- bevægelsen mod en inkluderende skole i Esbjerg Kommune. Vejledning vedr. Det Centrale Visitationsudvalg (DUS) Juni

Transkript

1 - bevægelsen mod en inkluderende skole i Esbjerg Kommune Vejledning vedr. Det Centrale Visitationsudvalg (DUS) Juni udgave

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål Den politiske beslutning Den inkluderende skole: grundantagelser, bærende principper, og hvordan vi skal forstå inklusionsbegrebet Visitationsprocedure til de specialpædagogiske undervisningstilbud Arbejdsgangen i visitationsprocessen De centrale specialpædagogiske undervisningstilbud... 7 Specialklasserne Specialundervisningscentrene/Centerklasser... 9 Tale-Hørecentret Specialgrupperne Litteraturliste Sagsgang vedr. elever i vanskeligheder, Bilag Den politiske beslutning, Bilag

3 1. Indledning og formål. Nærværende udgave af Hvidbog 1 er en revision af 2. udgave udsendt november Revisionen skal ses i sammenhæng med, at Børn og Familieudvalget i 2012 besluttede, at de specialpædagogiske undervisningstilbud skulle evalueres. Evalueringsopgaven blev overdraget til Styregruppen vedrørende Inklusion, som nedsatte en række arbejdsgrupper. Væsentlige dele af de forslag, som arbejdsgrupperne fremkom med, er efterfølgende indarbejdet i 3. udgave af Hvidbog 1. Der er sket en ændring i forhold til visitationsproceduren og en præcisering af målgrupper og indhold i de specialpædagogiske tilbud. Kravene om implementering af en inkluderende skole i Esbjerg kommune hviler på en lokal politisk beslutning, den vedtagne skolepolitik og Bekendtgørelse med tilhørende Vejledning på det specialpædagogiske område. I forbindelse med kommunesammenlægningen 1. januar 2007 har Børne- og Familieudvalget i Esbjerg kommune besluttet Mål og principper for specialundervisning. Beslutningen understøtter bevægelsen mod en inkluderende skole i Esbjerg kommune og dermed lovgivningen på området. Inklusion har i alle årene været et væsentligt indsatsområde i kommunens skolevæsen, og med det øgede fokus på inklusion på landsplan er der al mulig grund til at antage, at inklusion også i årene fremover vil være sat øverst på dagsordenen. Hovedformålet med at udarbejde Hvidbog 1 Vejledning vedr. Det Centrale Visitationsudvalg (DUS) er at redegøre nærmere for inklusionstænkningen og implikationerne heraf for undervisning og læring, at præcisere de regler og principper, som er gældende, når skolen og PPR i fællesskab beslutter, at en elev skal indstilles til visitation til et centralt specialpædagogisk undervisningstilbud. Desuden er der et behov for, at der findes en samlet beskrivelse af de forskellige specialpædagogiske undervisningstilbud. Indholdet er: I afsnit 2 beskrives den politiske beslutning og beslutningens konsekvenser. I afsnit 3 redegøres for grundantagelser og bærende principper for den inkluderende skole, og hvordan vi forstår inklusionsbegrebet. Afsnit 4 beskriver visitationsproceduren til de specialpædagogiske undervisningstilbud. Afsnit 5 er en redegørelse for arbejdsgangen ved en indstilling til visitation til de specialpædagogiske undervisningstilbud. I afsnit 6 beskrives hver enkelt af de centrale specialpædagogiske tilbud. Denne Hvidbog Hvidbog 1, 3. udgave skal ses i sammenhæng med Hvidbog 2: Vejledning vedrørende Specialcentermødet. Samarbejdet mellem skolen og PPR. Samlet beskriver Hvidbog 1 og 2 formålet og de bærende principper vedr. børn og unge i vanskeligheder både i den almindelige undervisning, ved iværksættelse af specialpædagogisk bistand på den enkelte skole og i de centrale specialpædagogiske undervisningstilbud. (Bilag 1.) 2

4 2. Den politiske beslutning. Børne- og Familieudvalget traf i sit møde den 1. november 2006 beslutning om Mål og principper for specialundervisning med virkning fra 1. januar Konsekvensen af den politiske beslutning er, at skolen har opgaven, ansvaret og økonomien. Hovedprincippet er, at børn og unge skal modtage undervisning på egen skole. Det betyder for det første, at skolen ved at prioritere egne ressourcer skal skabe mulighed for, at børn og unge i vanskeligheder inden for rammerne af den almindelige undervisning kan modtage en undervisning, som svarer til deres kompetencer og potentialer. For det andet at PPR fremover i højere grad arbejder konsultativt, rådgivende og vejledende med opgaven i forhold til skoleledelsen, lærere/pædagoger og team. (Bilag 2.) Det bærende princip er, at alle børn og unge har ret til at være deltagere i den almindelige undervisning. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand vil fremover i langt højere grad end tidligere finde sted inden for rammerne af den almindelige undervisning og dermed blive en integreret del af den almene pædagogik. Herved flyttes PPRs arbejdsopgaver til både at være det specialpædagogiske felt og til at være det specialpædagogiske felt som en del af det almenpædagogiske felt. Det betyder også, at Pædagogisk Udvikling (PU) og PPR vil samarbejde om at udvikle områder inden for rammerne af den almindelige undervisning. 3. Den inkluderende skole: grundantagelser, bærende principper, og hvordan vi skal forstå inklusionsbegrebet. Inklusionsprocessen bygger på en række antagelser og principper, som er styrende i forhold til den måde, vi vælger at forstå og omsætte inklusionsbegrebet på i praksis. Nogle af de væsentligste er: Alle børn og unge har ret til uddannelse inden for det almindelige uddannelsessystem. Danmark underskrev i 1994 Salamanca erklæringen. Heri forpligter vi os til som nation at skabe inkluderende læringsmiljøer og skoler, så alle børn og unge uanset særlige uddannelsesmæssige behov kan blive en del af de almindelige skoler, hvor der pædagogisk tages udgangspunkt i den enkeltes behov. Som tidligere nævnt kommer samme grundholdning til udtryk i den lokale politiske beslutning vedr. Mål og principper for specialundervisning og i Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med tilhørende Vejledning. I den centrale lovgivning præciseres, at den specialpædagogiske bistand har til formål at fremme udviklingen hos elever i vanskeligheder, så de ved skolegangens ophør kan tage en uddannelse, indgå i erhvervsbeskæftigelse eller anden form for beskæftigelse. Vores adfærd skal altid forstås i sammenhæng med den kontekst og de relationer, som vi indgår i. I den systemiske tilgang til problemforståelse flyttes fokus fra det enkelte individ til individet i relationer og kontekst, som omdrejningspunkt til forståelse af, hvorledes adfærdsmønstre opstår. Vi bevæger os fra en simpel årsag-virkning-forståelse af adfærd og her specielt problemadfærd til en mere kompleks forståelse, hvor mange forskellige faktorer samtidig kan øve indflydelse på, hvorledes adfærdsmønstre opstår og skal forstås. 3

5 Vores tidligere tænkning har således i langt overvejende grad været domineret af, at det var muligt at identificere bestemte vanskeligheder med ofte én bestemt årsagsforklaring (årsagvirkning-tænkningen,) f.eks. at uroen i klassen skulle tilskrives elevens ADHD-diagnose. Imidlertid viser de seneste års forskning inden for specialundervisningsområdet, at det er mere frugtbart at rette fokus mod de mange forskellige faktorer, som kan være medvirkende til at opretholde en uhensigtsmæssig adfærd (eller faglige vanskeligheder) hos en elev (Nordahl, Th., 2004.) Dette menneskesyn giver os nye handlemuligheder i forhold til de faktorer i nærmiljøet, som vi i fællesskab kan ændre på. Skolen og PPR kan således i forskellig grad medvirke til at skabe eller forebygge problemadfærd, eller sagt med andre ord kan vi være en del af problemet eller en del af løsningen i forhold til en uhensigtsmæssig adfærd hos eleverne (Ogden, Terje ) I takt med at praksis viser gyldigheden af den systemiske tænkning i forhold til forståelsen af problemadfærd, får diagnosetænkningen med dens antagelser om, at problemerne er iboende den enkelte, mindre og mindre relevans. Det gælder i særlig grad i forhold til skolens undervisningsopgave, da de psykiatriske diagnoser ingen sammenhæng har til de pædagogiske tiltag. Børn med samme diagnose kan således have vidt forskellige undervisningsmæssige behov, ligesom børn med forskellige diagnoser kan have udbytte af de samme pædagogiske tiltag for at imødekomme deres undervisningsbehov (Ogden, Terje ) Det skal ligeledes præciseres, at en diagnose i sig selv ikke giver adgang til et specialpædagogisk undervisningstilbud, jf. Bekendtgørelsen om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Kontekstens og relationernes eller læringsmiljøets betydning for både den enkelte elev og for klassen som helhed må derfor ikke undervurderes. Det anerkendende og støttende læringsmiljø, som sikrer, at eleven både er deltagende og får udbytte at sin deltagelse, har afgørende betydning for bl.a. elevernes faglige læring, sociale udvikling og trivsel. Forskningen dokumenterer desuden, at det gode læringsmiljø samtidig forebygger behovet for specialundervisning, adfærdsproblemer, mobning m.v. (Nordahl, Th., 2005.) Betydningen af en kollektiv orienteret skolestruktur. Erfaringen og forskningen viser, at inklusionsprocessen med størst sandsynlighed vil lykkes i en kollektiv orienteret skolekultur. Hermed menes en kultur, hvor skoleledelsen og lærere/pædagoger samarbejder i team, og hvor teamsamarbejdet har fokus på o at fastholde et fælles mål for den pædagogiske indsats, o de elever, som har særlige behov, o udvikling af læringsmiljøet, o udvikling af fællesskabet, o at skabe bæredygtige relationer mellem deltagerne i læringsprocessen. (Nordahl, Th., 2007.) I Esbjerg skolevæsen implementeres FORM, en pædagogisk analysemodel, i kommunens skoler. FORM understøtter en kollektiv skolestruktur med sit fokus på teamsamarbejde og udvikling. Der er ingen objektive grænser for inklusion. Det betyder, at ingen elev på forhånd er udelukket fra at deltage i den almindelige undervisning f.eks. på grund af en diagnose. Det er alene processen med at sikre elevens deltagelse i et støttende og anerkendende læringsmiljø, som over tid vil vise, om eleven i tilstrækkelig grad profiterer af den pædagogiske indsats eller skal tilbydes undervisning i f.eks. specialpædagogisk undervisningstilbud. 4

6 Inklusion og de centrale, specialundervisningstilbud. Inklusionstænkningen har også store implikationer for didaktikken i såvel de segregerede specialpædagogiske undervisningstilbud som i den almindelige undervisning. Den afgørende forskel ligger i bevægelsen fra at forstå undervisningen som overvejende kompenserende til en undervisning, som baserer sig på at iværksætte udviklingsprocesser for den enkelte elev. En kompenserende undervisning udspringer af et mangelsyn, hvor eleven skal kompenseres for de vanskeligheder, han/hun har. Bygger undervisningen derimod på et udviklingssyn forudsættes, at eleven trods vanskeligheder også har kompetencer og potentialer, som kan drive den enkeltes udvikling til næste udviklingstrin. Hvordan forstår vi inklusionsbegrebet? Ved den inkluderende skole forstår vi, at skolen organiserer sig på måder, som gør det muligt at udvikle læringsmiljøer, som er kendetegnet ved at være støttende, anerkendende og udfordrende på en sådan måde, at den enkelte elevs deltagelse, faglige og sociale læring og trivsel sikres og til stadighed optimeres. 4. Visitationsprocedure til de specialpædagogiske undervisningstilbud. Visitationskompetencen er tillagt Det Centrale Visitationsudvalg, DUS. Visitationskompetencen er delegeret til DUS. Det Centrale Visitationsudvalg består af et antal skoleledere og medarbejdere fra PPR. Blandt disse medlemmer af udvalget sker der en løbende udskiftning hvert tredje år. Desuden er der i udvalget to faste medlemmer, kontorchefen i Skoleafdelingen og lederen af PPR, som er formand. DUS har visitationskompetencen til de centrale specialpædagogiske undervisningstilbud. Indstilling til visitation i DUS sker i et samarbejde mellem skoles leder og PPR-psykologen, men det er den enkelte skoleleder, som har den endelige beslutningskompetence og dermed ansvaret for at indstille til visitation (jf. Bekendtgørelse om specialundervisning og tilhørende Vejledning.) Efterfølgende er det derfor også skolelederens ansvar at sikre den fortsatte undervisning af eleven, hvis DUS ikke visiterer eleven til et specialpædagogisk undervisningstilbud. Visitation til de specialpædagogiske undervisningstilbud sker løbende. Herudover afholdes et årligt re-visitations- og visitationsmøde. Tre gange årligt tilpasses kapaciteten i de centrale tilbud, så risikoen for tomme pladser minimeres. I den løbende visitation indgår de sager, hvor det af indlysende grunde ikke har været muligt at behandle sagen på det årlige re-visitations- og visitationsmøde. Det drejer sig om sager, hvor det af skolen og psykologen vurderes, at en elevs lærings- og trivselsbehov ikke længere kan tilgodeses inden for rammerne af den almindelige undervisning. Desuden elever, som tilflytter kommunen og elever, som inden for et skoleår vender tilbage fra et efterskoleophold o.lign., og hvor PPR vurderer, at der er et særligt og omfattende specialpædagogisk behov. Det er en klar forudsætning, at de sager, som er kendt til det årlige re-visitations- og visitationsmøde, indstilles til visitation på dette tidspunkt. Samarbejdet mellem den skole, som har ansvaret for et specialpædagogiske undervisningstilbud, og PPR er beskrevet i en Kvalitetssikringskontrakt. PPR er ansvarlig for, at der finder en årlig kvalitetsevaluering sted. Efterfølgende skal der ske en afrapportering til DUS. 5

7 5. Arbejdsgangen i visitationsprocessen. 1. Indstilling til visitation træffes af skolens leder og PPR-psykologen i fællesskab, men det er skolens leder som har den endelige beslutningskompetence. 2. Skolens leder og PPR-psykologen udarbejder hver for sig dele af Visitationsskemaet. Det er en forudsætning, at forældrene er informeret om sagsforløbet og skolelederens og PPRs forslag til foranstaltning, og at indstillingen sker i samråd med forældrene, jf. Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Det betyder, at skolen skal sikre sig forældrenes accept af indstillingen til et specialpædagogisk undervisningstilbud. 3. Indstillingsskemaet indsendes til DUS. 4. DUS` visitation kan kun finde sted, hvis barnets vanskeligheder er omfattet af målgruppen til den pågældende specialforanstaltning, skolen kan dokumentere, hvorledes man i samarbejde med PPR i en løbende proces har søgt at sikre elevens aktive deltagelse og læringsudbytte inden for rammerne af et støttende og anerkendende læringsmiljø. Indsatsen skal have været systematisk, kontinuerlig og samtidig. 5. I perioden, indtil et egnet undervisningstilbud kan findes, eller hvis eleven ikke visiteres, er det fortsat skolelederens ansvar at give eleven et egnet undervisningstilbud på egen skole eller i et tilbud etableret i et samarbejde mellem flere skoler. 6. En elev, som modtager undervisning i et specialpædagogisk undervisningstilbud, kan kun overflyttes til et andet specialpædagogisk tilbud eller udskrives af et specialpædagogisk tilbud, når sagen er blevet behandlet i DUS. 7. Efter visitation/afslag på visitation: DUS sender en beskrivelse af afgørelsesgrundlaget til forældrene, som herefter har 14 dages frist til partshøring. Når forældrene er partshørt, træffer DUS sin endelige beslutning. Beslutningen udsendes skriftligt til de involverede skoler (daginstitutioner) og til forældrene med angivelse af forældrenes klageadgang. 8. I forbindelse med visitationen kan DUS, hvis udvalget vurderer, at det er nødvendigt, indkalde relevante samarbejdspartnere i vurderingen af konkrete sager, vejledning i forhold til generelle problemstillinger m.v. 9. Ved afslag kan DUS stille forslag om indstilling til udvidet rådgivning og vejledning fra PPR. 10. DUS tildeler ikke ressourcer til enkeltintegrerede elever. Det betyder, at skolen selv skal afholde udgifterne til elever med såvel fysiske som psykiske vanskeligheder. 11. Formanden for DUS er ved uenighed tillagt den endelige beslutningskompetence. 12. Re-visitation: Afsluttes senest 1. december. Re-visitationen foregår på et særligt skema, som i udfyldt stand fremsendes til PPR. Det er skolelederens ansvar, at der sker en revisitation efter den aftalte procedure. 6

8 6. De centrale specialpædagogiske undervisningstilbud. Specialklasserne Formål med specialforanstaltningen Målgruppebeskrivelse At fremme udviklingen hos elever i vanskeligheder i overensstemmelse med de retningslinjer, der er angivet i Folkeskolelovens formålsbeskrivelse. At tilbyde eleverne et miljø, hvor der er mulighed for at tilvejebringe særlig undervisningsdifferentiering og individuelle undervisningsplaner, som tager udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer. Undervisningen kan være ikke-fagdelt eller fagdelt, afhængig af den enkelte elevs behov. For hvert år udarbejdes en plan med mål for undervisningen for det enkelte barn. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Der er tale om elever, hvis funktionsniveau med baggrund i barnets kognitive indlærings-forudsætninger ligger langt under det forventede for alderen. Det betyder, at det hidtil ikke har været muligt at inkludere eleven i forhold til de faglige krav og forventninger, der i almindelighed stilles i skolens fag, og hvor undervisningsdifferentiering, holddannelse og skolens særlige tilrettelagte undervisning (supplerende undervisning) har vist sig ikke at være tilstrækkelig i forhold til at imødekomme elevens udfordringer. Elevens kognitive udfordringer må forventes at være af vedvarende karakter, dog skal det løbende vurderes i hvilke sammenhænge, eleven med fordel vil kunne inkluderes i normalskolen. Fælles for eleverne i specialklasserne er, at de indlæringsmæssige forudsætninger påvirker elevernes sociale funktion og samspilsmuligheder, hvilket vil kunne have konsekvenser for elevens trivsel og selvværd. Beliggenhed Bakkeskolen: klasse. Bakkevejens Skole: klasse. Under udfasning. Spangsbjergskolen: klasse Vittenbergskolen: klasse Fagrække og timetal Fag og timetal efter ministeriets vejledende timeplan. 7

9 Normeret til antal elever. Bakkeskolen: Max 60 elever Bakkevejens skole: Nuværende klasser udfases. Såfremt fremtidige nyvisiterede elever ikke kan placeres i en pædagogisk forsvarlig sammensætning, tilbydes som hovedregel et undervisningstilbud på Vittenbergskolen i Ribe. Herved gives der bedre mulighed for passende holddannelser i.f.t. udvikling, køn, social kompetence og kognitive forudsætninger. Spangsbjergskolen: Max 60 elever. Vittenbergskolen: Max 50 elever. Supervision fra PPR Rådgivning, vejledning og konsultation fra PPR Ressourcer til kompetenceudvikling I de ovenfor nævnte antal elever skal der indregnes en fleksibilitet på op til 5 elever. PPRs psykologer giver supervision til lærere, pædagoger og team. Formålet er følgende: Kvalificering af arbejdet med den enkelte elev og elevgruppen. Fagpersonlig udvikling i forhold til arbejdet med den enkelte elev og elevgruppen.. PPRs medarbejdere giver rådgivning, vejledning og konsultation til lærere, pædagoger og team. Formålet er følgende: Udvikling af det arbejdsrelaterede samarbejde og den pædagogiske indsats. Der er de fornødne ressourcer indenfor driftsrammen til det enkelte barn i specialforanstaltningen. 8

10 Specialundervisningscentrene/Centerklasser Formål med specialforanstaltningen Målgruppebeskrivelse At fremme udviklingen hos elever i vanskeligheder i overensstemmelse med de retningslinjer, der er angivet i Folkeskolens formålsbeskrivelse. At tilbyde eleverne et miljø, hvor der er mulighed for at tilvejebringe særlig undervisningsdifferentiering og individuelle undervisningsplaner, som tager udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer. Undervisningen kan være ikke-fagdelt eller fagdelt afhængig af den enkelte elevs behov. For hvert år udarbejdes en plan med mål for undervisningen for den enkelte elev. Psykisk udviklingshæmmede elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder og elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, dvs. svære generelle indlæringsvanskeligheder i kombination med relationsforstyrrelse, autisme-spektrum-forstyrrelse. Normaltbegavede, svært bevægelsesmæssigt hæmmede elever, som går i almindelige klasser. Beliggenhed Præstegårdsskolen: klasse Vittenbergskolen: klasse Fagrække og timetal Fag og timetal efter ministeriets vejledende timeplan. Normeret til antal elever. Supervision fra PPR Rådgivning, vejledning og konsultation fra PPR Ressourcer til kompetenceudvikling Præstegårdskolen: elevtallet varierer Vittenbergskolen: elevtallet varierer PPRs psykologer giver supervision til lærere, pædagoger og team. Formålet er følgende: Kvalificering af arbejdet med den enkelte elev og elevgruppen. Fagpersonlig udvikling i forhold til arbejdet med den enkelte elev og elevgruppen. PPRs medarbejdere giver rådgivning, vejledning og konsultation til lærere, pædagoger og team. Formålet er følgende: Udvikling af det arbejdsrelaterede samarbejde og den pædagogiske indsats. Der er de fornødne ressourcer indenfor driftsrammen til det enkelte barn i specialforanstaltningen. 9

11 Tale- Hørecentret Formål med specialforanstaltningen Målgruppebeskrivelse Beliggenhed Fagrække og timetal Normeret til antal elever. Supervision fra PPR Rådgivning, vejledning og konsultation fra PPR Ressourcer til kompetenceudvikling At fremme udviklingen hos elever i vanskeligheder i overensstemmelse med de retningslinjer, der er angivet i Folkeskolelovens formålsbeskrivelse. At tilbyde eleverne et miljø, hvor der er mulighed for at tilvejebringe særlig undervisningsdifferentiering og individuelle undervisningsplaner, som tager udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer. Undervisningen kan være ikke-fagdelt eller fagdelt, afhængig af det enkelte barns behov. For hvert år udarbejdes en plan med mål for undervisningen for den enkelte elev. Elever med svære tale-, sprog- og hørevanskeligheder. Normalt begavede. Tilbudet omfatter elever fra klasse (inkl.) Danmarksgades Skole. Fag og timetal efter ministeriets vejledende timeplan. Varierer PPRs psykologer giver supervision til lærere, pædagoger og team. Formålet er følgende: Kvalificering af arbejdet med den enkelte elev og elevgruppen. Fagpersonlig udvikling i forhold til arbejdet med den enkelte elev og elevgruppen. PPRs medarbejdere giver rådgivning, vejledning og konsultation til lærere, pædagoger og team. Formålet er følgende: Udvikling af det arbejdsrelaterede samarbejde og den pædagogiske indsats. Der er de fornødne ressourcer indenfor driftsrammen til det enkelte barn i specialforanstaltningen. 10

12 Specialgrupperne. Formål med specialforanstaltningen Målgruppebeskrivelse At fremme udviklingen hos elever i vanskeligheder i overensstemmelse med de retningslinjer, der er angivet i Folkeskolelovens formålsbeskrivelse. At tilbyde eleverne et miljø, hvor der er mulighed for at tilvejebringe særlig undervisningsdifferentiering og individuelle undervisningsplaner, som tager udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer. Undervisningen kan være ikke-fagdelt eller fagdelt, afhængig af den enkelte elevs behov. For hvert år udarbejdes en plan med mål for undervisningen for den enkelte elev. Elever fra klasse Elever med en kombination af svære sociale, emotionelle, kognitive, kommunikative og/eller relationelle vanskeligheder. Der vil ofte være tale om sammensatte vanskeligheder. Fælles for eleverne er, at de ikke i tilstrækkelig grad har profiteret af en systematisk, kontinuerlig og samtidig indsats over tid i den almindelige skole. Der er således tale om elever, der på grund af deres funktionsniveau og udfordringer hidtil ikke har profiteret af tilbuddet i normalklassen, herunder den iværksatte undervisningsdifferentiering, holddannelse og skolens egen særligt tilrettelagte undervisning (supplerende undervisning,) AKT-indsats på egen skole, indsats fra det centrale AKT-team i PPR og/eller forskellige former for konsultation og supervision fra PPR. Undervisningstilbuddet i specialgrupperne kan som udgangspunkt gives i max. 3 år. I undervisningsperioden er eleven i et vist omfang tilknyttet hjemskolen. Beliggenhed Bakkevejens Skole Blåbjerggårdskolen Kvaglundskolen Ådalskolen Fagrække og timetal Fag og timetal efter ministeriets vejledende timeplan.. Normeret til antal elever. Bakkevejens skole: 35 elever (+/-elever) Blåbjerggårdskolen: 35 elever (+/-elever) Kvaglundskolen: 35 elever (+/-elever) Ådalskolen: 35 elever (+/-elever) 11

13 Supervision fra PPR Rådgivning, vejledning og konsultation fra PPR Ressourcer til kompetenceudvikling PPRs psykologer giver supervision til lærere, pædagoger og team. Formålet er følgende: Kvalificering af arbejdet med den enkelte elev og elevgruppen. Fagpersonlig udvikling i forhold til arbejdet med den enkelte elev og elevgruppen. Pædagogisk udvikling af skoletilbudet. PPRs medarbejdere giver rådgivning, vejledning og konsultation til lærere, pædagoger og team. Formålet er følgende: Udvikling af det arbejdsrelaterede samarbejde og den pædagogiske indsats. Der er de fornødne ressourcer indenfor driftsrammen til det enkelte barn i specialforanstaltningen. 12

14 7. Litteraturliste. Alenkær, Rasmus (red.): Den inkluderende skole en grundbog. Frydenlund Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Nr af 15/12/2005. Vejleding om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Nr. 4 af 21/01/2008. Nielsen, Jørn: Problemadfærd. Børns og unges udfordringer til fællesskabet. Specialpædagogisk Bibliotek. Hans Reitzlers Forlag. Kbh Nielsen, Jørn: PPRs rolle i den inkluderende skole. I: Alenkær, R. (red.): Den inkluderende skole i et ledelsesperspektiv. Frydenlund. Kbh Nordahl, Thomas: Eleven som aktør. Gyldendals Bogklubber. Kbh Ogden, Terje: Social kompetence og problemadfærd i skolen kompetenceudviklende og problemløsende arbejde i skolen. Klim Tetler, Susan: Den inkluderende skole fra vision til virkelighed. Gyldendals Uddannelse. Kbh

15 Forebyggende og foregribende indsats Indgribende indsats Bilag 1 Esbjerg Kommunes sagsgang vedr. elever i vanskeligheder i den almene undervisning og ved iværksættelse af specialpædagogiske tilbud A Forebyggelse/tidlig indsats B Indstilling til PPR C Centralt undervisningstilbud

16 Bilag 2 Den politiske beslutning Mål og principper for specialundervisning pr. 1. august 2007 I såvel Bramming, Esbjerg som Ribe kommuner er der nedskrevne mål og principper for området. I Bramming Kommune er der udarbejdet et hæfte vedr. Indretning af specialundervisning i Bramming Kommune, januar I Esbjerg Kommune er der udarbejdet Mål og principper i forbindelse med omlægning af specialundervisningen, november I Ribe Kommune er der udarbejdet et hæfte vedr. Normalskolens Rummelighed en drejebog for udvikling af dynamiske Undervisningsformer i Ribe Kommune, gældende pr. 1. januar Principperne bygger i de 3 kommuner på, at børn som udgangspunkt modtager undervisning på egen skole. Med udgangspunkt i de nuværende politisk vedtagne principper for specialundervisningen i henholdsvis Bramming, Esbjerg og Ribe kommuner foreslås følgende gældende med virkning pr. 1. august 2007: Hovedprincip Det er værdifuldt, at børn og unge skal modtage undervisning på egen skole. Målsætning At indsatsen sker med udgangspunkt i barnets behov og udviklingsmuligheder. At udvikle større rummelighed på egen skole. At sikre, at barnet kan forblive så tæt på det lokale og normalundervisningen som muligt. At vi ser ressourcer og udviklingsmuligheder i stedet for begrænsninger. At barnet skal have et tilstrækkeligt tilbud fra starten. Det betyder At skolen gennem prioritering af egne ressourcer skal skabe mulighed for at håndtere mangeartede vanskeligheder og problematikker. At der skal etableres et formaliseret samarbejde mellem skolen og PPR med fokus på konsultativ bistand, råd og vejledning: Når et barn/en gruppe af børn giver anledning til bekymring. Når der er sket indstilling af et barn til PPR. 15

17 Det medfører/forudsætter En forpligtelse til at inddrage forældrene og barnet i en dialog om undervisningen. En forpligtelse til at inddrage andre parter (f.eks. PPR og/eller andre skoler) i planlægning og gennemførelse af undervisningen. En ressourcemodel, der sikrer, at den enkelte skole er tildelt ressourcer til at etablere relevante undervisningstilbud. At der i samarbejde med PPR iværksættes målrettede efter- og videreuddannelsesprogrammer for personale på skolerne og PPR. I få tilfælde vil det ikke være muligt at undervise barnet på egen skole, hvorfor der er etableret et antal centrale tilbud til eksempelvis børn med svære tilknytningsforstyrrelser samt børn med hyperkinetisk syndrom. Centrale tilbud Det er værdifuldt, at børn og unge, som ikke kan modtage undervisning på egen skole, skal have et tilbud, som er tilstrækkeligt. Det betyder At visitationen til de centrale tilbud foretages af et centralt visitationsudvalg. I tilfælde af visitering til en anden foranstaltning er skolelederen, i perioden indtil anden foranstaltning kan iværksættes i samarbejde med PPR, ansvarlig for en midlertidig foranstaltning på egen skole. Visitationsudvalget udpeges af skolechefen. Udvalget består af et antal skoleledere, en ledelsesrepræsentant fra Skoleafdelingen, medarbejdere fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning samt ledende psykolog, som er formand for udvalget. 16