ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * ean@erst.dk

Transkript

1 ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * ean@erst.dk Kendelse af 22. april 2015 ( ). Ansøgning om optagelse i HVL-Reg. afslået. Hvidvasklovens 31, stk. 2. (Monica Reib, Anders Hjulmand og Jan Uffe Rasmussen) Ved skrivelse af 6. marts 2014 har K fra A ApS klaget over Erhvervsstyrelsens afgørelse af 17. februar 2014, hvorved styrelsen afslog at imødekomme en ansøgning om optagelse i HVL-Reg. Sagens omstændigheder: I en over sagen af Erhvervsankenævnet i anledning af klagen indhentet redegørelse af 24. april 2014 har Erhvervsstyrelsen om sagens faktiske omstændigheder udtalt: Sagens faktiske omstændigheder Den 4. december 2013 modtog Erhvervsstyrelsen en anmeldelse fra A ApS om at registrere selskabet med K som ejer i styrelsens register HVL-Reg., for virksomheder omfattet af hvidvasklovens 1, stk. 1, nr. 18, jf. 3, stk. 1, nr. 5. I forbindelse med behandlingen af anmodningen indhentede Erhvervsstyrelsen en straffeattest for K. Det fremgik heraf, at K i marts 2012 var blevet idømt en straf på 1 år og 6 måneders fængsel ved Hovretten for Vestre Sverige for grov overtrædelse af svenske bogføringsbestemmelser.. På den baggrund indbød Erhvervsstyrelsen ved brev af 19. december 2013 A ApS til et møde i styrelsen. Mødet blev afholdt den 17. januar På mødet oplyste K, at han for nyligt havde købt A ApS, som han også var direktør for. K forklarede dog, at ejerskabet af A ApS først ville overgå formelt til ham efter en overtagelsesperiode på cirka tre måneder. K oplyste endvidere, at A ApS skal udøve virksomhed som selskabsfabrikant. På sigt skal selskabet eventuelt også stille hjemstedsadresse til rådighed for sine kunder. Om den svenske straffesag oplyste K, at sagen havde vedrørt 11 fakturaer, der ikke var blevet bogført korrekt i hans virksomhed i Sverige.

2 - 2 - Det blev på mødet aftalt, at K skulle fremsende en kopi af den svenske dom til styrelsen. Idet styrelsen ikke som aftalt havde modtaget en kopi af dommen fra K erindrede styrelsen herom ved brev af 27. januar K fremsendte herefter dommen til styrelsen ved af 11. februar Efter at have gjort sig bekendt med indholdet af dommen traf Erhvervsstyrelsen den 17. februar 2014 afgørelse om at nægte at registrere A ApS i HVL-Reg med K som ejer og direktør for selskabet. Registreringsnægtelsen skete med henvisning til, at K var dømt for et strafbart forhold, som styrelsen anså for at være til hinder for registrering.. A ApS anmodede herefter ved brev af 6. marts 2014, Erhvervsstyrelsen om at genoptage behandlingen af sagen... Af Erhvervsstyrelsens afgørelse af 17. februar 2014 stilet til A ApS fremgår: Selskabet har den 26. august 2013 anmodet Erhvervsstyrelsen om tilladelse til at udøve virksomhed med valutaveksling/udbyder af tjenesteydelser, idet du har foretaget en foreløbig registrering af din virksomhed i Efter at have modtaget en straffeattester fra Rigspolitiet, skal man meddele, at selskabet ikke kan få tilladelse hertil, fordi du er dømt for strafbare forhold, der efter Erhvervsstyrelsens opfattelse begrunder en nærliggende fare for misbrug af hvervet., jf. hvidvasklovens 31, stk. 2. Selskabet må derfor ikke drive denne form for virksomhed, fordi det kun er virksomheder, der har fået tilladelse hertil af Erhvervsstyrelsen, der må det. Ved skrivelse af 6. marts 2014 har K fra A ApS klaget til Erhvervsstyrelsen over afgørelsen og anmodet styrelsen om at genoptage behandlingen af anmodningen. Følgende fremgår af skrivelsen: Jfr. Straffelovens 78 stk. 3 skal afslag på autorisation eller godkendelse efter Straffelovs 78 stk. 2. som procedureregel af anklagemyndigheden forelægges for retten på forlangende af den som er nægtet en autorisation - i relevante hjemting - eller indbringes for retten af den myndighed, her Erhvervsstyrelsen, der træffer afgørelse om spørgsmålet. Retten træffer afgørelse efter kendelse efter de sædvanlige for retssager gældende regler om kontradiktion. Erhvervsstyrelsen anmodes genoptage sagsbehandlingen begrundet med indholdsmæssige mangler i afgørelsen som følge af manglende stillingtagen til spørgsmål i relation til Straffelovs 78 samt spørgsmålet om manglende

3 - 3 - konkret begrundelse for, hvorledes der skulle foreligge nærliggende risiko for misbrug ifgl. HVL-lov 31 stk. 2 idet en i øvrigt udenlandsk dom for fejlagtig bogføring ingen nær umiddelbar relation har til opfyldelse af pligter undertegnede har ifgl. HVL-loven da HVL-loven netop ikke er en lov om bogholderi, som den svenske dom vedr. Desuden tillægge genoptagelsen opsættende virkning m.h.t. nægtelse af autorisation imens Erhvervsstyrelsen genoptager sagsbehandlingen m.h.p. stillingtagen til de to rejste spørgsmål herunder afgørelse om, hvorvidt Erhvervsstyrelsen ønsker at indbringe spørgsmålet for domstolene eller ikke og i givet fald med hvilke anbringender Erhvervsstyrelsen måtte forelægge sagen for domstolene. Det gøres gældende, at den svenske bogføringsdom er helt uforbindende med pligter påhvilende en HVL-registreret person i Danmark, således at nærliggende fare for misbrug af hvervet, jfr HVL-lov 31 stk.2 ikke foreligger. Endeligt gøres det gældende, at en svensk bogføringsdom som er langt hårdere end en tilsvarende sag ville blive straffet med i Danmark ikke kan stå alene som begrundelse for nægtelse af autorisation. Erhvervsstyrelsens manglende konkrete stillingtagen til, hvorledes konkret risiko for misbrug af en dansk HVL-registrering måtte være tilfældet begrundet med en udenlandsk dom for bogføringssvigt, og i særdeleshed det afgørende forhold at en dansk tilsvarende dom ville være afgjort antageligt med en bøde eller en kortvarig sikkert betinget fængselsdom savnes. Opmærksomheden henledes på, at Erhvervsstyrelsen i sin afgørelse burde have henvist til Straffelovens 78 som følge af nægtelse af godkendelse også selvom straffelovsspørgsmål er udenfor Erhvervsstyrelens ressort- og kompetanceområde eller i det mindste i klagevejledningen have gjort opmærksom på muligheden for domstolsprøvelse med specifik hjemmel i Straffelovs 78 stk. 3. I det omfang Erhvervsstyrelsen fortsat nægter genoptagelse udbedes reel og egentlig begrundelse herfor siden der i genoptagelsesanmodning er væsentlig relevant nyt til brug for stillingtagen. Samtidigt anmodes Erhvervsstyrelsen, hvis Erhvervsstyrelsens nægtelse af HVL-tilladelse begrundet i min person fastholdes, forelægge en velbegrundede stillingtagen til, hvorvidt Erhvervsstyrelsen og med hvilke anbringender Erhvervsstyrelsen i givet fald vil forelægge spørgsmålet for domstolene, jfr. Straffelovs 78 stk. 3 samt Erhvervsstyrelsens stillingtagen til om nægtelse af HVL-registrering tillægges opsættende indtil endelig domstolsafgørelse foreligger. Hvis Erhvervsstyrelsen nægter genoptagelse betragtes dette samtidigt som en klage til Erhvervsankenævnet I øvrigt agter jeg, hvis autorisation nægtes mig anmode anklagemyndigheden i relation til Straffelovs 78 stk.3, oversende sagen til

4 - 4 - domstolene, hvilket først kan ske, når Erhvervsstyrelsens nye velbegrundede afgørelse foreligger. Indtil endelig dom foreligger, hvis spørgsmålet indbringes for domstolene ønskes genoptagelsen respektivt domstolsafgørelsen tillagt opsættende virkning m.h.p. nægtelse af HVLregistreringen. Erhvervsstyrelsen ville ikke efterkomme anmodningen om genoptagelse og oversendte ved skrivelse af 14. marts 2014 sagen til Erhvervsankenævnet. I anledning af klagen har Erhvervsstyrelsen om sagens retlige omstændigheder i redegørelsen af 24. april 2014 har styrelsen udtalt: Sagens retlige omstændigheder Det følger af 31, stk. 1. i hvidvaskloven [Lovbekendtgørelse nr af 13. august 2013 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme med senere ændringer], at udbydere af tjenesteydelser, jf. lovens 1, stk. 1, nr. 18, skal registreres hos Erhvervsstyrelsen for lovligt at kunne udøve denne form for virksomhed. Det følger desuden af lovens 32, stk. 1. at personer og virksomheder, der driver virksomhed som udbyder af tjenesteydelser, skal være under tilsyn af Erhvervsstyrelsen. Udbydere af tjenesteydelser omfatter blandt andet de såkaldte selskabsfabrikanter, jf. lovens 3, stk. 1, nr. 5, litra a, det vil sige virksomheder, der opretter virksomheder på vegne af andre. Udbydere af tjenesteydelser omfatter desuden også kontorhoteller, jf. lovens 3. stk. 1, nr. 5, litra c, det vil sige virksomheder, der stiller hjemstedsadresse eller anden adresse, der på lignende vis er beregnet som kontaktadresse og dertil knyttede tjenester, til rådighed for virksomheder. Virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven. skal indberette kunder til hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, hvis de har eller får mistanke om, at kunders aktivitet har tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering, jf. hvidvasklovens 7, stk. 1. I henhold til hvidvasklovens kapitel 4 skal virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, sørge for at identificere kunder, indhente oplysninger om formålet med forretningsforbindelsen og løbende overvåge kundeforholdet. Virksomhederne er desuden efter loven forpligtet til at registrere en række oplysninger om deres kunder og opbevare dem i 5 år, således at oplysningerne er til rådighed for politi og anklagemyndighed i tilfælde af, at der senere iværksættes nærmere undersøgelser af kunder.

5 - 5 - Erhvervsstyrelsen fører som nævnt ovenfor tilsyn med, at udbydere af tjenesteydelser - den form for virksomhed, som A ApS har anmodet om tilladelse til - lever op til de krav, der er fastsat i loven. I den forbindelse skal virksomhederne give Erhvervsstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige til brug for tilsynet, jf. lovens 32, stk. 3, herunder til brug for, at styrelsen kan undersøge, om virksomhederne overholder sine pligter i henhold til loven, særlig pligten til at være opmærksom på kunders mistænkelige aktiviteter og pligten til i visse tilfælde at indberette kunder til hvidvasksekretariatet. Erhvervsstyrelsen har oprettet et særligt register - HVL-Reg. - hvor styrelsen registrerer personer og virksomheder, der skal registreres i henhold til hvidvasklovens 31, stk. 1. Erhvervsstyrelsen må i henhold til lovens 31, stk. 2, ikke registrere virksomheder i HVL-Reg., hvis medlemmer af ledelsen er dømt for et strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Klageren har henvist til, at det strafbare forhold som K er dømt for at have begået i Sverige, ikke har nogen umiddelbar relation til de forpligtelser, der følger af hvidvaskloven. Det udviste forhold medfører derfor efter klagerens opfattelse ikke en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Klageren henviser endvidere til, at det strafbare forhold, som K blev idømt fængselsstraf for i Sverige, ville have medført en langt mildere straf i Danmark og derfor ikke i sig selv kan danne grundlag for en registreringsnægtelse. I forbindelse med den konkrete vurdering af, hvorvidt A ApS skal registreres med K som selskabsdeltager, er det efter Erhvervsstyrelsen opfattelse vigtigt at foretage en konkret vurdering af sagens samlede aspekter, herunder sammenholde det begåede forhold og dommens præmisser med karakteren af de pligter og, opgaver, som K ville blive pålagt i henhold til hvidvaskloven, hvis A ApS blev registreret i HVL-Reg. Det fremgår af dommen fra Hovretten for Vestre Sverige at K er blevet idømt en fængselsstraf på 1 år og 6 måneder for grov overtrædelse af bogføringsbestemmelserne. K er desuden blevet pålagt et "näringsförbud" i fem år. Ifølge styrelsens oplysninger indebærer et sådan "näringsförbud" i Sverige blandt andet, at K ikke må drive virksomhed eller sidde i ledelsen for et selskab. Der henvises i den forbindelse til Ekobrottmyndighetens (Swedish Economic Crime Authority) hjemmeside, hvor forbuddet er beskrevet nærmere [En nærmere beskrivelse af forbuddet kan ses her: Retten lægger i sin bedømmelse til grund, at sagen vedrører 50 fakturaer, der ikke blev bogført korrekt i Ks virksomhed, idet beløbet på fakturaerne var angivet for lavt. Retten anfører desuden, at det strafbare forhold vedrører

6 - 6 - betragtelige beløb og at forholdet er begået systematisk over en længere tidsperiode. Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at styrelsen som udgangspunkt, jf. lovens 31, stk. 2, ikke må registrere personer eller virksomheder, hvis ledelse eller ejer er dømt for at have afgivet urigtige oplysninger, fordi det udviste forhold i så fald begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Det er i den forbindelse Erhvervsstyrelsens opfattelse, at bogføring af fakturaer, hvor det bogførte beløb forsætligt er angivet for lavt, kan sidestilles med afgivelse af urigtige oplysninger. Det er således styrelsen opfattelse, at det strafbare forhold, som K af svenske domstole er blevet dømt for at have begået, giver konkret grund til at antage en risiko for misbrug, herunder i relation til de pligter og opgaver som A ApS, og dermed K, ville være pålagt efter hvidvaskloven, såfremt selskabet blev optaget i HVL-Reg. Det er på den baggrund, at Erhvervsstyrelsen har truffet afgørelse om, at K og dermed A ApS ikke bør registreres HVL-Reg. Opmærksomheden henledes i øvrigt på ankenævnets kendelse i J.NR Sagen vedrørte et selskab, der havde ansøgt om optagelse i HVL- Reg. Selskabets direktør var tidligere straffet for at have afgivet urigtige oplysninger til det daværende Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om et selskabs kapitalforhold i forbindelse med direktørens virke som selskabsfabrikant. Af Erhvervsankenævnets kendelse fremgår det, at det strafbare forholds karakter gav grundlag for at antage en risiko for misbrug af den søgte optagelse i HVL-Reg. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på karakteren af de pligter og opgaver, som selskabets direktør ville blive pålagt efter hvidvaskloven, hvis selskabet blev optaget i registeret. Klager er ikke fremkommet med yderligere bemærkninger. Ankenævnet udtaler: K blev ved Hovedretten for Vestre Sveriges dom af idømt fængsel i 1 år og 6 måneder for grov overtrædelse af de svenske bogføringsbestemmelser ved systematisk over en længere periode for et i alt betragteligt beløb at have bogført en række salgsfakturaer med for lavt et beløb.

7 - 7 - K blev i forbindelse med dommen tillige pålagt et nåringsforbud i 5 år, hvilket indebærer, at han i den pågældende periode ikke må drive virksomhed eller indgå i ledelsen for et selskab. Erhvervsankenævnet finder efter det strafbare forholds nærmere karakter og under hensyntagen til det pålagte nåringsforbud, at der med K som ejer og direktør i selskabet er konkret grund til at antage en risiko for misbrug af den søgte optagelse i HVL-registeret for A ApS. Der er herved lagt vægt på karakteren af de pligter og opgaver, som K ville blive pålagt efter hvidvaskloven, hvis A ApS blev optaget i nævnte register. Erhvervsankenævnet tiltræder derfor, at Erhvervsstyrelsen har afvist at registrere A ApS i HVL-reg., jf. hvidvasklovens 31, stk. 2. Ankenævnet stadfæster herefter Erhvervsstyrelsens afgørelse af 17. februar 2014.