Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Transkript

1 Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration... 3 Kontaktpersoner... 3 Oversigt over timer og uger i praktikken... 3 Praktikdokumentet... 4 Læringsmål... 5 Godkendelse af læringsmål... 5 Faglige kompetencemål og CKF er for praktikken... 6 Målet for 1. praktikperiode... 6 Målet for 2. praktikperiode... 7 Målet for 3. praktikperiode /3- dels møde... 9 Forberedelse /3-dels mødets notat og skema Bedømmelse af praktikken Betænkelig ved godkendelsen

2 Kapitel: Forord Forord Denne praktikpjece skal ses som en udfoldelse af Studieordningens afsnit om praktik for Via University College, Pædagoguddannelsen JYDSK, Pædagoguddannelsen i Randers og Pædagoguddannelsen i Grenå, Pjecen tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog nr.1122, Læs bekendtgørelsen her: Pjecen henvender sig til alle, der har interesse eller andel i samarbejdet omkring praktikuddannelsen. Det vil sige studerende, undervisere, personale på praktikstederne, forvaltninger og andre interesserede. Det anbefales at anskaffe Undervisningsministeriets pjece Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. En vejledningspjece til praktiksteder, studerende og uddannelsesinstitutioner. UM Pjecen kan hentes gratis her: w%20praktik%20paedagog.ashx Ligeledes anbefales Pædagogstuderendes Landssammenslutnings hjemmeside Her kan hentes gode råd og siden er oplysende om de rent ansættelsesmæssige forhold for de praktikperioder, hvor der indgår løn og ansættelseskontrakter. Praktikportalen På praktikportalen findes alt materiale til praktikken brug dette link: Koder til adgang for praktikinstitutionerne kan fås hos Lone Madsen, lma@viauc.dk På praktikportalen findes bl.a. skabeloner, skemaer og blanketter til brug i praktikken. 2

3 Kapitel: Praktikadministration Praktikadministration Administrationen har til opgave at servicere, samarbejde og løse opgaver og problemstillinger i samarbejde med forvaltningen, studerende, undervisere og praktikinstitutioner. Kontaktpersoner Praktikkoordinator: Anne Birthe Due Bendixen. Tlf.: abd@viauc.dk Praktiksekretær for 2. og 3. uddannelsespraktik: Marianne Wellendorf Tlf mw@viauc.dk Praktiksekretær for 1.uddannelsespraktik og merit: Lone Madsen, tlf , lma@viauc.dk Oversigt over timer og uger i praktikken 1. praktikperiode 47 arbejdsdage plus 5 studiedage fordelt på 11 uger. 6 timer pr. dag.(47 dage x 6 = 282 timer) Når praktikken er fordelt på 11 uger, skyldes det, at der kan være helligdage, julelukning o.l. Den studerende følger IKKE seminariets ferieplan i praktikperioderne. 2. og 3. praktikperiode 26 uger inkl.10 studiedage. 32½ time pr. uge, idet der spares op til "afspadsering" /studiedage. (24 uger x 32,5 = 780 timer). I hver periode ret til 3 ugers selvbetalt ferie. 3

4 Kapitel: Praktikdokumentet Praktikdokumentet Skabelon til praktikdokumentet findes på praktikportalen MENT_skabelon.pdf Forud for praktikken Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument. Dokumentet skal indeholde den studerendes begrundede forventninger og eventuelle spørgsmål til praktikinstitutionen, den studerendes overvejelser over den kommende praktikperiode og dens sammenhæng med uddannelsen i øvrigt samt den studerendes øvrige forberedelse til den kommende praktikuddannelse, herunder notater om læsning af relevant litteratur. Under praktikken I den enkelte praktikperiode anvender den studerende praktikdokumentet til at dokumentere sit arbejde med at nå læringsmålene for praktikperioden, herunder erfaringer med: Pædagogiske problemstillinger Processer og refleksioner Undervisning og vejledning Vedligeholdelse af praktikdokumentet sker i samarbejde med praktikinstitutionen. Praktikdokumentet skal altid inddrages ved vurdering og evaluering Efter praktikken Efter den enkelte praktikperiode anvender den studerende praktikdokumentet til refleksion over det uddannelsesmæssige udbytte af praktikforløbet. 4

5 Kapitel: Læringsmål Læringsmål Læringsmålene udarbejdes af den studerende i samarbejde med praktikvejleder og uddannelsesinstitution. Godkendelse af læringsmål Den studerende sender de af praktikvejlederen godkendte læringsmål til praktiklæreren 3 dage før læringsmålsmødet. Til læringsmålsmødet på uddannelsesinstitutionen medtager den studerende de af praktikvejleder godkendte og underskrevne læringsmål. Læringsmålene kan godkendes; praktiklæreren krydser af og underskriver skema til godkendelse af læringsmål (findes på praktikportalen) som den studerende medtager til praktikstedet. Praktiklæreren opbevarer en kopi til dokumentation. Hvis læringsmålene ikke kan godkendes noteres betingelserne på skemaets bagside, herunder hvordan formidlingen og tidsperspektivet foregår. Af notatet på skemaet skal fremgå præcist, hvilke ændringer/tilføjelser der evt. skal med som forudsætning for, at læringsmålene kan godkendes. Praktiklæreren opbevarer kopi til dokumentation. 5

6 Kapitel: Faglige kompetencemål og CKF er for praktikken Faglige kompetencemål og CKF er for praktikken Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. 6

7 Kapitel: Faglige kompetencemål og CKF er for praktikken Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. 7

8 Kapitel: Faglige kompetencemål og CKF er for praktikken Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. 8

9 Kapitel: 2/3- dels møde 2/3- dels møde Senest når 2/3 af praktikken er forløbet afholdes et evalueringsmøde der danner grundlag for praktikinstitutionens udtalelse om hvordan den studerende kan nå sine læringsmål. Deltagere på mødet er praktikvejleder(e), studerende og den studerendes praktiklærer. Mødet afholdes på praktikinstitutionen. På mødet drøftes den studerendes arbejde med læringsmålene. Uddannelsesinstitutionen tager initiativ til mødet som varer 1 til 1½ time. Forberedelse Forud for mødet opdaterer den studerende praktikdokumentet, og fremsender et sammendrag af praktikdokumentet (4-6 sider), indeholdende de væsentligste tegn for arbejdet med læringsmålene. Dette fremsendes til den studerendes praktiklærer og praktikvejleder senest 3 hverdage forud for mødet. Desuden fremsendes en dagorden for mødet. Forslag til dagsorden Praktikinstitutionen udarbejder i samarbejde med den studerende en dagsorden, som danner udgangspunkt for fremlægning og drøftelser på mødet. Dagsordenen tager udgangspunkt i arbejdet med læringsmålene, herunder: centrale praktikerfaringer og refleksioner i forhold til målene for perioden erfaringsdannelser og refleksioner, der ikke har været målsatte. Dagsordenen gennemgås i forbindelse med praktikvejledningen forud for mødet med henblik på at sikre, at den studerende og vejlederen kender hinandens vurderinger af arbejdet med læringsmålene forud for mødet. 9

10 Kapitel: Bedømmelse af praktikken 2/3-dels mødets notat og skema Praktiklæreren udarbejder et kort notat af samtalen der underskrives af alle parter (blanket til dette findes på praktikportalen). Notatet i kopi opbevares af praktiklærer og originalen til praktikinstitution, hvor det indgår i praktikinstitutionens udtalelse. Udtalelse Senest 3 hverdage efter samtalen fremsender praktikinstitutionen sin udtalelse om hvordan den studerende kan nå sine mål for resten af perioden. Udtalelsen sendes til den studerendes praktiklærer. Bemærk at det ikke er her, praktikinstitutionen afgiver betænkelig eller godkendt, men udtalelsen kan beskrive, hvordan den studerendes kan opfylde læringsmålene i resten af perioden. Udtalelsen sendes pr.mail eller pr. brev til den studerendes praktiklærer. Det er vigtigt, at udtalelsen efterfølgende grundigt drøftes med den studerende. Bedømmelse af praktikken Senest tre uger før afslutning af praktikken fremsender praktikinstitutionen skema til afsluttende indstilling af praktikken. Skemaet downloades fra Praktikportalen: ndstilling%20ny%20udd.pdf Skemaet samt en begrundet indstilling om hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til læringsmålene kan godkendes sendes til uddannelsesinstitutionen. Hvis institutionen indstiller til godkendelse, kan der i redegørelsen bygges videre på 2/3 udtalelsen i redegørelsen for den studerendes arbejde med læringsmålene. Indstillinger skal altid sendes med gyldig underskrift, og kan altså i denne situation ikke sendes pr. mail. 10

11 Kapitel: Bedømmelse af praktikken Betænkelig ved godkendelsen Såfremt praktikinstitutionen er betænkelig ved godkendelsen, redegøres der for dette. Den studerende har ret til inden for en uge at udtale sig om indstillingen. Der etableres derefter et møde mellem den studerende, praktikinstitutionen og praktiklærer. Mødet tager udgangspunkt i den studerendes eventuelle kommentarer og praktikinstitutionens indstilling. Efter mødet afgiver praktiklæreren og praktikinstitutionen hver deres indstilling til uddannelseslederen, der derefter tager stilling til om praktikken kan godkendes eller ikke godkendes. Den studerende har ret til at se begge indstillinger og til inden for en uge at kommentere disse, inden der træffes en endelig afgørelse. Indstillingerne skal være entydige godkendt eller ikke godkendt og skal relateres til læringsmålene og målet for praktikken. Indstillingen skal fremsendes selv om parterne på mødet bliver enige om at godkende den studerende, idet den endelige godkendelse ligger hos uddannelseslederen. N.B. Hvis procedurerne ikke overholdes, herunder overholdes af tidsfrister vurderes det om en indstilling kan underkendes på grund af procedurefejl. 11