Modulbeskrivelse for modul 1 Psykomotorik en sundhedspædagogisk profession Psykomotorikuddannelsen

Transkript

1 Modulbeskrivelse for modul 1 Psykomotorik en sundhedspædagogisk profession Psykomotorikuddannelsen

2 Modulets titel: Psykomotorik en sundhedspædagogisk profession Tema: Modulet introducerer studiet af afspændingspædagogik og psykomotorik, fag og profession. Modulet introducerer ligeledes fagområde, problemstillinger og fænomener, som psykomotoriske terapeuter beskæftiger sig med og de kontekster, der arbejdes indenfor. Desuden introducerer modulet den studerende til personligt udviklingsarbejde med henblik på at understøtte den personlige, fagpersonlige og faglige udvikling under studiet. Modulets læringsmål og tilhørende fag 1. Forstå relevante historiske aspekter af betydning Psykomotorisk Teori og Metode for fagets terminologi, position og holdninger samt forstå psykomotoriske problemstillinger og centrale virksomheds- og kundskabsområder 2. Redegøre for centrale gruppedynamiske aspekter Psykomotorisk gruppeundervisning - bevægelse Psykologi 3. Redegøre for basale forhold ved menneskets bevægeapparat og fysiologiske funktioner Anatomi Fysiologi 4. Forstå generelle karakteristika ved videnskabelig aktivitet samt redegøre for udvalgte videnskabsteoretiske positioner 5. Redegøre for viden om etiske forhold, der vedrører professionsudøvelse 6. Demonstrere udvalgte basale manuelle færdigheder og færdigheder i at identificere kropslige bevægefunktioner 7. I et vist omfang identificere egne funktions- og reaktionsmåder i gruppesammenhænge 8. Identificere og reflektere over egne oplevelser ved anvendelse af berøring 9. Identificere og reflektere over egne erfaringer med kropsbevidsthedstræning 10. Tilrettelægge egen læring gennem anvendelse af forskellige studieteknikker og indgå konstruktivt i studiet gennem forpligtende samarbejde med andre Psykologi Videnskabsteori Psykomotorisk behandling Psykomotorisk Teori og Metode Psykomotorisk behandling Psykomotorisk gruppeundervisning - bevægelse Psykologi Psykomotorisk behandling Psykomotorisk behandling Psykomotorisk gruppeundervisning - bevægelse Psykomotorisk behandling Psykomotorisk Teori og Metode Fordeling af ECTS-point på modul 1 Psykomotorisk behandling: 4 Videnskabsteori og metode: 1 Psykomotorisk gruppeundervisning - bevægelse: 3 Anatomi: 1 Psykomotorisk Teori og Metode: 3 Fysiologi: 1 Psykologi: 2 MODULEBSEKRIVELSE - MODUL 1 2 September 2010

3 FAGBESKRIVELSER TIL MODUL 1 Modul: 1 Fag: Psykomotorisk behandling ECTS-point: 4 Redegøre for viden om etiske forhold, der vedrører udøvelse af psykomotorisk terapi Jf. læringsmål 5 for modul 1 Etiske forhold der vedrører udøvelse af psykomotorisk terapi Etiske retningslinjer www. Dap.dk Løgstrup (2010): Den etiske fordring. Gyldendal s og (S) Udføre følgende dele af den psykomotoriske behandling: Tilrettelægge i den rygliggende og den maveliggende grundstilling Iagttage akser, tyngde, ledbevægelighed og elasticitet i disse stillinger samt udføre enkelte tyngdestræk i arme og ben Behandle bagsiden af overkroppen i maveliggende grundstilling manuelt Relatere egne hænders sansninger af vævenes strukturer til anatomien og skelne forskellige konsistenser og eftergivelighed Jf. læringsmål 6) for modul 1 Rygliggende grundstilling: Iagttagelse og tilrettelæggelse Tyngdestræk Ledbevægelighed Elasticitet Maveliggende grundstilling: Iagttagelse og tilrettelæggelse Tyngdestræk Palpation og behandling af bagside skuldre og overkrop Palpation Over- og underspændinger Bevidst kontakt Grebstyper Andersson, Mai-Britt Juul (u.å.): Kompendium til Teori og Metode. JCVU, APU Randers, s Ingrid Røder (2004): Holistisk Afspænding - Teori & Metode, Forlaget Underskoven, s , 26-27, 34-42, og Jørgensen, Grete (1987): Afspænding - en grundbog, Forlaget for Afspændingspædagogik og Psykomotorik, Kbh. s. 9-12, 16-36, og Opslagsværker: Bojsen-Møller, Finn (2006): Bevægeapparatets anatomi, Munksgaard Danmark, København. Kendall & Kendall (2010): Muscles Testing &Function. Third edition. Lippincott, Williams & Wilkins. Lumley, John S. P. (2009): Surface Anatomy The anatomical basis of Clinical Examination, Fourth edition, Elsevier Limited. Schuenke, Michael, m.fl. (2006): Atlas of anatomy, General Anatomy and Musculoskeletal System, Latin nomenclature, George Thieme Verlag, Stuttgart, New York. 3

4 Identificere og reflektere over egne oplevelser ved anvendelse af berøring af andre og blive berørt Have erfaret forskelle på berøring med og uden bevidst kontakt Kunne indgå i tætte relationer i behandlingssituationer og reflektere over disse Jf. læringsmål 8) for modul 1 Arbejde med enkelte psykomotoriske basisøvelser og andre øvelser, som relaterer sig til psykomotorisk undervisning. Herunder arbejde med øvelser som befordrer hensigtsmæssige arbejdsstillinger Jf. læringsmål 9) for modul 1 Tilrettelægge egen læring i faget og herunder indgå og overholde træningsaftaler Jf. læringsmål 10) for modul 1 Modtage behandling samt arbejde med holdning i den stående stilling Reflektere over tilrettelæggelse af medstuderende i rygliggende og maveliggende stilling samt over behandling af bagside, skuldre og overkrop. Psykomotoriske basisøvelser Ergonomisk hensigtsmæssige siddestillinger/arbejdsstillinger Vægtoverføring Fysisk kropsbevidsthed Koordination, smidighed og styrke Dialog omkring kropslige sansninger og fysisk kropsbevidsthed Igangsætning af træning enkeltvis, i par og i grupper Ingrid Røder (2004): Holistisk Afspænding - Teori & Metode, Forlaget Underskoven s og 102. Ingrid Røder (2004): Holistisk Afspænding - Teori & Metode, Forlaget Underskoven, s Vejledning til logbogsskrivning. SOSU-skolen, Skive-Thisted- Viborg, 6 sider. (S) Problembaseret læring Kropsrelaterede oplevelsesorienterede øvelser og -opgaver Logbogsarbejde Hjemmeopgaver Rollespil Praksis- og metodetræning 4

5 Fag: Psykomotorisk gruppeundervisning - bevægelse ECTS-point: 3 Opnå en vis forståelse for gruppedynamiske aspekter Jf. læringsmål 2) for modul 1 I et vist omfang have udviklet evnen til at identificere egne reaktioner i gruppesammenhænge Have identificeret egen evne til at lytte fordomsfrit og uden indblanding til andres verbalisering af personlige oplevelser Jf. læringsmål 7) for modul 1 Introduktion til faget Psykomotorisk gruppeundervisning bevægelse. Fysiske, psykiske og sociale forholds indvirkning på gruppedynamiske processer i teori og praksis. Indsigt i og viden om forskellige typer af roller i gruppesammenhænge Undersøgelse af rollefordelinger i gruppedynamiske sammenhænge samt undersøge og observere egne og andres samarbejdsevner. Gjøsund, Peik og Roar Huseby (2005): Grupper og Samspil, Hans Reitzels Forlag, (indgår i pensum i faget Psykologi - baggrundsviden til bevægelsesfaget). Mortensen, I. og Frederiksen, B.T. (1976): Bevægelse og Udtryk, Gjellerup, s (S) Have udviklet evnen til at fordybe sig i de enkelte kropslige øvelser og bevægelsesopgaver Have udviklet evnen til at udtrykke sig om og reflektere over egen kropsbevidsthed, som er forbundet med udførelsen af de kropslige øvelser og bevægelsesopgaverne Have en vis grad af indsigt i de kropslige øvelsers og bevægelsesopgavernes anvendelsesmuligheder i det daglige liv Jf. læringsmål 9) for modul 1 Iagttagelse af og refleksion over gruppeprocesser i forskellige sammenhænge Introduktion til kropslige bevægelsesopgaver og indsigt i gruppeundervisningens hensigt med disse. Fordybelse i kropsøvelser, individuelt, par og i grupper. Fordybelse i udvikling og forståelse af egen fysisk kropsbevidsthed, med fokus på fødder, ben, bækken, ryggen, nakke, skuldre, arme, hænder og hoved. Kissow, Anne-Merete og Hanne Pallesen (2006): Mennesket i bevægelse, Kbh., FADL s Forlag, s , 61-68, 74-80, og Palshof, Susanne (2008): Kropsbevidsthed. I tidsskriftet Socialpsykiatri. (S) Ravn, Susanne (2005): Med kroppen som Materiale, Odense, Odense Universitetsforlag, s og Winther, Helle m.fl (2001): Fodfæste og Himmelkys, Højbjerg, Hovedland, s , 59-67, og Kropsrelaterede oplevelsesorienterede øvelser og -opgaver Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Logbogsarbejde Skriftlige opgaver 5

6 Fag: Psykomotorisk teori og metode ECTS-point: 3 Tilrettelægge egen læring gennem anvendelse af forskellige studieteknikker og indgå konstruktivt i studiet gennem forpligtende samarbejde med andre Studie-, notat og læseteknik Samarbejde i studiegruppen Forslag til arbejdsformer og struktur ved opgaveskrivning Jørgensen, Peter Stray og Lotte Rienecker (2009): Studiehåndbogen for studiestartere på videregående uddannelser, København, Samfundslitteratur. Jf. læringsmål 10) for modul 1 Tilrettelægge egen læring gennem anvendelse af forskellige studieteknikker og indgå konstruktivt i studiet gennem forpligtende samarbejde med andre Herunder opnå kendskab til opbygning af og indhold i studiet Jf. læringsmål 10) for modul 1 Kunne formulere og reflektere over egne forudsætninger og motivation for at indgå i forskellige studiemæssige aktiviteter Kunne tilrettelægge egen læring i både teoretiske og praktiske fag Jf. læringsmål 10) for modul 1 Opnå kendskab til det afspændingspædagogiske/ psykomotoriske fags udvikling og til centrale faglige teorier, metoder, begreber og værdier samt opnår kendskab til udviklingen af fagets position i samfundet, set i lyset af fagets og samfundets generelle udvikling. Indsigt i tilrettelæggelse af studielæsning alene eller i studiegrupper. Hvordan lærer jeg bedst Introduktion til studiet: gennemgang af uddannelsens opbygning, struktur, temaer og indhold, værdigrundlag, undervisningsformer samt forventninger til de studerende Introduktion til det at være studerende med fokus på den studerendes studiemæssige og personligt erfaringsbaserede forudsætninger for at indgå i studiets teoretiske og praktiske undervisning samt individuelle og gruppebaserede arbejder og processer Gennemgang af det afspændingspædagogiske/ psykomotoriske fags historie med fokus på udviklingen af fagets teorier, metoder, begreber, holdninger/værdier samt professionens placering i samfundet indenfor det sundhedspædagogiske område. Studieordningen for VIAUC Psykomotorikuddannelsen Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik og afspændingspædagogik kuddannelsen/uddannelsen/sider/ Omuddannelsen.aspx Akasha, Ea Suzanne (2003): Afspændingspædagogik tekster om faget, , Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik. Akasha, Ea Suzanne (2002): Et godt hvil. Kropsbevidsthed og velvære, Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik. 6

7 Jf. læringsmål 1) for modul 1 Jørgensen, Grethe (1987): Afspænding en grundbog, Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik, Kbh. Opnå kendskab til det afspændingspædagogiske/ psykomotoriske fags etiske regler Jf. læringsmål 5 for modul 1 Gennemgang af Danske etiske retningslinjer Kühlmann, Lone (1999): Læreår, I: Jeg vil og jeg kan, Bodil Müller portræt af en pioner, Nordisk Forlag A/S, s (K) Olsen, Anne-Marie: Prahm i tanke og teknik. I Afspændingspædagogen 7/2000 (K) Ryborg, Ruth: Et vigtigt kapitel i fagets historie. I Afspændingspædagogen 2/2007 (K) Røder, Ingrid og Svane, Maren: Et halvt århundrede med Holistisk Afspænding. I Afspændingspædagogen 3/2003 (K) Zoan, Madeleine (u.å.): Caroline Fredtofts baggrund. (K) Danske Psykomotoriske Terapeuters etiske retningslinjer Vidensformidling Dialogbaseret undervisning 7

8 Fag: Psykologi ECTS-point: 2 Forstå generelle karakteristika ved videnskabelig aktivitet samt redegøre for udvalgte videnskabsteoretiske positioner Introduktion til faget psykologi Jf. læringsmål 4 på modul 1 Præsentation af psykologi som en videnskab. Herunder indsigt i det psykologiske genstandsfelt samt forskellige typer af psykologiske undersøgelsesmetoder. Koester, T (2005): Psykologi: Metode, begreb og teori. I Koester, T & Frandsen, K (red.): Introduktion til psykologi. Frydenlund, Kbh. s (S) Pahus, M (1993): Psykologi videnskab om mennesket. I Brørup, M et. Al.: Psykologibogen. Gyldendal, Kbh. s (S) Redegøre for centrale gruppedynamiske aspekter I et vist omfang identificere egne funktions- og reaktionsmåder i gruppesammenhæng Jf. læringsmål 2 og 7 på modul 1 Indføring i den socialpsykologiske teori omkring grupper og gruppeprocesser. Herunder stiftes et bekendtskab med forskellige socialpsykologiske mekanismer. Anvende viden i en underliggende forståelse for individets ageren i gruppen. Gilbert, P (2010): Medfølelse. Rejsen begynder. I: Medfølelse og mindfullness: fra selvkritik til selvværd. 1. udgave, Klim, Århus. s (S) Gjøsund, P & Huseby, R (2005): Grupper og samspil. 2. reviderede udgave, Hans Reitzels Forlag, Kbh. kap 2, 3, 5, 9. Kuschel, R & Jørgensen, P S (2005): Socialpsykologi. I Koester, T & Frandsen, K (red.): Introduktion til psykologi. Frydenlund, Kbh. s , OBS: Det er ikke hele kapitlet. (S). Kuschel R, Zand F & Øberg J (2005): Ondskabens psykologi - socialpsykologiske essays. 1. udgave, 2. oplag, Frydenlund, Kbh. s (S). Vidensformidling Dialogbaseret undervisning 8

9 Fag: Videnskabsteori og -metode ECTS-point: 1 Forstå generelle karakteristika ved videnskabelig aktivitet samt redegøre for udvalgte Hvad er videnskab? Videnskabsteoretiske Birkler, Jacob (2005): Videnskabsteori. En grundbog, Munksgaard Danmark, København, videnskabsteoretiske positioner hovedretninger s. 9-14, og Jf. læringsmål 4) for modul 1 Centrale nøgleord indenfor videnskabsteorien Argumentationsteori Litteratursøgning Jensen, Leif Becker (2007): Fra patos til logos. Videnskabsretorik for begyndere, Roskilde Universitetsforlag, s og Jørgensen, Peter Stray, og Rienecker, Lotte (2009): Videnskabelighed og akademisk arbejdsmåde en nøgle til at lukke videregående uddannelser op. I Studiehåndbogen for studiestartere på videregående uddannelser, Samfundslitteratur, s Lise Alsted Henrichsen (2010): Søgning, valg og brug af kilder. I Nielsen, Bodil, Niels Grønbæk Nielsen og Niels Mølgaard (red.) Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis, Forlaget UCC, København, s (S). Vidensformidling Dialogbaseret undervisning 9

10 Fag: Anatomi ECTS-point: 1 Redegøre for anatomisk terminologi og deskriptionsmetode Introduktion til faget, anatomiske planer, retninger, terminologi og deskriptionsmetode Demonstrere et grundlæggende kendskab til bevægeapparatets forskellige vævstyper herunder læren om led og muskler Relatere den grundlæggende anatomi til skulderbæltet Med nogen sikkerhed kunne palpere muskler tilhørende ovennævnte kropsafsnit Jf. læringsmål 3) på modul 1 Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Støttevæv Ledlære Muskellære Skulderbæltets opbygning (knogler, led og muskler) Skulderbæltets funktion, herunder bevægelighed Bojsen-Møller, Finn (2006): Bevægeapparatets anatomi, Munksgaard Danmark, København, s , , og Schuenke, Michael, m.fl. (2006): Atlas of anatomy, General Anatomy and Musculoskeletal System, Latin nomenclature, George Thieme Verlag, Stuttgart, New York. Weisman, Kaare (1974): Muskeloversigt, FADL s Forlag, København. 10

11 Fag: Fysiologi ECTS-point: 1 Opnå bevidsthed omkring relevansen af fysiologi i en psykomotorisk kontekst Introduktion til faget Schibye & Klausen (2007): Menneskets Fysiologi hvile og arbejde, FADL s Forlag, s Have indgående kendskab til cellens struktur og indhold og have overordnet kendskab til forskellige celletyper samt deres specifikke funktioner Kunne redegøre for forskellige former for sammenbinding af celler samt grundlæggende former for passiv og aktiv transport af stoffer mellem celler Cellen Kommunikation mellem celler Jf. læringsmål 3) på modul 1 Vidensformidling Skriftlige opgaver Præsentation ved studerende 11

12 Fag: Supervisions- og erfaringsgrupper Supervisions- og erfaringsgrupper har ECTS-point fra de humanistiske fag og de psykomotoriske fag. Supervisions- og erfaringsgrupper har et omfang af 3 ECTS-point i alt igennem uddannelsesforløbet. På dette modul er supervisions- og erfaringsgruppen knyttet til fagene psykomotorisk gruppeundervisning bevægelse samt psykologi. Relevant litteratur vedr. indhold i Supervisions- og erfaringsgrupper på dette modul, henvises til litteraturen til de to fag, psykomotorisk gruppeundervisning bevægelse samt psykologi. Fagets mål: Opnå en vis kompetence til at identificere og reflektere over egne og andres reaktionsmåder i gruppesamspil. Udvikle evne til at dele egne faglige og fagpersonlige oplevelser og erfaringer i en mindre gruppe. Udvikle evne til at lytte empatisk og evt. støttende til andre gruppedeltageres oplevelser. Fagets indhold: Opdeling i mindre grupper Læring om erfaringsgruppens teoretiske grundlag og metode. Træning i konstruktivt brug af deltagernes egne forventninger og ønsker til gruppens arbejdsform. Optræne evner til at gøre gruppesamværet personligt og fagligt frugtbart. Jf. læringsmålet for supervisions- og erfaringsgrupper samt læringsmål 7, 10 på modul 1 12

13 Modulprøve: Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve efter modul 1 skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i alle modulets fag og studieelementer Et obligatorisk vejledningsforløb som foregår på følgende måde: Ud fra et oplæg med udgangspunkt i udvalgte læringsmål, gives den studerende 1 dag til selvstændig refleksion over egen personlig/kropslig proces gennem modulet. Grundlaget for refleksionerne er den studerendes logbog. Den studerende udarbejder eget materiale på baggrund af refleksionerne, det kan f. eks være skriftligt arbejde, en tegning og/ eller collage. Med udgangspunkt i materialet og logbogen gennemføres der efterfølgende vejledning med den studerende. Prøven: Prøven er en intern, skriftlig og individuel prøve med en varighed på 1 time. Den studerende stilles spørgsmål inden for udvalgte læringsmål. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. 13