Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi
|
|
- Else Brøgger
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: , fax.: Homepage: planteolie@folkecenter.dk NOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 1: ENERGIBALANCE OG -BALANCE BASERET PÅ EMBIO,ENERGISTYRELSENS MODEL TIL ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF BIOBRÆNDSTOFFER Jacob Bugge, 9/ SAMMENFATNING: Raps har en stærkt positiv energi- og -balance, og rapsolien kan betegnes som ægte -neutral, fordi -besparelsen alene fra rapshalmen langt overstiger -udledningen ved dyrkning og forarbejdning. balancen er opstillet ud fra faktisk fossilt bruttoenergiforbrug og energiindhold i afgrøden for en konventionelt dyrket vinterraps. Bruttoenergiforbruget inklusiv kunstgødning og planteværn ved dyrkning og forarbejdning af raps svarer til landbrugets gennemsnitlige bruttoenergiforbrug som helhed eksklusiv kunstgødning og planteværn. Tilsvarende er -balancen opstillet ud fra den faktiske -udledning ved dyrkning og forarbejdning og den besparelse i -udledning, som kan opnås ved anvendelse af afgrøden til energiformål. I begge tilfælde er der dels foretaget en bruttoopstilling baseret på fuld anvendelse af fossil energi, dels en nettoopstilling ud fra anvendelse af vedvarende energi fra afgrøden ved dyrkningen og den lokale del af forarbejdningsprocessen. Desuden er der i begge tilfælde foretaget en yderligere opstilling med udeladelse af rapskagernes bidrag. Uanset om der anvendes brutto- eller nettoopstilling, og uanset om rapskagernes bidrag medregnes eller udelades, kan det konkluderes, at energibalancen er stærkt positiv. Uanset om der anvendes brutto- eller nettoopstilling, og uanset om rapskagernes bidrag medregnes eller udelades, kan det tilsvarende konkluderes, at rapsolie er ægte -neutral, idet rapshalmen alene giver en -besparelse, som langt overstiger den samlede -udledning ved dyrkningen og forarbejdningen. Beregningerne er foretaget ud fra forudsætningerne i styrelsens EMBIO model med korrektion for forskellene imellem koldpresset rapsolie og biodiesel. 1
2 INDHOLD: Sammenfatning 1 balance forbrug indhold i afgrøden Opgørelse af energibalance balance udledning besparelse fra afgrøden Opgørelse af -balance 7 Referencer og nøgletal 8 1. ENERGIBALANCE: balancen er opstillet ud fra fossilt energiforbrug og energiindhold i afgrøden. Der er dels foretaget en bruttoopstilling baseret på fuld anvendelse af fossil energi, dels en nettoopstilling ud fra anvendelse af vedvarende energi fra afgrøden ved dyrkningen og den lokale del af forarbejdningsprocessen ENERGIFORBRUG: Beregnet ud fra forudsætningerne i styrelsens beregningsmodel [1] med korrektion for forskellene imellem koldpresset rapsolie og biodiesel [2], udgør bruttoenergiforbruget til dyrkning og forarbejdning 10,83 MJ/l rapsolie, hvilket svarer til 3,922 GJ/ton rapsfrø eller 11,765 GJ/ha. Heraf udgør 5,187 GJ/ha procesenergi til såsæd, maskineri, kunstgødning og planteværn [1]. De resterende 6,578 GJ/ha udgøres af lokalt energiforbrug i forbindelse med selve ejendommen, fordelt med 4,482 GJ/ha diesel/olie og 2,096 GJ/ha elektricitet [1], [2]. Ifølge den anvendte alternativomkostnings-synsvinkel er der i ovenstående fraregnet et energiforbrug på 411 MJ/ha i form af diesel til jordbehandling af brak. Det faktiske bruttoenergiforbrug er således 12,176 GJ/ha, hvilket er 3,5% højere. Det samlede faktiske bruttoenergiforbrug ifølge styrelsens beregningsmodel [1] med korrektioner [2] er således 12,176 GJ/ha; dette tal svarer til gennemsnittet for landbrugets bruttoenergiforbrug eksklusiv kunstgødning og planteværn på 12,5 GJ/ha [3]. Af de 12,176 GJ/ha består 6,989 GJ/ha i lokalt energiforbrug i form af 4,893 GJ/ha diesel/ olie og 2,096 GJ/ha elektricitet; denne lokalt anvendte fossile energi kan erstattes af vedvarende energi fra afgrøden i form af rapsolie og elektricitet fremstillet på rapshalm. Hermed kan det fossile nettoenergiforbrug sættes til 5,187 GJ/ha, imod at nettoenergiindholdet i afgrøden regnes 6,989 GJ/ha lavere end bruttoenergiindholdet. 2
3 1.2. ENERGIINDHOLD I AFGRØDEN: På 1 ha kan der høstes [2]: 1) rapsfrø, 3 ton, som giver: rapsolie, 1 ton = 1086 l rapsolie, hvilket svarer til 1032 l diesel rapskager 2 ton 2) rapshalm, 3,9 ton Der er følgende bruttoenergiindhold: rapsolie : 37,53 MJ/l x 1086 l/ha = 40,76 GJ/ha [2] (30%) *) rapskager : 19,32 MJ/kg x 2000 kg/ha = 38,64 GJ/ha [4] (28%) rapshalm : MJ/ton x 3,9 ton/ha = 56,55 GJ/ha [1],[2] (42%) Ialt: 135,95 GJ/ha (100%) *): Som substitution for diesel inklusiv procesenergi. Selve energiindholdet er 34,11 MJ/l, hvilket svarer til 28% af bruttoenergiindholdet; se nøgletal sidst i notatet. 3
4 Det ses, at energiindholdet i rapsolien udgør ca. 30% af afgrødens samlede energiindhold, og at der er nogenlunde det samme energiindhold i rapsolien og rapskagerne, medens raps halmen indeholder ca. 50% mere energi. Faktisk er energiindholdet i rapshalmen godt 4,5 gange så stort som det samlede bruttoenergiforbrug. Med ovennævnte reduktion på 6,99 GJ/ha ved anvendelse af vedvarende energi til dyrkning og lokal forarbejdning bliver nettoenergiindholdet 128,96 GJ/ha, idet nettoindholdet i rapsolie og rapshalm reduceres til henholdsvis 35,87 GJ/ha og 54,45 GJ/ha. Det bemærkes, at som alternativ til fodring kan energiindholdet i rapskagerne anvendes til energifremstilling, enten i biogasanlæg eller som indfyring i kraftvarmeeller varmeanlæg. Fraregnes energiindholdet i rapskagerne, bliver bruttoenergiindholdet 97,31 GJ/ha, medens nettoenergiindholdet bliver 90,32 GJ/ha OPGØRELSE AF ENERGIBALANCE: Som det fremgår, er det samlede bruttoenergiindhold i afgrøden 135,95/12,18 = 11,16 gange større end det faktiske fossile bruttoenergiforbrug. Ved lokal anvendelse af vedvarende energi bliver nettoenergiindholdet i afgrøden 128,96/5,19 = 24,85 gange større end det faktiske fossile nettoenergiforbrug. 4
5 Fraregnes energiindholdet i rapskagerne, reduceres forholdstallet for bruttoenergiindhold til 97,31/11,765 = 8,27, medens forholdstallet for nettoenergiindhold reduceres til 90,32/5,19 = 17,40. Uanset om der anvendes brutto- eller nettoopstilling, og uanset om rapskagernes bidrag medregnes eller udelades, kan det konkluderes, at energibalancen er stærkt positiv. 5
6 2. -BALANCE: Svarende til ovenstående opstilling af energibalance er der opstillet brutto og netto -balancer. -balancen er opstillet ud fra -udledningen ved dyrkning og forarbejdning og den besparelse i -udledning, som kan opnås ved anvendelse af afgrøden til energiformål UDLEDNING: Beregnet ud fra forudsætningerne i styrelsens beregningsmodel [1] med korrektion for forskellene imellem koldpresset rapsolie og biodiesel [2], udgør brutto -udledningen ved dyrkning og forarbejdning 1,45 kg/l rapsolie, hvilket svarer til 524,4 kg/ton rapsfrø eller 1573 kg/ha. Heraf udgør 483 kg/ha udledning ved procesenergi til såsæd, maskineri, kunstgødning og planteværn samt 509 kg/ha ( -ækvivalenter) fra mark og afgrøde, ialt 992 kg/ha [1]. De resterende 581 kg/ha udledes ved lokalt energiforbrug i forbindelse med selve ejendommen, fordelt med 364 kg/ha fra diesel og 217 kg/ha fra elektricitet [1], [2]. Ifølge den anvendte alternativomkostnings-synsvinkel er der i ovenstående fraregnet en udledning på 31 kg/ha i form af diesel til jordbehandling af brak. Bruttoudledningen er således 1604 kg/ha, hvilket er 2% højere. Den samlede faktiske -udledning ifølge styrelsens beregningsmodel [1] med korrektioner [2] er således 1604 kg/ha. Heraf udgør 612 kg/ha lokalt energiforbrug i form af 395 kg/ha diesel/olie og 217 kg/ha elektricitet; denne lokalt anvendte fossile energi kan erstattes af vedvarende energi fra afgrøden i form af rapsolie og elektricitet fremstillet på rapshalm, hvorved den tilsvarende udledning bortfalder. Hermed kan den fossile nettoudledning sættes til 992 kg/ha, imod at der regnes med en nettobesparelse fra afgrøden, som er 612 kg/ha lavere end bruttobesparelsen BESPARELSE FRA AFGRØDEN: For rapsolien kan der regnes med en direkte -besparelse på 2,78 kg/l [2] svarende til 1006,3 kg/ton rapsfrø eller 3019 kg/ha ved substitution for diesel. For rapshalmen kan der regnes med en direkte -besparelse på 1814 kg/ton rapshalm svarende til 7075 kg/ha [2] ved substitution for kul. Det ses, at besparelsen fra rapshalmen alene er 4,5 gange større end den samlede bruttoudledning. For rapskagerne kan der tilsvarende regnes med en tilsvarende -besparelse på (38,64/56,55) x 7075 = 4843 kg/ha ved substitution for kul. Hermed kan brutto -besparelsen fra afgrøden opgøres til 14,937 ton/ha. Den tilsvarende nettobesparelse udgør 14,325 ton/ha. 6
7 Fraregnes -besparelsen fra rapskagerne, reduceres brutto -besparelsen fra afgrøden til 10,094 ton/ha, medens nettobesparelsen reduceres til 9,482 ton/ha OPGØRELSE AF -BALANCE: Som det fremgår, er den samlede brutto -besparelse fra afgrøden 14,937/1,604 = 9,31 gange større end brutto -udledningen. Ved lokal anvendelse af vedvarende energi bliver netto -besparelsen fra afgrøden 14,325/0,992 = 14,44 gange større end netto -udledningen. Fraregnes energiindholdet i rapskagerne, reduceres forholdstallet for brutto - besparelsen til 10,094/1,604 = 6,29, medens forholdstallet for brutto -besparelsen reduceres til 9,482/0,992 = 9,56. Uanset om der anvendes brutto- eller nettoopstilling, og uanset om rapskagernes bidrag medregnes eller udelades, kan det konkluderes, at rapsolie er ægte -neutral, idet alene -besparelsen fra rapshalmen langt overstiger den samlede -udledning ved dyrkning og forarbejdning. 7
8 3. REFERENCER OG NØGLETAL: REFERENCER: [1] EMBIO styrelsens Model til økonomisk og miljømæssig vurdering af BIObrændstoffer, Januar 1997, Udarbejdet af COWI. [2] Jacob Bugge: ANVENDELIGHED AF RAPPORTEN EMBIO styrelsens Model til økonomisk og miljømæssig vurdering af BIObrændstoffer, Januar 1997, Udarbejdet af COWI. Folkecenteret [3] Notat: Rapsolie til transport: Landbrug og energi, Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende, Kan findes på [4] Fodermiddeltabel, Sammensætning og foderværdi af fodermidler til kvæg, Rapport nr. 91. Landsudvalget for Kvæg, Oktober NØGLETAL: Omregning: 1 l rapsolie svarer til 0,95 l diesel, som har et energiindhold på 0,95 x 35,9 = 34,11 MJ/l og en procesenergi på 0,95 x 3,6 = 3,42 MJ/l, ialt 37,53 MJ/l [1], [2]. Fossil energi samt -udledning [1], [2]: Diesel Kul Elektricitet MJ/l kg/l GJ/ton kg/gj MJ/kWh kg/kwh 35,9 a) 39,5 b) 2,93 b) 24,5 a) 126,9 b) 4,77 b) 0,915 b) Vedvarende energi samt -besparelse fra afgrøden [1], [2], [4]: Rapsolie * Rapshalm ** Rapskager ** MJ/l kg/l GJ/ton kg/ton GJ/ton kg/ton 34,11 a) 37,53 b) 2,78 b) 14,5 a) 1814 b) 19,32 a) 2417 b) a): b): indhold (brændværdi) indhold samt procesenergi til fremskaffelse, transport og raffinering af diesel, ialt 3,6 MJ/l diesel; denne energi spares også ved brug af rapsolie. *: Substitution for diesel **: Substitution for kul 8
NOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 2: LANDBRUG OG ENERGI MARKEDET FOR RAPSOLIE TIL ENERGIFORMÅL Jacob Bugge, 9/11 2000
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT:
Læs mereNOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 3: ØKOLOGISK RAPSDYRKNING ER EN REALITET Jacob Bugge, 9/11 2000
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT:
Læs mereANVENDELIGHED AF RAPPORTEN
ANVENDELIGHED AF RAPPORTEN EMBIO Energistyrelsens Model til økonomisk og miljømæssig vurdering af BIObrændstoffer Januar 1997 Udarbejdet af COWI Dokument nr.: 29316/1 SOM GRUNDLAG FOR VURDERING AF BIODIESEL
Læs mereOplæg til Høring om biobrændsel og transportsektoren Landstingsalen på Christiansborg 2. maj 2001: med udgangspunkt i koldpresset rapsolie
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk Oplæg
Læs mereAfgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
Læs mereAage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø
Aage Johnsen Fra: Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Til: Aage Johnsen Nielsen Emne: Olieforbrug på Samsø olie på Samsø.doc Hej Åge og Lasse Hermed vedhæftet opgørelserne
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereHvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereBiomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området
Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereTilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed
Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereLokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet
Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Nøgletal Hektar jord øko hektar i alt hektar Sjællands ha (inkl Bornholm) 605.000 25.000 Lejre ha 15.160 1.796 Bornholms ha 33.000 1.392 Samlet Lejre og
Læs mereNOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd
NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,
Læs mereFrederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014
Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereEnergi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereEnergi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereBiomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen
Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel
Læs mereHvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?
Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereproduktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke
Arealer med uudnyttet græs i Danmark - produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke Agenda + 10 mio tons planen - med fokus på uudnyttet græs Hvordan påvirkes miljøet når der høstes enggræs?
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereCO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014
Læs mereGrønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:
Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereDansk Landbrugsrådgivning 2006 af Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Hurup Thy
Flydende biobrændstof til Transport Præsentation for Dansk Landbrugsrådgivning 2006 af Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Hurup Thy ved Ole Stein Mere information om emnet findes på http://www.folkecenter.net/dk/rd/transport
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereKommuneplantillæg nr. 23
Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereGreenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
Læs mereEn samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.
Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereMuligheder på trafikområdet
Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug
Læs mereFodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum
Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum Projekt Bæredygtig Foder Formålet med denne fodermiddeltabel er, at
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager
Læs mereBekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1)
Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1) I medfør af 3, stk. 6, 4, 5, stk. 3, 6, stk. 3, 8, stk. 2, 9, stk. 2 og 11 i lov nr. 468 af 12. juni 2009 om bæredygtige biobrændstoffer fastsættes
Læs mereEnergiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Læs mereTilpasningsmuligheder i en dynamisk verden
Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mereSøren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge
Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereNotat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereSamfunds- og forbrugerøkonomisk analyse
1 Kapitel 1 Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse I mange rapporter, som tager udgangspunkter i samfundsmæssige problemstillinger, kan det være interessant at se på hvilke løsninger der er mest rentable
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereVE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke
VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereOplæg: Etablering af beslutningsgrundlag
Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul,
Læs mereKorn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Læs mereKornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000
Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereTil Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING
Til Dem, som dette måtte vedrøre Dokumenttype Notat Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND
Læs mereNotat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup
Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet
Læs mereAfgi%er og *lskud mv. på energiområdet. Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen
Afgi%er og *lskud mv. på energiområdet Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen Generelt højt dansk skafetryk Placering I EU Land Ska2er I pct. af BNP I 2011 1 Danmark
Læs mereOdder Kommune Dok. 727-2010-66393 Plan 13.7.2010/CT Sag. 727-209-90049. Vindmølleplanlægning. Debatoplæg. August 2010. side 1
Vindmølleplanlægning Debatoplæg August 2010 side 1 Figur 1 Potentielle vindmølleområder (kystnærhedszonen markeret med blå streg) Figur 2 Prioriterede vindmølleområder (kystnærhedszonen markeret med blå
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereDet bliver din generations ansvar!
Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores
Læs mereMiljøaspektet ved brug af biomasse til transportbrændstoffer
Miljøaspektet ved brug af biomasse til transportbrændstoffer Grøn transport kan vi, og vil vi? Høring, Teknologirådet Landstingssalen, Christiansborg 5. april 2006 Henrik Wenzel Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereVisionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Læs mereKlimakommunerapporten 2015
Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereForslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til
Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereEnergiforbrug på økologiske og konventionelle landbrug
Markbrug nr. 260 Juli 2002 Energiforbrug på økologiske og konventionelle landbrug Tommy Dalgaard, Randi Dalgaard & Anders Højlund Nielsen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereAfgiftsændringer og gartnerne.
Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereFossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?
Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge
Læs mereVi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva
Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vejen til mere miljøvenlig kollektiv trafik Arriva pionerer nye energiformer i kollektiv trafik med miljøet på første række operation af biogas
Læs mereStørst CO2-udslip blandt de rigeste familier
Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. og forskellige andre love
Lovforslag nr. L 126 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, lov om afgift af stenkul,
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs mereNotat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB
Bilag til pkt. 5 Vedr.: Lynettefællesskabet I/S CO 2 -regnskab for 2005 og 2011 Notat Side 1 af 9 15. november 2012 Ref.: KWB Til: Torben Knudsen, Kim Rindel, Carsten Thirsing Fra: Krüger Kopi til: 1.
Læs mereEmbedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim
Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet
Læs mereWorkshop, ESCO event 11.9.2012. Pædagogisk personale
Workshop, ESCO event 11.9.2012 Pædagogisk personale Nye redskaber i arbejdet i Rudersdal Infoskærme Handleplaner Energistyringssystemet OMEGA Energistyringssystemet OMEGA Pædagogisk er der en stor gevinst
Læs mereSECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det
Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering
Læs mereDONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.
September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereEnergi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune
Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereKrav til det offentliges indkøb af transport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereSEP Fase 1: Beskrivelse af datakilder
SEP Fase 1: Beskrivelse af datakilder Indledning Region Syddanmark har sammen med Lean Energy Cluster udarbejdet et udkast til datagrund- lag for det kommende fælles projekt om strategisk energiplanlægning.
Læs mere