December December 1975 TRÆBRANCHEN$ OPLYSNINGSRÅD. M. WALTHER PETIi:RSSON. THIi: INFORMATION COUNCIL O, THE TIMBER TRADE

Transkript

1

2 Kære læser! TRÆ fra SKOV til BRUG afløser den i 1958 udsendte pjece TRÆ l: ~Træ fra Skov til Skib", som lænl"e har været udsoll"t og savnet. Sam_ menlilr'let med TRÆ I er stoffet Ol" emnet i denne pjece udvidet bety_ delil"t Ol" fuldstændig omarbejdet. Sideantallet er "'ledes ø&,et fra 20 ti148 sider, og i modsætnill&' til TRÆ l er pjecen udsendt i den kulturhistoriske pj eceserie Ol" derfor ikke forsynet med et nummer. TRÆ 1 var blot det første beskedne forsøg pl- ad denne vej _ at l"ive information om træets rette anvendelse og behandlinl". Den blev kun trykt i eksp. Ol" aldrig genoptrykt. Lænl"e inden dette blev aktuelt, havde TOP kastet sil" ud i arbejdet med en lang række strenl"t Bal"lige, teknisk_oplysende pjecer, der kunne tjene Sam værktøj i det daglige arbejde for den projekterende og udførende. For at markere udl"ivelsen af pjecen TRÆ 11) startede TOP i \961 endnu en pjeceserie hovedsagelig af kulturhistorisk indhold. Den første pjece i denne nye serie : ~TRÆ_ABC" blev sl velvillil"t modtaget, at vi fik lyst og mod til i forbindelse med andre "sma-jubilæer" at ud_ sende lignende kulturhistoriske pjecer. "TRÆ er TRADITION", "TRÆskibET" eller "Fra Lanl"skib til Fregat" og "TRÆ og JUL" er aenere fulgt efter ABC'en. Nærværende pjece TRÆ fra SKOV til BRUG udsendes dels i anledning af, at det samlede oplal" af TOP's træpjecer nu har rundet , dels i anlednill&' af at vi netop har udsendt "jubilæumspje_ cen" TRÆ 25 : ~Træskelethuse". TRÆ fra SKOV til BRUG henvender sil" ligesom de øvrige pjecer i denne serie ikke blot til trælolk Ol" bygge/olk i videste forstand, men ogal til undervisningen sivel den byggetekniske som den i folkeskolen ol" gymnasiet samt til alle, der holder af træ, hvad enten talen er om træet i skoven eller Om materialet træ. Med dette byder TOP Dem velkommen som deltager i en lille ekskur_ sion, hvor De flr lejli&hed til _ under kyndig vejledninl" - at føll"e træets lange vej fra det som fro spirer i skoven, til det som voksent Ol" modent træ fældes Ol" opskæres til bjælker, planker Ol" brædder pi savværket eller omdannes til krydsfiner_, træfiber_ Ol" spinplader pl fa_ brikken og ender hos trælasthandleren. Derfra distribueres det til for_ brugeren, det være sil" hlndværkeren, entreprenøren, fabrikanten, selv_ byggeren og l"ør-det-selv-manden, som bruger træet til ntallige formal som for eksempel huse, skibe, inventar, møbler 0& redskaber. Med venlil" hilsen og god fornøjelse TRÆBRANCHEN$ OPLYSNINGSRÅD December 1975 M. WALTHER PETIi:RSSON Dear Reader! "'WOOD!Tom FOREST to USE" replaces our pamphlet: WOOD l "'Wood!Tom Forest to Ship", whieh WIS published in CompIIred to those ol WOOD 1 tbe contents lind sub;ect ol the present pllmphlet have been considerably extended and completely rewritten. Thus the number ol pages have been increased Irom 20 to 48. In WOOD l our lirst modest attempt was milde at providing inlorma_ tion - in pamphlet larm _ an the coneet use and treatment ol wood. Only eopies were printed, lind it wlls never reprinttd. To eelebrate the publieation ol our pamphlet WOOD 10 II new series ol pamph/ets ehlefly on sub;ects within the history ol civilization was started by TOP in The lirst pamphlet ol this series: WOOD PRIMER was given such kind reception thllt we were eneauraged to publish pllmphlets an simil/it sub;eets in connection witb otber "minor" IInnlversllries. WOOD is TRADITION, THE WOODEN SHIP ar "From Lang Ship to Frigate", and TREE lind CHRISTMAS have lollowed upon the PRIMER. The present pllmphlet: "WOOD /rom FOREST to fjse" is published now to eelebrate the faet that the total number ol copies ol wood pamphlets published by TOP blis now r ellched lind,ilsa beeause w e have just issued our "jubllee"-pamphlet - WOOD 25: "Timbu Frame Housing" "WOOD from FOREST to USE" is intended not only lor members ol the timber Ind building trades but IIlso lor teaehing purposes, in tecbnical schools as well/ls in primary lind s econdary sehools, and lor everybody who is interested in wood, whether in the form ol trees in the lorest or lis the material wood. With these words TOP eztends a CarolIII we/come to you lind wishes you II pleuant tlme lis participant ol a small exeursion during wbich you will b e en/lbled - under ezpert guidance _ to 10110w the lang eourse /rom the seed sprouting in the lorest to the eufting dawn ol the lully_grown tree which is to be sawn up into joists, planb, and baards in tbe saw mul ar converted into plywood, fibre board, ar chip board in tbe Illetory befare it ends up /It tbe timber mereh/lnt's. From here it is distributed to the eansumer, whether h e is a builder, a eontraetor, /I manufaeturer, or the do-it-yourself man, by whom wood is used lor eountless purposes lis for instanee houses, ships, lizfures, lurnitute, Ind toais. We send our best regllrd THIi: INFORMATION COUNCIL O, THE TIMBER TRADE December 1975 M. WALTHIi:R PETIi:RSSON

3

4 SKOVBRUG Træ har altid været et af verdens vigtigste råstoffer. Råstofkilden, skoven, der producerer træet, adskiller sig imidlertid fra minerne, der giver kul, jern, olie m.m. ved at være et plantesamfund, der stadig producerer nyt råstof i stedet for det træ, der hugges. Vel at mærke, hvis skoven behandles på den rigtige måde! Gennem årtusinder har menneskene skaffet sig brænde og gavntræ fra skovene. De har brugt skovene, og herfra skriver ordet skovbrug sig. Man taler om ekstraherende skovbrug, hvor man hugger de brugbare træer i urskoven eller naturskoven uden at tage hensyn til skovens genvækst. Efterhånden som der blev knaphed på træ, opstod forståelsen af, at skoven skulle behandles på en sådan måde, at den ikke blev ødelagt, og derved opstod det reproducerende skovbrug eller kulturskoven. Når man har hugget i skoven, skal man sørge for, at der vokser en ny bevoksning op i stedet for den gamle, og de unge bevoksninger skal plejes, således at træproduktionen i kulturskoven kan blive større og bedre end i naturskoven. I de gamle kuiturlande opstod der tidligt mangel på træ. I Stående Norge 6, Danmark O,S Danmark og i Mellemeuropa var frygten for træmangel stor i 1700_tallet, og i 1805 udstedtes Fredskovsforordningen, der forbød danske skovejere at rydde skovene, Store skovområder i de øvrige nordiske lande blev ikke udnyttet, fordi træ var vanskeligt at transportere. Det var transportmidlernes udvikling i 170Q-1800-tallene, der blev den væsentligste baggrund for skovbrugets udvikling i Norge, Sve rige og Finland. Disse lande er kommet til at spille en meget betydelig rolle iverdenshandelen med træ og træprodukter. FRA SKOV TIL INDUSTRI. '..... tf~ :'1_ ',: '..., I de nordiske lande lægges der megen vægt på, at skovene drives i et stedsevarende skovbrug. I Norge, Sverige og Finland er skovene vigtige indtægtskilder, såvel set fra et privatøkonomisk som fra et nationaløkonomisk synspunkt. Det er derfor et vig_ tigt træk, at såvel skovhuggeren som skovdyrkeren sætter præg på skovene. Skovene er dog ikke alene råstofproducenter. De er også vigtige fritidsområder, og mange steder tages vidtrækkende hensyn til naturfred_ ning og skovgæster.

5 FRA SKOV TIL INDUSTRI De nordiake akoves vigtigste træarter er fyr og gran, der bver teper Silt for ca. halv. delen af den samlede n1ietræproduktion pi iodt 80 millio_ ner kubikmeter irhit. Nllene er bll&rønne, 3-6 cm lange. De sidder to sammen pl ganske Iml dværgskud og fælde. efter 2-4 Ar. Knaster efter dværiskud ses som aml brune pletter eller streger pi marv, klrne fyrrebrædder. Barken pi yn&re fyrrestammer er irlbrun og skællet. Med alderen udvikler fyrren en grov skorpebark forneden pi stammen, medens barken foroven er skællet, tynd 0i rediuj. SAvel splintved som kerneved er rujlighvid straks efter træets h eldnini. men i løbet af kort tid fir kernen en brunlig farve. Nllene er gronne og ca. 1-2 cm lanie. De sidder enkeltvis Ol fældes efter 8-10 Ir. Barken pi ynire træer er elat, brun til rødbrun. Senere udvikles SQr,lbark, og gamle træer fir gr-lbrun skorpebark, der doi er tyndere end fyrrens. Gl'llnens ved er gullighvid og uden kerne, omtrent som Iplintved af fyr. Man kan dog kende iranbrædder fra fyrre_ brædder uden kerne, fordi gran har sml sorte knaster mellem de større knaster, der stammer fra Itrenene i iren. kransene. Gran stiller større krav til jordens indhold af vand 0i nærin, end fyr, og selvom &ran kan trives pi meget ma &er jord, vokser den der kun lan,somt. PI bedre jorder producerer iranen større vedmasse pr. arealenhed end fyrren. Der er ikke større forskelle i styrkeegenskaberne hoa fyr 0& Iran. Selvom der - som i alle andre naturprodukter - tan være relativt bt;tydelile variationer omkring de styrkemæ88i,e middeltal, afhæn&"_ ii bl.a. klimatiske alt jord_ bundsmæ88i&e forbold pi voksestederne. Til vine anvendelser - bj.a. til snedkertræ - foretrækkes ofte fyr, fordi dens kerneved er mere holdbar og stabil end &ranens. Endvidere e&ner fyr sii bedre til trykimprælnerin,. Da,ranen er fattiiere pi harpiks end fyrren, er den bedre epet til malin& o&" foretrækkes også til fremstil lini af emballage for madvarer. Desuden er granens ved ikke i samme g-rad som fyrren. splintved udsat for at blive bllakadet; bllskadning kan doit undgla ved rig-ti&" behandling- af træet under tørrin&"o Gran FYR OG GRAN

6 VÆKST FRA SKOV TIL INDUSTRI Skoven består af træer, der lever, vokser, sætter frugt, ældes og dør. Når træerne i naturskoven dør, falder de omkuld, og de organiske stoffer, træet be- står af, går i forrådnelse, d.v.s. de nedbrydes til uorganiske stoffer. Der er stort set balance i regnskabet: mængden af uorganiske stoffer, træerne optager fra jorden til deres opbygning, vender igen tilbage til skovjorden. Skovbruget udnytter træerne, medens veddet endnu er frisk, og herved afbrydes stoffernes kredsløb. Veddet i stammer og grene indeholder imidlertid kun 1_2 % af det uorgani_ ske stof, som træerne har op_ taget fra jorden; % findes i grene, blade og rødder, der ikke fjernes fra skoven, når træet føres bort til savværker og industrier. For kredsløbet i naturen betyder udnyttelsen af træernes stammer således kun lidt. Træerne opbygges af vand og salte, der optages fra jorden, og af kultveilte fra luften. Mængden af den vedmasse, der produceres er afhængig af klimaet, af jordens indhold af næringsstoffer og af træarten. På normale skovjorde i Danmark kan der produceres m 3 vedrnasse pr. ha pr. år. Granen producerer mere end bøg og bøg mere end eg. Træerne hersker over de urteagtige planter i skovsamfundet, fordi de vokser op med stammer og grene, der hæver deres kroner højt op over jorden. Grenenes og røddernes læng_ devækst sker i grenspidsernes og rodspidsernes vækstpunk_ ter, der er samlinger af celler, der er i stand til at dele grønbark bast sig og danne mange forskel_ lige typer af planteceller. Stammernes og grenenes tyk_ kelsesvækst fremkaldes af vækstlaget eller kambiet, som er et tyndt cellelag mellem barken og veddet. Udad danner vækstlaget nye barkceller, indad de forskellige typer af vedceller, som træet består af. I begyndelsen af vækstsæsonen dannes vedceller med store hulrum, senere vedceller med små hulrum (vårved og høstved). Grænsen mellem træets høstved og vårved vi_ ser sig som en ring på en oversavet stamme eller gren. Ringene kaldes årringe, fordi der hvert år dannes en ny. (Læs mere om træer i TOP's pjece TRÆ 12:,,12 træarter i Skandinavien").

7 FRA SKOV TIL INDUSTRI FORYNGELSE NAr skovens træer har nået en vis alder, begynder de at sætte frugt: birk og fyr ved IIl-I5 år, bøg og gran ved år. Det er imidlertid kun få af de træfrø, der falder til jorden, der udvikler sig til træer. De fleste frø bliver ædt af dyr, og mange af de planter, der spirer får ikke lys, fugtighed eller næring nok til at blive til noget. Hvor forstmændene Dnsker, at ny skov skal vokse op, må de sørge for, at de unge plan_ ter får gode livsbetingelser. De må forberede foryngelsen ved stærk hugst i den gamle skov og eventuelt ved bear- Stribevis fornyelse Paper-pot plante bejdning af jorden. Den ny bevoksning kan frembringes ved selvforyngelse, d.v.s. ved naturligt frøfald fra den gamle skov, ved kunstig såning eller ved plantning. Når store områder forynges på en gang, kommer skoven til at bestå af ensaldrende træ bestande. Førhen var selvsåning almin_ deligt udbredt, særlig ved foryngelse af skovfyr og bøg. I vore dage forynger man navnlig skoven ved plantning af små planter, der tiltrækkes i planteskoler. De væsentlig ste grunde hertil er: 1. Den ny bevoksning kom_ mer hurtigt i vækst. 2. Man kan fordele planterne jævnt over arealet, så arbejdet med den senere pleje af bevoksningen bliver let. 3. Man kan dyrke en anden træart eller race, end den, den gamle skov består af. I vore dage indsamles skovfrø i særlig udvalgte moderbevoksnin_ ger, der består af træer med egenskaber som hurtig vækst, sundhed, rette stammer, tynde grene m.m. Forberedelserne til selvsåning, kunstig såning og til plantning kræver ofte en betydelig arbejdsindsats, således som det ses på illustrationerne. Planterne i den unge bevoksning skal plejes, hvis de skal vokse godt. Ukrudt, der vil kvæle de unge træer, d.v.s. græs, urter, uønskede buske og træer, skal bekæmpes. Det kan gøres manuelt, maski_ nelt og ved sprøjtning med ukrudtsdræbende midler. I tætte selvsåninger er det nødvendigt at rydde mange planter, hvis den blivende bestand skal vokse effektivt.

8 TYNDINGSHUGST Stribevis fornyelse - omgivende bælter giver læ For at træerne i en bevoks. ning skal vokse op med rette, grenefri stammer, skal de stå så tæt, at deres nedre grene 6 skygges ihjel af nabotræerne. Men de må dog ikke sti tættere, end at deres kroner kan udvikle sig til passende størrelse. Det er derfor nødvendigt, at der foretages flere tyndingshugster eller udhugninger. Principperne ved tyndingshugsten er: 1. at give træerne en passende indbyrdes afstand, 2. at fjerne træer, der ikke kan fl værdifulde stammer. Nlr trækronerne i en bevoksning danner et sluttet krone_ tag, er den samlede produktion af vedrnasse (tilvækst) på et givet areal lige stor, hvad enten træerne står tæt eller mere sperdt. Nlr man hugger en del af træerne ved tyndingshugst, fremmer man altal tilvæksten pi de træer, der bliver tilbage, og de flr en hastigere tykkelsesvækst end træerne i den tætte bestand. Træerne når derved op i de højt betalte tømmerdimensioner på kortere tid, end hvis man lader dem stå og kæmpe indbyrdes om lys og nærin&". Samtidig giver salget af de træer, der fældes ved tyndingshugsterne indtægter til skovejerne. I velplejede skove fældes omkring halvde. len af den samlede hugst ved tyndingahugster. Antallet af træer pr. ha i en mellemsvensk granbevoksning på ca. 20 år er , og kun ved en alder på 100 Ir. I en dansk bøgeskov er de tilsvarende tal 6000 og 200 træer. FRA SKOV TIL INDUSTRI Tyndingshugst Set fra et biologisk synspunkt bør der foretages tyndingshugst hvert 3--5 lr i bevoksningens liv, for at træernes kroner og stammer skal fl en jævn vækst. I vore dage stiller kravene om rationalisering af skovdriften sig i vejen for at foretage tyndingshugst så ofte, idet der skal fældes mange træer i en bevoksning for at få dækket udgifterne til arbejdsløn og transport af træerne. I mange skandinaviske nåleskove foretages der derfor kun 2 eller 3 tyndingshugster i den enkelte bevoksnings levetid. I skovbruget ml de biologiske synspunkter ofte give op overfor de økonomiske krav.

9 FRA SKOV TIL INDUSTRI PLANLÆGNING De ældste principper for planlægning af skovdriften bygger på inddeling af skoven i Arshugster. Skoven deles f.eks. i 100 lige store afdelinger eller lrshugster, og hvert år hugges bevoksningen i en afdeling. Efter hugsten sør_ ger man for, at der straks vokser en ny bevoksning frem enten ved selvsåning eller ved Før og efter tyndingsbugst plantning. Når omdriftstiden er gået, d.v.s. 100 år = antallet af årshugster, vil der være opbygget en normalskov. Træerne i den ældste bevoksnini{ vil være 100 år og rede til hugst, i den næste 99 år o.s.v. Herefter kan man begynde fodra med hugst og plantning. En sådan normalskov findes imidlertid ingen steder, og man må dedor udarbejde planer for skovdriften. Grundlaget for planlægningen er skovkort, der udarbejdes efter luftfotos, samt taksering af bevoksningerne, d.v.s. opgørelse af bevoksningernes arealer, alder, vedmasse, tilvækstberegninger m.m. Takseringen giver mulighed for at bestemme, hvor stor en samlet vedmasse, der findes i skoven, hvor stor en vedmasse, der er hugstmoden og den årlige tilvækst af vedmasse. Bestemmer man nu, at den årlige bugst skal være lig med den årlige tilvækst, vil man bevare skovens samlede vedmasse intakt, og man vil fort_ sat kunne bugge det samme kvantum træ uden at forringe skoven, forudsat at skovens bevoksninger bar en jævn aldersfordeling. Er der mange unge bevoksninger, bør man ikke hugge bele tilvæksten, og er der mange gamle bevoksninger, vil det være ri- Svensk skovkort på basis af luftfoto og markundersøgelser. giver oplysninger om meligt at hugge mere end tilvæksten. Den normale hugstalder eller omdriftsalder er år for fyr, år for gran, år for birk i de nord- og mellemskandinaviske skove. I Danmark er hugstalderen for disse træarter betydeligt lavere, og her spiller bøg og eg med hugstaldre på og en væsentlig rolle. Planlægningen har særlig betydning for store skovdistrikter, som er bundet til levering af betydelige kvanta råvarer til savværker og papirfabrikker, eller hvor man ønsker en jævn indtægt fra skoven. Mange ejere af mindre skov- skovafdelinger,fældningsgrad og -tid samt terrænforekomster ejendomme driver ikke deres skove efter forud lagte planer, men hugger, når de synes de bar fået et godt tilbud om levering af træ til en eller anden køber. Ved planlægningen af skovdriften, både på kortere og længere sigt, er det nødvendigt at sikre sig at der kan skaffes kapital og arbejdskraft til skovning, eventuelt til vejanlæg og til plantning. Tidligere var der ikke så store problemer med at skaffe arbejdskraft som nu, og disse problemer og andre hensyn bar tvunget skovejerne til at gennemføre rationalisering af skovarbejdet.,

10 SKOVNING FRA SKOV TIL INDUSTRI I &,amle da&,e vat' oksen det univeraelle skovnin&,aredskab. Den blev bru&,t til fældning, afkvasnini 0i til tilvirknini af tømmer 0i planker. I løbet af 1800-tallet blev skovsaven almindelii til fæld nini 0i afkortnini d.v.s. over savnini af træstammerne i kortere tømmentokke. Øksen blev fremdeles anvendt til af kvasnin&" 0i til afbarknini. Til sidstnævnte arbejde vandt barkspaden do&, snart terræn. Efter Anden Verdenskrig er motorsaven trænit frem 10m det vi&'tiiste skovninisværk tøj. Først blev den bruit til afkortnini 0i fældnini, men nu bru&,es den 0i" til afkvasnin&" hvor oksen doi har væ ret vanskelii at trænie ud. Ved fældninien ml skovar. bejderen iagttaie, at der sker mindst muhi skade pl træer. 8 ne. Stammerne ml ikke falde pi skarpe sten eller ned ina botræer, s.l de bliver hæniende i en grenkløft, eller bark pi de stiende træer skades. De fældede træer ml placeres, siledes at udbringnini til skovvejen bliver s.l let som muli&,. De skal fældes pi en sldan mide, at stammerne kommer til at ligge bekvemt for efterfølgende udslæbning. Enkelte steder, særlig i Danmark, leveres nåletræstammer i fuld længde til savværk. De fleste steder i Skandina vien sker der en vurdering af træets kvalitet i de enkelte stammer, der kappes, d.v.i. saves over i passende trans. portlængder efter den anven delse, man skønner, træet vil f L (Læs mue i TOP's pjece: NTræ og jury. Traditionel udslæbning

11 FRA SKOV TIL INDUSTRI UDSLÆBNING Tømmertransporten fra skov. ningsplads tillæsseplads,har ændret sig meget gennem de sidste lrtier. Men endnu kan man se den kloge, skovvante hest spændt for tømmerstok. ke eller tømmerslæder, sær ligt i Finland. Men hesten forsvinder fra landbruget, og mange ejere af mindre land brugs og skovejendomme bruger nu deres traktorer til udslæbning. PI de store skovejendomme anskaffer man sig en skov brugstraktor, en slkaldt tree farmer, der er konstrueret til at klare ujævnt terræn, idet for og bagaksel kan bevæge sig uafhængigt af hinanden. Skovbrugstraktoren er ofte forsynet med bulldozerskær foran til at rydde trætoppe, småtræer, sten og andre hin dringer af vejen. Bagtil har traktoren kævlebøjle, udslæb ningssaks, kæder samt wire og spil til at trække tømmer stokkene ud med. De største tree.farmers er forsynet med kran og griber og radiosty ring, så føreren kan læsse småt træ på vogne eller slæ der ved hjælp af dette udstyr. I terræn med stejle skrlnin ger anvendes tovbaner til at føre træet til læsseplads. Mekaniseringen af skovnings og udslæbningsarbejdet skrider rask frem. Man har kan strueret store maskiner, der Tree farmer fælder, afkvaser og fører stammerne bundtevis til læssepiads. En del træindustrier med store skovarealer har anskaffet sådanne maskiner, de såkaldte flerprocesmaskiner. Den nyeste udvikling pi dette omride er store "selvbinde re" pi larvefødder; de saver træerne over ved roden, bundter dem, I<rgger dem pi lad og fører dem til terminaler, hvorfra bundterne føres til fabrikkerne med bil eller tog. Disse træhøstere anvendes navnlig i de canadiske og russiske skove, hvor der hugges meget småt træ, der anvendes i cellulosefabrikkerne. FlerprQces maski ne

12 TRANSPORT FRA SKOV TIL INDUSTRI Transport af råtræ fra skov til industri er en proces, hvis omkostninger ikke blot af. hænger af transportafstande, men i endnu højere grad af terrænmæssige og klimatiske faktorer. I nogle egne af ver den er omkostningerne så sto re, at det ikke er lønnende at foretage skovning til andet end lokalt brug. Dette gælder i første række for store dele af de tropiske løvskove, men også i vidtstrakte områder af nileskovene i de nordlige egne af Canada, Skandinavien og Sovjetunionen. Fra de reproducerende skove sker råtrætransporten fortrinsvis med lastbiler - over længere afstande dog ofte i kombina_ tion med jernbaner. Fra naturskovområderne er flådning af træ ad vandveje derimod den dominerende transportform. I de senere år har dog også her udbygning af landevejsnettet og udvikling af specialbyggede lastkøretøjer bevirket, at en stadig større del af transporten nu foregår ad landeveje. I Nordsverige har også jernbanerne, bl.a. gennem opførelse af specialudrustede indladningsterminaler langs banelinierne, overtaget en væsentlig del af transporten af det træ, der tidligere fladedes til landets kyst industrivirksomheder. 10

13 FRA SKOV TIL INDUSTRI Støbeform til savblad, sunsk, bronzealderen Som værktøj har save været kendt i årtusinder. Der er således gjort fund af tandede kiselsten, der fonnentlig da terer sig fra ca år før vor tidsregning. I Sklne har man også fundet en stenstøbeform fra ca år f.kr., der har været anvendt til støbning af bronze-savblade. Øksen og kilen har dog helt frem til vor tid mange steder Viæret det fordrukne værktøj, ikke blot til skovning, men også ved træets videre forar bejdning. Terracottafigur, Bøotien SOD-tal Maskinel savning af træ star tede såvidt vides i Holland omkring år 1000 med vind som drivkraft. I slutningen af middelalde ren blev vandkraft dog den almindeligst benyttede kraftkilde. Der foreligger således oplysninger om en vanddrevet savmølle ved Augsburg å r 1337 og ved Bre_ slau år I Sverige opførtes den første vanddrevne savmølle omkring år 1500, i Norge ca. år 1530 og i Finland år I anden halvdel af det nitten_ de århundrede vandt dampmaskinen indpas som kraftkilde i savværksvirksomheder ; men blev i løbet af 1930'rne ret.hurtigt afløst af el-motoren, der i dag er den helt dominerende kraftkilde. Maskinelopsavning vandt i begyndelsen kun langsomt terræn fra manuelt savede ogl eller tilhuggede ("bilede") trævarer. Endnu i mellemkrigsårene udgjorde sidstnævnte en væsentlig part af de skandinaviske landes eksport af sparrer og bjælker. Efter 2. verdenskrig er mekanisering og automatisering inden for savværksdrift sket i hastigt tempo. Endnu i dag kan man dog i afsides liggende egne af kloden møde den ældgamle "grøftesavnings". metode ved opsavning af stort træ til lokalt brug. Villard de HOllnecourt: hydraulisk sav, Grener: grøftesavning 1480,------" SAVVÆRKER Francesco di Giorgio: hydraulisk sav,

14 HA VV ÆRKSMASKlNER SAVVÆRKSHAL Ramsaven, der er den ældste type savværksmaskine, fun_ gerer ved, at en "løs ramme", hvori der er opspændt et antal savblade (klinger), ved hjælp af en plejlstangsanordning foretager hurtige bevæielser i op- og nedadgående retning. Klingerne er anbragt med overhæng så savtænderne kun skærer under rammens nedadgående bevægelse, når træet føres gennem saven. Savens stødvise bevægelser stiller vidtgående krav til ro busthed i konstruktion og til fundamentering. Den er derfor relativ kostbar, men har som følge af stor skæringsnøjagtighed, og fordi den foretager flere snit på een gang, indtil nu holdt sin position som den vel nok mest anvendte hovedmaskine på mellem_ store og større skandinaviske nlletræsavværker. BAndsaven arbejder med en endeløs, bindformet savklinge, der føres over to lige store klingehjul og skærer kontinuerligt med jævn hastighed. Båndsavmaskiner fremstilles til flere forskellige anvendelsesopgaver, og der er navnlig i de seneste år fremkommet store tekniske forbedringer. På de vertikale båndsave - der er de mest anvendte typer - er det nedre, stationære klingehjul altid det drivende, mens det øvre kan løftes og sænkes, hvorved klingen kan gives den nødvendige spæn_ ding og centrering på hjulene. Båndsaves skæringshastighed er væsentlig større end hos ramsave, ligesom klingetyk_ kelsen er mindre. Båndsavklinger er imidlertid væsentlig dyrere i anskaffelse og stiller tillige større krav til sagkyndig pasning. 12

15 SA VY ÆRKSHAL SAVVÆRKSMASKINER Rundsaven bestå~ ganske en kelt af en ci~kelfo~met, i ran den tandet klinge anb~agt vinkelret på en gennem klin. gens centrum gående akse. Saven kan benyttes til forskellige opgave~. Ved at an bringe flere klinger på samme akse, kan der tages et tilsva ~ende antal parallelle snit i samme operation. For at opnå den nødvendige styrke og stabilitet må rundsavklingens tykkelse øges i takt med klingediameteren. Ved skæring af større trædimensioner blive~ savsnittet derfo~ væsentlig bredere end ved skæring med ramsave og båndsave. Skæringsnøjagtigheden er tillige oftest mindre. Til gengæld er anskaf felsesomkostningerne for rundsave iennemgående kendelig lave. re end for såvel ramsave som båndsave. Plan-reducermaskinen er den senest udviklede type sav værksmaskine. Den er i realiteten ikke nogen sav, idet den bearbejder rundtræ ned til plane flader ved hjælp af huggeskiver, hvorved sidetræet fjernes direkte som flis, der er et anvendeligt råmateriale til cellulose- og spånplade fabrikation. Maskinen fremstiller således flader uden det snittab, der fremkommer ved savning, men opfliser til gengæld en del træ, hvoraf der ved traditionel skæring ville kunne være fremstillet sidebrædder. Den i Skandinavien almindeliist benyttede planreducermaskine er forsynet med to afstandsindstillelige, paralleltløbende buggeskiver, der - når en savstok føres gennem maskinen - samtidig bøvler de to modstående sider ned til plane flader. I.

16 RJlTRÆSPLADS SA VY ÆRKSHAL Vllnddepot Produktionen i savværksvirksomheder falder i tre led: a. Råtræets modtagnilli", opbevadng og forbehandling på råtræslageret ; b. Oparbejdning i savværkshallen og c. Efterbehandling af de producerede varer på færdigvarelageret. Arbejdet på råtræslageret er bl.a. afhængig af i hvilken udstrækning værket er nødsaget til at føre lager, og hvilke krav maskineri og arbejdsgang i savværkshallen stiller til afkortning, dimensionssortedng m.v. På større værker - specielt i de nordlige dele.. af Skandinavien - er man, bl.a. af hensyn til sæsonmæssige svingninger i råtræstilførslen, tvunget til at arbejde med relativ betydelige lagre. Mindre værker er derimod oftest indrettet på kontinuerlig tilførsel af træ fra skovene. En anden faktor er, i hvilken form råtræet tilgår værkerne. Forholdet er her, at hovedparten af hugsten i de skandinaviske lande af transportmæssige hensyn afkortes i skoven i stokke på J.-(i meters længde. I Danmark og flere andre vesteuropæiske lande er det derimod praksis, at værkerne hjemtager træet i fllld længde, som det falder ved hugsten, og foretager afkortningen på deres råtræsplads. I de fleste moderne nåletræsavværker er der som mellemled mellem råtræsplads og savværkshal installeret afbarkningsanlæg. Herved opnås dels, at de småsten og andre urenheder, der ofte sidder i barken fra træets udslæbning fra skoven, bliver fjernet og derved skåner savene dels, at den del af råtræet, der fremkommer som affald ved den videre forarbejdning, bliver barkfri og som følge deraf opnår en højere markedspris som råvarer til celluloseog spånpladeproduktion. RAtræplads for afkortede stokke

17 Sl VV ÆRKSHAL RAMSAVVÆRK Råtræets oparbejdning til savvarer i selve savværket omfatter i princippet følgende tre prol;esser: Stokkenes opblokning på indgangssaven, blokkenes opsplitning i tykkelser og kantning af sidebr<edder. Nogle af de i Skandinavien almindeligst benyttede opsavningsmetoder og maskinopstillinger skal kort omtales. I de større, konventionelle nåletræsavværker foregår opsavning i en eller flere ramsavlinier, der hver består af to efter hinanden placerede ramsave. I den forreste, "kantrammen" udskæres på hver side af stokken et eller flere sidebrædder plus en "blok". Sidstnævnte vendes derefter 90 og føres gennem den næste sav "delin&,sram_ men", hvori den splittes op i et antal planker og brædder bestemt af antal klinger og disses indbyrdes placering i løsrammen: "postningen". De vankantede sidebrædder fra de to save transporteres til et "kantværk"; en maskine, der som oftest består af to paralleltløbende rundsave, hvis indbyrdes afstand kan indstilles til den ønskede bræddebredde. Skallerne fra de to save samt ribberne fra kantværket transporteres til en flishugger. Et system af rulle-, -kæde og båndtransportører sørger for transporten mellem de enkelte maskiner og af de færdigsavede varer ud af savværkshallen. Savspor efter ramsav "

18 RUNDSA VV ÆRK SAVVÆRKSHAL På mange mindre og mellem_ store værker benyttes som indgangsmaskine en såkaldt "langtømmeraav"; d.v.s. en eenklinget rundsav udstyret med et bevægeligt bord og mandskabstransport. Af den på bordet placerede stok skæres først et snit langs stokkens ene yderside. Bordet køres derpå tilbage, stokken drejes, så den ligger med snitfladen på bordet, og der tages et nyt snit langs stokkens yderside, der således kommer til at ligge vinkelret på det første. "Vinkelblokken" transporteres til en "kløvsav", der er en eenklin_ get rund- eller båndsav udstyret med et fast bord, et lodret, indstilleligt "land" og et automatisk valsefremtræk. På denne skæres først et tredie Savspor efter rundsav snit, - der bestemmer savvarernes bredde - hvorpå blokken drejes 90 og igen føres gennem saven for opsplitning i de ønskede tykkelser ved indstilling af "landet". I stedet for den een_klingede "langtømmersav" som ind_ gangssav benyttes - navnlig ved skæring af mindre stokdimensioner - et "stokkantværk" bestående af to paralleltløbende, afstandsindstillelige rundsave, hvorimellem stokkene føres ved hjælp af kædetræk. I stokkantværket udskæres en blok med to parallelle sider, der efter at være drejet 90 og igen ført gennem saven giver en firsklret blok. Denne kan eventuelt føres til opsplitning i den kløvsav, der ovenfor er beskrevet. 16

19 " SA VY ÆRKSHAL REDUCERVÆRK Reducermaskine Savspor efter reducermaskine I de senere år er opført en del savværker, hvor der som indgangsmaskine er benyttet en plan-reducermaskine. 1 de fleste tilfælde drejer det sig her om forarbejdning af mindre stokdimensioner til Brskåret tømmer. Dette sker ved enten at føre stokkene to gange gennem samme maskine eller anden gang gennem en maskine i forlængelse af den først opstillede. Hvor det drejer sig om større stokdimensioner benyttes re_ ducermaskinen nogle steder i stedet for "kantrammen" i en i øvrigt som ramsavværk opbygget virksomhed. Endvide_ re er udviklet en indgangssav bestående af en planreducerer sammenbygget med to båndsave, som i en proces skærer to sidebrædder af stokkene.

20 BANDSAVVÆRK HA VV ÆRKSHAL Medens båndsave i mange Ir har været den almindeligst benyttede maskintype ved opskæring af løvtrækævler og af de svære dimensioner olletræ, der forekommer i de vestlige stater i Nordamerika, har de indtil de seneste lrtier ikke været benyttet i større udstrækning i skandinaviske niletræværker. Imidlertid er der i Sverige i de seneste Ir opført et antal store, stærkt automatiserede værker udstyret med flere pi linie efter hverandre opstillede dobbeltbåndsave. Afstanden mellem klingeparrene i hver af disse er automatisk indstillelige, siledes at de udskærer et emne af individuelt valgt tykkelse fra hver side af stokkene, når disse føres ned gennem linien. Savspor efter båndsav 18

21 SAVVÆRKSHAL FÆRDIGVARELAGER Stabelplads Arbejdet pi et savværks færdigvsrelager omfatter sortering af de producerede savvarer efter dimension og kvalitet, strølægning samt tørring ned til den tørhedsgrad, varerne skal leveres i. Da forbruget af savvarer i praksis fordeler sig over et anseligt antal tykkelser, bredder og længder, udgør dimen_ sionssorteringen som oftest en særdeles tungtvejende del af savværkernes samlede produktionsomkostninger. De større værker benytter sig i vid udstrækning af mekaniske sorteringsanordninger, hvorimod de mindre er hen_ vist til hovedsagelig at klare arbejdet manuelt. Kvalitetssortering foretages oftest efter at varerne er tørrede. For fi ir siden tørredes langt den største del af produktionen af savet niletræ - selv pi de større værker - ved udstabling i fri luft. I de senere år er kunstig tørring imidler_ tid vundet stærkt frem; en udvikling, der i første række må ses som led i den service, der ligger i at kunne levere kunderne varerne i den tørhedsgrad de ønsker. Den økonomiske gevinst, der ligger i - gennem kunstig tørring - at øge omsætningshastigheden, har dog naturligvis også spillet en rolle. Tørrestue,.,

22 MAL. BETEGNELSER TOP l, 70 X 16 mm TOP 2, 70 X 16 mm TOP 4, 9S X 16 mm TOP S, 70 X 22 mm TOP 6, 9S X 22 mm.. TOP 7, 9S X 22 mm 1~:::~~f::~:! 1 :1::;~~~::!I:::J::::I::t:::!::::::: : Tværsnitdimensioner pi.hvet træ mm ISO I irene op til 1970 dannede det britiske målsystem med tommer o( fod basis for dimensioosangivelse for den skandinaviske trælastproduk_ tion. I forbindelse med En(_ lands overgang til meteuy Itemet gik de nordiske lande i 1970 pi officiel plan ors! over til at benytte millimeter or meter til angivelse af henholdsvis tværdimensioner og længder pi deres varer. Re_ miniscenser fra tommesystemet kom til at prære norle af de som standard etablerede metriske tykkelsesmil f.eks. 19 mm (W'). 32 mm (1~"'). 38 mm (lya") og (i3 mm (2Ya"). De vigtigste katerorier savvarer er: tømmer. planler og brædder. Betegnelsen tømmer (pi svensk sparrar) benyttes for varer i dimensioner fra 75 mm og opefter og med tværmil, der enten er lige store eller afviger fra hinanden med 25 mm (tidligere l tomme). ISO ~ 125 ~ i ::: 32 ] ~ 25 IZI 19._ ISO SAVVARER Tømmer or halvtømmer - hvorved foutås midtkløvet heltømmer - er et meret benyttet bygnings- og entreprenørmateriale i Sydsverire, Danmark og Vesttyskland, men næsten ukendt i en række andre lande bl.a. England. Tømmer produceres som of_ test i længere længder og med mere vankant end andre u.vvarer. Det forhold, at vankanten kun i ringe grad ned5ætter tømmerets styrke i forhold til skarpkantede varer i samme dimensioner er stærkt medvirkende til, at tømmer udgør et relativ prisbilli(t konstruktionsmateriale. Planker er en fællesbenæv_ nelse for rektangulære lavvarer i tykkelser pi SO mm og derover. Handelsbetegnelserne.. deala", "battens" og "scantlings" benyttes ofte for plankevarer i henhold s ~is bredderrupperne 225,300 mm, mm or mm. Brædder er fællesbenævnelse for savvarer i tykkelser under SO mm. Her dækker handelsbetegnelserne "boards" varer i bredder over ISO mm, medens "planchetter" benyttes for brædder i intervallet mm.

23 8lVVAltER KVA.LITETER I de to førende abndinaviske træebportlande. Sveri,c 0l Pinland bar man i DWl&t ir benyttet stort let enurtede retnincslinier for kv.litetslorterina: af den:. eksportvarer, baseret pi varernes indhold af fejl lom: knaster, barbia... vredet væk.t, barpikslommer, vanka nt, ri d, in_ stktskader, bll. plint m.v. Rqlerne sondrer mellem. eb halitetsklal ser beternet som: prima, ac1runda. tertia, kvarta, kvinta 0l sebta. Ved ebportaatc er man efterb1nden clet over til at forhandle de fire fente klasser under et med handelsbeternelsen uls (usorteret), hvorved der i praksis sondres mellem tre kvalitetllrupper: uls, V (kvinta) og VI (sebta, Olai. kaldet "udskud"). M.nlc mindre værker nøje. med at sortere dercs produktion i itrupperne kaldet... vr.ldendc" og "udskud", For et naturprodukt 110m træ er det aclvuct U!;!I.ulirt at udforme kvalltet. bestemmelser Il koncise, at der ikke er plads for fortouminpforakel Ic. Da hcrtil kommer, at loble vjebtbetincelaer op! har iddflydelte pi. træets kvalitative e,enabber, markechfører dc flestc større.. vværker som rel'el deres varer ved anvendelse af elp1e skibnini'''' mærker - med fonkellil' udformnidi' for de enkelte kva- litetsl'rupper _ plitemplet endcrne af hvert enkelt kvali. tctsaorteret Itykke træ. Sideløbende med nævnte bandelssorterinc, der primært baserer sic pi varernes udseende, er der i de ac:nere li I flere lande arbejdet med sorterina:sbeatemmelser bueret pi. træets,tyrkcmæni,e el'enskaber. Sil'tet hermed er at opnl en mere økonomisk anvendelae af træ i bærende koratruktioner. a,

24 SA VY ÆRKSAFF ALD SAVYARER Savsmuld er i de seneste år i øget omfang blevet anvendt i produktion af cellulose og spånplader. Endvidere har en del værker lokale markeder for deres savsmuld for anvendelse som strøelse i stalde og til teglværker for iblanding i leret ved fremstilling af lette mursten. Det største anven_ delsesfelt er dog stadig som brændsel. Flisen er ydertræ (skaller og ribber) fra de enkelte save ophugget på specielt kon_ struerede flishuggere, eller direkte fremkommet fra planreducermaskiner. Flisen er i de senere år blevet et stadig vigtigere råmateriale til fremstilling af cellulose og spån_ plader. I modsætning til bark og savsmuld udgør flisen derfor også i dag en betragtelig indtægtskilde for savværksindustrien. Savsmuldbjerg Savværksindustriens mængdeudbytte af savvarer ligger gennemgående på omkring 55 % af det forbrugte råtræ, idet de resterende ca. 45 % fordeler sig på følgende kategorier affald: Bark: Savsmuld: Flis: % 6-14% % Barkprocenten er betinget af, hvilke træsorter og stokdimensioner der oparbejdes, medens procentudfaldet af savsmuld og flis afhænger af, hvilke typer savværksmaskiner der benyttes og, hvilke dimensioner savvarer der produceres. Til industriel brug kan bark anvendes som råvare - med op til 30 % - i produktion af hårde træfiberplader og benyttes nogle steder også i produktion af isolerings- og letbetonplader. De fleste savværker er dog endnu henvist til enten at brænde deres barkaffald i fyringsanlæg eiler køre det på lossepladser. Albarkningsanlæg 22

25 SAVVARER VIDEREFORÆDLING Medens forarbejdning af savede varer til byggeelementer. inventar, møbler, embal_ lage m.v. som oftest foregår på spedalvirksomheder uden direkte tilknytning til savværksdrift, er d er former for vider efom:dling af savvarer som savværksindustrien af naturlige grunde beskæftiger sig med i nogen udstrækning. Dette gælder i første række høvling, men i de senere år også fingerskarring og im_ prægnering. Ved høvling opn~s, a t varerne får nøjagtigere dimensioner og glattere overflader, der om ønskes også kan profile res. Høvling foregår i maskiner, hvori de savede emner bearbejdes ved hjælp af hurt igroterende kuttere, på hvilke der er fastgjort kutterstål, svarende til de ønskede profiler. Moderne høvlemaskiner er udstyret med mekanisk indmadningsanordning og er desuden udformet således, at de bearbejder alle fire sider af emnerne under disses passage gennem maskinen. Affalde t fra høvling, der fremkommer i form af tynde spåner, finder i vid udstrækning anvendelse i produktionen af spånplader. Ved fingerskarring forstås endesammenlimning, hvor samlingsfladerne er udformet som kileformede fingre, der I mprægneringstank griber ind i modsvarende spor. Skarring anvendes for at opnå længere længder eller for at reducere spild, når træet skal kappes i bestemte længder. Når Hngerskarrin_ ger udføres på rigtig måde kan samlingerne udsættes for lige så store belastninger som usamlede emner i tilsvarende dimensioner. Ved imprægnering opnås at t ræet bliver mere modstandsdygtig over for råd- og insektangreb. Som oftest benyttes en kedelimprægneringsmetod e, hvorved imprægneringsmidlet - der kan være olieeller vandopløseligt - presses ind i veddet ved vekslende kedeitryk-vacuum og overtryk. (Læs mere i T QP's pjece TRÆ 4: "Træbeskyttelse" og Fingerskarringer 23

26 KRYDSFINER MØBELPLADER.. LamelUmede møbelplader med 1 og 2 lag yderfiner I det sidste halvthundrede år er forbruget af savet træ navnlig i bræddetykkelser blevet fortrængt ilitigende tempo af pladematerialer, der dog for størstepartens vedkommende består af træ. De pågældende produkter falder i følgende tre hovedgrupper: Krydsfiner og møbelplader - fiberplader - spånplader. Krydsfiner består af flere lag finer - det vil sige tyndt udskåret træ - der er sanunenlimet således, at fiberretningen i hvert lag ligger vinkelret på nabolagene. Krydsfinerplader består næsten altid af et ulige antal- 3, 5, 1 O.S.v. - finerlag. Tykkelse og træsort i de enkelte lag kan derimod variere forudsat variationen er symmetrisk i forhold til midterlaget. Som regel består alle lag af skrællet finer, idet skrælning er den mest økonomiske og letteste metode for fremstil_ ling af finer. Da tegningen i træet normalt er smukkere, nar det skæres pi. tværs end parallelt med årringene, benyttes - hvor dekorative hensyn spiller ind - dog ofte planskåret finer som yderlag. Krydsfiner er i realiteten forbedret naturtræ, hvori træets mindre gode egenskaber er elimineret samtidig med, at de gode er bibeholdt. En 7-9 lags krydsfinerplade har så- PLADE!lATERLALER ledes praktisk taget sanune styrke og bøjelighed på lanp 0i tværs, den har ikke træets tilbøjelighed til at revne bl.a. ved sømnini lanis endeflader og dens dimensionsstabilitet over for fugtighedsvariationer er - ved rigtig limning - betydelig. Endvidere er krydsfinerens styrkeegenskaber i forhold til dens vægt meget stor, hvilket gør den særdeles velegnet bl.a. som konstruktionsmateriale. Formpresning at krydsfiner

27 PLADEMATERIALER KRYDSFINER MØBELPLADER Krydsfiner produceres af mange forskellige træsorter. I Nordamerika benyttes for_ trinsvis Douglasgran. I Skandinavien, hvor Finland er førende producentland af krydsfiner, benyttes næsten udelukkende birk. Møbelplader er en speciel fonn for krydsfiner, hvor midterlaget i stedet for finer består af sammenlimede stykker træ. Afhængig af disses dimension skelnes mellem blok- og lamellimede plader. Planskæring af krydsfiner..

28 SPÅNPLADER PLADEMATERIALER Truck med dæktræ 26 SpAntørreanlæg Spånplader består af små mekanisk fremstillede partikler, spåner af træ eller træagtige planter sammenholdt af orga_ niske bindemidler, lim under anvendelse af tryk og varme. Produktionen af spånplader startede i Tyskland og Svejts i slutningen af 1940'rne oprindelig med det formål at udnytte affald i form af kutterspån, savsmuld, finerrester o. lign. fra træindustrier. De første fabriksanlæg blev da også opført i tilknytning til bestående industrielle virksomheder og indrettet med en kapacitet på 5-10 m a plader pr. dag. Udviklingen af specialkonstruerede spånmaskiner bevirkede imidlertid, at den på disse fremstillede tekniske spån hurtigt udkonkurrerede affaldsspånen. Dermed var grunden lagt til en selvstændig, industriel produktion af spånplader baseret på råvarer bestående af såvel skovtræ som af forskellige typ er affald fra andre træindustrielie virksomheder, heruni første række savværksflis. I SO'erne og 60'erne har spånpladeindustrien undergået en rivende udvikling hvad angår såvel varernes kvalitet som produktionsp.ocessens mekanisering og automatisering..

29 PLADEMATERIALER Produktionsgangen b estår i, at den af råvarerne oparbej dede spån tørres til et passende fugtindhold, blandes med den nødvendige mængde lim og derpå presses til plader. Ved planpresning spredes den limblandede spånmasse i et jævnt lag på et plant underlag, hvorefter den presses mellem to parallelle metalplader til den ønskede tykkelse. Spånpladernes længde og bredde bestemmes af metalpladernes dimensioner. En anden fremgangsmåde består i, at d en limblandede spån stødvis presses ind mellem to fastliggende metalplade r ved hjælp af stempler af samme form som pladens tværsnit. Den færdige spånplade fremkommer her som kontinuerlige bånd. Ved fremstilling af tykkere plader forsynes disse ofte med hul_ rum, paralleltiøbende med længderetningen, hvilket gør pladerne lettere. Ved presning vil spånerne normalt placere sig således, at deres overflade ligger vinkelret på presretningen. H eraf følger at spånen i en planpresset plade ligger parallelt med overfladen, men vinkel_ ret derpå for i de stempelpressede pladers vedkommende. Dette forhold medfører forskelle i de to pladetypers tekniske egenskaber. SPANPLADER..

30 TRÆFIBERPLADER PLADEMATERIALER Ved træfiberplader forstås pladematerialer af lignoeellulosefibre, hvis binding til hverandre efter filtning i før. ste række beror på fibrenes egne egenskaber, selvom bin_ demidler og andre materialer kan være tilsat. Pladernes tykkelse overstiger i reglen l,s mm. Råvarerne til de første fiberplader bestod hovedsagelig af papirmasse, men efterhånden som defibreringsteknikken udvikledes, begyndte man at anvende andre råvarer herunder i første række træ i form af affald fra andre træindustrielie virksomheder. I 1924 udviklede William Mason, USA, en eksplosionsme tode, der i forbindelse med en varmpresse blev grundlag for kraftig vækst i den industrielle produktion af hårde træfiberplader: "Masonitplader". Træfiberplader inddeles ofte efter deres rumvægt i hovedgrupperne : porøse (;;æ 0,35 gi em 3 ), halvhårde (0,35-0,80 gi em 3 ) og hårde (> 0,80 g/erna). Produktudviklingen har i de senere år bragt en række anvendelseshestemte pladetyper på markedet indeholdende va rierende mængder andre ma terialer - mineraler, kunst fibre og kemikalier - end træfibre. (Læs mere i TOP's pjece TRÆ 24: "Træfiberplader"). '8

31 FORBRUG Der har I den sidste snes Ar været en kraftia: vækst i de europæiske landes forbrua: af savet nåletræ 0a: i endnu højere a:rad af træbilerede plader, d.v.s. af træfiberplader, spånplader oe krydsfiner. Arsagen hertilligier dels i genopbyenine efter de omfat tende ødelæeielser fra 2. ver_ denskric, dels i en markant stiillinc i den almindelige levefod med deraf føliende øiede behov for byeler! in_ den for alle områder oe for møbler og andet udstyr. Af Skema 1. fremilr, at Europas samlede buee forbrul af savet niletræ i tidsrummet er vokset med ca. 23,8 millioner m 3 svarende til en iennemsnitjii vækstrate pi ca. 2 % pr. år. Forbruget af træbaserede p/ader er steiet I væsentlig kraftigere tempo. Medens de d. ledes i 1950 sammenlait re_ præsenterede knapt 5 % af det samlede forbrue af savet nlletræ+ plader, var deres andel l 1970 nået op over 22 %. Blandt pladematerialerne har Ipånplader haft lanet den Itørste forbruesfremgang, men forbrueet af bide krydsfiner Di træfiberplader Did er Itelet ltærkt. Af Skema 2. fremgår, at Europas samlede produktionsvolumen af savet nl/ettæ i 1970 svarede til knapt 90 % af forbrueet, hvorfor et importbehov pil ca. 7,8 millioner m3 måtte dækkes af leverinler fra lande udenfor Europa. Hovedparten af dette underskud er dækket af Sovjetrusland Ol Canada. 75 :: 70 c 2 OS :::: ~ ro SS S 3S SAVVARER. PLADEMATERIALER 15 IO 5 Skema 2.' Produktion, udenrigshandel og forbrug af savet nlleuæ 1970 O Træfiberplade[ l1li Sm, III nåletræ Sp1.nplader Skema l: Forbrug af savet n.ijetræ og træbaserede plader ~ Krydsfiner- og.. møbelplader D Pladematerialer, i alt 29

32 SAVVARER. PLADEMATERIALER FORBRUG (1' -~ II'. I o I ~- ~ '" - - n'... ""'" n Produktion, ud ~ nrigshil.nd~1 og forbrug, træbas~ r~d~ pl.dtr 1970 so -~ -'- " 11' U' II, Graden af s~/vforsyning varierer stærkt ind~n for de en_ kelte landområder. De nord_ europæiske lande - i første række repræsenteret ved Fin_ land 0i Sveriee - havde således i 1910 et eksportoverskud på ca. 10,4 millioner m 3, medens Central- oe Vesteuropa sammenlait importerede over 10 % af sit forbrug. Bemærkelsesværdiet er endvidere, at forbruget pr. ind byiier varierer stærkt inden for landområderne. I de skovriee - eller skovnære _ nordi_ ske lande lå forbruget pr. indbyner således i 1970 ca. 7V2 canee højere end i det skovfattige Sydeuropa. Af pladematerialer var Europa i 1910 selvforsynende for så vidt angår spån- og træfiberplader, men måtte dække ca. 11 % af sit forbrug af krydsfiner ved import fra lande uden for Europa: USA Olt Canada. Liltesom for savet nåletræ havde Nordeuropa en over_ skudsproduktion af alle tre pladetyper, medens Central_ oe Vesteuropa var henvist til at dække en betydelii part af sit forbrug ved import fra andre landomrlder. NiveauforskeIlene i forbruiet af pladematerialer pr. indbyltier inden for landomrldeme havde samme tendens som for det sav~d~ trlll.

33 TRÆ I HANDEL DISTRIBUTION En stigende part af Europas, herunder Danmarks forbrug af savet træ, dækkes ved import. D ette har bevirket en bemærkelsesværdig udvikling af de eksporterende landes distribueringsmetoder, først og fremmest på pakketerings og transportområdet. Indtil for få år siden leveredes hovedparten af savet nåletræ løst j' skib eller banevogn i faldende (usorterede) længder. Dette vanskeliggjorde lastning og losning og medførte en omfattende sortering med deraf følgende langvarig oplagring, før varerne kunne distribueres. I dag modtages trælasten nor_ malt i "pakker" samlet med stålbånd og af passende størrelse for transport med kra_ ner og trucks, ofte i sorterede længder. For at beskytte pakke rne mod vand og forurening emballeres de til tider i papir eller plastfolie. Transporten af trælasten kan ske med skib, jernbane eiler lastbil. Hovedparten af ver_ dens trælast transporteres med skib. For Danmarks vedkommende foregår langt den overvejende del af transpor_ ten med bane eller bil, på grund af de nordiske eksport_ landes nære beliggenhed. Import pr. bane eller bil er ofte at foretrække frem for im_ port pr. skib med hele skibslaster, fordi den kan ske i mindre partier - endda direk_ te tillagerpladserne. Fra USSR sker transporten dog udelukkende med skib. Træet lastes hos producenten på bil eller banevogn med et antal pakker svarende til vognens kapacitet. Disse pakker lastes med mellemliggende strøer (underliggere), således at aflæsning bekvemt kan ske med truck eller kran hos modtageren. Såfremt varen ikke er leveret fra producenten med beskyttelse af papir eller plastfolie, tndfes aftale angående afdækning med presenning. Med overgang til pakketering er for kortere transportdistancer opstået nye skibstyper, hvor godset kan k"res direkte ombord med truck eller lastes på blokvogn, der følger med skibet. Tillangdistancer, for eksempel fra Canada til Europa, er udviklet skibsty_ per med specialkraner. Udnyttelse af disse transport_ systemer betinger i særlig grad hurtig lastning og los_ ning. Dertil bebøves fragtter_ minaler i ind- og udskibsningshavnene med teknisk udstyr til modtagelse og omlæsning for videre forsendelse. 31