Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann. Lokal udviklingsplan for. Dagtilbud Hasle

Transkript

1 Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Hasle 1

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser i Område Viborgvej Vores lokale indsatsområder Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Udviklingspunkt: Sundhed og trivsel overvægt, mere motion og forældreformidling i dagtilbud og skole Udviklingspunkt: Kommunikation med forældre om forventninger i DT og skole Øget trivsel for dagtilbuddets medarbejdere social kapital, rolleklarhed og nedbringelse af sygefravær

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Viborgvej og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. 3

4 Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Viborgvej på følgende punkter: Udfordringer med fravær: Ledelse og medarbejdere har stort fokus på børnenes fravær og har et tæt samarbejde med forældre ved bekymrende fravær. Der samarbejdes med skole ved overlevering om bekymrende fravær. Ud over den nuværende strategi vil Komme-gå modulet tydeliggøre fravær hurtigere og derved øge PL og DTL s mulighed for at kunne iværksætte målrettede indsatser ift. børn /familier tidligere end i dag. Udfordringer med karaktergennemsnittet og 95% målsætningen/tidlig indsats: Dagtilbuddet arbejder på mange fronter ift. at understøtte 95% målsætningen - tidlig indsats. God Familiestart: et partnersamarbejde mellem Kulturhus Herredsvang, Folkesundhed, Kultur og Borgerservice, Sundhedsplejen, MIDT-regionmidtjylland, Sundhedscaférne og Dagtilbud Hasle ( Dagtilbuddets pædagoger deltager med forskellige oplæg, undervisning og inviterer til rundvisning og dialog i de forskellige afdelinger. Overgangssamarbejde: Dagtilbud, distriktsskole og Sfo har et velfungerende overgangssamarbejde (koncept), der succesmæssigt har sprængt skolens rammer, da flere af distriktets børn end tidligere indmeldes i skolen. I forår 2015 skal overgangssamarbejdet revideres mhp. fortsat udvikling af kvalitet og effekt samt organisering ift. plads, da vi bliver en afdeling mere med børnehavegrupper 4

5 IBF og andet sprogarbejde: Fokuseret sprogarbejde i alle afdelinger i alle aldersgrupper. Samarbejde med PI/Integration om tematiserede udviklingsforløb for hele personalegruppen med fokus på fortsat udvikling og effekt. I 2015 har vi fokus på evaluering: Evaluering som en integreret del af den organisatoriske udvikling så evaluering bliver en virksom, understøttende og meningsfuldt del af vores arbejde. Inklusion og Rummelighed: Dagtilbuddet arbejder, udover udviklingspunkterne, med egne fokusområder bl.a.: Inklusion af børn med særlige behov. Metoder og ressourcer til tidlig opsporing og styrkelse i det forebyggende arbejde: Alle afdelinger arbejder med SUS, IBF, TRAS, Dansk udviklingsbeskrivelse, Forebyggelsestrekanten m.fl. Dagtilbuddets Inklusionsvejleder, Sprogvejledere og Pædagogiske ledere har i et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere, fokus på dagligt at understøtte Kerneopgaven - børnenes trivsel, udvikling og læring. Udfordringer med overvægt: Et udviklingspunkt i samarbejde med lokaldistriktsgruppen i Hasle. Udviklingspunktet er beskrevet i samarbejde med Hasle Skole. Udfordringer med forældresamarbejde og kommunikation: Et udviklingspunkt - beskrevet i samarbejde med Hasle skole. 2.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores dagtilbud: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: Arbejdsmiljø. Udviklingspunkt Overvægt; herunder mere viden samt formidling til forældrene. Udviklingspunkt Forventninger til forældrene; bl.a. om at indgå i fællesskaber. Udviklingspunkt 5

6 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1. Udviklingspunkt: Sundhed og trivsel - overvægt, mere motion og forældreformidling i dagtilbud og skole - rygning - skole Overvægt, mere motion og forældreformidling er en fælles indsats for DT Hasle og Hasle Skole Hasle lokaldistrikt har gennem flere år haft flere overvægtige børn end de 15 %, der er kommunens målsætning. Siden 2009 har vi Dagtilbud Hasle og Hasle skole haft fokus på problemet, og foretaget forskellige indsatser, alle med henblik på at understøtte børnenes trivsel og udvikling i retning af mere sundhed. Primært dagtilbud: sukkerpolitikker i dagtilbuddets afdelinger OL-uge med inspiration og videndeling blandt børn og medarbejdere samarbejde med Kulturhus Herredsvang om God Familiestart Fælles aktiviteter: udarbejdet vejledninger og råd til dagtilbuds- og børnehaveklasseforældre om sunde madpakker (hjemmesiderne) samarbejde med sundhedsplejersken i samarbejdet (dagtilbud/skole) afholdt forældrearrangement med en diætist daglige bevægelsesaktiviteter og lege ude som inde i både DT og skole Primært skole: udarbejdet og fastholdt en kostpolitik og optimeret udbuddet i skolens kantine, så det lever op til nøglehulsmærket etableret en kostpatrulje bestående af to lærere, der underviser børn på 2. og 4. klassetrin i sund mad. opsat koldvandsautomat i skolen På trods af ovenstående tiltag og aktiviteter, som vi fortsat arbejder videre med, kan vi konstatere, at antallet af overvægtige børn stadig ligge over det kommunale mål. Ville antallet være større, hvis ikke vi havde iværksat de pågældende indsatser? Er overvægt socialt /kulturelt betinget? Hvordan inddrager og samarbejder de voksne med hinanden i de forskellige kontekster barnet indgår i Familien, Sundhedsplejen, Dagtilbuddet, Skolen, egen læge m.fl.? Ovenstående spørgsmål, skal undersøges. Hvilke andre metoder kan skærpe vores nuværende indsatser? Vi vil derfor sætte det på som tema for lokaldistriktsgruppens årsmøde Rygning er en særlig indsats rettet mod årgang på Hasle Skole Vi lever op til kommunens målsætning om, at andelen af elever i 9. årgang, der ryger dagligt, skal være under 10 %. Til gengæld har vi flere elever end gennemsnittet på årgang, der ryger. 6

7 Effekt Overvægt: Målet er at bibringe ledelse og medarbejdere i Dagtilbud Hasle og Hasle Skole nye ideer til indsatser, der både kan sandsynliggøre indflydelse på nedbringelse af antallet af børn med for højt BMI og fortsat rette fokus mod at øge børnenes sundhed og trivsel. Rygning: Målet er, at færre end 6 % på 9. årgang, 3 % på 8. og 7. årgang ryger dagligt. Ydelser Overvægt: Sundhed og Trivsel stiller sig til rådighed i forbindelse med planlægning og gennemførelse af et årsmøde for samtlige medarbejdere, der skal give ideer, inspiration og nye metoder til dagtilbud og skoles arbejde med nedbringelse af antallet overvægtige børn. Rygning: Ud fra principperne om social pejling og flertalsmisforståelser gøres eleverne gennem undervisning klogere på, hvor mange, hvem og under hvilke omstændigheder jævnaldrende ryger. Organisering Overvægt: Lokaldistriktsgruppen planlægger og gennemfører årsmødet i samarbejde med Sundhed og Trivsel. Efterfølgende samler lokaldistriktsgruppen op på erfaringerne, og ledelsen omsætter til fokuspunkter og handleplaner. Rygning: Undervisningsforløbet kan hentes hos den pædagogiske leder. Klasselærerne har ansvaret for gennemførelsen, evt. i samarbejde med natur/teknologi eller biologilæreren. Resurser Overvægt: Resurseneutral, idet det centralt som decentralt er medarbejdernes almindelige arbejdstid, der medgår. Hvis årsmødet skal gennemføres med foredragsholdere eller andre eksterne, må vi forudse udgifter til honorarer. Rygning: Resurseneutral, idet tiltaget foregår i normalundervisningen. Evaluering: Forår 2015: Evaluering af samarbejdet med Sundhed og Trivsel. Hvilke nye tiltag gav det overvejelser til? Oplæg afholdt af medarbejder fra Sundhed og Trivsel, gav ikke ideer til nye tiltag. Der arbejdes fortsat videre med lokale tiltag i afdelingerne fokus på bevægelsesaktiviteter, på kost og forældreinformation og børnenes trivsel, psykiske og fysiske velbefindende. Efterår 2015: Evaluering af Årsmøde (oplæg om Selvregulering/kontrol). Hvilke nye tiltag gav det overvejelser til? Efterfølgende udarbejdelse af nye indsatser. September 2016: Indsatsområde justeres på baggrund af Kvalitetsrapporten 2015 og de igangværende indsatser. 7

8 3.2 Udviklingspunkt: Kommunikation med forældre om forventninger i dagtilbud og skole I forældretilfredshedsundersøgelse 2013 tilkendegiver 56,5 % af dagtilbuddets og 53 % af skolens forældre, at de i høj grad eller meget høj grad har en opfattelse af dagtilbud og skoles forventninger til dem. Dagtilbud Hasle har som udviklingspunkt, at formulere et sæt forventninger der i højere grad bidrager til at øge forældrenes forståelse af, hvad personalet forventer sig af dem og af, hvad de kan forvente sig af personalet. Af bemærkningerne til folkeskolereformen fremgår følgende: Det foreslås, at det præciseres i folkeskoleloven, at skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet mellem skole og hjem, herunder principper om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet. Skolebestyrelsen skal således reformulere principper for skole-hjem-samarbejdet, og i den proces er det vigtigt at komme ud med et resultat, hvorefter ideelt set alle forældre kender skolens forventninger til dem. Dagtilbud Hasle og Hasle Skole gør ovenstående til et fælles udviklingspunkt, med inddragelse af de respektive bestyrelser. Vi forestiller os at det strækker sig over de næste 4 år. Effekt Min. 70 % tilkendegiver ved forældretilfredshedsundersøgelsen i 2015 stigende til 80 % i 2017, at de i høj grad eller meget høj grad har en klar opfattelse af dagtilbuddets og skolens forventninger til dem. Ydelser Der udarbejdes et overordnet værdibaseret sæt af forventninger, der beskriver, hvad forældrene kan forvente af dagtilbud og skolen, og hvad dagtilbud og skolen forventer sig af forældrene. Formuleringen sker i samarbejde med DT Hasle og Hasle Skole og signalerer således sammenhængskraften mellem dagtilbud og skole. Ved siden af de overordnede forventninger udarbejder hver afdeling i Dagtilbud Hasle og Hasle skole et sæt mere praktiske anvisninger og forventninger vedrørende f.eks. skiftetøj, madpakker, tjek af skoletaske mv. Medio 2015 udarbejdes strategi for formidling af Forventningerne i både dagtilbud og skole til både nuværende og kommende forældre. Organisering Ledelsen for dagtilbud og skole skriver udkast til et sæt fælles overordnede forventninger. Oplægget drøftes på et fælles møder mellem bestyrelserne for DT Hasle og Hasle Skole, hvorefter dagtilbud og skole hver for sig og i overensstemmelse med deres respektive bestyrelser udfærdiger de praktiske anvisninger. Resurser Ledelsens og bestyrelsens arbejdstid anvendes i processen. Herudover udgift til print, idet det er vores erfaring, at det ikke tilstrækkeligt effektivt kommunikeres ud gennem Intra alene. 8

9 3.3 Øget trivsel for dagtilbuddets medarbejdere - social kapital, rolleklarhed og nedbringelse af sygefravær På baggrund af, at Trivselsundersøgelsen i 2013 viste et fald på flere parametre i forhold til medarbejdernes trivsel, valgte ledelsesteam og MED-udvalg at sætte fokus på dette i Effekt Øge arbejdsglæde psykisk, fysisk og fagligt hos alle dagtilbuddets medarbejdere. Nedbringe det samlede sygefravær med 1 dag i gennemsnit pr. medarbejder i At trivselsundersøgelsen 2015 viser øget medarbejdertrivsel på alle parametre Ydelse Fastholde dagtilbuddets trivselspulje i afdelingerne, fordi det skaber trivsel at medarbejderne inddrages i organisering og i beslutning af brug af denne. Årlige temamøder med inddragelse af afd. Trio grupper (AMR-grupper og TR) med henblik på at dele viden om, hvilke aktiviteter de enkelte afdelinger har fokus på i arbejdet med Øget medarbejdertrivsel. At videndele på effekten af indsatserne, samt orienterer om Trio gruppernes særlige opgaver ift. indberetning af Vold, trusler og overgreb. Personaleweekend med særligt fokus på: Arbejdsglæde, Kommunikation og Social kapital, Mindfulness og Kompenserende/Stimulerende kollegial støtte.(september 2014) Personaledag med fokus på rolleklarhed og arbejdsopgaver der understøtter Kerneopgaven,så alle medarbejdere kender sin opgave, sit øverum, sit råderum samt kender forventningerne til den ledelsesmæssige opfølgning og organisering. Efterår 2015: Trio gruppe møde: Status og opsamling på effekten af de tiltag og aktiviteter, der blev iværksat i 2014 og Fokus på kommende tiltag. Organisering MED-udvalg og Ledelsesteam organiserer tiltagene, udarbejder og formidler evaluering til brug for det fortsatte arbejde medarbejdertrivsel. Pædagogiske ledere er tovholder for lokal proces hvor PL og medarbejdere definerer de primære arbejdsopgaver, der understøtter Kerneopgaven i egen afdeling. Med-udvalg er tovholder på processen ift. formidling på tværs undervejs, af processerne i afdelingerne. Fælles Trio møde i primo 2016 evaluering og kommende tiltag. Ressourcer: Der afsættes budget til Personaledag i april og Trio møde primo 2016 Evaluering: Foretages undervejs i forløbet af DTL, PL og MED. Samles og fremlægges på fælles Trio møde i start 2016 med henblik på justering og fokus på kommende trivselsfremmende tiltag jf. resultaterne i den kommende Trivselsrapport. 9