Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Transkript

1 Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Baggrund for projektet Lovgrundlag Projektforslag PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB TIL RINGSTED Å Afløb fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Etablering af åbent forløb Adgangsvej afgravning af dige Fliser Overskudsjord Bro Vandløb Udløb fra sø Kort forløb Langt omløb Konsekvenser af regulering af udløbet ARBEJDSBESKRIVELSE... 15

3 Ringsted Kommune Side 1 1. INDLEDNING 1.1 Baggrund for projektet Ringsted Kommune har i 2014 overtaget Gyrstinge Sø fra HOFOR. HOFOR, tidligere Københavns Vandforsyning, der har opstemmet søen for at anvende den som drikkevandsreservoir. I forbindelse med opstemningen steg vandspejlet op til 2,7 meter over det tidligere normale vandspejl. HOFOR har i perioden søgt at styre vandspejl og afløb således, at: Ekstremt høje vandspejl blev undgået Udløbet havde en minimums vandføring på 70 l/s Den udledte maksimum vandføring ikke medførte oversvømmelse af vandløbsnære arealer Herudover har HOFOR drevet pumpestationer ved de lavtliggende arealer omkring tilløbene Flæbæk og Kyringegrøften, således at vandstanden ved pumpestationerne blev holdt under kote 22,0 meter DNN. Ringsted Kommune ønsker generelt at forbedre miljøforholdene i vandløbene i kommunen, bl.a. ved at sikre fri passage for de vandlevende dyr. Med dette projekt ønsker Ringsted Kommune at skabe faunapassage på følgende steder: Ved dige, der adskiller Gyrstinge Sø fra Ringsted Å Ved pumpestationen ved Flæbæks udløb i søen Ved pumpestationen ved Kyringegrøftens udløb i søen De 3 delprojekter behandles særskilt af hensyn til myndighedsbehandlingen. Denne rapport beskriver delprojektet ved Ringsted Å og dets konsekvenser. Projektet tænkes gennemført i sensommeren 2015.

4 Ringsted Kommune Side Lovgrundlag Projektet ved dige/afløbet til Ringsted Å gennemføres i henhold til: Lovbekendtgørelse 1436 af 11. juli 2007 (Bekendtgørelse om vandløbsregulering samt restaurering m.v.) Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 (Planloven) Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013 (Naturbeskyttelsesloven), da der skal gives dispensation iht. lovens 3, da både sø og vandløb er beskyttet, samt 16, da projektområdet ligger indenfor søbeskyttelseslinien. Projekterne ved Flæbækken og Kyringegrøften kræver desuden dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 18, da dele af projektområderne ligger indenfor fortidsmindebeskyttelseslinien. 1.2 Projektforslag Det samlede projektforslag går i korte træk ud på at retablere det naturlige afløb fra Gyrstinge sø til Ringsted Å, samt at retablere tilløbene Flæbæk og Kyringegrøften, således at disse har naturlig afstrømning til søen. I alle tilfældene gennemføres projekterne, således at der skabes fuld faunapassage. Denne projektbeskrivelse omhandler afløbet til Ringsted Å mens projekterne ved Kyringegrøften og Flæbækken er beskrevet i særskilte dokumenter. De 3 projektområder er vist på figur 1.

5 Ringsted Kommune Side 3 Figur 1.: Oversigtskort over projekter. Pumpestationer markeret med blå firkant.

6 Ringsted Kommune Side 4 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB TIL RINGSTED Å Dette projektforslag går i korte træk ud på at retablere det naturlige afløb fra Gyrstinge sø til Ringsted Å. Projektet gennemføres således at der skabes fuld faunapassage. De fysiske konsekvenser er kort beskrevet herunder. Inden gennemførelsen af de planlagte vandløbsreguleringer, er vandstanden i Gyrstinge Sø sænket med ca. 2 meter til kote 21,80, svarende til søens oprindelige vandstand før etablering af dige mod øst og opstemning af søens vandspejl. Den nye vandstand ventes at ligge mellem kote 21,60 (minimum) og ca. 22,85 (maksimum). Søens overflade-areal forventes at blive reduceret med skønsmæssigt 60 ha ud af de eksisterende ca. 260 ha (svarende til 23 %). Den maksimale dybde vil være knap 8 m og søens volumen vil blive reduceret fra de eksisterende 11 mio. m 3 til ca. 6 mio. m 3. Koter: I projektbeskrivelsen er alle koter angivet i DVR 90, medmindre andet tydeligt er angivet. Der etableres en faunapassage, der sikrer en medianminimumsvandføring på 50 l/s ved kote 21,80-22,00, og samtidig sikres et vandspejl på under 22,85 meter ved den maksimale afstrømning på l/s. Ved store afstrømninger vil bygværkets udformning ikke have betydning for vandspejlets højde, da det er de fysiske forhold i Ringsted Å, der er den begrænsende faktor for afstrømningen.

7 Ringsted Kommune Side Afløb fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Det nuværende afløb fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å sker gennem et stemmeværk med tre sluseporte samt et nødoverløb. Figur 2.1.: Stemmeværkets nødoverfald. Figur 2.2.: Stemmeværkets sluseporte

8 Ringsted Kommune Side Etablering af åbent forløb Faunapassagen etableres som et åbent forløb gennem det eksisterende dige. Adgangsvejen langs diget sikres ved at etablere en bro, der muliggør kørsel med bil og traktor (12 ton/ 3 meters bredde). Den motoriserede færdsel består i al væsentlighed af kommunale køretøjer, der skal bruge vejen i forbindelse med tilsyn og vedligeholdelse. Figur 2.3.: Oversigt over tilslutningsmuligheder fra søen til Ringsted Å. Faunapassagen etableres ca. halvvejs mellem den nordlige indgang til diget og slusen ved at gennemgrave diget på det i figur 2.2 angivne sted. Tilslutning til Ringsted Å kan ske på to måder: Der etableres et kort forløb med tilslutning via det åbne vandløb der leder til Ringsted Å, vist med gul på figur 2.3. Der tages hensyn til et vandløb, der kommer fra nord langs Øvej (i det følgende kaldet Øå). Der etableres et længere omløb rundt om moseområdet som vist med blåt på figur 2.3. Det lange omløb vil få et mere slynget og naturligt forløb, med bedre vilkår for en række dyr og planter, men det vil primært være økonomiske forhold, der afgør valget mellem de forskellige løsninger.

9 Ringsted Kommune Side Adgangsvej afgravning af dige Den nuværende vej forbliver adgangsvej, men diget afgraves på en strækning, så vejen dykker ned mod krydsningen af vandløbet. Vandløbet krydses via en ca. 6 meter lang bro. Adgangsvej etableres ved en gradvis afgravning af diget over en strækning på i alt ca. 100 meter. Adgangsvej, nøgletal Kote kote Længde, m Fald, % Fra syd (slusebygværk) 25,50 23, Bro 23,00 23, Mod nord 23,20 25, Tabel 2.1.: Data for adgangsvej Diget afrettes i hele digets bredde. Afretningen foretages på hver side af det nye vandløb over en strækning på 45 meter, svarende til et fald på ca. 5 %. Hvor vandløbet krydser vejen er der sammenlagt et hul i diget på ca. 10 meter. Vejens krydsning med vandløbet etableres som en træbro på ståldragere. Figur 2.4.: Placering af overskudsjord.

10 Ringsted Kommune Side 8 Overskudsjord placeres fortrinsvis på landsiden af diget jf. figur 2.4, og placeres således, at det passer ind i det nuværende landskab Fliser Diget er på vandsiden belagt med store betonfliser på 3 gange 3 meter. I forbindelse med afgravningen af diget fjernes disse på den berørte strækning, hvor det er nødvendigt. Der skal fjernes ca. 40 fliser. Fliser køres bort til nedknusning og genbrug. På strækningen fra det nye vandløb mod slusen (mod syd) bevares de resterende fliser. På strækningen mod Øvej (mod nord) lægges der jord over de resterende fliser, og hældningen på skråningen mod søen gøres mindre stejl. Skråningsanlægget ændres fra de nuværende ca. 1:3 til ca. 1:4, for at reducere nedskridning af den udlagte jord. Jorden tilsås med græs. Den blødere hældning på skråningen medfører, at skråningen efterfølgende vil slutte ca. 1,5 meter ude på den nuværende søbred Overskudsjord Overskudsjord placeres fortrinsvis på landsiden af diget, i den nordlige del af arealet mellem diget og Øå. Overskudsjorden udjævnes og dækkes med muldjord. Mod vandløbet Øå etableres et jævnt fald med blødt skråningsanlæg, ikke stejlere end anlæg 1: Bro Broen etableres som en træbro på ståldragere. Til brodækket anvendes robinie eller lignende hårdt træ med selvimprægnerende egenskaber, 25x15 cm, længde 350 cm. Som bærebjælker anvendes stålbjælker (HEB), 2x600 cm. Broen etableres med rækværk, og med skridsikring.

11 Ringsted Kommune Side 9 Figur 2.5.: Skitse af eksempel på bro med rækværk Broen kan forsynes med reflekser. Figur 2.6.: Principskitse af bro og skråningsanlæg. Stålbjælkerne forankres til beton.

12 Ringsted Kommune Side Vandløb Udløb fra sø Udløbet fra søen skal både sikre, at der kan ske afledning af store vandmængder i våde perioder, og sikre, at der sker en hensigtsmæssig afledning af vand i tørre perioder. Udløbet etableres ved at grave et nyt forløb gennem søbredden, med en bundbredde på ca. 3-4 meter og en bundkote på ca. 21,50 meter. Det er hensigten med den store bundbredde at give det nye forløb mulighed for at danne et stabilt og mere naturligt vandløbsleje med tiden. Overordnede koter og dimensioner er angivet i tabel 2.4. Øvre profil Sted Bundbredde, meter Bundkote Bredde Kote Bemærkning Fra sø ,50 Bro 0,80-1,00 21, ,20 Regulering 0,70 21, ,90 Der ilægges store sten Sluse 2,75 22,05 Overløb Vandløb 2,5 21,44-21,26 Regulativkoter, fra start til Gørlev Sø Tabel 2.2: Koter og dimensioner for afløbet. Alle koter er i DVR 90. Afstrømningen reguleres passivt ved udformningen af vandløbsprofiler ved diget. Der etableres to profiler, der er bestemmende for afstrømningen, ét ved broen, der etableres ved diget, og ét ca. ti meter nedstrøms for broen. Afstrømningen sikres i våde perioder ved: De nuværende sluseporte lukkes fra bunden og op til kote 22,05 meter. Ved højere vandspejl end kote 22,05 vil der strømme vand gennem den gamle sluse. De nye profiler etableres som dobbeltprofil, hvor den nedre del er designet til at holde vand tilbage ved koter under 21,90 meter, og lade store mængder vand passere ved koter over 22,20 meter. Stuvningskapaciteten er i praksis begrænset til mellem kote 21,70 og ca. 22,05 meter. I tørre perioder betyder dette, at der spares på den mængde vand, der løber ud af søen. Dette medfører, at den nedre del af de profiler, der er bestemmende for udløbet, er smalle og har lodrette sider. Ved de smalle profiler er der risiko for erosion. Der etableres derfor i den nedre del af profilet brinksikring med gabioner, der er stålnet fyldt med store sten.

13 Ringsted Kommune Side 11 Gabionerne etableres to steder, hhv. ved broen og ved profilet 10 meter nedstrøms. Figur 2.7.: Eksempel på gabioner, her i flere lag. Ved broen etableres gabionerne i to lag med en samlet højde på 1,0 meter. Den dybest beliggende vil være 3 meter lang og toppen af den vil ligge i kote 21,70 meter. Denne vil normalt være dækket af vand. Den øvre gabion vil være 2 meter lang med top i kote 22,20 meter. Denne vil ligge helt under broen, der er 3,50 meter bred. Ved det nedstrøms bestemmende profil etableres en 3 meter lang gabion i et lag. Toppen vil ligge i kote 21,90, og vil kunne ses i tørre perioder.

14 Ringsted Kommune Side Kort forløb Figur 2.8.: Skitse af det nye vandløb med et kort forløb Ved det korte forløb sluttes vandløbet fra søen direkte på det vandløb, der kommer nordfra (lyseblå streg på figur 2.8, Øå ). Nedstrøms tilslutningen uddybes Øå, bundbredden øges til ca. 2,5-3,0 meter og brinkerne afrettes. Projektet har ikke betydning for afvandingen af oplandet til Øå, da bundkoten af dette vandløb er højere end i det nye forløb Langt omløb Det lange omløb åbner en del muligheder for naturforbedring i form at et mere slynget og naturligt udseende forløb, der er tilpasset de landskabelige forhold. Omløbet etableres på en stor del af strækningen med en stejl højre brink, idet forløbet delvis løber gennem et område med tørv. En stejl brink vil give gode levemuligheder for fisk og krebsdyr. Omløbet etableres på kanten af det nuværende moseområde, der er omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven.

15 Ringsted Kommune Side 13 Figur 2.9.: Skitse af det nye vandløb med langt omløb. Den venstre brink anlægges med meget blødt anlæg, ca. 1:2,5. Dette er dels for at sikre afstrømningen, dels for at vandløbet skal blive synligt i landskabet. Dette vil f.eks. gøre det muligt at se åen fra Gyrstingevej mod syd. Der etableres to spang, der muliggør færdsel for lodsejere og tilsynsmyndigheden. Bundbredden i det nye forløb bliver 1,5 meter, idet bundbredden varieres mellem1,5 og 2,0 meter på forløbet mellem de to spang for at skabe naturlig variation. Ved etablering af det lange omløb vil den nuværende strækning af Ringsted Å fra slusen og til det nye tilløb, blive stillestående i tørre sommerperioder. 2.5 Konsekvenser af regulering af udløbet Retablering af Gyrstinge Søs naturlige vandspejl har konsekvenser for afvandingsforholdene i oplandet til Flæbæk, og i mindre grad i oplandet til Kyringegrøften. Begge er beskrevet i selvstændige rapporter. Overordnet vurderes vandstanden i Ringsted Å at blive stort set uforandrede ved etablering af naturligt omløb.

16 Ringsted Kommune Side 14 Afløbet fra søen har siden 1970 erne været drevet af HOFOR (tidl. Københavns Vand). Driften af søen samt afvandingsforholdene og konsekvensanalyser er beskrevet i bilag 1. Af Bilag 1, afsnit 7.3., fremgår det at: den ophørte regulering af Gyrstinge Sø vil medføre en 2 cm forhøjelse af vandstanden i årsmiddel og i maksimumsituationer, mens der vil være en 2 cm sænkning af den mindste vandstand. Forskellen er så lille, at der i praksis ikke vil være tale om egentlige ændringer i årsmiddel vandstande. Denne lille forskel dækker over en større variation hen over året, idet den ophørte regulering vil medføre en 22 cm lavere sommer-middel vandstand, og en 5 cm højere vintermiddel vandstand.. Det fremgår ligeledes at: der med det foreslåede uregulerede afløb fra Gyrstinge Sø være flere dage per år, hvor vandstanden i åen er lav (<21,60 m DVR90), flere dage per år hvor vandstanden i åen er høj (>22,05 m DVR90), og færre dage på år, hvor vandstanden i åen er i midterintervallet. Med etablering af et naturligt afløb fra søen, vil den kunstige regulering altså ophøre. Søen vil fortsat udjævne store afstrømninger, men i perioder vil der kunne forekomme høje vandspejl i Ringsted Å nedstrøms søen, ligesom der oftere vil forekomme lave vandspejl.

17 Ringsted Kommune Side ARBEJDSBESKRIVELSE En detaljeret arbejdsbeskrivelse ( Særlig Arbejdsbeskrivelse, SAB), vedlægges udbud.