Men der hvor vi meget bruger pædagogerne, inde i skoledelen, det er i støtteopgaver. I de sociale støtteopgaver, der har vi valgt her på stedet, at det er lærerne der varetager de faglige støtteopgaver, men pædagogerne der varetager de sociale støtteopgaver. Det kan være for enkelte elever, der får brug for ha støtte. Så er det i indskolingen, det er jo til og med 3. klasse. Her er det pædagogerne, der varetager den faglige fordybelse, det vil sige at kontaktpædagogen, der er en kontaktpædagog tilknyttet til hver klasse. Denne kontaktpædagog er i klassen sammen med læreren i den sidste time. Men det er pædagogen, der har det sidste time, hver dag. som vi kalder faglig fordybelse. Det er jo en del af den understøttende undervisning ACG: Okay, skal den altid ligge i sidste time? B: Altså, vi har valgt i indskolingen, at den skal ligge i den sidste time. ACG: Okay. B: Men vi har jo på mellemtrinnet, der ligger det på et andet tidspunkt, og også i overbygningen. Men i indskolingen ligger den i hvert fald lige pt. i den sidste lektion. Og det er så pædagogerne, der varetager det, og selvfølgelig i samarbejde med lærerne, fordi de skal jo støtte op i forhold til den øvrige undervisning. Så vi er i tæt samarbejde med lærerne, at de praktiserer den lektion. Vi har også valgt at lave et hul i skemaet, hver uge, sådan så lærere og pædagoger kan samarbejde, fordi det er meget vigtigt, synes vi, hvis der skal komme et kvalificeret samarbejde ud af det, så skal man også have mulighed for at tale sammen om eleverne, og det vi nu skal have samarbejde omkring. ACG: Hvad er det, I kalder det samarbejde, er det dét, der kaldes teams, eller har det en anden term? B: Ja, altså man er jo i et klasseteam, som både består af pædagoger og lærere.

28 ACG: Okay. B: Men der er der lavet et hul, ehm, Og hvis ikke vi, ehm, vælger det, så bliver det rigtig svært at samarbejde, fordi man kan sige, at når lærerne underviser om formiddagen, og det gør mange af pædagogerne jo også, så kan vi jo så ikke mødes. Og over middag er det så fritidshjemmet, der åbner, og så er det så igen svært at mødes. Vi er derfor simpelthen nødt til som ledelse at vægte det, og vælge det, at der skal være et hul, et hul, ehm, et skemahul som sådan. Tredje person, anden pædagog som også sidder ved bordet, kommenterer. H: Og det er guld værd! B: Og en af kontaktpersoner sidder dér [Peger mod den pågældende person] og kan så bekræfte, at det er vigtigt. Så ja. H: Det er super vigtigt, også fordi vi får vendt, de der faglige emner, de har oppe i klassen, rent undervisningsmæssigt. På den måde kan vi byde ind med, hvad vi så kan lave af aktiviteter for at understøtte den faglige undervisning. Øøh, og hvis ikke vi har det der faglige samarbejde med lærerne, så kan de ikke forholde sig til vores planer og sådan noget det. For det er ikke altid, at vi kan læse ud fra det [red. lærernes undervisningsplan], hvad det er, at de arbejder med. Så det, at vi har den der time om ugen, det er simpelthen guld værd. ACG: Hvad hedder det, eh, har I mærket, at der er en forskel på, hvordan eleverne trives efter reformen, eller er det sådan det samme? H: Både og altså Ehm, ja. Jeg kan da godt mærke at de, de bliver lidt mere trætte, men der synes jeg, at vi er rigtig gode til, på skolen, at blande vores undervisning, altså den faglige undervisning med noget bevægelse og noget leg. På den måde er de i gang hele tiden. Jeg synes også, i hvert fald os på vores årgang [red. klasseårgang], at lærerne er gode til at have det ind i selve fagundervisningen også. Så det bliver en sådan meget spredt, altså alsidig skoledag. Nu skal vi regne, nu skal vi stave, vi er også ude og lege og løbe og spille noget dødbold, på den måde så undervisningen er implementeret i, så det, tffft. Ja, de er lidt mere trætte, men jeg tror ikke, de er mere trætte, end hvis de kom ned til os og tonsede rundt et eller andet sted.