Referat AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Mødet den kl Mødelokale E, 3.

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Familie- og Socialudvalget Mødet den kl Mødelokale E, 3.

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Orientering: Tema om unge hjemløse 2 3 Orientering: Kortlægning af unge hjemløse 5 4 Godkendelse: Afrapportering vedr. sammenhængende boligindsats 9 5 Godkendelse: Ansøgning til pulje vedr. etablering af overgangsboliger 15 6 Godkendelse: Aalborg Kommunes krav til private institutioner 18 7 Godkendelse/orientering: Gensidig forsørgelse 21 8 Godkendelse: Gensidig forsørgelse 25 9 Orientering: Årsberetning 2014 på magtanvendelsesområdet Orientering: Årsberetning 2014 for tilsynet med tilbud til borgere med særlige behov Orientering: Eftersyn af ledelsesstrukturen på daginstitutiosområdet afsluttet Orientering: Udviklingsprojektet i Dagplejen Orientering fra Rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat 48 Lukket 15 Orientering fra Rådmand og direktør - lukket 16 Eventuelt - lukket

3 Tid Fredag 12. juni 2015, kl Sted Mødelokale E, 3. etage, Sønderbro 12 Afbud Til stede Øvrige deltagere Øvrige oplysninger Anne Honoré Østergaard Jens Toft-Nielsen, Hans Thorup, Anja Lundtoft Thomsen, Helle Frederiksen, Mai-Britt Iversen, Rose Marie Sloth Hansen Udover udvalgets medlemmer deltager Arne Lund Kristensen, Jørgen Christensen, Hans Chr. Mariegaard, Hanne Manata og Birgitte Welling (ref.)., Under punkt 2 deltager Leder af Uddannelseshuset Socialcenter, Helle Christoffersen, leder af Center for Voksne, Johnny Friis, sekretariatsleder Mette Lærke Bräuner samt projekttovholder Julie Krarup. Hans Thorup var fraværende under punkt 9 til 16

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt kl Side 1 af 148

5 Punkt 2. Orientering: Tema om unge hjemløse Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering temaprogram om unge hjemløse. Beslutning: Til orientering Udvalget takker for en god orientering og glæder sig over den viden kortlægningen har givet, samt de konkrete initiativer der er sat ind overfor målgruppen. Plancher vedhæftes referatet. kl Side 12 af 348

6 Sagsbeskrivelse Leder af Uddannelseshuset Socialcenter, Helle Christoffersen, leder af Center for Voksne, Johnny Friis, sekretariatsleder Mette Lærke Bräuner samt projekttovholder Julie Krarup deltager på mødet. Mødedeltagerne præsenterer deres oplæg med udgangspunkt i følgende overskrifter: 1) Hjemløsestrategien Erfaringer og resultater fra Hjemløsestrategien , som er baggrund for hjemløseprojekterne, præsenteres. 2) Igangværende projekter Der introduceres dels til Implementerings og Forankringsprojektet (udbredelse af Housing first princippet) samt Ungeprojektet. 3) Kortlægning af unge hjemløse (Projekt Unge Hjemløse) Præsentation af ungekortlægningens resultater, herunder anbefalinger. Indstilling vedr. kortlægning af unge hjemløse følger i den ordinære dagsorden. 4) Boligafrapportering Præsentation af boligafrapportering, herunder anbefalinger. Indstilling vedr. boligafrapportering følger i den ordinære dagsorden. 5) Nedsættelse af bolignetværk som led i Projekt Unge Hjemløse Præsentation af initiativet, hvor der fremadrettet afholdes halvårlige møder. kl Side 23 af 348

7 Bilag: Familie- og Socialudvalget Oplæg temamøde.pptx kl Side 34 af 348

8 Punkt 3. Orientering: Kortlægning af unge hjemløse Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering, At der er gennemført ungekortlægning i Aalborg Kommune (jf. sagsbeskrivelsen og bilag 1) Beslutning: Til orientering Der udsendes pressemeddelelse herom. kl Side 15 af 48

9 Sagsbeskrivelse Familie og Beskæftigelsesforvaltningen modtager i perioden puljemidler til styrkelse af indsatsen til unge hjemløse i alderen år. Puljemidlerne anvendes til ansættelse af koordinerende sagsbehandlere og bostøttemedarbejdere. I samme periode har forvaltningen modtaget puljemidler til at udbrede og forankre Housing first og bostøttemetoder 1 fra den tidligere hjemløsestrategi. Projekterne er forankret i Center for Voksne og Uddannelseshuset Socialcenter med en gennemgående projektkoordinator. Projekterne har en samlet styregruppe med repræsentanter fra Socialafdelingen, Jobcenteret og Børne- og Familieafdelingen. En central del af projekterne er at gennemføre en kortlægning af gruppen af unge hjemløse mellem år, samt identificere karakteristika hos gruppen. Ungekortlægningen i Aalborg Kommune er gennemført som spørgeskemaundersøgelse i første kvartal 2015 af Bo- og Gadeteamet. Hovedkonklusionerne i undersøgelsen er: Der er 98 unge hjemløse i Aalborg Kommune: Der er tale om borgere, der enten ikke råder over egen bolig eller har egen bolig, men uden at være i stand til at benytte boligen. Økonomi er en overvejende grund til, at de unge har oplevet det vanskeligt at fastholde bolig. 23 % har oplevet at blive sat ud af en bolig. Det er desuden kendetegnede, at gruppen af unge hjemløse er i konstant forandring. Unge uden egen bolig overnatter hos venner/bekendte eller familie. En mindre andel har overnattet på forsorgshjem/herberg. Gruppen er fortrinsvis danske eller grønlandske mænd mellem år. Hovedparten modtager uddannelseshjælp og har gennemført folkeskolen (25 % har ikke afsluttet folkeskolen) og størstedelen, der har påbegyndt uddannelse, er stoppet igen En tredjedel har været anbragt udenfor hjemmet tidligere. Halvdelen af gruppen har begået kriminalitet Halvdelen tilkendegiver, at de har psykiske problemer Hovedparten (72% ) har eller har haft misbrug (primært hash og alkohol eller piller) en mindre del modtager behandling De unge hjemløse har desuden svaret på deres egen oplevelse af deres problemstillinger og ønsker for fremtiden. Størstedelen af de unge angiver, at de ønsker egen bolig. Gruppen af unge ser ikke sig selv om en del af arbejdsmarkedet. De unge borgere med misbrug har ikke et ønske om at modtage misbrugsbehandling. Sammenfattende er der således tale om en gruppe af unge med ret komplekse sociale problemstillinger. På baggrund af konklusionerne i ungekortlægningen, har styregruppen for projektet drøftet en række indledende fokuspunkter i den fremadrettede indsats for unge hjemløse: At hjemløseprojektet i projektperioden igangsætter initiativer som understøtter udbredelse af Housing First princippet (bolig og støtte til at bo) til myndigheds- og udførerafdelingen, da en stabil bolig- 1 Den nationale hjemløsestrategi har som bærende princip Housing First, der indebærer, at der tidligt i et indsatsforløb etableres en permanent boligløsning, samtidig med at borgere gives den fornødne individuelle bostøtte til at kunne få hverdagen til at fungere, og undgå at boligen mistes igen. Indfaldsvinklen er at en bolig er et væsentligt grundelement for et menneskes levevilkår, og at en stabil boligsituation er en forudsætning for at stabilisere og forbedre den hjemløses komplekse livssituation ofte bestående af misbrug, psykisk sygdom, svære opvækst vilkår, kriminalitet, mangel på netværk og uddannelse og job. kl Side 26 af 48

10 situation kombineret med støtte til at bo er en forudsætning for at arbejde med psykiske, sociale og personlige problemer, samt uddannelse og/eller job, jf. boligafrapportering At samarbejdet omkring det 18 år styrkes: Dette er ift. unge, der er anbragt frem til det 18. år, hvor det er vigtigt, at der i god tid før udslusning tages stilling til indsatserne efter døgnophold, herunder også bolig og økonomi At de nuværende forberedende og koordineringsmøder mellem børne- og voksenområdet evalueres. At Familiegrupperne har fokus på at de unge meldes ind i en eller flere boligselskaber i god tid før hjemgivelse, og at udgiften dækkes af kommunen At Styregruppen for hjemløseprojekterne udarbejder en plan for udbredelse af Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse 2 med henblik på at styrke samarbejdet mellem børne- og voksenområdet. Styrkelse af misbrugsindsatsen til unge: Misbrugsafsnittet forpligter sig til at komme med perspektiver og anbefalinger til, hvorledes indsatsen til unge hjemløse kan styrkes herunder mulighederne for misbrugsbehandling i døgnregi. Et del-element er ligeledes muligheder for behandling til borgere med dobbeltdiagnoser. I denne forbindelse er etableringen af Ungeafsnittet centralt med henblik på sikring af tidlig opsporing og behandling til unge med misbrug. Styrkelse af fokus på etablering af jobmuligheder for ufaglærte unge herunder mulighed for etablering af socialøkonomiske virksomheder og skæve jobs Styrkelse af samarbejdet med Kriminalforsorgen: Styregruppen ønsker at afholde møde med Kriminalforsorgen for at styrke samarbejdet omkring unge, der begår kriminalitet. Kortlægning af opsøgende indsatser. Styregruppen anbefaler, at der i regi af Center for tværfaglig forebyggelse udarbejdes en kortlægning af eksisterende opsøgende indsatser med henblik på at skabe overblik. Styrkelse af brobygning mellem opsøgende indsatser og Uddannelseshuset. At der er fokus på rådgivning og hjælp til økonomi i Uddannelseshusets vejledningskurser for unge Styrkelse af indsatser til grønlændere: Styregruppen anbefaler, at Grønlænderenheden kommer med perspektiver på mulige løsninger ift. gruppen af unge hjemløse grønlændere. Anbefalingerne skal ses i tæt sammenhæng med Grønlænderstrategien I forbindelse med udmøntningen af satspuljen ansøger forvaltningen om midler til oprettelse af overgangsboliger for unge hjemløse. Puljeansøgningen behandles i separat indstilling. Styregruppen er ansvarlig på opfølgning på fokuspunkterne. 2 Samarbejdsmodellen danner rammen for alle projektets unge, og er kendetegnet ved en høj grad af inddragelse af den enkelte unge og et forpligtende tværfagligt samarbejde omkring den unge. Myndighedskoordinator i projektet nedsætter sammen med den unge et tværfagligt team af relevante samarbejdspartnere og andet relevant netværk omkring den unge. Der afholdes minimum 3 møder årligt med den unge i centrum, og et vigtigt mål er at støtte den unge på vejen til uddannelse og job kl Side 37 af 48

11 Bilag: Familie- og Socialudvalget Ungekortlægning 2015.docx kl Side 48 af 48

12 Punkt 4. Godkendelse: Afrapportering vedr. sammenhængende boligindsats Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At nedenstående udgør handleplan vedr. sammenhængende indsats på boligområdet Socialafdelingen At rådgiverne fortsat har fokus på at arbejde efter princippet om ikke at give slip før en anden har taget fat, og at den enkelte rådgiver følger boligsagen tættere og mere intensivt At 25 % reglen anvendes fuldt ud og at det følges af Bolignetværket mhp. bedre dialog om match til boliger At praksis med øget brug af bevilling af depositum til private boliger fortsætter At der fortsat er opmærksomhed på brug af ledige ældreboliger, evt. som delebolig At udviklingen i forhold til antallet af billigboliger følges tæt i dialog med By- og Landskabsforvaltningen. Det er vurderingen, at boligprogrammet har fokus også på tilbud om boliger med lav husleje At forvaltningen anvender 17 startboliger til unge for at sikre en god overgang til at bo selvstændig primært for unge, der har fået foranstaltning efter Serviceloven før det 18 år. Socialafdelingen og Børne- og Familieafdelingen At det ny etablerede Bolignetværk fremadrettet vil mødes halvårligt og holde øje med udviklingen og tage initiativ til indsatser ved behov At Housing First princippet[1] udbredes bredt blandt myndigheds- og udførerafdelinger for at styrke indsatsen for hjemløse unge Børne- og Familieafdelingen At muligheden for at etablere 5-6 akutboliger for unge hjemløse undersøges nærmere, fx Saxohuset At muligheden for at etablere træningsboliger for grønlændere på Signalvej undersøges nærmere At Forvaltningen fremsender ansøgning til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold om midler til etablering af 10 overgangsboliger med bostøtte medarbejdere tilknyttet alternativt fremsender forslag om et reduceret tilbud til budget [1]Housing First tager udgangspunkt i, at en stabil boligsituation er en forudsætning for at stabilisere og forbedre den hjemløses sociale, personlige, psykiske og økonomiske situation. Parrellelt med boligen tilbydes borgeren en intensiv og fleksibel støtte til at bo med henblik på at afhjælpe borgerens samlede problemstillinger og undgå at borgeren mister sin bolig igen. Beslutning: Godkendt kl Side 19 af 648

13 Sagsbeskrivelse Forvaltningen oplever i flere sammenhænge tiltagende udfordringer med at matche nogle borgere til en bolig. På den baggrund blev der nedsat en arbejdsgruppe med følgende opgaver: o o o o Opfølgning på handlingsplan for billige boliger fra 2013, der blev vedtaget i forbindelse med kontanthjælpsreformen. Handlingsplan for sikring af boliger til unge. Specielt i overgangen fra anbringelse til egen bolig Handlingsplan for boliger til hjemløse unge Handlingsplan for boliger til socialt udsatte grønlændere En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Socialafdelingen og Center for Voksne har udarbejdet en samlet og koordineret handleplan for boligområdet. Nedenfor følger en kort beskrivelse af arbejdsgruppens konkrete anbefalinger i forhold til ovennævnte temaer. For yderligere uddybning se den fulde afrapportering i bilag. Handlingsplan for billige boliger (opfølgning på tidligere plan) Familie og beskæftigelsesforvaltningen udarbejdede i november 2013 en handlingsplan for billige boliger som konsekvens af tiltagende problemstillinger som følge af mangel på billige boliger i Aalborg Kommune, ikke mindst set i lyset af kontanthjælpsreformen. Arbejdsgruppen har dels fulgt op på handlingsplanen fra 2013, samt afdækket eventuelle nye tiltag på boligområdet. Ændrede aftaler med AKU og boligforeningerne betyder nu, at Boliganvisningen får langt flere boliger stillet til rådighed herunder også billige boliger. Dog er det således, at udskiftningen i de billige boliger ikke er så stor. Der har været en grundig dialog med boligforeninger og AKU om vigtigheden af nu at udnytte 25% anvisning fuldt ud og fremsendelse af billig boliger til boliganvisningen. Denne dialog fortsætter i de regelmæssige møder parterne imellem. Pt. er der 1-2 måneders ventetid på at få anvist en ungdomsbolig. Der er behov for tæt dialog mellem boliganvisningen og myndighedsrådgivere/udførere for at sikre optimal anvendelse af 25 % af den samlede kapacitet af de ledige ungdomsboliger. Dette vil ske ved at boliganvisningen foretager en halvårlig opfølgning, og afrapportere til bolignetværket 1. Der er på den baggrund mulighed for dialog om procedurer vedr. udbud/efterspørgel af boliger og match til boliger. Boligprogrammet for Aalborg Kommune indeholder for de kommende 3 år minimum 650 ungdomsboliger og 250 familieboliger. Desuden vil flere nye boliger blive indrettet, så de kan deles af 2 eller 3 personer, hvorved huslejen pr. person kommer betragteligt ned i forhold til hvad den er i ungdomsboliger i dag. Der arbejdes således bevidst på at få opført boliger med en lav husleje, evt. ved deling af flere personer. Boliganvisningen har siden handleplan 2013 haft en aftale med boligbestyreren i Ældre- og Handicapforvaltningen om at få en orientering om alle ledige ældreboliger, med henblik på at boliganvisningen kan vurdere om de kan matches til nogle af de borgere, der står på listen til en bolig. Tidligere har Socialcentrene ikke haft praksis for at bevilge depositum til private boliger. Som et led i daværende handlingsplan blev det besluttet at ændre praksis, således at i situationer hvor der er tale om en nødvendig og velbegrundet flytning, og hvor der er forsøgt at skaffe egnet bolig i den almene sektor uden resultat, bevilges depositum til private boliger. Forvaltningen har i første kvartal 2015 bevilget depositum til 25 borgere, og hertil kommer normale indskudslån, hvilket understøtter at der er ændret praksis som besluttet og arbejdsgruppen anbefaler at dette fortsætter. 1 Bolignetværket består af følgende ledere og medarbejdere: Leder af Socialsekretariatet, Mette Lærke, leder af Uddannelseshuset Socialcenter Helle Christoffersen, leder af Socialcenter Integration Jeppe Bülow, leder af Center for Voksne Johnny Friis, leder af Bo- og Gadeteamet Margit Madsen, medarbejder fra Boliganvisningen Lone Jacobi, Projektkoordinator Julie Krarup 1 kl Side 210 af af 648

14 Arbejdsgruppen vurderer, at de eksisterende tiltag er dækkende for behovet for billige boliger p.t., og at bolignetværket løbende vil følge udviklingen, herunder også samtænke problematikken med at finde boliger til flygtninge og tage nye initiativer efter behov. Nærværende arbejdsgruppe fortsætter med at mødes halvårligt med henblik på overvågning af boligmarkedet og opfølgning på indsatser, samt videreudvikling på området også sammen med By- og Landskabsforvaltningen. Fremadrettet vil arbejdsgruppen benævnes bolignetværket. Anbefalinger At vi arbejder efter princippet om ikke at give slip før en anden har taget fat, og at den enkelte rådgiver følger boligsagen tættere og mere intensivt At 25 % reglen anvendes og at det følges af bolignetværket At tilbud om billigboliger fra Boligorganisationen til Boliganvisningen er aftalt At praksis med øget brug af bevilling af depositum til private boliger som matcher boligorganisationernes leje fortsætter At udviklingen i forhold til antallet af billigboliger følges tæt i dialog med By- og Landskabsforvaltningen. Det er vurderingen, at boligprogrammet har fokus også på tilbud om boliger med lav husleje At vi har fortsat har fokus på brug af ledige ældreboliger At Bolignetværket fremadrettet vil mødes halvårligt og holde øje med udviklingen og tage initiativ til indsatser ved behov Handlingsplan for sikring af boliger til unge Overgangen fra anbringelse til egen bolig, kan i nogle udsatte unges tilfælde være en kritisk overgang, som kræver at den unge understøttes i processen med at lære at bo selv, mens andre tidligere anbragte unge kan henvises til ungdomsboliger på lige fod med alle andre unge og klarer det fint. Arbejdsgruppen har dels afdækket udnyttelsen af eksisterende boliger og deres egnethed til specifikt unge, samt afdækket eventuelle nye mulige boligløsninger. En gennemgang af den nuværende boligmasse for udsatte i regi af forvaltningen viser, at der er fuld belægning alle steder med undtagelse af ledige lejligheder på Signalvej, som ikke vurderes egnet til unge da de nuværende beboere har en høj gennemsnitsalder og hovedparten er på pension og kontanthjælp. Arbejdsgruppen har været i dialog med Boligforeningen Himmerland, som har fået bevilget midler til etablering af 7 nye startboliger, som er kendetegnet ved ansættelse af en social vicevært som skal sikre unge med særlige behov i alderen år en god start. Lejlighederne bliver tilgængelige primo august. Da der i komplekset er i alt 18 boliger (1 af disse skal anvendes til social vicevært), vil de resterende 10 boliger både kunne anvises til unge hjemløse i regi af Projekt unge hjemløse og unge som har haft en foranstaltning efter børnebestemmelserne og som overgår til voksenområdet. Derudover tænkes anvisning af bl.a. ungdomsboliger også anvendt til denne målgruppe på baggrund af konkret match. Anbefaling At forvaltningen anvender 17 startboliger til unge for at sikre en god overgang til at bo selvstændig primært for unge, der har fået foranstaltning efter Serviceloven før det 18 år. Handlingsplan for boliger til hjemløse unge Nationale og lokale erfaringer fra hjemløsestrategien viser, at Housing First (bolig og støtte til at bo) princippet virker i arbejdet med at reducere andelen af hjemløse. Housing First tager udgangspunkt i, at en stabil boligsituation er en forudsætning for at stabilisere og forbedre den hjemløses sociale, personlige, psykiske og økonomiske situation. Parrellelt med boligen tilbydes borgeren en intensiv og fleksibel støtte til at bo 2 kl Side 311 af af 648

15 (CTI 2 ) med henblik på at afhjælpe borgerens samlede problemstillinger og undgå at borgeren mister sin bolig igen. Aalborg Kommune har dels fået puljemidler til at afprøve Housing First og bostøttemetoden CTI i Projekt unge hjemløse i alderen år, samt midler til at udbrede og forankre tilgangen og metoden. I regi af projekt unge hjemløse er der udarbejdet en Ungekortlægning, som viser, at de unge hjemløse har komplekse problemstilliner udover at være hjemløs. Styregruppen for hjemløseprojekterne anbefaler, at der i projektperioden i regi af hjemløseprojekterne tages initiativer, som sikrer udbredelse af Housing First princippet (bolig og støtte til at bo). Det vurderes derfor nødvendigt, at der sker en fælles kompetenceudvikling af disse metoder herunder hvilke centrale opgaver henholdsvis Ydelses- og Socialcenterrådgiveren skal løfte og hvilke støttemedarbejderne skal løfte. En forudsætning for at implementere Housing First er en differentieret vifte af tilgængelige boligløsninger, som er tilpasset de unges økonomi og behov. Rådgivere, opsøgende medarbejdere, Svenstrupgård, Herberget oplever alle at stå med unge hjemløse borgere, som har et akut behov for tag over hovedet. Det er ikke muligt at anvise boliger fra dag til dag. Det anbefales således at undersøge muligheden for at etablere et Akuttilbud i Saxohuset, som Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen råder over. Huset rummer 5 værelser og et fællesrum, og skal fungere som et alternativt tilbud til den gruppe af unge hjemløse i alderen år, som i dag benytter forsorgshjem og herberg. Et Akuttilbud vil ligeledes være medvirkende til, at vi i højere grad kan efterleve Housing First tilgangen i Projekt unge hjemløse såvel som generelt, da tag over hovedet er en forudsætning for at kunne komme til at arbejde med den unges komplekse problemstillinger. Sideløbende med overvejelser om etablering af akuttilbud i Saxohuset, ansøger forvaltningen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold om midler til etablering af 10 overgangsboliger med 4 bostøtte-medarbejdere tilknyttet. Etablering af Overgangsboliger overvejes på 2-3 eksisterende adresser. Målgruppen er hjemløse unge i alderen år med en række komplekse sociale problemer, som har behov for betydelig støtte til at komme ud af hjemløsheden. Overgangsboligerne skal ses som et supplement til eksisterende indsatser i kommunerne. Såfremt ansøgningen ikke imødekommes bør det overvejes at fremsende et alternativt forslag til budget. Anbefaling At Housing First princippet udbredes bredt blandt myndigheds- og udførerafdelinger for at styrke indsatsen for hjemløse unge At muligheden for at etablere 5-6 akutboliger undersøges nærmere, fx Saxohuset At Forvaltningen fremsender ansøgning til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold om midler til etablering af 10 overgangsboliger med bostøtte medarbejdere tilknyttet alternativt fremsender forslag om et reduceret tilbud til budget Handlingsplan for boliger til socialt udsatte grønlændere Der opleves uforholdsvis mange udsættelser af socialt udsatte grønlændere på grund af larm og andre overtrædelser af boligselskabernes regler, og der er enighed med boligselskaberne om, at der er behov for at så på alternative boligformer for de socialt udsatte grønlændere. Desuden har man i regi af Svenstrupgård og Herberget oplevet en stigende andel grønlændere gennem længere tid. Arbejdsgruppen har foretaget en konkret gennemgang af eksisterende boligformer i regi af forvaltningen for dels at se på mulige boligløsninger, samt kapacitet. 2 CTI står for critical time intervention. En intensive bostøtte, som er udviklet særligt til kritiske overgange, fx hvor en borger overgår fra institution, indlæggelse, fængsel til egen bolig. Bostøtten er faseopdelt af 3 mdr. og er i alt 9 mdr. 3 kl Side 412 af af 648

16 Arbejdsgruppen ser en mulighed for at etablere træningsboliger for grønlændere på Signalvej 1, 9000 Aalborg. På Signalvej er aldersgennemsnittet over 30 år og her bor i forvejen relativt mange grønlændere. Målgruppen vil være grønlændere over 30 år, som er udsatte på grund af misbrug, og som har svært ved at fastholde bolig på grund af adfærd. Målgruppen skal samtidig vurderes at have et udviklingspotentiale, og brug for støtte eller botræning, for at kunne bo i egen bolig, herunder et alment boligbyggeri, på sigt. Tanken er, at der i regi af bostøtteteamet i Uddannelseshuset Socialcenter ansættes en grønlandsk talende bostøttemedarbejder eller optimalt set to halvtidsansatte for at reducere sårbarheden, som uddannes i at arbejde efter CTI bostøttemetoden. Anbefaling At muligheden for at etablere træningsboliger for grønlændere på Signalvej undersøges nærmere 4 kl Side 513 af af 648

17 Bilag: Familie- og Socialudvalget Afrapportering.docx kl Side 614 af af 648

18 Punkt 5. Godkendelse: Ansøgning til pulje vedr. etablering af overgangsboliger Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At der fremsendes ansøgning til puljen Midlertidige overgangsboliger for hjemløse unge (jf. sagbeskrivelsen) Beslutning: Godkendt kl Side 15 af af 348

19 Sagsbeskrivelse I Satspuljeaftalen for 2015 er der afsat 13,5 millioner kroner til en særlig indsats for unge hjemløse. Puljen udmøntes i projektperioden 15. juni 2015 til og med 31. marts Formålet med puljen er etablering af overgangsboliger med ICM støtte 1. Overgangsboligerne skal fungere som en midlertidig bolig som et skridt på vejen til en permanent bolig. Målgrupperne for boligerne er unge hjemløse i alderen år med en række komplekse sociale problemer og som har behov for betydelig støtte for at komme ud af hjemløsheden. Overgangsboligerne skal ses som et supplement til eksisterende indsatser i kommunerne. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen ønsker at ansøge om midler til etablering af 10 overgangsboliger med 4 bostøtte-medarbejdere tilknyttet. Overgangsboligerne etableres på 2-3 forskellige adresser. Overgangsboliger knyttes organisatorisk til Center for Voksne: Bo og Gadeteamet, idet det er forventningen, at dette team vil kunne etablere en kontakt med hjemløse unge, som der er sporadisk eller ingen kontakt med, og hvor der er tale om en række sociale problemstillinger i tillæg til hjemløshed. Visitationen varetages af medarbejdere i projektet. Der vil være en tæt kobling til de øvrige tilbud på udsatteområdet, samt til Uddannelseshuset Socialcenter og Jobcenter, der er myndighed for borgerne. Projektet med overgangsboliger vil desuden blive set i tæt samarbejde med to eksisterende projekter: Veje til Uddannelse og Beskæftigelse, der er målrettet unge mellem år, der er hjemløse eller i risiko for at blive hjemløse, samt projekt der skal udbrede og forankre erfaringerne fra Hjemløsestrategien. Disse to projekter har en fælles styregruppe og en tværgående projektkoordinator. Det er hensigten, at projektet vedr. overgangsboliger kobles op på denne styregruppe. Der ansøges om kr. årligt til aflønning af ICMmedarbejdere m.v. Aalborg Kommune er ikke forpligtet til at videreføre projektet. Grundet den korte ansøgningsfrist er ansøgningen fremsendt under forudsætning af politisk godkendelse. 1 ICM er en bostøtte metode, Intensive Case Management, der sikrer hjælp til hjemløse med etablering og fastholdelse af egen bolig. kl Side 216 af af 348

20 Bilag: Familie- og Socialudvalget Ansøgningsskema til asøgningspuljen_overgangsboliger.docx kl Side 317 af af 348

21 Punkt 6. Godkendelse: Aalborg Kommunes krav til private institutioner Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender at kravene til private institutioner på 0-5 års området jf. sagsbeskrivelsen og bilag 1 revideres og at kompetencen til at godkende private institutioner tildeles forvaltningsledelsen i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Beslutning: Godkendt med tilføjelse af: - at "2. at" i indstillingen bortfalder, således kompetencen til at godkende private institutioner på 0-5 års området forbliver udvalgets kompetence. - I bilagets "2. dot" side 1, udgår linjen : "Institutionen fastlægger selv personalesammensætningen." kl Side 18 af af 348

22 Sagsbeskrivelse På Familie- og Socialudvalgets møde den 13. februar 2015 blev det besluttet, at kravene til de private institutioner på 0-5 års området skulle gennemgås mhp. evt. revision. Jævnfør dagtilbudsvejledningen må der hverken stilles kriterier, der er mere restriktive eller mere lempelige end de krav, der stilles til de kommunale daginstitutioner. Med afsæt i dagtilbudsvejledningen har forvaltningen gennemgået de nuværende krav mhp. at vurdere hvor det vil være formålstjenligt at skærpe kravene mhp. på at sikre og understøtte kvaliteten i tilbuddene. De skærpede krav fremgår af vedhæftet bilag. Ændringerne går blandt andet på, at kravene til stillingsstrukturen skal opfyldes dvs. der skal være ansat mellem % pædagoguddannede i institutionen. Derudover præciseres det, at institutionerne skal leve op til formålsbestemmelserne i dagtilbudsloven omkring pædagogiske læreplaner, sprogvurdering og sprogstimulering. Inden opstart af en ny privat institution, inddrages områdelederen i dialogen med den private institution om pædagogikken og for at sikre, at de private institutioner har det fornødne kendskab til lovgivningen. Endelig vil forvaltningen sætte fokus på indholdet i det pædagogiske tilsyn ift. de private institutioner. I dag gennemføres hhv. anmeldte og uanmeldte tilsyn. De allerede godkendte institutioner skal arbejde hen i mod at få ansat personale med henblik på at opfylde stillingsstrukturen. I forbindelse med de pædagogiske tilsyn, vil der være fokus på om de nye krav opfyldes. I Aalborg Kommune er der 14 private institutioner, hvoraf 5 oprindeligt er oprettet som puljeordninger. Det er ikke længere muligt at etablere puljeordninger jf. lovgivningen på området. Selvejende institutioner Modsat de private institutioner skal Aalborg Kommune indgå skriftlige aftaler med de selvejende institutioner. I de indgåede aftaler, er der ingen krav til stillingsstrukturen, men Aalborg Kommune anbefaler dog, at de selvejende institutioner, følger de kommunale regler. Forvaltningens vurdering er, at flere af de selvejende institutioner følger anbefalingen, men enkelte har valgt at ansætte færre pædagogmedhjælpere end kravene lyder på. Kravene til stillingsstrukturen vil blive indarbejdet i aftalerne med de selvejende institutioner, hvis de på et senere tidspunkt skal revideres. I Aalborg Kommune er der 10 selvejende daginstitutioner. Ændring af godkender Hidtil har det været Familie- og Socialudvalget, der godkender oprettelsen af private institutioner. Forvaltningen anbefaler, at kompetencen delegeres til forvaltningsledelsen. Jævnfør dagtilbudsvejledningen skal kommunen godkende den private institution, hvis denne lever op til de kvalitetskrav, der stilles af kommunen. Der gælder derfor en etableringsret for private institutioner. Selve godkendelsen af de private institutioner kan derfor betragtes som værende en administrativ sagsbehandling og derfor forslås der, at denne kompetence tildeles FL. kl Side 219 af af 348

23 Bilag: Familie- og Socialudvalget Aalborg Kommunes krav til private daginstitutioner - bilag kl Side 320 af af 348

24 Punkt 7. Godkendelse/orientering: Gensidig forsørgelse Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at samtlige sager, hvor der er truffet afgørelse om samliv siden 1. januar 2014, ikke gennemgås og Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering notat vedrørende opfølgning på klager over afgørelser på samliv og gensidig forsørgelsespligt (LUKKET) Beslutning: Godkendt Indstillingens "1. at" godkendt med følgende formulering: Familie- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at man ikke gennemgår samtlige sager, hvor der er truffet afgørelse om samliv siden 1. januar Indstillingens "2. at" taget til orientering. kl Side 121 af af 448

25 Sagsbeskrivelse Familie- og Socialudvalget er på møde den 27. marts 2015 blevet orienteret om reglerne i aktivloven for, hvornår samboende anses som værende samlevende og dermed har gensidig forsørgelsespligt, når den ene eller begge modtager uddannelses-/kontanthjælp. På samme møde blev udvalget også orienteret om Aalborg Kommunes procedure i forbindelse med vurdering og afgørelse om samliv samt kommunens remonstration til Ankestyrelsen i en konkret sag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har herefter løbende orienteret udvalget, når der har været nyt i forhold til emnet samliv og gensidig forsørgelsespligt. Senest med kommunens besvarelse til STAR i forbindelse med anmodning om redegørelse vedrørende samliv og gensidig forsørgelsespligt samt redegørelse på klagesager omhandlende samlivsafgørelser truffet i Aalborg Kommune. Bilaget med opfølgningen på redegørelsen er sat på lukket dagsorden, idet der fremgår personfølsomme oplysninger af redegørelsen. Familie- og Socialudvalget har på udvalgsmøderne siden den 27. marts 2015 besluttet at udsætte dagsordenspunktet omhandlende gennemgang af samtlige sager i Aalborg Kommune, hvor der er truffet afgørelse om samliv. Begrundelse har været, at der fortsat ventes svar på remonstrationen fra Ankestyrelsen. Forvaltningen har anmodet Ankestyrelsen om at behandle remonstrationen inden udvalgsmødet den 12. juni. Dette har Ankestyrelsen ikke imødekommet. Ankestyrelsens tilbagemelding er i stedet, at Aalborg Kommune kan forvente at få svar på remonstrationen primo juli Nærværende indstilling indeholder en uddybning af Ankestyrelsens afgørelser i sager om samliv, som har betydning for Aalborg Kommune, efterfulgt af en beskrivelse af mulige handletiltag og konsekvenser samt forvaltningens anbefaling til videre handling. Afgørelser fra Ankestyrelsen med betydning for Aalborg Kommune Ankestyrelsen har på nuværende tidspunkt omgjort tre afgørelser og stadfæstet samliv i to sager. Tre omgjorte afgørelser I de tre sager, hvor Ankestyrelsen har omgjort kommunens afgørelse om samliv, handler to af sagerne om mangelfuld belysning af én af de objektive betingelser, der skal være til stede for at kunne træffe afgørelse om samliv. Den tredje sag, hvor Ankestyrelsen har truffet afgørelse om ugyldighed, er sagen, som Aalborg Kommune efterfølgende har anmodet Ankestyrelsen om at genoptage (remonstration). I sagen vurderer Ankestyrelsen, at kommunen ikke har foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af de objektive betingelser før at kommunen foretager en vurdering af, om borgerne har et samliv af ægteskabslignende karakter. Kommunen skulle således have undersøgt, om ydelsesmodtager og sambo har fælles barn, om de er/har været registreret hos ATP som samlevende og om de tidligere har været gift med hinanden, før borgerne underskrev en samlivserklæring. I sagen anfægter parret ikke, at de er samlevende parret har alene klaget, da de mener, at gensidig forsørgelsespligt strider imod Grundloven. Aalborg Kommune afventer fortsat tilbagemelding på remonstrationen. Det bemærkes, at Aalborg Kommune har efterbetalt i de tre sager, som Ankestyrelsen har omgjort. To stadfæstede afgørelser Ankestyrelsen har stadfæstet samliv i én sag, hvor parterne mener, at de ikke er samlevende, idet de blot bor sammen på grund af økonomiske årsager. Ankestyrelsen begrunder stadfæstelsen med, at parret opfylder de objektive betingelser. Den anden sag handler om, at borgeren påklager afgørelse om samliv, da pågældende mener, at gensidig forsørgelsespligt strider imod Grundloven. Ankestyrelsen stadfæster samliv med den begrundelse, at parret opfylder de objektive betingelser. I afgørelsen bemærker Ankestyrelsen, at samlever ikke er blevet partshørt forud for afgørelse, men at den manglende partshøring i det konkrete tilfælde ikke har påvirket afgørelsen. kl Side 22 af af 448

26 Ankestyrelsen anfører i den forbindelse, at borgerens synspunkt er kommet frem i kommunens revurdering og klagesagsbehandling. Afgørelsernes betydning for Aalborg Kommune Det bemærkes, at Ankestyrelsen har stadfæstet samliv i de to ovenfor beskrevne sager efter at Ankestyrelsen har omgjort den aktuelle sag, som Aalborg Kommune har anmodet Ankestyrelsen om at genoptage. I de to sager, som er stadfæstet, er samme sagsbehandlingsprocedure fulgt, som i remonstrationssagen. Det vil sige, at samlivserklæring er udsendt til borgeren før det er konstateret ved opslag i register, om de objektive betingelser er opfyldt. På baggrund af afgørelserne fra Ankestyrelsen er det således vanskeligt at vurdere, hvornår en afgørelse skal anses som værende ugyldig med begrundelse om, at samlivserklæring er anvendt før det er konstateret, om de objektive betingelser er opfyldt. Som supplement til remonstrationen har forvaltningen fremsendt en sag fra en anden kommune til Ankestyrelsen. Denne sag er som udgangspunkt sammenligelig med remonstrationssagen, men hvor Ankestyrelsen ikke har omgjort afgørelsen om samliv. Siden ikrafttræden af samlivsbestemmelserne i januar 2014 har Aalborg Kommunes sagsprocedure vedrørende vurdering og afgørelse om samliv indeholdt både partshøring og afgørelse til begge parter dvs. til både ydelsesmodtager og samlever. Der er således ikke foretaget systematiske sagsbehandlingsfejl i samlivssager hvad angår partshøring og afgørelser. Mulige handletiltag og konsekvenser Nedenfor beskrives mulige handletiltag og konsekvenser heraf på baggrund af de foreliggende oplysninger, som på nuværende tidspunkt er kendt af forvaltningen. 1. Samtlige afgørelser om samliv gennemgås ikke Med baggrund i forløbet som beskrevet ovenfor, indstiller Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen til Familieog Socialudvalget, at forvaltningen ikke gennemgår samtlige afgørelser om samliv og gensidig forsørgelsespligt på det foreliggende grundlag. I stedet anbefales det, at der tages stilling til videre handling, når remonstrationssagen er vurderet i Ankestyrelsen. Anbefalingen begrundes med, at det på nuværende tidspunkt fortsat er uklart, hvilken tilbagemelding Ankestyrelsen giver på remonstrationen. Derfor er det ikke muligt endeligt at konkludere, hvilke sagsbehandlingsfejl, som eventuelt kan føre til, at en afgørelse anses som værende ugyldig, hvormed der er risiko for, at nye afgørelser træffes på ukorrekt grundlag. 2. Samtlige afgørelser om samliv gennemgås Familie- og Socialudvalget kan beslutte, at samtlige afgørelser om samliv og gensidig forsørgelsespligt skal gennemgås på det foreliggende grundlag med henblik på at genoptage afgørelser, hvor samlivserklæring er anvendt før de objektive betingelser tilstrækkeligt er belyst. Familie- og Socialudvalget skal være opmærksom på, at hvis punkt 2 vælges, følger Aalborg Kommune ikke de to afgørelser, hvor Ankestyrelsen har stadfæstet samliv. Hvis Ankestyrelsen kommer frem til anden afgørelse på baggrund af remonstrationssagen, vil det have betydning for, hvornår en afgørelse kan anses som værende ugyldig. Derfor er det som nævnt tidligere ikke muligt på nuværende tidspunkt endeligt at konkludere, hvilke sagsbehandlingsfejl, som eventuelt kan føre til, at en afgørelse anses som værende ugyldig. Forvaltningen vurderer derfor, at det vil være uhensigtsmæssigt at gennemgå samtlige afgørelser om samliv, idet der kan være risiko for at træffe uretmæssige afgørelser, som dels kan betyde, at borgerne vil opleve at afgørelser ændres op til flere gange og dels vil uretmæssige afgørelser have økonomiske konsekvenser for kommunen. kl Side 323 af af 448

27 Hvis der efterbetales i sager på grund af ændret afgørelse, vil det ikke være muligt at kræve det efterbetalte beløb tilbage i det tilfælde, at den ændrede afgørelse senere hen viser sig ikke at være i overensstemmelse med Ankestyrelsens udmelding. Efterbetalte beløb vil som udgangspunkt ikke være refusionsberettiget. Økonomiske konsekvenser Hvis udvalget vælger ikke at følge forvaltningens indstilling, og i stedet beslutter, at forvaltningen skal gennemgå samtlige afgørelser om samliv på det foreliggende grundlag med henblik på at omgøre afgørelser, som er beskrevet i punkt 2, vil det have økonomiske konsekvenser for kommunen. Siden samlivsbestemmelserne i aktivloven trådte i kraft januar 2014 har Aalborg Kommune truffet afgørelse om samliv i ca. 870 sager. Ressourceforbrug ved at gennemgå samtlige afgørelsessager om samliv Forvaltningen vurderer, at det vil kræve godt 1årsværk at gennemgå samtlige sager, hvor der er truffet afgørelse om samliv. Dette indbefatter en gennemgang af samtlige sager samt genoptagelse af de sager, hvor der skal træffes ny afgørelse med fremadrettet virkning. Efterbetaling som følge af omgjorte afgørelser i samlivssager Ud af det samlede antal samlivssager på ca. 870, vurderer forvaltningen, at afgørelse om samliv kan have økonomisk konsekvens i knap 500 samlivssager 1, idet samlever i disse sager ikke modtager uddannelseseller kontanthjælp. Det er ikke muligt for forvaltningen at vurdere størrelsen på et samlet efterbetalingsbeløb i de sager, hvor afgørelser eventuelt vil blive ændret. Dette skyldes, at der er flere parametre, der har indflydelse på en eventuel efterbetaling, hvoraf flere af disse oplysninger først bliver kendte ved den konkrete sagsgennemgang. Eksempelvis spiller det ind, om ydelsesmodtager får uddannelseshjælp eller kontanthjælp samt hvilken ydelsessats, ydelsesmodtager er berettiget til. Dertil vil antal måneder, der skal efterbetales for, også have indflydelse på efterbetalingens størrelse. Forvaltningen har været i kontakt med to kommuner, som begge har omgjort deres afgørelser om samliv 2. Størrelsen på de to kommuners samlede efterbetalingsbeløb vurderes at kunne anvendes som et pejlemærke. Den ene kommune har samlet set efterbetalt 2.5 mio. kr. i 150 sager. Den anden kommune har samlet set efterbetalt 3.6 mio. kr. i 115 sager, hvoraf det mindste beløb i en enkelt sag var knap 70 kr., mens det højeste beløb var på godt kr. 1 Opgørelsen på knap 500 samlivssager er fremkommet på baggrund af udtræk fra kommunens IT-system, men da der er flere usikkerhedsmomenter, som derudover kan have indflydelse på antallet, kan antallet alene anses som vejledende. 2 De to kommuner har omgjort alle deres afgørelser om samliv, da samlever ikke har modtaget afgørelse. Aalborg Kommune har siden ikrafttræden af samlivsbestemmelserne haft anden praksis, således at både ydelsesmodtager og samlever har modtaget afgørelse om samliv. kl Side 424 af af 448

28 Punkt 8. Godkendelse: Gensidig forsørgelse Anja Lundtoft Thomsen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender følgende indstilling Beslutning: Ikke godkendt Udvalget tilkendegiver, at såfremt Aalborg Kommune ikke får medhold i Ankestyrelsen i remonstrationen, da fremlægger forvaltningen en ny indstilling til behandling i udvalget, hvorunder indgår overvejelser om gennemgang af alle sager. kl Side 125 af af 248

29 Sagsbeskrivelse Sagen blev udsat på udvalgsmødet den , og , da forvaltningen fortsat afventer at høre fra Ankestyrelsen. Såfremt forvaltningens indstilling til dagsordenens pkt. 7 foreligger til mødet behandles pkt. 8 også, alternativt at det udsættes igen, hvis forvaltningen fortsat er afventende. 1. Aalborg Kommune skal øjeblikkelig følge alle afgørelser om ugyldighed truffet af Ankestyrelsen i sager om gensidig forsørgelse og sørge for, at borgerne får udbetalt kontanthjælp som om afgørelsen om gensidig forsørgelse aldrig var truffet. 2. Aalborg Kommune skal hurtigst muligt gennemføre en behandling af de indkomne klager vedrørende sager om gensidig forsørgelse sådan at man følger Ankestyrelsens linje i forhold til at erklære afgørelserne ugyldige. Det vil sige i tilsvarende, parallelle eller lignende sager, skal Aalborg Kommune erklære afgørelserne ugyldige og udbetale den fulde kontanthjælp i perioden. 3. Aalborg Kommune skal hurtigst muligt gennemgå alle afgørelser, hvor man har truffet afgørelse om gensidig forsørgelsespligt for ugifte kontanthjælpsmodtagere, sådan at man følger Ankestyrelsens linje i forhold til at erklære afgørelserne ugyldige. Det vil sige i tilsvarende, parallelle eller lignende sager, skal Aalborg Kommune erklære afgørelserne ugyldige og udbetale den fulde kontanthjælp i perioden. kl Side 26 af af 248

30 Punkt 9. Orientering: Årsberetning 2014 på magtanvendelsesområdet Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens årsberetning 2014 på magtanvendelsesområdet. Beslutning: Til orientering kl Side 127 af af 448

31 Sagsbeskrivelse En lang række tilbud i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen er omfattet af bestemmelserne i Servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og herunder tilhørende bekendtgørelser om magtanvendelse på henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet. Formålet med bekendtgørelserne er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes til både den anbringende myndighed, forvaltningen som driftsherre og til Socialtilsynet, der fører tilsynet med efterlevelsen af reglerne på området. Kommunen som driftsherre er forpligtet til at forholde sig til, om en magtanvendelse giver anledning til driftsmæssige konsekvenser. En uddybende årsberetning 2014 på magtanvendelsesområdet er vedlagt som bilag 1 sammen med en liste over tilbud omfattet af magtanvendelsesbekendtgørelserne som bilag 2. På børne- og ungeområdet indberetter tilbuddene magtanvendelser på skemaer udarbejdet i Børne- og Familieafdelingen. Skemaerne skal sikre, at tilbuddene lever op til bekendtgørelsens bestemmelser for indberetning. Skemaer og yderligere materiale vedrørende magtanvendelsesområdet kan findes på KLIK. De konkrete indberetninger vurderes i Børne- og Familiesekretariatet ift. om de falder inden for rammerne af bekendtgørelsens bestemmelser omkring: Tilladt magtanvendelse Ikke tilladt magtanvendelse Nødværge/nødret efter straffelovens bestemmelser ( 13 og 14) Kort sagt så skal mindst en af følgende betingelser være opfyldt, hvis der skal være hjemmel til fysisk magtanvendelse: 1. barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarligt, eller 2. barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv eller andre Magtanvendelse skal altid være tilpasset forholdene i situationen og begrænset til det absolut nødvendige. Det er i en hver situation vigtigt at overveje, hvad der vil være det mindst indgribende indgreb og ikke blot det letteste. I bilag 3 og 4 er der anonymiserede eksempler på indberetning af henholdsvis tilladt og ikke tilladt magtanvendelse. Udover opmærksomheden på, om bekendtgørelsens bestemmelser efterleves, lægges der i Børne- og Familiesekretariatets vurdering og tilbagemelding til tilbuddene stor vægt på at skabe pædagogisk refleksion med henblik på fremadrettet forebyggelse af episoder med magtanvendelse. For tilbuddene med voksne brugere, der er omfattet af reglerne, følges stort set samme procedure som beskrevet ovenfor. Dog er det på voksenområdet obligatorisk at benytte Servicestyrelsens skemaer til indberetning af akut magtanvendelse. Desuden er det vigtigt at nævne, at de betingelser, der skal være opfyldt på voksenområdet, for at der er hjemmel til magtanvendelse, er lidt strammere end på børne- og ungeområdet: 1. Der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og 2. forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet at gribe fysisk ind ved at fastholde for at undgå væsentlig personskade Udviklingen I de seneste år har antallet af magtanvendelser været relativt stabilt og ligget på et fornuftigt niveau. Det stabile niveau skal ses i lyset af et markant fald i antallet af magtanvendelse efter årene , hvor der blevet sat ekstraordinært fokus på forebyggelse og læring. Til sammenligning var der i 2010 i alt 279 indberetninger om magtanvendelse imod 119 i Tilbage i 2010 var antallet af ikke tilladt magtanvendelse også væsentligt højere nemlig 31 imod 8 i Fra 2013 til 2014 ses nu en relativt markant stigning i det samlede antal af magtanvendelser (jf. statistik i bilag 1, side 6). Det er dog absolut værd at bemærke, at antallet af ikke tilladt magtanvendelse er det hidtil laveste antal. De tilladte magtanvendelser er magtanvendelser, der er vurderet til at være absolut påkrævet i de konkrete situationer og dermed magtanvendelser, der har været nødvendige for at forhindre væsentlig skade på barnet/den voksne, øvrige beboere og/eller medarbejderne. Det skal også tilføjes, at kompleksiteten i problemstillingerne hos de anbragte børn og unge over de seneste år er blevet markant større og dermed må der også forventes flere tilspidsede konfliktsituationer med risiko for magtanvendelse. kl Side 28 af af 448

32 Der er i statistikken især to tilbud, der gør sig bemærket med væsentlig flere magtanvendelser i 2014 end i 2013 Vesterlund og Specialinstitutionen Bøgen. Der kan være mange faktorer i spil, når et barn eller en ung ofte ender i situationer, hvor magtanvendelse bliver absolut påkrævet. Eksempelvis er der for udadreagerende børn og unge typisk mange magtanvendelser i starten af en anbringelse. De anbragte børn og unge er også ofte meget sårbare i forhold til ustabilitet i medarbejdergruppen med brug af vikarer, udskiftninger af fast personale m.v.. Som akut- og observationstilbud er der på Vesterlund som udgangspunkt høj risiko for mange magtanvendelser, da de i løbet af et år modtager mange nye børn og unge (i alt 32 i 2014). Og det er vel og mærke børn, der befinder sig i en akut krise med familien og i akutte kaotiske livsomstændigheder. Dertil kommer, at der på Vesterlund i 2014 har været flere udskiftninger i både den faste medarbejdergruppe og i vikargruppen primært på grund af barsler. Mange gange er det også det samme barn, der kontinuerligt eller i perioder kommer i situationer, der kan ende med magtanvendelse. Således kan det også på Vesterlund ses, at et barn stod bag 12 af magtanvendelserne i Og på Bøgen var 15 af de i alt 45 magtanvendelser over for samme ung. Samlet konklusion I 2014 er der generelt arbejdet målrettet og konstruktivt med fokuspunkter og målsætninger. På alle tilbud er der over de seneste år indarbejdet gode rutiner og arbejdsgange omkring indberetning af magtanvendelse. Der er desuden i løbet af 2014 indarbejdet velfungerende arbejdsgange i samarbejdet med Socialtilsyn Nord. Der foregår generelt på tilbuddene en høj grad af pædagogisk refleksion med henblik på forebyggelse af episoder med magtanvendelse. På alle tilbud er dilemmaer og udfordringer indenfor magtanvendelsesområdet til dialog som et fast punkt på personalemøderne. Tilbuddene er ligeledes meget åbne overfor at søge sparring på området med konsulenterne og Juridisk Kontor, når der uundgåeligt opstår dilemmaer og svære situationer i arbejdet med målgrupperne. Magtanvendelse indgår desuden som et element i det eksterne tilsyn fra henholdsvis Socialtilsyn Nord samt Revas ApS. Fra Socialtilsynet er der gennem kvalitetsmodellen fokus på, om der arbejdes forebyggende, er udarbejdet beredskabsplaner og om reglerne på området i det hele taget efterleves. Tilbagemeldingerne fra Socialtilsynet har generelt været positive på området. Der har dog været et enkelt tilfælde, hvor der er blevet efterlyst en beredskabsplan for forebyggelse af og håndtering af eventuelle overgreb. Ligesom retten til privatliv har været bemærket af Socialtilsynet, da et tilbud havde som praksis selv at låse sig ind på værelset, hvis en beboer ikke svarer. Fra Revas ApS er der også overvejende positive vurderinger af håndteringen af magtanvendelsesområdet. Dog har der på enkelte tilbud været anbefalinger om, at tage magtanvendelsesbegrebet i bred forstand op til dialog i medarbejdergruppen. Der opstår løbende etiske dilemmaer i arbejdet med især børn med funktionsnedsættelser og gennemgribende handicaps, og der skal til stadighed være opmærksomhed på individets selvbestemmelsesret og integritet. Forvaltningen har i 2014 ikke modtaget klager i henhold til magtanvendelsesreglerne. Ligesom der i 2014 ikke er fundet grundlag for tjenstlig påtale i forbindelse med magtanvendelse. Ud fra erfaringerne fra 2014 er der opstillet målsætninger og fokuspunkter for 2015, jf. bilag 1, side 8. Handicaprådet Årsberetningen sendes til orientering til Handicaprådet. kl Side 329 af af 448

33 Bilag: Familie- og Socialudvalget Bilag 1 - Årsberetning på magtanvendelsesområdet 2014 Bilag 2- Tilbud omfattet af magtanvendelsebekendtgørelsen.xlsx Bilag 3 - eksempel på tilladt magtanvendelse.pdf Bilag 4 - eksempel ikke tilladt magtanvendelse.pdf kl Side 430 af af 448

34 Punkt 10. Orientering: Årsberetning 2014 for tilsynet med tilbud til borgere med særlige behov Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens årsberetning 2014 for tilsynet med tilbud til borgere med særlige behov Beslutning: Til orientering kl Side 131 af af 448

35 Sagsbeskrivelse Aalborg Kommune har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses på tilbuddene til borgere med særlige behov. Ud fra en grundtanke om ikke at føre tilsyn med sig selv, blev der sammen med Ældre- og Handicapforvaltningen tilbage i 2006 truffet en beslutning om, at en ekstern leverandør skulle føre et socialfagligt tilsyn i tilbud til borgere med særlige behov. Med tilsynsreformen, der trådte i kraft fra 2014, er det driftsorienterede tilsyn med en række af forvaltningens tilbud overgået til Socialtilsyn Nord, der er blevet myndighed på området. Af bilag 1 Tilbudsliste tilsyn 2014 fremgår det, hvilke tilbud, der henholdsvis er omfattet af tilsyn fra Revas ApS og fra Socialtilsynet. Indhold og retningslinjer for det socialfaglige tilsyn er beskrevet i Retningslinjer og organisering i Børne- og Familieafdelingen for det eksterne socialfaglige tilsyn. Retningslinjerne og administrationsgrundlaget på området kan findes på KLIK. Materiale vedrørende tilsynet fra socialtilsynet kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside. Herunder også kvalitetsmodellen, som tilbuddene bliver vurderet og scoret efter. Uddybende årsberetning vedrørende det eksterne tilsyn i 2014 er vedlagt som bilag 2 og Revas årsrapport 2014 for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen er vedlagt som bilag 3. Samarbejdet og dialogen med de to eksterne parter på tilsynsområdet (Revas ApS og Socialtilsyn Nord) har henover året generelt set været godt og konstruktivt. Fra Revas ApS har kvaliteten af tilsynsrapporterne i 2014 været tilfredsstillende og bidraget til, at myndighedsopgaven på området er løftet med god kvalitet. Der er et ønske fra flere tilbud om en videreudvikling af tilsynet og afrapporteringsformen fra Revas ApS. Forvaltningen er inden for rammen af kontrakten i dialog med Revas ApS om forvaltningens og tilbuddenes ønsker og forventninger for det fremadrettede tilsyn. Som nævnt er der over året blevet oparbejdet et udmærket samarbejde og en god dialog med det nyoprettede Socialtilsyn Nord. Der skal dog ikke være tvivl om, at der - som det er forventeligt med nye reformer har været indkøringsudfordringer med tilsynsreformen. Igennem 6-by regi er der til departementet blevet gjort opmærksom på nogle af de indkøringsvanskeligheder, der har været. Det er forvaltningens oplevelse, at Socialtilsyn Nord løbende iværksætter relevante tiltag med henblik på at imødekomme udfordringerne. Forvaltningen vil fortsat følge udviklingen, omsætningen af tilsynsreformen og anvendelsen af kvalitetsmodellen i praksis. Årsberetning 2014 For tilbuddene omfattet af både Revas ApS og socialtilsynet er det generelle billede, at der er god kvalitet i ydelserne. Revas ApS har i deres årsrapport 2014 samlet indtrykkene fra tilsynet for året, jf. bilag 2. Revas ApS oplever dog også, at der er plads til udvikling og forbedring. På de konkrete tilbud, hvor Revas ApS er kommet med anbefalinger, er der ledelsesmæssigt opmærksomhed på anbefalingerne, og der er opfølgning igennem kommende tilsyn. Revas ApS lister i årsrapporten også nogle mere generelle anbefalinger op (jf. indstillingens bilag 2, side 6). Der er i forvaltningen følgende overvejelser og igangsatte tiltag: Revas anbefalinger vedrørende den skriftlige dokumentation forventes at kunne imødekommes ved implementeringen af KMD Sag Journal. Her kan visitationsgrundlaget, status- og udviklingsbeskrivelser med mere systematisk dokumenteres og give retning i indsatsen. Områderne er bekendte med, at der i 2014 har været ledelsesmæssigt ustabilitet i enkelte tilbud. Der arbejdes til stadighed med at finde gode langsigtede løsninger på alle ledelsesniveauer. Der bør naturligvis aldrig være tvivl om, hvor den ledelsesmæssige kompetence ligger. Dagtilbudsledere og de pædagogiske ledere skal sikre, at den enkelte medarbejder til en hver tid er bekendt med organiseringen og den ledelsesmæssige kompetence. Flere tilbud har aktuelt taget initiativ til at invitere en konsulent ind med henblik på at få drøftet flere aspekter af magtanvendelsesbegrebet - både i forhold til de lovgivningsmæssige rammer men også de faglige udfordringer og etiske dilemmaer, der følger med medarbejdernes definitionsmagt og balancen mellem omsorgspligten og indgreb i selvbestemmelsesretten. Retningslinjerne på magtanvendelsesområdet er i 2014 blevet opdateret, og her kan hentes inspiration til drøftelser for både dag og døgntilbud. I forhold til Revas ApS anbefalinger både generelt og konkret er det forvaltningens vurdering, at der på alle niveauer løbende arbejdes konstruktivt og målrettet for at optimere praksis og imødekomme anbefalingerne. kl Side 232 af af 448

36 Der er i forvaltningen i alt 16 tilbud, der er omfattet af socialtilsynet (jf. indstillingens bilag 1). De modtagede rapporter efterlader et generelt indtryk af god kvalitet på tilbuddene. Et eksempel på en tilsynsrapport fra socialtilsynet er vedlagt som bilag 4. De anbefalinger, der har været fra Socialtilsyn Nord, har i overskrifter centreret sig om: Borgerinddragelse og selvbestemmelsesret (eksempelvis problematisering af praksis på Svenstrupgaard med altid at låse op til borgere, der ikke svarer, når der bankes på) Retningslinjer for forebyggelse af overgreb (eksempelvis anmodning om nedskrevne retningslinjer for forebyggelse af overgreb på Vokseværket både beboerne imellem og mellem beboer og medarbejder) Præcisering af forskelle i indsatser på tilbud med flere ydelser og indsatser (eksempelvis på Danahus, der både modtager børn i aflastning og i døgnanbringelse) I forhold til socialtilsynets anbefalinger både generelt og konkret er det forvaltningens vurdering, at der på alle niveauer løbende arbejdes konstruktivt og målrettet for at optimere praksis og imødekomme anbefalingerne. Socialtilsynet har mulighed for at træffe afgørelse om skærpet tilsyn og påbud. Der er på forvaltningens tilbud ikke truffet afgørelsen om hverken skærpet tilsyn eller påbud i 2014 Målsætninger og fokus for tilsynet 2015 Ud fra de enkelte tilsynsrapporter, årsrapporten fra Revas ApS og årsberetningen (bilag 2) vil fokuspunkter i 2015 på tilsynsområdet i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen være: Fastholde det gode samarbejde med de eksterne parter på tilsynsområdet (Revas ApS og Socialtilsyn Nord) Videreudvikling af tilsynet og afrapporteringsformen i samarbejde med Revas ApS Fortsat deltage aktivt i dialogen om udviklingen af socialtilsynet og kvalitetsmodellen (igennem DAS, følgegruppen og i det løbende samarbejde med socialtilsynet) Sikring af opsamling og opfølgning på både generelle og konkrete anbefalinger fra de eksterne parter Fastholde kvaliteten i medicinhåndteringen igennem internt medicintilsyn Kvalitetssikring og vedligeholdelse af oplysningerne på Tilbudsportalen Fortsat fokus på rekruttering af plejefamilier i samarbejde med socialtilsynet. Handicaprådet og Udsatterådet Årsberetningen sendes til orientering til handicaprådet og Udsatterådet. kl Side 33 af af 448

37 Bilag: Familie- og Socialudvalget Bilag 2 - Årsberetning 2014 for tilsynet med tilbud til borgere med særlige behov Bilag 1 Tilbudsliste tilsyn 2014.xlsx Revas ApS årsrapport 2014 Familie- og Beskæftigelsesområdet.pdf Bilag 4 - Eksempel tilsynsrapport Bøgen.pdf kl Side 434 af af 448

38 Punkt 11. Orientering: Eftersyn af ledelsesstrukturen på daginstitutiosområdet afsluttet Famile- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering, at eftersynet af ledelsesstrukturen på daginstitutionsområdet er gennemført i henhold til sagsbeskrivelsen. Beslutning: Til orientering kl Side 135 af af 448

39 Sagsbeskrivelse Baggrund Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen gennemførte med virkning fra en større ændring af ledelsesstrukturen på daginstitutionsområdet. Forinden var gået en omfattende proces med inddragelse af forældre, medarbejdere, ledere og faglige organisationer. Baggrunden for ændringen var en række aktuelle udfordringer på daginstitutionsområdet, herunder fx at den samlede ledelsesopgave i institutionerne var vokset, at der var kommet flere nye opgaver (perspektivplaner, pædagogiske læreplaner m.v.), at økonomiske og administrative opgaver var blevet decentraliseret og at der var blevet mindre tid til det pædagogiske arbejde. Formålet med ændringen var primært at styrke det pædagogiske arbejde med børnene og i øvrigt at imødegå de kendte udfordringer. Elementer heri var at opbygge en stærkere pædagogisk og administrativ ledelse samt understøtte faglig og ressourcemæssig bæredygtighed. Desuden skulle ledelsesstrukturen bidrage til at udvikle forældresamarbejdet, og daginstitutionernes muligheder for fortsat at kunne tilbyde attraktive arbejdspladser for medarbejdere og ledere skulle opretholdes. Ledelsesstrukturen skulle styrke fællesskabet og understøtte de muligheder der ligger i, at flere institutioner ses i en større sammenhæng. Eftersyn af ledelsesstrukturen Som led i ændringen af ledelsesstrukturen blev det aftalt, at der efterfølgende skulle foretages et eftersyn af, hvordan ændringen blev udmøntet. Eftersynet blev foretaget i 2014 af CEPRA (Videncenter for Evaluering i Praksis, som er organiseret under UCN). Formålet med eftersynet var at sætte fokus på, hvordan intentionerne med strukturændringen har udmøntet sig i den daglige praksis og i sammenhæng hermed pege på eventuelle behov for justeringer eller udviklingspunkter på det indholdsmæssige plan. CEPRAs analyse resulterede i en rapport med en række anbefalinger som efterfølgende blev præsenteret for ledelse og medarbejderrepræsentanter på dagtilbudsområdet. Den overordnede konklusion på eftersynet var, at ledelsesstrukturen understøtter arbejdet med udvikling af det pædagogiske arbejde og udvikling af attraktive arbejdspladser. Særligt den faglige sparring og dens positive konsekvenser for arbejdet med kerneopgaven fremhæves. Desuden blev det fremhævet, at bestyrelsesarbejdet var blevet opkvalificeret. På baggrund af rapporten fra CEPRA pegede styregruppen for eftersynet af ledelsesstrukturen på fire temaer, som omdrejningspunkt for det videre opfølgningsarbejde: Opgavefordelingen mellem ledelseslagene De økonomisk-administrative opgaver organisatorisk placering og arbejdsgange Forældreindflydelse Samarbejdsforhold - MED-udvalg og arbejdsmiljøgrupper Til hvert tema blev der nedsat en arbejdsgruppe, som fik til opgave at gennemgå rapporten, drøfte forbedringsforslagene og komme med konkrete anbefalinger til udvikling af området. Implementering af den ny ledelsesstruktur, det efterfølgende eftersyn og nedenstående plan for opfølgning, er gennemført med en høj grad af inddragelse af ledere, medarbejdere og forældre. På baggrund af processen er det vurderingen at ledelsesstrukturen giver et godt grundlag for det fortsatte arbejde med at styrke det pædagogiske arbejde med børnene og i øvrigt at imødegå de kendte udfordringer på området, som det blev beskrevet i den oprindelige formålsbeskrivelse i forbindelse med ændringen i Den videre proces Arbejdsgruppernes anbefalinger er drøftet i styregruppen og efterfølgende præsenteret på et stormøde for dagtilbudsledere, pædagogiske ledere, medarbejderrepræsentanter og forældrerepræsentanter. Der skal nu arbejdes videre med anbefalingerne i de fora, der har beslutningskompetence på området. Det vil hovedsagelig ske lokalt i daginstitutioner, dagtilbud og bestyrelser, mens nogle anbefalinger afklares centralt i Børne- og Familieafdelingen. Ligeledes skal nogle af anbefalingerne endvidere drøftes i AMU, kl Side 236 af af 448

40 OMU er og LMU erne inden endelig implementering. Effekten af de nye initiativer følges i ledelses- og MEDsystemet og drøftes efter behov i Børne- og Familieafdelingens centrale ledergruppe for dagtilbudsområdet. De konkrete forslag, der arbejdes videre med på lokalt plan, handler fx om anvendelse af personaleressourcerne, af job-swop og af netværksgrupper på tværs af daginstitutionerne i dagtilbuddet, samt at afklare de pædagogiske lederes økonomiske råderum med henblik på en smidig tilrettelæggelse af de pædagogiske aktiviteter. På afdelingsniveau er det besluttet at etablere et Udviklingsforum på dagtilbudsområdet, hvor der på to årlige møder med ledere og konsulenter på området sættes fokus på gensidig orientering og drøftelse af den faglige udvikling og strategi. Der er udarbejdet en ny opgave- og ansvarsfordeling mellem ledelseslagene, og dermed en revidering af ledelsesprofilerne, med afsæt i Leadership Pipeline, ligesom der er igangsat en proces mhp. at afklare, om der skal arbejdes mere systematisk med Leadership Pipeline på dagtilbudsområdet. Der er også udarbejdet et årshjul for dagtilbudsområdet, som skaber overblik over de faste tilbagevendende opgaver og dermed styrker planlægningsarbejdet. Endelig er der igangsat en proces med at revidere håndbogen for forældrebestyrelsesarbejdet, som bl.a. suppleres af et obligatorisk kursus for nye bestyrelsesmedlemmer. Den reviderede håndbog skal godkendes i forvaltningsledelsen. Efter gennemførslen af eftersynet er der ikke længere tale om en ny ledelsesstruktur det er ledelsesstrukturen på dagtilbudsområdet. kl Side 37 af af 448

41 Bilag: Familie- og Socialudvalget Eftersyn af ledelsestrukturen på dagtilbudsområdet - endelig rapport kl Side 438 af af 448

42 Punkt 12. Orientering: Udviklingsprojektet i Dagplejen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering Beslutning: Til orientering at der er gennemført et udviklingsprojekt i Dagplejen jf. vedlagte afrapportering, bilag 1 at der følges op på afrapporteringen med henblik på at udarbejde konkrete forslag til ændringer, indenfor den ramme og de overordnede vilkår den kommunale dagpleje administreres under i dag. Der opstilles tre temaer for udvikling og kvalitetssikring af den kommunale dagpleje: Indgangen til Dagplejen, Dagplejepædagogens rolle og funktioner samt Gæsteplejen. at der udarbejdes et konkret forslag til hvordan kvalitets- og servicesikring ift. privat pasning kan udvikles. kl Side 139 af af 648

43 Sagsbeskrivelse Den kommunale dagpleje har i de senere år oplevet udfordringer. År for år bliver der indskrevet færre børn. Det skyldes dels at der fødes færre børn, og dels at den kommunale dagpleje mister markedsandele til privat pasning. Privat pasning består af børnepassere alle godkendt af Aalborg Kommune efter Dagtilbudsloven 78 og 79. Figur 1 illustrerer hvor mange procent af de 0-2 årige i Aalborg Kommune, der benytter/har benyttet den kommunale dagpleje, institutioner eller privat pasning i perioden , ud fra det samlede antal børn i pasningsordningerne på 0-2 års området. Figur 1: Børn i den kommunale dagpleje, institutioner og privat pasning ( ) Procent af det samlede antal 0-2 årige i den kommunale dagpleje, insitutioner og privat pasning i Aalborg Kommune 70% 60% 50% 40% 30% 20% Børn i privat pasning 10% 0% Børn i kommunal dagpleje % 22% 24% 25% 28% 60% 58% 56% 55% 51% Børn i institutioner 18% 20% 20% 20% 21% Kilde: Danmarks statistik 2015 og ledelsesinformationsrapporten for dagplejen * De sorte streger er gennemsnits tendenslinjer. Figur 1 synliggør en faldende andel af børn, der passes i den kommunale dagpleje og en generel stigning i børn som passes i privat pasning i perioden I den samme periode er andelen af 0-2 årige, der passes i vuggestuer/daginstitutioner, svagt stigende, og svarer til tilsvarende stigning i kapaciteten indenfor dette tilbud. Dog skal det bemærkes, at efterspørgselen på området ikke efterkommer udbuddet af pladser på 0-2 års institutionspladser. I forhold til sidstnævnte er det forvaltningens vurdering at efterspørgslen på 0-2 års institutionspladser er større end udbuddet. Dagplejen besluttede i 2014 at igangsætte et udviklingsprojekt. Det var et ønske at få et uvildigt og eksternt perspektiv på konceptet og tilbuddet i den kommunale dagpleje. kl Side 240 af af 648

44 Udviklingsprojektet er derfor baseret på en analyse foretaget af Is it a Bird, som gennem en bred vifte af kvalitative metoder dels har skabt indsigter i de mest centrale behov, som forældre har i forhold til pasningstilbuddet, dels skabt indsigter i de ydelser, der er indeholdt i pasningstilbuddet i dag. Der har været særlig opmærksomhed på de steder, hvor der er behov for at der skal bygges bro mellem forældrenes behov og forældrenes oplevelse af pasningstilbuddet. Formålet med 0-2 års pasningen i Aalborg Kommune: Aalborg Kommune tilbyder forskellige pasningsordninger på 0-2 års området. Antallet af børn der passes i de forskellige pasningstilbud fordeler sig primo maj som flg.: a. Institutioner for 0-2 årige (861 børn) b. Private institutioner (102 børn) (privat og pulje) c. Børn i specialgrupper for 0-2 årige (22 børn) ( 32 og støttegruppe) d. Privat pasning med tilskud (1158 børn) e. Den kommunale dagpleje (2042 børn) Dagtilbud skal jf. dagtilbudsloven 1: - fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, - give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, - forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og - skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Aalborg Kommune har på området for 0-2 års pasning en bred vifte af forskellige pasningstilbud. Formålet for hvert enkelt tilbud er mangeartet, men tager alle udgangspunkt i ovenstående formålsbestemmelser. Alle kommunale dagtilbud arbejder ud fra udviklingsplanen Dagtilbud for fremtiden. Aalborg Kommune efterstræber at tilbyde et lokalt kvalitetssikret pasningstilbud som sikrer børnenes behov indenfor den afsatte økonomiske ramme. Konklusionerne fra afrapporteringen: Forældrenes primære drømme/forventninger til den kommunale dagpleje og privat pasning handler om nærvær, tryghed og den helt rigtige omsorgsperson. For forældrene er det et bevidst valg, at deres barn passes i et lille, trygt og hjemligt miljø. Forældrene vægter et miljø med få børn og en omsorgsperson der er gennemgående i deres barns ophold i pasningstilbuddet. Forældrene vægter særligt nedenstående punkter i forhold til et pasningstilbud: - Nærvær, omsorg og tryghed er allervigtigst - Forældrene ønsker et reservehjem, hvor institutionslivet udsættes. - Det personlige møde og kemien med dagplejeren er altafgørende for forældrenes valg. - De praktiske rammer (åbningstider og geografisk placering) er også vigtige, men de trumfes af god kemi. - Uanset om forældrene vælger et privat- eller kommunalt dagplejetilbud føler de sig tilfredse med pasningstilbuddet, når barnet er i pasningsordningen. Rapportens konklusioner kan inddeles i 3 temaer, som også vil danne rammen for den videre opfølgning; - Indgang til dagplejen - Dagplejepædagogernes rolle og funktioner - Gæstedagplejen Herunder er de væsentligste konklusioner fra rapporten ift. de tre temaer kort opridset. Konklusionerne fra rapporten understøtter generelt de antagelser og den viden Dagplejen i forvejen havde om potentielle udviklingsområder. kl Side 341 af af 648

45 Indgang til dagplejen Indgangen til det kommunale pasningstilbud herunder pladsanvisningsreglerne opleves problematiske set ud fra forældrenes ønsker og krav. Forældrenes forventer at få opfyldt personlige ønsker og krav og der ønskes et mere smidigt og gennemsigtigt pladsanvisningssystem. Rapporten peger på følgende udfordringer: - Forældrene ønsker indflydelse på, hvilken person der skal passe deres barn. - Forældrene ønsker tidlig afklaring i forhold til, hvor deres barn skal passes. - Pladsanvisningen, som opleves som ugennemskuelig i forhold til regler og informationer. I forhold til det videre arbejde med udarbejdelse af konkrete forslag til ændringer indenfor dette tema er det forvaltningens afsæt, at det er vigtigt, at der fastholdes objektive anvisningsregler som sikrer ligebehandling af forældrene og ikke et først til mølle princip ift. opskrivning af børnene til de enkelte dagplejere. En ændring i retning af sidstnævnte vil ligeledes få afsmittende effekt ift. anvisning af institutionspladserne, som vil være vanskeligt at håndtere i praksis. Til gengæld bør det vurderes nærmere, om der kan foretages ændringer indenfor de gælder rammer og regler, og i administrationen heraf, som kan få systemet til at fungere mere smidigt og mindre bureaukratisk set fra et forældreperspektiv. Dagplejepædagogernes rolle og funktioner Dagplejepædagogens arbejde med råd og vejledning til dagplejere og forældre samt det pædagogiske tilsyn er et centralt element i Dagplejen. Det står dog i kontrast til det faktum, at forældrene kender meget lidt til dagplejepædagogens rolle og funktioner, og at dette ikke er en afgørende faktor i deres ønske og valg af pasningstilbud. Rapporten peger på følgende udfordringer: - Dagplejepædagogens rolle og funktioner er ikke et salgsargument for forældrene. - Dagplejepædagogen er ikke synlig for forældrene. - Dagplejernes tilfredshed og behov for dagplejepædagogens sparring i forhold til faglig input og vurdering af børnenes trivsel og udvikling er ikke kendt af forældrene. I forhold til det videre arbejde indenfor dette tema er det forvaltningens afsæt at dagplejepædagogens rolle skal udvikles således at den fremadrettede arbejdsfunktion ændres i retning mod en mere differentieret og behovsbestemt sparring til dagplejerne samtidig med, at der fokuseres yderligere på kontakten til familierne i forbindelse med indgangen til den kommunale dagpleje. Gæsteplejen Forældrene er bevidst om, at Dagplejen sikrer pasning i forbindelse med dagplejernes fravær i form af gæstepleje og ser det som en force i forhold til de private pasningstilbud. Dog opfattes gæsteplejen som en slags forsikring, man helst vil undgå at bruge, hvis man har andre alternativer. Rapporten peger på følgende udfordringer: - Forældrene er utrygge ved at aflevere barnet ved personer de ikke kender. - Forældrene oplever at barnet anvises gæsteplads ved mange forskellige dagplejere. - Det opleves, at økonomiske hensyn prioriteres højere end barnets tarv eller forældrenes ønsker og behov. I forhold til det videre arbejde indenfor dette tema er det forvaltningens afsæt, at der skal arbejdes med at udvikle konceptet omkring tildeling af gæsteplejepladser, således at forældrenes ønsker og behov i højere grad end i dag imødekommes i tilbuddet. Dette dog med fokus på afledte konsekvenser ift. disposititionvederlaget. Ligeledes ønsker forvaltningen, at der ses på mulighederne for, at dagplejerne i større omfang end i dag får ansvaret for gæsteplaceringen. Ny opmærksomhed om et 4 tema Børn lærer i sociale relationer, og de er afhængige af nærværende og kompetente professionelle i deres pasningstilbud. Med det stigende antal børn der passes hos de private børnepassere er der fremadrettet behov for understøtte kvaliteten yderligere hos de private børnepassere, herunder at udbygge samarbejdet og tilsynet på området. Ifølge Dagtilbudsloven 81skal Kommunalbestyrelsen i Aalborg Kommune godkende aftalen mellem den kl Side 42 af af 648

46 private børnepasser og forældrene. Derudover skal der føres tilsyn med, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med Dagtilbudsloven, som fordrer, at den private børnepasser kan leve op til kravene om overordnet at sikre det enkeltes barns trivsel, sundhed, udvikling og læring. Praksis for tilsyn i Aalborg Kommune er 2 årlige tilsyn (1 anmeldt og 1 uanmeldt tilsyn), hvilket er minimumsgrænsen for tilsyn beskrevet i Dagtilbudsloven. Samfundstendensen peger på, at et stadigt stigende antal forældre i dag vælger at få deres børn passet i privat pasning og derfor kræver det opmærksomhed på, om Aalborg Kommune formår at understøtte tilbuddet. Der vil derfor blive nedsat en arbejdsgruppe, der får til opgave at arbejde med dette. Opgaven for denne arbejdsgruppe vil være at: Undersøge muligheden for at udvikle et koncept, som sætter fokus på kvaliteten hos den enkelte børnepasser: Herunder ønskes det, at arbejdsgruppen undersøger og om muligt udvikler et koncept, hvor der udvikles en servicedeklaration for hver enkelt børnepasser således det synliggøres tydeligt for forældrene, hvilken kvalitet de køber hos den enkelte børnepasser. Der udarbejdes et administrationsgrundlag for privat pasning. Der udarbejdes et nyt koncept for tilsynet i privat pasning. Det videre arbejde med opfølgningen på afrapporteringen For hvert tema nedsættes en arbejdsgruppe, som kommer med anbefalinger til udvikling af Dagplejen. Opgaven for de tre arbejdsgrupper bliver at gennemgå rapporten og med afsæt i øvrigt indsamlet viden på området, at drøfte forbedringsforslagene og komme med konkrete anbefalinger til udvikling af området indenfor det tema, arbejdsgruppen skal afdække. Der er vedlagt kommissorier for de tre arbejdsgrupper jf. bilag 3. OMU i Dagplejen er styregruppe for processen. Behandling i MED-systemet Nærværende indstilling med tilhørende bilag har været behandlet i OMU i Dagplejen og i LMU i Børne- og Familiesekretariatet. Der bakkes i begge høringssvar op om, at afrapporteringen udgør et godt grundlag for der videre udviklingsarbejde, og at der skal være særligt fokus på både medarbejder- og forældreinddragelse. I høringssvaret fra OMU i Dagplejen tilkendegives der ønske om, at arbejdet med udviklingen af kvalitetsog servicesikring i forhold til privat pasning fremover ses uafhængigt af arbejdet med opfølgning på afrapporteringen. Det har givet anledning til at forvaltningen har præciseret, at de to indstillinger behandles separat. Høringssvarene er vedlagt som bilag 4. kl Side 543 af af 648

47 Bilag: Familie- og Socialudvalget Aalborg slutpr+ªs_final_ pdf Idekatalog for workshop_ pptx Kommissorium for opfølgning på udviklingsprojektet i dagplejen..docx Høringssvar fra LMU i Børne- og Familiesekretariatet Høringssvar fra OMU i Dagplejen, 27.maj.2015.docx kl Side 644 af af 648

48 Punkt 13. Orientering fra Rådmand og direktør 1. Spørgsmål til referat fra Stor Byg møde den kan stilles på mødet. Beslutning: Til orientering 1. Ingen spørgsmål til til referatet. 2. Forvaltningen orienterede om, at Arbejdstilsynet løbende kommer rundt på forvaltningens arbejdspladser. Familiegrupperne Øst og Centrum har nyligt modtaget påbud pga. arbejdspres som der konkret følges op på. Det er vanskeligt at rekruttere erfarne socialrådgivere, da der er en meget lav arbejdsledighed blandt socialrådgivere. kl Side 145 af af 248

49 Bilag: Familie- og Socialudvalget Referat af Stor byg møde den docx kl Side 246 af af 248

50 Punkt 14. Eventuelt Beslutning: Til orientering 1. På vegne af Familie- og Socialudvalget fremsender forvaltningen henvendelse til Regionen vedr. problemer med afrusningstilbud. kl Side 147 af af 148

51 Punkt 17. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt kl Side 148 af af 148