Stenet vej til ambitiøse mål for faget Modersmålsundervisning. Læringsmål mellem kompetence og dannelse udfordringer for sprogfagene i gymnasiet 44

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Stenet vej til ambitiøse mål for faget Modersmålsundervisning. Læringsmål mellem kompetence og dannelse udfordringer for sprogfagene i gymnasiet 44"

Jens Steffensen
7 år siden
Visninger:

3 tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 61. oktober 2015 bodil due Kronik: Benspænd for fremmedsprog 9 lilian rohde og birgit henriksen Forenkling af de faglige mål hvorfor og hvordan? 14 dorte maria buhl sandahl og lene laursen Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål 24 bergthóra kristjánsdóttir Stenet vej til ambitiøse mål for faget Modersmålsundervisning 30 bedriye sener Dansk som andetsprog niveau A på HF 38 dorte fristrup Læringsmål mellem kompetence og dannelse udfordringer for sprogfagene i gymnasiet 44 jette von holst-pedersen Chunks en vej til kommunikativ kompetence i tyskundervisningen 51 kristine kabel og lone krogsgaard svarstad Lærerperspektiver på faglig målsætning i dansk og engelsk 57 elina maslo Subjektive mål som drivkraft for sprog og læring 64 interview med leni dam Elevernes læring. Lærernes ansvar: Udvikling af elevautonomi 73 stephanie kim löbl Åbne sider: Effekten af målrettet undervisning i fransk 82 Godt Nyt og Andet Godt Nyt 90 sprogforum sprogforum

Dansk som andetsprog niveau A på HF 38 dorte fristrup Læringsmål mellem kompetence og dannelse udfordringer for sprogfagene i gymnasiet 44 jette von holst-pedersen Chunks en vej til kommunikativ

4 Læringsmål Sprogforum årg. 21, nummer 61, oktober 2015 Tidsskrift for sprogog kulturpædagogik W 2015 Aarhus Universitetsforlag og den enkelte forfatter/fotograf/tegner Sprogforum er fra og med nr. 48 et fagfællebedømt tidsskrift. Temaredaktionen for dette nummer: Bergthóra Kristjánsdóttir (temaredaktør), Elina Maslo, Lone Krogsgaard Svarstad, Lilian Rohde og Birte Dahlgreen Tidsskriftet Sprogforum redigeres af en fast redaktionsgruppe: Karen Lund (ansv.), Bergthóra Kristjánsdóttir, Karen Sonne Jakobsen og Karen Risager med bidrag fra: INFODOK, Informations- og Dokumentationscenter for Fremmedsprogspædagogik på AU Library, Campus Emdrup (DPB): og med baggrund i en bred redaktionel storgruppe: Gülsüm Akbas, Bettina Brandt-Nilsson, Francesco Caviglia, Petra Daryai-Hansen, Birte Dahlgreen, Susana Silvia Fernández, Karen-Margrete Frederiksen, Annegret Friedrichsen, Annette Søndergaard Gregersen, Anne Holmen, Karen Sonne Jakobsen, Mads Jakob Kirkebæk, Bergthóra Kristjánsdóttir, Karen Lund, Elina Maslo, Bente Meyer, Pia Zinn Ohrt, Michael Svendsen Pedersen, Susanne Jacobsen Pérez, Ulla Prien, Karen Risager, Lilian Rohde, Lars Stenius Stæhr, Lone Svarstad, Louise Tranekjær, Peter Villads Vedel og Merete Vonsbæk Redaktionens adresse: Forlagets adresse: Sprogforum Aarhus Universitetsforlag DPU, Aarhus Universitet Langelandsgade 177 Tuborgvej 164, Postbox Aarhus N 2400 København NV e: unipressaau.dk e: sprogforumadpu.dk t: t: Design og sats: Carl-H.K. Zakrisson & Tod Alan Spoerl E-bogsproduktion ved: Narayana Press issn isbn Abonnement Sprogforum udkommer med to numre årligt. Pris for to temanumre: 225 kr. for private abonnenter og 325 kr. for institutioner. Abonnement kan tegnes ved henvendelse til Aarhus Universitetsforlag: sprogforumaunipress.au.dk Løssalg I løssalg koster Sprogforum 140 kr. + porto per nummer. Sprogforum kan købes på AU Library, Campus Emdrup (DPB), og Aarhus Universitetsforlag. På nettet Sprogforum nr kan bestilles på plukaau.dk Artikler fra nr kan ses på campus-emdrup-dpb/infodokvelkommen/infodokogsprogforum/ Sprogforum nr kan bestilles på sprogforumaunipress.au.dk eller købes via forlagets hjemmeside Her kan Sprogforum også købes som e-bog. / I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.- niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet. FAGFÆLLE- BEDØMT 2 sprogforum FAGFÆLLE- BEDØMT / I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.- niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.

Temaredaktionen for dette nummer: Bergthóra Kristjánsdóttir (temaredaktør), Elina Maslo, Lone Krogsgaard Svarstad, Lilian Rohde og Birte Dahlgreen Tidsskriftet Sprogforum redigeres af en fast

5 Forord»Nåh Grethe, vi skal lave et målsætningsskema for dig.«grete på 93 år var lige kommet på et rekreationshjem efter, at hun var faldet og havde brækket hoften. En professionel omsorgsleder er den ansvarlige for, at der skal udfyldes et målsætningsskema i samarbejde med den nye patient. Da Grethe uforstående ser på omsorgslederen, vender denne sig om til hendes søn og spørger, om Grethe er døv.»nej,«svarede sønnen,»hun forstår bare ikke dit sprog om et målsætningsskema.«overalt i den offentlige sektor fra vugge til krukke synes der at være fokus på målsætning, hvor et målsætningsskema kan indgå som en del af velfærdsteknologien. I dette Sprogforumnummer, Læringsmål, retter vi blikket på, hvad læringsmål kan indebære af betydninger i uddannelserne. Allerede i midten af det forrige århundrede fremsatte en uddannelsesforsker fire rationaler, som han mente måtte gælde på tværs af alle uddannelser: mål, indhold, organisering og evaluering (Tyler 1949). Den dag i dag refereres der til Tylers rationaler om de fire fundamentale hjørnesten for uddannelser. I de senere års reformer af uddannelserne kan man konstatere, at rationalet mål fylder meget mere, end det tidligere har gjort. Der har nok altid eksisteret formålsbeskrivelser for uddannelser, men det er af nyere dato at sætte præcise delmål for vejene til overordnede mål, sådan som det fx fremgår af Kabel og Svarstads artikel i dette nummer. At curriculære styredokumenter er historiske og politiske skrifter, kan ses ved, at skiftende regeringer vægter forskellige uddannelsesindsatser. Med henvisning til Tylers rationaler kan man eksempelvis konstatere, at der i den nyeste reform af folkeskoleloven er sket et paradigme skifte fra fokus på indhold til fokus på mål, som skal forstås som kompetencemål. Den samme udvikling fremgår af Fristrups artikel om gymnasiereformen fra 2005, og på universiteterne har man i mange år formuleret kompetencemål for uddannelserne. I forbindelse med folkeskolereformen udgav Undervisningsministeriet publikationen:»læringsmålstyret undervisning i folkeskolen«(2014). For at demonstrere målfokusset kan man registrere, hvordan mål italesættes i denne publikation. Der er følgende fund: mål Fælles Mål Forenklede Fælles Mål klare mål (og ikke: Klare Mål) læringsmål læringsmålstyret færdighedsmål sprogforum

Da Grethe uforstående ser på omsorgslederen, vender denne sig om til hendes søn og spørger, om Grethe er døv.»nej,«svarede sønnen,»hun forstår bare ikke dit sprog om et målsætningsskema.

Relaterede dokumenter

tidsskrift for sprogog kulturpædagogik

tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 58. maj 2014 Begyndersprog»Den tidlige sprogstart stiller høje krav til læreren, og den skal tilrettelægges med stor omhu, hvis den skal have en positiv effekt.«daryai-hansen,