Demokratisk dannelse til aktivt interkulturelt medborgerskab
|
|
- Elisabeth Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Claus Haas Adjunkt, ph.d., Institut for Pædagogisk Antropologi, Katrine Dahl Madsen Kommunikations- og projektkoordinator, cand.scient.soc., Institut for Pædagogisk Antropologi, Bente Meyer Lektor, ph.d., Institut for Pædagogisk Antropologi, Helle Rørbech Videnskabelig assistent, cand.mag., Institut for Curriculumforskning, Demokratisk dannelse til aktivt interkulturelt medborgerskab Indholdssiden i fremmedsprogsfagene har længe været fokuseret på den kulturelle dimension, på kultur og samfundsforhold i mållandene, på kulturforståelse og på at give eleverne mulighed for at erhverve sig interkulturelle kompetencer bl.a. igennem refleksion over egne kulturer i mødet med mållandenes. På baggrund af et europæisk forskningsprojekt, INTERACT, vil vi i denne artikel præsentere nogle refleksioner over, hvordan interkulturel læring og uddannelse til demokratisk medborgerskab tænkes i en europæisk og i en dansk uddannelseskontekst, og hvordan de to perspektiver eventuelt kan forenes 1. INTERACT, som står for Intercultural Active Citizenship Education, er et forskningsprojekt finansieret af EU s 6. rammeprogram. Ud over artiklens forfattere fra deltager forskere fra universiteter i England, Portugal og Spanien i projektet. Et af hovedformålene med projektet er at opridse nogle perspektiver for efteruddannelse af lærere inden for området interkulturel aktiv medborgerskabsuddannelse (Intercultural Active Citizenship Education). Projektet er gennemført parallelt i de fire deltagende lande, og projektets sammenlignende perspektiv har givet os mulighed for at se på de danske data gennem f.eks. spansk, 14
2 engelsk og portugisisk uddannelseslovgivning inden for citizenship education området med fokus på den interkulturelle dimension. Rammen for projektet Arbejdet med Intercultural Democratic Citizenship Education har i forskningsprojektet taget afsæt i Europarådets anbefalinger. Udgangspunktet for anbefalingerne er ideen om et pluralistisk multikulturelt samfund, som bygger på lighed, kulturel mangfoldighed, solidaritet og social retfærdighed. Anbefalingerne er i denne forstand direkte rettet mod den udvikling, der er i gang over hele Europa mod mere synligt multikulturelle samfund. Uddannelse i aktivt interkulturelt medborgerskab knyttes til tanken om en europæisk borgeridentitet, men opfattes også bredere, idet medborgerskabsproblematikken generelt ses som forbundet med børn og unges uddannelse til demokratiske medborgere i flerkulturelle samfund. Interkulturel aktiv medborgerskabsuddannelse kan dermed forstås som et begreb, der inkluderer læring om menneskerettigheder, uddannelse til demokrati samt interkulturel læring. Projektet har i forlængelse af dette søgt at eksplicitere den europæiske ramme for interkulturel medborgerskabsuddannelse med fokus på bl.a. analyser af EU- og Europarådsdokumenter, nationale bekendtgørelser og læreplaner og på interview med bl.a. politikere fra EU og Europarådet, embedsmænd, forskere, fagkonsulenter samt lærere i folke- og gymnasieskolen. I den forbindelse har projektet søgt at besvare følgende spørgsmål: Hvordan har anbefalingerne fra Europarådet præget de enkelte landes uddannelsespolitik? Har anbefalingerne fundet vej til bekendtgørelser og læreplaner? Hvordan ser lærere i de fire lande deres rolle i forbindelse med elevernes uddannelse i medborgerskab? Hvordan tænker lærere størrelser som demokrati, kultur og identitet i forhold til deres undervisning? Findes der relevante efter- og videreuddannelseskurser på området? For sproglærere er disse spørgsmål interessante, dels fordi sprogfagene generelt opfattes som naturlige bærere af en interkulturel dimension og af interkulturel pædagogik, dels fordi sprogfagene har interesse i at udvikle dette felt i tilknytning til den egentlige sprogpædagogik. I modsætning til den fælles europæiske reference - ramme for sprog er der ikke på det kulturpædagogiske område fastlagt standarder, som Danmark eksplicit følger i overensstemmelse med de øvrige europæiske lande. Dette indebærer bl.a., at den interkulturelle dimension i de danske uddannelser (folkeskole og gymnasium) har en mindre tydelig rolle. I folkeskoleloven nævnes det ganske vist, at skolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande 15
3 og kulturer. Men denne henvisning til en indlejring af den nationale dannelse i en interkulturel dannelse ( forståelse for andre lande og kulturer ) afspejles ikke generelt i skolens værdigrundlag. I det danske uddannelsessystem er den demokratiske dannelsestanke derimod vedholdende og tydelig ikke mindst i nyere tiltag fra Undervisningsministeriet, jf. Undervisning i demokrati et inspirationshæfte til grundskole og ungdomsuddannelser (2006) ( Derudover forbindes såvel uddannelse i demokrati som uddannelse generelt i disse år ofte med nationale identitetsspørgsmål og kulturarvsproblematikker, jf. den første del af formålsparagraffen, give eleverne kundskaber og færdigheder, der gør dem fortrolige med dansk kultur og historie. Spørgsmålet bliver således, hvordan undervisning i demokrati kan knyttes til medborgerskab i et flerkulturelt Europa. Demokratisk dannelse og den interkulturelle dimension nogle resultater At afsøge et så komplekst felt som uddannelse til medborgerskab i et interkulturelt perspektiv giver problemer på det forskningsmæssige plan. INTERACT har således som nævnt været tænkt fra et overordnet europæisk perspektiv med fokus på især Europarådets anbefalinger for citizenship education, menneskerettighedsuddannelse og interkulturel uddannelse. I de danske uddannelsesdokumenter optrådte begrebet interkulturel (kompetence, dimension) oftest i forbindelse med fremmedsprogsfagene og dansk som andetsprog og aldrig eksplicit i kombination med demokratisk dannelse eller uddannelse til medborgerskab. Problemstillingen uddannelse til medborgerskab i et interkulturelt perspektiv synes ikke at være itale sat i en dansk uddannelseskontekst, hverken i bekendtgørelser, vejledninger eller blandt de lærere, vi interviewede. Lærerne var gennemgående usikre på, hvad begreberne medborgerskab/citizenship og interkulturel uddannelse kunne indeholde, hvorimod demokratisk dannelse var det foretrukne begreb, når lærerne talte om undervisning inden for folkeskolelovens og gymnasiebekendtgørelsens ramme. Den interkulturelle dimension blev sjældent fremhævet som et aspekt af demokratisk dannelse hverken som et eksplicit begreb eller omskrevet til andre termer (f.eks. internationalisering, europæisering, globali - sering eller lignende). Mens projektet har stået på, er medborgerskab imidlertid blevet et hyppigere anvendt begreb i den uddannelsespolitiske debat i Danmark, bl.a. i forbindelse med det nye fag Kristendom, livsoplysning og medborgerskab i læreruddannelsen 2. Dette tyder på, at den politiske diskurs i Europa er ved at trænge ind i Danmark, dog stadig som et appendiks til den danske tradition for demokratisk dannelse. Til sammenligning har citizenship education siden 2002 været et fag i skolen i England, og i efteråret 2007 kommer citizenship education også på skemaet som et selvstændigt fag i de spanske grundskoler. 16
4 Lærernes perspektiv De interviewede lærere gav gennemgående udtryk for en inkluderende tilgang til forskelle i klasserummet, dvs. at lærerne i praksis arbejdede med temaer, der afspejler de ovenfor nævnte problemstillinger. Flere talte om at give rum til alle stemmer, at udfordre negative stereotyper og at bringe forskellige perspektiver i spil for at opfordre eleverne til at reflektere over kulturelle og religiøse forskelle. Lærerne gav udtryk for, at de tager religiøse og kulturelle emner op, som de fornemmer optager eleverne, og de inddrager den viden, der findes i klassen blandt elever med en anden baggrund end dansk. I den forbindelse opfattes læreren ofte som en mediator eller formidler i forhold til forskellige religiøse og kulturelle positioner. Af interviewundersøgelsen fremgik det, at kritisk refleksion, evnen til at argumentere, deltagelse og dialog, var de tilgange, lærerne oftest trak på, når de blev bedt om at beskrive deres didaktiske overvejelser og praksis i forhold til demokratisk dannelse og uddannelse til demokrati. Flere af de nævnte greb og strategier er i øvrigt sammenfaldende med, hvad uddannelsesforskeren Anand Marri foreslår i forbindelse med multikulturel demokratisk dannelse i en amerikansk kontekst (Marri: 2005). Interkulturel pædagogik og demokratisk dannelse synes på denne måde at kunne gå hånd i hånd, dvs. at traditionen for demokratisk dannelse og læring 3 rummer muligheder for at integrere det interkulturelle perspektiv, som beskrevet ovenfor af lærerne. Hvad er så egentlig problemet, kunne man spørge lærerne er jo opmærksomme på, at den nationale dannelse kan og må udfordres i praksis, og at medborgerskab kan indebære et bredere tilhørsforhold end blot fortroligheden med dansk kultur. Vi vil med udgangspunkt i resultaterne fra INTERACT projektet hævde, dels at ikke alle lærere har en praksis, som indtænker de nævnte dimensioner, dels at manglen på en sproglig/diskursiv anerkendelse af uddannelse som et interkulturelt felt påvirker den måde, hvorpå vi kan praktisere og tænke uddannelse i den danske skole. Det er altså, set fra vores synspunkt, et problem, at faghæfterne ikke mere eksplicit medtænker interkulturel uddannelse i et medborgerskabsperspektiv. Hvad betyder sproget? I lærerinterviewene knyttes kulturbegrebet ofte sammen med en national identitet. Når vi eksempelvis spurgte til den interkulturelle dimension i fagene, så relaterede lærerne ofte denne til integrationsproblematikken og til problemer knyttet til det flerkulturelle Danmark. Samspillet mellem kulturer i Danmark ses af nogle lærere som et felt, der dels er problematisk, dels er knyttet til den enkeltes nationale herkomst. Kultur og nation udgør dermed et tæt sammenvævet begrebspar, hvori religion også spiller en betydelig rolle. Modsætningen os og dem, som ofte benyttes i mediernes retorik, er også en begrebsdannelse, vi finder hos lærerne. Men en stor 17
5 del af de interviewede lærere forsøger samtidig at komme ud over dette skel ikke mindst gennem pædagogiske greb og strategier, der sigter mod selvrefleksion, værdsætter forskelle og transformerer kulturelle stereotyper. Lærerne siger f.eks., at de problemer har vi ikke her, eller det er ikke et problem. Dermed ønsker de på den ene side at fremhæve, at de ikke opfatter elever med forskellige kulturelle baggrunde som et problem i klasserummet, på den anden sider kommer de i en vis forstand til at gentage mediernes problemdiskurs. Man kan konkludere, at lærernes tilgang til det interkulturelle felt primært er en intuitiv tilgang. De trækker på egne erfaringer fra rejser og udenlandsophold, på historier og vinkler hentet fra medierne og på situeret viden i klassen. Elevernes forskellige viden bruges her som en resurse i undervisningen. Få lærere henviser til viden fra uddannelse eller efteruddannelse inden for det interkulturelle felt. De lærere, vi har talt med, har ikke deltaget systematisk i uddannelse eller efteruddannelse inden for interkulturel eller multikulturel uddannelse, og kun få af lærerne har deltaget i arbejdsgrupper inden for området. To adskilte perspektiver Uddannelse til demokrati og den interkulturelle dimension fremstår som nævnt som to adskilte perspektiver i de danske uddannelsesdokumenter. Demokrati opfattes gennemgående som et overordnet begreb, der går på tværs af fag og læseplaner, hvorimod interkulturel og multikulturel uddannelse er begreber og problemstillinger, der i sig selv er svære at finde i læseplaner for sprogfag såvel som samfundsfag og historie på både grundskole- og gymnasieniveau. En grund til dette er, ifølge bl.a. personer der har været involveret i reformarbejdet (gymnasiereformen og folkeskolereformer siden 93), at begreberne opfattes som kontroversielle, da de forbindes med etnicitet og integration emner som p.t. er følsomme områder i den uddannelsespolitiske debat. En del af de personer, der har været involveret i reformarbejdet, har således haft en klar fornemmelse af, at den politiske virkelighed, de arbejder inden for, ikke anerkender Danmark som et flerkulturelt samfund. Et missing link I anbefalingerne fra Europarådet indgår den interkulturelle dimension som et element af Education for Democratic Citizenship. Her relateres interkulturel uddannelse også til emner som immigration og integration, men målet er at forberede alle elever til at leve sammen i fremtidens samfund. De nationale og europæiske interview peger på et missing link mellem EU og Europarådets anbefalinger inden for Education for Democratic Citizenship og arbejdet i Danmark med reformerne af grundskole og gymnasium. Dette står i 18
6 modsætning til eksempelvis Spanien og Portugal, hvor de europæiske anbefalinger inden for citizenship education i forskellig grad afspejles i de nationale uddannelsespolitikker. Ifølge nogle af dem, der har arbejdet med reformerne, og politikere, der er involveret i Europarådets arbejde, skyldes dette missing link dels politiske prioriteringer, dels manglende formidling mellem det europæiske og det nationale arbejde inden for området i det danske undervisningsministerium. I forlængelse af dette spiller den danske EU-skepsis givetvis også en rolle; som relativt nye demokratier med historiske rødder i totalitarisme og diktatur har eksempelvis Portugal og Spanien et helt andet forhold til Europa end os her i Danmark. Interviewene peger derudover på en eksisterende opfattelse af en særlig dansk tradition for demokratisk dannelse, som kan medføre en vi ved bedre holdning og en skepsis over for fælles europæiske anbefalinger inden for citizenship education og interkulturel uddannelse. Perspektiver Nogle af de spørgsmål, der blev rejst af deltagerne under INTERACT projektets afsluttende formidlingskonference i Lissabon i maj 2007, lød: Hvordan styrker man lærernes bevidsthed om deres rolle som interkulturelle undervisere? Hvordan brydes relationen mellem interkulturel uddannelse og kompensatorisk undervisning? Hvordan lærer man børn at sætte pris på diversitet, hvis deres klasse ikke er præget af f.eks. etnisk diversitet? I et læreruddannelsesperspektiv kunne den interkulturelle dimension og demokratisk dannelse kombineres ved at introducere en bredere og mere dynamisk forståelse af demokratisk dannelse. Dette kunne eksempelvis gøres ved at inddrage de europæiske anbefalinger inden for citizenship education, som netop rummer en interkulturel dimension. Det danske samfund er præget af en stigende kulturel diversitet, og det synes relevant at argumentere for en mere systematisk introduktion af et interkulturelt perspektiv som en integreret del af en demokratisk undervisningspraksis. Som et efteruddannelsestilbud til lærere kunne man også introducere begreber, der kan hjælpe til at styrke sproget omkring den interkulturelle dimension. Her kunne lærerne blandt andet få mulighed for at reflektere over, hvordan eksempelvis diversitetsperspektivet kan indgå som en del af undervisningen i de kulturbærende fag. Sproglærerne er ofte længere fremme end andre faglærere i forhold til at tænke såvel som at anvende interkulturelle perspektiver i undervisningen. Måske giver inspirationen fra andre europæiske lande mulighed for at tænke interkulturel pædagogik i et bredere perspektiv, som både inddrager sprogenes interkulturelle dimension og tænker interkulturel pædagogik som noget, der forbereder alle elever til et liv i flerkulturelle samfund. 19
7 Noter 1. I projektet INTERACT undersøgte vi, hvordan interkulturel demokratisk dannelse blev italesat og praktiseret i en dansk uddannelseskontekst uden at fokusere særskilt på den sproglige dimension. Om forbindelsen mellem sprogundervisning og uddannelsen i europæisk medborgerskab se Byram og Risager 1999: Se Unge pædagogoger nr. 3/2007, som omhandler faget Kristendom, Livsoplysning og Medborgerskab. 3. Se Skovgaard Nielsen (2002). Litteratur Byram, Michael og Karen Risager (1999): Language Teachers, Politics and Cultures. Clevedon: Multilingual Matters. Haas, Claus (2007): Medborgerskab, etnokrati og den (inter)kulturelle vending? I: Unge pædagoger, nr. 3/2007. Madsen, Katrine Dahl, Ditte Dahl og Helle Rørbech (2007): Interkulturel læring og uddannelse i demokratisk medborgerskab. I: Sproglæreren 2/2007. Marri, Anand R. (2005): Building a Framework for Classroom-Based Multi - cultural Democratic Education: Learning From Three Skilled Teachers. I: Teachers College Record, Vol. 107, Nr. 5/ 2005, p Print, Murry, Susanne Ørnstrøm & Henrik Skovgaard Nielsen (2002): Education for Democratic Processes in Schools and Classrooms. I: European Journal of Education, Vol. 37, No. 2/2002. Risager, Karen (1994): Kulturforståelse i sprogundervisningen hvorhen? I: Kulturmøde og interkulturel kompetence (Sprog og kulturmøde, 6). Ålborg: Ålborg Universitetscenter. Risager, Karen (1994): Sproglærere definerer ordet kultur : I: SELF (Fagblad for Seminariernes Engelsklærerforening), nr. 1/1994. Risager, Karen (red.) (1999): Kulturforståelse i folkeskolens sprogundervisning. Teoridel. Albertslund: Forlaget Malling Beck. 20
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2
Læs mereMANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter
Læs mereKLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander
Læs mereHele Danmarks. efterskole
Hele Danmarks efterskole Udgivet af Efterskoleforeningen 2015 Hele Danmarks efterskole Efterskolen er en succes. Antallet af efterskoleelever er steget de seneste år, og aldrig har der været så mange forskellige
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereLaboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx
83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereUdviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn
1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereIntroduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen
Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.-9. klasse. 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole
Engelsk og tysk fra 1.-9. klasse 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole Fælles oplæg Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen Sproglig opmærksomhed Karoline Søgaard Taskbaseret sprogundervisning,
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereHvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU
Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU Interkulturel kompetence Det som alle vil have, og ingen ved hvad er Indhold Interkulturelle
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereIndhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.
Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London
Læs mereSpansk A hhx, juni 2013
Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereSammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.
NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der
Læs mereHvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?
Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereMÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.
Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE
Læs mereREFERENCERAMMEN FOR PLURALISTISKE TILGANGE TIL SPROG OG KULTURER ET ECML PROJEKT. Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet
REFERENCERAMMEN FOR PLURALISTISKE TILGANGE TIL SPROG OG KULTURER ET ECML PROJEKT Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet HVAD ER EN PLURALISTISK TILGANG TIL SPROG OG KULTURER OG HVAD SKAL VI MED
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereBrug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet.
Grant Agreement number: 226646 -CP- 1-2005-1-IE-COMENIUS-C21 (2005-3264) Brug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet. Fag: Geografi Niveau: læreruddannelsen
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel
Læs mereFremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel
Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /
Læs mereUdfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner
1 Skolelederen René Arnold Knudsen Skoleledelse i 15 år Skoleledelse under forandring Uddannelse Engagement (DRK, DFH, EVA ) 2 Herningvej Skole - fakta Elev og forældre: socio-økonomiske forhold Organisering
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereHurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.
Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mere8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C
Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag
Læs mereGenerelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere
Læs merePÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.
PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereAARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE
AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereReferat. Referat. Etisk udvalg 18. februar 2011. Karen Langvad 25. februar 2011
Referat Referat af møde i: Dato for møde: Etisk udvalg 18. februar 2011 For referat: Dato for udarbejdelse: Karen Langvad 25. februar 2011 Deltagere: Brian Errebo-Jensen Jeanette Præstegaard Hanne Munch
Læs mereInternational linje Digital linje Innovationslinje
Vælg din linje International linje Digital linje Innovationslinje Motivation Engagement Læring Den internationale linje Hvad er den internationale linje? Den internationale linje er etableret for at forberede
Læs mere2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved
2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Introduktion 3 Målgruppen for materialet 4 Hjælp til materialet 4 Grundlæggende læringsprincipper for President for a Day 5 Sådan kommer
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereCISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb
CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb Passet giver dig et overblik over CISV s tilgang til fredsuddannelse. Passet er en praktisk guide til, hvad vi arbejder med, og hvorfor vi gør det. det kan bruges som
Læs mereVerdensborgeren i sprog- og kulturpædagogikken
Verdensborgeren i sprog- og kulturpædagogikken Verdensborgeren er et begreb der fokuserer på individets (politiske) rolle og opgaver i forhold til verdenssamfundet. Det kan dække over vidt forskellige
Læs mereI alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.
2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereProfessionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereSamfundsfag C. 1. Fagets rolle
Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereSundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.
Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring
Læs mereFeedback i erhvervsuddannelserne
Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs merePraktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508
Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereDette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
Læs mereTransfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?
Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
Læs mereHandleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune
Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Indhold: 1. Målet med en handleplan målrettet tosprogede elever... 2 2. Skolernes arbejde med dansk som andetsprog... 4 2.1. Inspiration til den sproglige
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mere