En kommune uden bjørneklo. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo UDKAST. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Transkript

1 En kommune uden bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo UDKAST Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

2 Udarbejdet af Rudersdal Kommunes Natur, Park og Miljøafdeling i samarbejde med Rudersdal Kommunes Driftsafdeling. Layout og design af g7.dk Indsatsplanen er endeligt vedtaget af Rudersdal Kommune efter forudgående offentlig høring og træder i kraft d. xx.xx.xx. Med vedtagelse af denne indsatsplan udgår Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo fra Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

3 INDHOLD Vi bekæmper bjørneklo...04 FACTS OM INDSATSEN Hvor sætter vi ind?...06 Hvad er din pligt?...07 Hvad er kommunens opgave?...08 Lovgrundlag og håndhævelse...09 Hvad er et tilsyn?...09 Hvilke erfaringer har vi gjort os? FACTS OM KÆMPEBJØRNEKLOEN Beskrivelse af planten Historie og udseende...12 Biologi...13 Forveksling...14 Bekæmpelse af planten Opgravning/rodstikning...16 Græsning...17 Slåning...18 Skærmkapning...19 Kemisk bekæmpelse Andre bekæmpelsesmetoder...21 Sikkerhed...22 Planlægning af indsatsen...23 Mere information...23 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

4 VI BEKÆMPER BJØRNEKLO Kæmpebjørneklo er en uønsket planteart, der volder store problemer for såvel natur som mennesker i Danmark. Rudersdal Kommune ønsker at forbedre kvaliteten af vores naturområder ved at arbejde for at udrydde planten fra kommunen over en 10-årig periode. Kæmpebjørneklo hører ikke naturligt hjemme i det danske økosystem, men kom til Danmark i 1800-tallet som prydplante fra Kaukasus på grund af sine imponerende blomsterskærme. I dag har kæmpebjørneklo bredt sig og udgør et problem for planter og dyr i den danske natur, idet den danner store sammenhængende bevoksninger, der fortrænger det naturligt hjemhørende plante- og dyreliv. Planten udgør også et problem for mennesker, da dens saft kan give alvorlige forbrændinger på huden. Rudersdal Kommune har besluttet at arbejde for at blive en kommune uden kæmpebjørneklo. Det betyder at både grundejere og kommunen skal bekæmpe planten, så den kan blive udryddet på såvel private som offentlige arealer. Målsætningen er at vi med denne plan og ved fælles hjælp får standset spredningen af kæmpebjørneklo hurtigst muligt, og at planten bliver udryddet fra kommunen inden for de næste 10 år. Indsatsplanen skal skabe grundlag for dialog mellem grundejerne og kommunen, idet den anviser forskellige bekæmpelsesmetoder og beskriver såvel grundejerens som kommunens forpligtelser. Planen afløser og udvider den hidtidige indsats fra 2008, som omfattede nogle udvalgte områder i kommunen, til nu at gælde for hele kommunen. Endvidere rykkes første frist for bekæmpelse til 1. maj fra tidligere 5 juni. BEMÆRK! Indsatsplanen omfatter alle grundejere i Rudersdal Kommune som fremadrettet har pligt til : at starte bekæmpelse af kæmpebjørneklo INDEN 1. MAJ at forhindre kæmpebjørneklo i at sprede sig ved at foretage gentagne bekæmpelser HELE VÆKSTSÆSONEN 4 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

5 Kæmpebjørneklo er en giftig plante, der uden bekæmpelse spreder sig hurtigt, gør områder ufremkommelige og fortrænger dyr og andre planter. Det er derfor vigtigt at bekæmpe bjørnekloen, hvilket er en fælles opgave for kommune og borgere, hvis indsatsen skal være effektiv. FACTS OM INDSATSEN Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

6 Kort over indsatsområder og kendte bestande af kæmpebjørneklo HVOR SÆTTER VI IND? Tegnforklaring: Kendte bestande af kæmpebjørneklo Kommunegrænse og indsatsområde fra 2014 Indsatsområder fra Hele Rudersdal Kommune er udpeget som indsatsområde. At udrydde kæmpebjørneklo fra kommunen er en fælles opgave som skal løftes af såvel de enkelte grundejere som kommunen selv. 6 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

7 HVAD ER DIN PLIGT? Som grundejer i Rudersdal Kommune har du pligt til at tage del i arbejdet med at bekæmpe kæmpebjørneklo. Det betyder, at du på din grund skal: bekæmpe kæmpebjørneklo i henhold til de angivne tidsfrister sikre at der ikke sker en spredning af planten hvilket vil sige, at det er din opgave at sørge for, at ingen planter får mulighed for at sprede frø TIDSFRISTER Der gælder følgende frister for bekæmpelsen af kæmpebjørneklo: 1. MAJ 15. JUNI skal første bekæmpelse være udført på alle arealer med kæmpebjørneklo skal alle arealer med kæmpebjørneklo være bekæmpet effektivt 1. AUGUST skal opfølgende bekæmpelse af kæmpebjørneklo være afsluttet Bekæmpelsen skal således gentages over vækstsæsonen og være så effektiv, at kæmpebjørneklo forhindres i at sprede sine frø. Effektiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo er krævende og strækker sig over mange år. Du kan hente hjælp og vejledning i effektiv og sikker bekæmpelse af planten senere i indsatsplanen. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

8 HVAD ER KOMMUNENS OPGAVE? Rudersdal Kommune er grund ejer på lige fod med alle andre og har således også pligt til at bekæmpe kæmpebjørne klo på alle kommunale arealer. Vi arbejder desuden med: at føre tilsyn med bekæmpelsen på de private arealer, anvise egnede bekæmpelsesmetoder og rådgive om bekæmpelsesstrategier at inddrage borgerne i overvågningen af og kampen mod kæmpebjørneklo GIV OS ET PRAJ! på hvis du har set en bjørneklo. at skabe overblik over forekomsterne og følge op på fremdriften i bekæmpelsen 8 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

9 LOVGRUNDLAG OG HÅNDHÆVELSE Lovgrundlaget for denne plan er Bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo samt Lov om drift af landbrugsjorder, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 191 af 12 marts 2009 (se Ifølge bekendtgørelsen kan kommunen udfærdige en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Med udgangspunkt i den endeligt vedtagne indsatsplan har ejere eller brugere af arealer med kæmpebjørneklo pligt til at foretage en effektiv bekæmpelse af planten, jævnfør bestemmelserne i indsatsplanen. HVAD ER ET TILSYN? BEMÆRK! Kommunen har til enhver tid adgang til arealer omfattet af indsatsplanen med henblik på at føre kontrol med bekæmpelsen, jævnfør 4 stk. 2 i Bekendtgørelse nr. 862 af 10. september Tilsynet foregår normalt uanmeldt, men du har mulighed for at kontakte os og få en aftale, såfremt du selv ønsker at være til stede ved tilsynet. Kommunen har pligt til at kontrollere, at indsatsplanens bestemmelser bliver overholdt. Det betyder, at vi fører tilsyn vækstsæsonen igennem for at se, at der bekæmpes kæmpebjørneklo på alle arealer og at de gældende tidsfrister overholdes. Tilsynsperioden annonceres i dagspressen, på hjemmesiden og med brev til grundejere, som vi er bekendt med har kæmpebjørneklo på deres arealer. Hvis vi konstaterer, at bekæmpelsen ikke foregår i overensstemmelse med indsatsplanens bestemmelser, kan vi udstede påbud til den pågældende grundejer om at foretage en effektiv bekæmpelse inden for en frist på 14 dage. Af påbuddet vil desuden fremgå hvornår kommunen vil foretage kontrol af, at påbuddet er efterkommet. Manglede efterlevelse af et påbud om bekæmpelse af kæmpebjørneklo kan medføre politianmeldelse og straffes med bøde. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

10 HVILKE ERFARINGER HAR VI GJORT OS? Vi har foretaget en målrettet indsats for at bekæmpe kæmpebjørneklo siden 2008, hvor vi første gang vedtog en indsatsplan. Arbejdet har givet tydelige resultater, men der er brug for en udvidet indsats, hvis vi skal den uønskede plante til livs. Den første indsatsplan udpegede ni områder, inden for hvilke såvel kommunen som de private grundejere var forpligtet til at foretage bekæmpelse. Bestandene af kæmpebjørneklo er i vid udstrækning under bekæmpelse i disse områder, således at langt de fleste bestande forhindres i at sprede sig. Vi ser dog nye individer spire frem i stor mængde fordi frøbanken i jorden stadig er stor, hvilket betyder, at intensiv bekæmpelse er nødvendig i mange år frem. Derfor vælger vi i denne plan en ny 10-årig periode som indsatsperiode. I den øvrige del af kommunen har vi bekæmpet kæmpebjørneklo på alle kommunale arealer siden Men vi har registreret forekomster af kæmpebjørneklo på mange private arealer udenfor indsatsområderne (se figur s. 6). Det er desværre kun meget få af disse bestande som bekæmpes, og vi kan ikke håndhæve bekæmpelsen på disse arealer. Dette er uhensigtsmæssigt, når vi gerne vil udrydde kæmpe bjørneklo helt fra kommunen. Indsatsområdet udvides derfor til at gælde hele kommunens geografiske område. Så bliver alle borgere i kommunen ligestillet og vi bliver alle forpligtet til at arbejde sammen for at komme den uønskede plante til livs. Vi er en kommune med mange grønne områder af høj kvalitet og der er i kommunen stor fokus på naturpleje og bevarelse af den biologiske mangfoldighed. Bekæmpelse af bjørneklo er et vigtigt led i arbejdet for at skabe bedre naturkvalitet. Rudersdal Kommune indgår i tværkommunale samarbejder med kommunerne omkring os om bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Således sikres bekæmpelsen på tværs af kommunegrænserne og der arbejdes med et fælles administrativt grundlag med ensartede bekæmpelsesfrister. Den første bekæmpelsesfrist rykkes derfor til 1. maj fra tidligere 5. juni. De følgende afsnit af indsatsplanen er opdaterede med de nyeste erfaringer med bekæmpelsesmetoder og hensigtsmæssige bekæmpelsesstrategier. Vi evaluerer undervejs indsatsen og planen med henblik på eventuelle tilpasninger. 10 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

11 FACTS OM KÆMPEBJØRNEKLO Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

12 BESKRIVELSE AF PLANTEN HISTORIE [Kæmpebjørneklo] er en skærmplante og hører til skærmplantefamilien (Apiaceae). Betegnelsen kæmpebjørneklo dækker over en gruppe af tæt beslægtede arter under slægten Heracleum. I Danmark er det kun den største af arterne, kæmpebjørneklo [Heracleum mantegazzianum], der udgør et problem. Planten stammer fra Kaukasus, men blev bragt til botaniske haver i Europa i starten af 1800-tallet. Siden blev kæmpebjørneklo plantet som prydplante i private haver på grund af plantens imponerende omfang og frøstandene blev brugt som dekoration indendørs. Dette har ført til stor spredning af planten, særligt inden for de seneste 50 år. Planten spredes langs vandløb, grøfter, veje og jernbaner, men vokser også spredt i den danske natur - primært i fugtige og lysåbne omgivelser UDSEENDE Kæmpebjørneklo kendes, som navnet antyder især på sin størrelse. Planten bliver normalt 2-3 meter høj, men under optimale vækstbetingelser kan den blive så meget som 4-5 meter. Grundbladene kan blive op til 3 meter lange og 1 meter bredde. Bladranden er dybt fliget og savtakket. Stænglen er hul, furet og mere eller mindre håret. Den kan ved basis blive op til 10 cm i diameter og har rød-violette pletter. Blomsterne er hvide og samlet i imponerende skærme, der kan blive så store som 80 cm i diameter. Skærmene er opbygget af en central skærm omgivet af flere mindre skærme. 12 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

13 BIOLOGI Kæmpebjørneklo er en flerårig plante, der udelukkende formerer sig ved frøspredning. De første år bruges på at opbygge en kraftig pælerod og planten blomstrer typisk i sit andet eller tredje leveår, hvor efter den dør. Hvis planten forhindres i at blomstre, f.eks. grundet dårlige vækstbetingelser eller regel mæssig beskæring eller græsning, kan planten leve betydeligt længere, indtil der er opbygget tilstrækkelig energi i roden til at gennemføre blomstringen. Nærbillede af skærm Kæmpebjørneklo spirer frem før de fleste andre planter og er en meget hurtigvoksende plante, så den når at vokse sig stor inden den omgivende vegetation starter sin vækst. Det giver kæmpe bjørnekloen en væsentlig fordel, da de andre planter ikke kan leve i skyggen under kæmpebjørnekloens store grundblade, hvorved den kan udkonkurrere al anden vegetation i et område. Kæmpebjørnekloens overjordiske dele visner ned i efteråret og kun de døde hule stænger står tilbage som vinterstandere. Planten overvintrer som en rod i jorden og spirer frem i det tidlige forår kort efter frosten er gået af jorden (typisk marts-april). Den blomstrer i juni-juli og spreder sine frø i august-oktober. Når man taler om kæmpebjørnekloens vækstsæson drejer det sig derfor om perioden fra marts-oktober. Blomsterne bestøves normalt af pollen fra andre planter, men selvbestøvning kan forekomme, hvilket betyder at enkeltstående planter er i stand til at etablere en ny koloni. Nærbillede af stængel Nærbillede af skærm med modne frø I tætte bestande kan jordoverfladen indeholde op til frø/m2 om efteråret. Frøene er ikke spiringsdygtige når de falder til jorden, men befinder sig i en dvaletilstand, der først brydes i løbet af vinteren, når frøene bliver udsat for kulde og fugt. Selvom nogle frø dør i løbet af vinteren, er der alligevel om foråret mere end 2000 spiredygtige frø/m2 og det er ikke unor malt at se kimplanterne stå meget tæt med flere tusinde pr. m2. I så tætte bestande vil langt de fleste kimplanter gå til som følge af indbyrdes konkurrence eller skygges bort af større individer. Nogle frø forbliver i dvaletilstand i jorden og kan bevare spiringsevnen i 10 år eller mere. Desuden synes nogle år at have særligt gunstige betingelser til stede for modning af frøene, hvilket kan betyde en kraftig op blomstring af kæmpebjørneklo, selv i områder der har været godt bekæmpet tidligere. Det er derfor en lang sej proces at få bekæmpet kæmpebjørneklo, når først de har nået at sprede sig i et område. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

14 FORVEKSLING Trods sit karakteristiske udseende og sin størrelse kan kæmpebjørneklo forveksles med andre planter. Forveksling kan dog undgås ved at sætte sig godt ind i kæmpebjørnekloens kendetegn, så man ikke risikerer at spilde kræfter på bekæmpelse af en forkert plante. Der findes en del planter i den danske natur, der kan forveksles med kæmpebjørneklo, men som ikke bør bekæmpes. Dels forskellige hjemhørende arter og underarter af bjørneklo som almindelig bjørneklo og grønblomstret bjørneklo. Og dels andre skærmplanter som skovangelik, pastinak og gifttyde. Desuden kan kåltidsel og kærtidsel forveksl es med kæmpebjørneklo tidligt på vækstsæsonen. TIPS Du kan finde beskrivelser og billeder af de nævnte forvekslingsmuligheder i florabøger eller på nettet f.eks. på naturstyrelsen.dk el. fugleognatur.dk Almindelig / Grønblomstret bjørneklo Kæmpebjørneklo Bemærk røde pletter på stængel 14 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

15 BEKÆMPELSE AF PLANTEN Det er vigtigt at have et godt kendskab til kæmpe bjørneklo for at opnå gode resultater med bekæmpelsen. Det gælder såvel kendskabet til plantens udseende og levevis som forståelse af de forskellige bekæmpelses metoder. Så kan der laves en bekæmpelsesstrategi, der sikrer bedst mulige resultater med mindst muligt arbejde. Forkerte bekæmpelsesstrategier kan vise sig at trække bekæmpelsen i unødigt langdrag eller endog forværre problemet. Erfaring viser, at det er nødvendigt at bruge en kombination af bekæmpelsesmetoder for at opnå en effektiv og tidsbesparende indsats på den lange bane. Rod stikning eller opgravning er den mest effektive bekæmpelsesmetode og bør altid overvejes om ikke andet som supplement til andre metoder. Valg af metode afhænger derudover af bestandenes størrelse samt af terræn og tilgængelighed. Nedenfor gives en skematisk oversigt over hvilke bekæmpelsesmetoder, der egner sig bedst til forskellige størrelser af bestande. Små bestande < 100 planter Mellemstore bestande planter Store bestande > 1000 planter Opgravning/ rodstikning Anbefales Anbefales Anbefales (kan være besværlig på meget blød eller hård bund) som supplement til anden bekæmpelse Slåning Kan anvendes Kan anvendes Kan overvejes men opgravning /rodstikning giver hurtigere resultater (evt i kombination med kemisk bekæmpelse forud for slåning) forud for græsning Græsning Sjældent hensigtsmæssigt Kan anvendes (hvis arealet egner sig til hegning) Anbefales (især god på fugtig bund eller større naturområder, der samtidig plejes) NOTE Skærmkapning og kemisk bekæmpelse er ikke sat ind i skemaet, da disse ikke anbefales som enkeltstående bekæmpelsesmetoder men altid bør foretages i sammenhæng med en af de tre metoder i skemaet. Skærmkapning kan foretages som nødbehandling af planter, der når at blomstre. Kemisk bekæmpelse kan foretages forud for slåning, hvorved planten skades dobbelt. Vær opmærksom på om brug af sprøjtemidler er forbudt på det pågældende område Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

16 Rodstikning i Vaserne OPGRAVNING / RODSTIKNING Opgravning og rodstikning er uden diskussion de mest effektive metoder i kampen mod kæmpebjørneklo. Hvis det gøres rigtig slår det planten ihjel øjeblikkeligt. Tricket med rodstikning er at ramme kæmpebjørnekloens vækstpunkt, der typisk sidder et par cm under jordoverfladen. Hvis roden skæres over i vækstpunktet dør planten. Kæmpebjørneklo har pæleformede rødder ligesom gulerødder og rod stikning kan sammenlignes med at skære toppen af en gulerod, hvor der også sidder lidt tilbage af roden på den del, der skæres bort. Erfaringer viser dog, at roden kan spire igen, hvis den ikke afskæres rigtigt. Det kan især være et problem med store veludviklede rødder eller rødder, der ligger dybere end gennemsnittet, hvis de er blevet dækket af jord fra eksempelvis jorderosion. Det kan derfor være en idé at grave hele roden op i stedet, selvom det er mere besværligt. Men det kan være en god løsning ved nye skud af kæmpebjørneklo, der kun har små rødder samt ved små bestande og enkeltstående planter eller hvis man er i tvivl om teknikken ved rodstikning. Opgravede eller rodstukne rødder skal altid hakkes i stykker eller placeres på afskårne blade eller et leje af tørre kviste, så der ikke er direkte jordkontakt og deraf følgende risiko for at planten kan gro videre. Rodstikning og opgravning foregår bedst tidligt på vækstsæsonen mens planterne er små. Det er arbejdskrævende metoder men til gengæld skal hver enkelt plante kun bekæmpes én gang, hvilket muliggør en hurtig udryddelse af planten. Metoden anbefales derfor til alle størrelser af populationer. Ved store populationer kan strategien være at tage lidt hvert år, hvorved størrelsen mindskes år for år. Dog er det vigtigt kun at anvende metoden på store populationer, hvor frøspredning har været forhindret de forgående to til tre år. Ellers vil frøbanken i jorden være for stor og blive aktiveret i takt med at man graver de skyggende individer væk. INDSATS Starttidspunkt for bekæmpelse: fra begyndelsen af marts Gentagelse: to-fire uger efter første opgravning/rodstikning. Derefter løbende tilsyn og tiltag sæsonen igennem 16 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

17 Køer anvendt til at udrydde bjørneklo ved Sjælsø GRÆSNING Græsning er en yderst effektiv metode til bekæmpelse af kæmpebjørneklo, hvis græsningstrykket er tilstrækkelig højt. Dyrene skal sættes ud så tidligt som muligt i foråret mens planterne er små og det anbefales at sætte det maksimale antal dyr på, som arealet tillader i starten af sæsonen. Når arealet er græsset i bund efter nogle uger kan græsningstrykket sænkes. Denne tilgang bruges de første par år et areal med kæmpebjørneklo sættes under græsning, hvorved bestanden decimeres. Herefter anbefales det at græsse arealet mere ekstensivt, hvorved mere græsningstolerante arter får mulighed for at etablere sig og forhindre geninvasion af kæmpebjørneklo. Får er særligt velegnede men også mange typer af kvæg kan bruges til græsningen. Især de lette typer af får (såsom Spelsau, Lyneburg og Texel) eller krydsninger af disse egner sig godt til bekæmpelsen. For kvæg er særligt Angus, Galloway, Skotsk højlandskvæg m.fl. egnede mens flere danske malkeracer og kødkvæg fravælger planten. Såvel får som kvæg har brug for en oplærings- og tilvænningsperiode før de begynder at æde planten i stort omfang, men herefter kan de udvikle præference for kæmpebjørneklo fremfor anden vegetation. Hvis dyrene får skader på mund eller krop af plantesaften skal de fjernes fra arealet og fra direkte sollys. Et område skal græsses mange år i træk (6-10 år) før de gamle planter er udpinte og dør og frøbanken er udtømt. For svag afgræsning kan dog have den modsatte effekt, da den blot vil give lys til de små planter og ikke vil være tilstrækkelig til at tage livet af de store planter. Hvis der sættes dyr på et areal, hvor kæmpe bjørneklo har fået lov at vokse sig store, kan det være en god idé at foretage en slåning eller skærmkapning af de blomstrende planter, hvorved dyrene bedre får mulighed for at æde sig igennem planterne. Ligeledes er det vigtigt at holde at holde øje med eventuelle planter uden for folden og få dem bekæmpet sideløbende, så kæmpebjørneklo kan udryddes totalt fra området. INDSATS Starttidspunkt for bekæmpelse: fra start af vækstsæsonen (typisk primo marts) Gentagelse: dyrene går på arealet hele vækstsæsonen igennem Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

18 Slået areal ved Sjælsø SLÅNING Slåning er en ofte benyttet metode til bekæmpelse af kæmpebjørneklo, men det er en metode, der bør benyttes med omhu, da kæmpebjørneklo ikke dør af at blive slået og man i værste fald risikerer at forøge bestanden. Slåning bremser kæmpebjørnekloens vækst og tømmer langsomt rodens energireserver. Men hvis man ikke sørger for at slå ofte nok, vil man blot give bestanden en fordel, idet man slår de store planter, så der kommer lys til de små nyspirede planter. Desuden vil planterne sætte panikskud (nye blomsterskærme) og hvis disse når at sætte frø, kan de efterfølgende spredes rundt på arealet ved næste slåning. Resultatet bliver at man ender med en tættere bestand. Det er derfor vigtigt, at slåning gentages med korte intervaller hele vækstsæsonen igennem. Slåning kan foretages maskinelt eller med le. Ved maskinel slåning kan der dannes tåger af giftig plante saft og det bør derfor ske i maskiner med lukket førerhus og bagmonteret klipper. Ved anvendelse af buskrydder frarådes det at bruge snøre, da denne ophvirvler en tåge af plantesaft. Husk gerne åndedrætsværn som ekstra beskyttelse ved maskinel slåning. Slåning med le kan være et godt alternativt til den maskinelle slåning. Strategien er at forhindre frøspredning ved at foretage gentagne slåninger af blomstrende planter. Der må dog påregnes at slå med le mindst fem gange årligt over måske 10 år, før en bestand er død ved udpining. Det er en metode, som kan anbefales i store bestande, hvis man slår hyppigt og er meget omhyggelig med at sikre, at ingen planter sætter frø. I mindre bestande er rodstikning eller opgravning et bedre alternativ. INDSATS Starttidspunkt for bekæmpelse: Medio marts Gentagelse: hver anden-tredje uge vækstsæsonen igennem (marts-oktober) 18 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

19 Skærmene skal indsamles og destrueres SKÆRMKAPNING Skærmkapning foretages når kæmpebjørneklo har sat blomst, hvilket typisk sker midt i juni, og foretages med en skarp le eller machete. Kæmpebjørneklo er en livskraftig plante, der vil sætte panikblomster efter den første blomst er blevet kappet. Det er derfor vigtigt at føre kontrol ca. hver anden-tredje uge indtil midten af september måned. Planten skæres først ved bunden (1), så den kommer ned at ligge, hvorefter skærmene kappes af ved (2) og samles i en pose og destrueres. Når hele planten skæres ned på denne måde mindskes risikoen for at blive ramt af saft og planten sættes mest muligt tilbage, da den ikke kan samle nye energi fra blade og stængel. I store bestande kan skærmkapning bruges som metode de første år bekæmpelsen finder sted. På denne måde forhindres frøspredning samtidig med at de store planter skygger de mindre ihjel og frøbanken tømmes. Efter et par år bør dog vælges en af de andre bekæmpelsesmetoder, ligesom skærmkapningen de første år med succes kan suppleres med rodstikning/ opgravning udefra, således at bestandens størrelse mindskes år for år. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Illustration Lars Lindkvist Madsen Skærm kapning bør aldrig stå alene men i stedet kombineres med en eller flere af de andre bekæmpelsesmetoder eller bruges som nødløsning, hvis enkelte planter har nået at sætte frø. Det er en arbejdskræ vende metode med stor risiko for at komme i kontakt med den giftige saft fra kæmpebjørnekloen. 1 Skærmkapningssteder INDSATS Starttidspunkt for bekæmpelse: medio juni (når planten har sat blomst) Gentagelse: hver anden-tredje uge indtil medio september 19

20 Sprøjtning af kæmpebjørneklo KEMISK BEKÆMPELSE Kemisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo anbefales ikke som en bekæmpelsesmetode, der bør stå alene, da det er næsten umuligt at påføre planten nok gift til også at slå roden ihjel. Helst bør kemisk bekæmpelse kombineres med rodstikning/opgravning eller slåning. vokser andre plantearter end kæmpebjørneklo bør behandlingen målrettes kæmpebjørneklo ved anvendelse af sprøjtelanse eller weedwiper. Vær opmærksom på, at der på en række arealer kan være forbud mod brug af sprøjtemidler. Dette kan blandt andet gælde arealer omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven, langs vandløb, vandhuller og søer samt på brakmarker. Det påhviler den enkelte grundejer at undersøge og overholde gældende lovgivning. Hvis man bruger kemisk bekæmpelse, bør første behandling ske inden udgangen af april, før de store planter skygger for meget for de små, så de ikke bliver ramt af sprøjtevæsken. At behandle på dette tidspunkt giver den bedste effekt og mindsker brugen af sprøjtemiddel. Behandlingen gentages typisk i maj for at bekæmpe de planter, der ikke blev ramt ved første behandling eller er spiret frem siden. Desuden skal arealet tjekkes senere på vækstsæsonen for at sikre, at ingen individer har overlevet og får mulighed for at sætte frø. I så fald kappes skærmen af disse og destrueres. Glyphosat er det eneste pesticid, der er godkendt til bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Danmark. Glyphosat dræber alle plantearter, så hvor der INDSATS Starttidspunkt for bekæmpelse: Ultimo april Gentagelse: to-tre uger efter første behandling og igen to-tre uger efter anden behandling, samt fulgt op af kontrol senere på sæsonen 20 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

21 ÅRET EFTER Afdækning med UV-tæt plast i Dumpedalen ANDRE BEKÆMPELSESMETODER Jordbehandling som fræsning, pløjning og harvning kan være meget effektive metoder til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Jordbehandlingen skal foregå tre-fire gange fra april til september. Det vil typisk tage 3-5 år at bekæmpe de fleste bestande på denne måde, men det er vigtigt at sikre sig, at denne metode er tilladt i det pågældende område. Nyere bekæmpelsesmetoder som for eksempel udlægning af UV-tæt sort plast eller ukrudtsdug har vist sig effektive og kan anbefales på svært tilgængelige arealer såsom skråninger. Metoden udrydder de fleste planter på et par år men kræver erfaring og omhu. Bekæmpelse med flydende kvælstof eller termiske metoder såsom Spuma viser også gode resultater, men disse metoder er stadig under udvikling og her henvises til anden litteratur i takt med at metoderne dokumenteres bedre. Gennem tiden er der beskrevet en række alternative metoder til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Her kan nævnes salt, salmiakspiritus, fyringsolie og andre kemikalier. Disse metoder er ikke godkendt, da de kan påvirke jordbund og vandmiljø negativt. Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

22 SIKKERHED I FORBINDELSE MED BEKÆMPELSEN Kæmpebjørneklo i god vækst indeholder store mængder saft. Saften indeholder en række kemiske stoffer kaldet furanocoumariner, som ved hudkontakt og sollys udløser en fotokemisk reaktion i huden, der medfører forbrænding og overfølsomhedsreaktioner. Da den umiddelbare kontakt med plantesaften er smertefri, er der ikke et alarmsystem der advarer om kontakten. Overfølsomhedsreaktionen starter ca minutter efter kontakten med planten og er størst mellem ½ og 2 timer efter kontakten. Påvirkede hudområder kan forblive følsomme overfor sollys i årevis. Furanocoumariner menes desuden at være kræftfremkaldende og fosterskadende. Uanset hvilken metode man anvender til bekæmpelse, skal man være opmærksom på, at plantens saft kan give smertefulde forbrændinger, vabler og udslæt. Alle der foretager bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal være opmærksomme på dette og tage passende forholdsregler for at undgå kontakt med plantens saft. SIKKERHED Undgå at få saften på huden og i øjnene! Brug regntøj, gummistøvler, lange handsker, beskyttelsesbriller eller visir og andre relevante værnemidler HVIS UHELDET ER UDE... Får man alligevel saft på huden, så stop arbejdet øjeblikkeligt og vask området grundigt med rigelige mængder vand og sæbe, og hold området beskyttet mod sollys i mindst en uge Er skaden sket kan cortisoncreme mindske skaderne og smerterne. Efterfølgende er det vigtigt at bruge solcreme og tildækning på de berørte områder, så skaderne ikke forværres Ved mere omfattende kontakt med plantesaften kontaktes læge Brug i det hele taget syntetiske og vandafvisende materialer også handsker, da bomulds- og lærredstøj opsuger saften Pas på ikke at klø eller på anden måde berøre ubeskyttet hud med saftforurenede beklædningsgenstande Ved brug af motorredskaber som f.eks. buskrydder, er det vigtigt at være opmærksom på ikke at indånde saftpartikler og i øvrigt at undgå at få dem på huden, herunder ansigtet Bekæmp helst kæmpebjørneklo når det er overskyet eller regner og undgå bekæmpelse midt på dagen, hvor solen står højest på himlen og dermed giver de værste skader, hvis uheldet skulle være ude. 22 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

23 PLANLÆGNING AF INDSATSEN Det er vigtigt at komme tidligt ud i bestandene og starte bekæmpelsen så hurtigt som muligt. Kæmpebjørneklo spirer så snart frosten er gået af jorden, hvilket i milde vintre kan ske allerede i februar måned. Typisk spirer de gamle planter først, da de har lagret energi i roden, mens nye skud først kommer lidt senere. Det er hårdt arbejde at komme kæmpebjørneklo til livs, men jo mere energi der bruges på planlægning og valg af effektive metoder, jo hurtigere slipper man af med de uønskede planter! Effektiv bekæmpelse kræver, at man er over sine bestande med jævne mellemrum gerne hver anden-tredje uge vækstsæsonen igennem. MERE INFORMATION Marts April Maj Juni Juli August September Oktober BEKÆMPELSESPLAN Løbende bekæmpelse hver anden - tredje uge Bjørneklo spirer frem. Start bekæmpelse hurtigst muligt 1. bekæmpelses frist: 1. maj 2. bekæmpelses frist: 15. juni 3. bekæmpelses frist: 1. august Tjek arealet en sidste gang Skriv bekæmpelse af bjørneklo i søgefeltet Skriv kæmpe bjørneklo - forebyggelse og bekæmpelse i søgefeltet Skriv invasive plantearter i søgefeltet Under punktet Manual Bekendtgørelse nr. 862 af 10. september Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

24 Indsatsplanen for bekæmpelse af kæmpebjørneklo beskriver, hvordan vi i Rudersdal Kommune kan komme den uønskede plante til livs. Planen fastlægger, at grundejere og brugere af arealer med kæmpebjørneklo har pligt til at bekæmpe planten. RUDERSDAL KOMMUNE Det er Rudersdal Kommunes håb, at kæmpebjørnekloen kan blive udryddet indenfor en 10-årig periode. Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf Fax rudersdal@rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl Torsdag kl Borgerservice, Jobcentret og Byplan dog til kl Fredag kl Telefontid Fra kl til lukketid, torsdag dog fra kl Teknik og Miljø Natur, Park og Miljø tom@rudersdal.dk 24 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo