Resume: Vedrørende Køge Kommunes j. nr :

Transkript

1 Resume: Statsforvaltningen udtaler, at Byrådet i Køge Kommune ikke har handlet i strid med lovgivningen ved kommunens køb af tribuner på Herfølge Stadion. «brevdato» TILSYNET Vedrørende Køge Kommunes j. nr : Du har brev af 1. oktober 2009 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Sjælland om Køge Kommunes køb af Herfølge Boldklubs tribuner. Du anmoder statsforvaltningen om at se på lovligheden af Køge Kommunes opkøb af tribuner på Herfølge Stadion. Statsforvaltningen har nu afsluttet behandlingen af sagen. Det er statsforvaltningens opfattelse, at Byrådet i Køge Kommune ikke har handlet i strid med lovgivningen ved kommunens køb af tribuner på Herfølge Stadion. STATSFORVALTNINGEN SJÆLLAND DRONNINGENSGADE NYKØBING F JOURNAL NR.: «Sagsnummer» SAGSBEHANDLER: CHBVE DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: GIRO: EAN- NR sjaelland@statsforvaltning.dk Idet din henvendelse i øvrigt ikke har givet anledning til at antage, at Byrådet i Køge Kommune har handlet i strid med regler, hvis overholdelse påses af statsforvaltningen, foretager statsforvaltningen sig ikke yderligere i sagen. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for statsforvaltningens opfattelse. Byrådet i Køge Kommunes udtalelse af 16. december 2009: Statsforvaltningen Sjælland har ved skrivelse af 19. oktober 2009 anmodet Køge Kommune om en udtalelse i anledning af en henvendelse til Statsforvaltningen fra NN omkring lovligheden af Køge Kommunes opkøb af tribuner ved Herfølge Stadion. Køge skal indledningsvis gøre opmærksom på, at tribuner og de tilhørende lokaler ved Herfølge Boldklub, ikke som angivet i henvendelsen ejes af Herfølge Boldklub, men af

2 en investorkreds på 10 selskaber/personer, hvoraf Herfølge Boldklub er en af kredsens interessenter. Investorkredsen har gennem indgået erhvervslejekontrakt udlejet tribune og de tilhørende lokaler til Herfølge Boldklub A/S. Køge Byråd behandlede på sit møde den 22. september 2009 en sag om principiel stillingtagen til køb af tribuneanlægget på Herfølge Stadion (kopi af beslutningsprotokol for punktet inklusive de tilknyttede to bilag vedlægges). Som det fremgår af baggrundsbeskrivelsen i sagsredegørelsen til byrådet havde denne beslutningssag sammenhæng med en i Byrådet den 24. juni 2009 givet betinget hensigtserklæring om tribunekøb. Spørgsmålet om Køge Kommunes strategiske arealudlæg og strategiske arealdispositioner i området omkring Herfølge Stadion har været drøftet gennem en årrække og i sammenhæng med Køge Kommunes planlægning for Køge Kommune skal i denne forbindelse henvise til de på sagen til Byrådets behandling af 22. september 2009 tilknyttede to bilag af h.h.v. 26. januar 2007 og af 27. august Vi skal ligeledes tillade os at henvise til beskrivelse af plangrundlag for Herfølgeområdets udvikling i den af Byrådet den 29. oktober 2009 endeligt godkendte Køge Kommuneplan for 2009 til 2021 (vedlægges). Køge Byråds intention med erhvervelse af tribunekomplekset ved Herfølge Stadion er som udgangspunkt, at søge tilvejebragt rammer for at der gennem et kommende planarbejde vil være mulighed for at kunne skabes et samlede bycenterområde i Herfølge samt at der i tilknytning hertil vil kunne skabes rammer for etablering af samlings- og foreningslokaler for foreninger og borgerne i lokalområdet altså et strategisk opkøb i relation til kommunes jordforsyning. Vi skal afslutningsvis til Statsforvaltningens orientering tilføje, at Køge Byråd i møde den 15. december 2009 (lukket dagsorden punkt 296) har taget endelig stilling til erhvervelse af tribune m.v. Kopi af beslutningsprotokol i denne sag vedlægges. Vi skal henlede Statsforvaltningens opmærksomhed på det tilknyttede bilag Juridisk notat af 30. november 2009, hvoraf fremgår vurderinger omkring lovligheden af kommunens køb af tribuneafsnittet. SIDE 2

3 Retsgrundlag Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlig myndigheder, jf. 48, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven lovbekendtgørelse nr. 581 af 24. juni 2009). Udtrykket lovgivningen forstås som gældende ret i almindelighed, det vil sige både skreven og uskreven ret, herunder også de uskrevne regler om kommunernes opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler. Det er i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den juridiske litteratur antaget, at en kommunes adgang til efter kommunalfuldmagtsreglerne at gennemføre foranstaltninger blandt andet er underlagt en generel forpligtelse til at handle økonomisk forsvarligt i alle dispositioner og begrænset af, hvad der traditionelt er betegnet som et almennyttekriterium. Almennyttekriteriet indebærer, at en kommune som udgangspunkt kun kan gennemføre foranstaltninger, som har sammenhæng med det kommunale fællesskabs behov, og som kommer alle kommunens borgere eller en sagligt afgrænset kreds af kommunens borgere, f.eks. unge eller ældre, til gode. Dette udgangspunkt indebærer, at en kommune normalt ikke kan gennemføre foranstaltninger, der udelukkende eller i det væsentligste er begrundet i varetagelse af individuelle interesser hos enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder. Det er endvidere antaget, at en kommune ikke uden lovhjemmel kan tildele ydelser til enkeltpersoner, der er afgrænset efter økonomiske eller sociale kriterier. En kommune må således som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel drive erhvervsvirksomhed, da en kommune er en offentlig enhed med overvejende almennyttige formål. En undtagelse til forbuddet mod kommunal erhvervsvirksomhed er en kommunes mulighed for at deltage i jordforsyningen. I den juridiske litteratur skriver Karsten Revsbech om kommunal jordforsyning i Kommunernes Opgaver, s. 152, DJØF 2005: Det har traditionelt været anset for en lovlig og naturlig opgave for kommunerne at deltage i fremskaffelsen af byggemodent jord til boliger og erhverv, normalt i nærheden af byerne. Denne aktivitet bygger på en lang tradition SIDE 3

4 og er lige så gammel som den private aktivitet på dette område. Den er således ikke opstået i konkurrence med et traditionelt privat erhverv, selv om der naturligvis er et vist konkurrenceforhold mellem private og kommunale grundsælgere. Kommunens deltagelse i jordforsyningen har haft og har forsat to hovedformål. Det første er at sikre, at der til stadighed er et vist udbud af bygdemodnede grunde. Dette sikrer, at kommunens vækst ikke sættes i stå eller vanskeliggøres, fordi udbuddet ikke kan følge med efterspørgslen. I den forbindelse er det af betydning, at en rigelig jordforsyning kan holde prisen på jord nede. Det andet hovedformål er af planmæssig eller byudviklingsmæssig karakter. Jordforsyningen kan medvirke til at sikre, at privat nybyggeri finder sted på de tidspunkter og i den rækkefølge, som passer til kommunens udbygningsplaner med hensyn til institutioner, veje osv. i et givet område. Dette formål er stadig relevant, uanset den moderne planlovgivning (planloven). Planer (kommuneplaner og lokalplaner m.v.) giver mulighed for at reservere arealer til bestemte formål og kan også danne grundlag for ekspropriation i visse tilfælde, jf. planlovens 47, men de kan ikke i sig selv sikre, at private byggerier gennemføres på de reserverede arealer. Hertil kræves andre midler som f.eks. udbud af grunde til en rimelig pris. Indenrigsministeriet har ved brev af 11. juli 1997 udtalt til en kommunalbestyrelse om en kommunes adgang til at erhverve fast ejendom uden at have fastlagt den konkrete anvendelse af ejendommen inden erhvervelsen - 2. k.kt. j.nr. 1997/11122/843-1: Udtalt, at spørgsmålet om lovligheden af en kommunes adgang til at erhverve fast ejendom skal afgøres efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse. Det er efter sådanne grundsætninger antaget, at det som udgangspunkt ikke er en lovlig kommunal opgave at drive handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed. En kommune kan efter de nævnte grundsætninger erhverve fast ejendom med henblik på at varetage kommunale opgaver. En kommune kan derimod ikke erhverve fast ejendom med henblik på opnåelse af fortjeneste ved videresalg, ligesom en kommune ikke gennem ejendomskøb kan søge at begunstige enkeltpersoner. En kommune kan således bl.a. erhverve fast ejendom med henblik på anvendelse til etablering af et rekreativt område for kommunens borgere. En kommune kan endvidere SIDE 4

5 erhverve fast ejendom med henblik på at varetage hensynet til boligforsyningen. En kommune kan dog som udgangspunkt ikke på privatretligt grundlag erhverve fast ejendom udelukkende med henblik på at varetage formål, der er omfattet af reguleringslovgivningen, og hvor denne lovgivning anviser midler, der kan anvendes til at opnå formålet. Udtalt, at det i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis er antaget, at en kommune ikke er afskåret fra at erhverve fast ejendom, når kommunen herved varetager en kommunal interesse i at sikre sig rådighed over ejendommen og dermed dens anvendelse, uden at kommunen samtidig har konkrete planer med den pågældende ejendoms anvendelse. I den konkrete sag udtalt, at kommunalbestyrelsen lovligt kunne træffe beslutning om erhvervelse af en fast ejendom ud fra mere generelle overvejelser om den fremtidige anvendelse af ejendommen til rekreative eller boligmæssige formål, således at den konkrete anvendelse af ejendommen først efterfølgende blev fastlagt af kommunalbestyrelsen. Karsten Revsbech skriver om kommunalbestyrelses pligt til at handle økonomisk forsvarligt i Kommunernes Opgaver, s. 78, DJØF 2005: Det er vanskeligt at angive ganske præcist, hvad det her omtalte krav om økonomisk forsvarlighed indebærer. Ministeriet anfører da også i de ovennævnte skrivelser, at Fastlæggelsen af, hvad der er økonomisk ansvarligt, må bero på den konkrete situation, og der må som udgangspunkt gives kommunalbestyrelsen et bredt spillerum med hensyn til anvendelse af kommunale midler. I andre sammenhænge har ministeriet betegnet kravet om økonomisk forsvarlighed som en helt generel forpligtelse. I de allerfleste tilfælde er spørgsmålet om økonomisk forsvarlighed et politisk spørgsmål, som i sidste ende må afgøres i en dialog mellem kommunalbestyrelsen og vælgerne i kommunen. Statsforvaltningens udtalelse Statsforvaltningen har lagt til grund, at Byrådet i Køge Kommune i flere møder har behandlet spøgsmålet om kommunens erhvervelse af tribuner på Herfølge Stadion. På det foreliggende grundlag er det statsforvaltningen opfattelse at byrådets behandling af dette spørgsmål er forgået i overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes styrelse. SIDE 5

6 Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommunes køb af tribuner på Herfølge Stadion er lovlig i henhold til kommunalfuldmagtsreglerne, idet kommunen ved erhvervelsen ses at varetage en lovlig kommunal interesse ved at sikre sig rådigheden over ejendommen og dermed dens anvendelse. Statsforvaltningen lægger vægt på det oplyste om, at Køge Byråds intention med erhvervelse af tribunekomplekset ved Herfølge Stadion er som udgangspunkt, at søge tilvejebragt rammer for at der gennem et kommende planarbejde vil være mulighed for at kunne skabes et samlede bycenterområde i Herfølge samt at der i tilknytning hertil vil kunne skabes rammer for etablering af samlings- og foreningslokaler for foreninger og borgerne i lokalområdet altså et strategisk opkøb i relation til kommunes jordforsyning. Statsforvaltningen lægger i denne forbindelse vægt på, at Køge Kommune ejer hele området omkring Herfølge Stadion, og at tribunerne således er opført som privatejede bygninger på kommunal grund. Det fremgår af lokalplanen, at hovedideen med planen er at fastlægge en struktur for en byudvikling, der for området omkring Herfølge Stadion betyder, at der udlægges arealer vest for Herfølge Stadion til byudvikling, således at Herfølge Stadion vil få en mere central placering i Herfølge by. I den foreliggende sag finder statsforvaltningen ikke, at der foreligger forhold, der sandsynliggør, at Byrådet i Køge Kommune har tilsidesat grundsætningen om økonomisk forsvarlighed. Statsforvaltningen har herved lagt vægt på, at der er tale om en udgift i forbindelse med kommunens jordforsyning, som byrådet ifølge kommunalfuldmagtsreglerne har hjemmel til at afholde, og på at udgiften til tribunerne efter statsforvaltningens opfattelse ikke kan anses for at være af eksorbitant karakter. Statsforvaltningen finder således ikke grundlag for at anfægte kommunens vurdering af, at en pris på ca. 12,1 millioner kr. er en rimelig købspris ved kommunens samlede vurdering af sagen. Det oplyses, at kommunen har inddraget oplysninger fra SKAT i 2008, hvorefter ejendommen er vurderet til kr., at der foreligger en bygningsvurdering af tribuneanlægget, at kommunen har ladet bygningen gennemgå af egen byggesagkyndig og at den aftalte købesum er fastsat under hensyntagen til den sagkyndiges vurdering, hvilket efter statsforvaltningens opfattelse ligger inden for det skøn, der tilkommer en kommune. SIDE 6

7 Statsforvaltningen har ved sagens behandling udelukkende forholdt sig til de oplysninger, som statsforvaltningen har modtaget fra Byrådet i Køge Kommune i forbindelse med at vi anmodede om en udtalelse efter at have modtaget henvendelsen af 1. oktober Efter disse oplysninger har statsforvaltningen ikke fundet grundlag for at antage, at Køge Kommunes erhvervelse af tribunerne på Herfølge Stadion er båret af hensyn, som kommunen ikke må forfølge efter lovgivningen. Statsforvaltningen foretager således ikke videre i sagen. I Øvrigt Statsforvaltningen har sendt denne udtalelse til NN, Byrådet i Køge Kommune og journalist ved Dagbladet Køge. Udtalelsen vil i anonymiseret form blive offentliggjort hurtigst muligt på statsforvaltningens hjemmeside: Med venlig hilsen Christian Bernhard SIDE 7