PublikationSynovate2008. boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PublikationSynovate2008. boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån"

Transkript

1 PublikationSynovate boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån

2 Hovedresultater fra en repræsentativ undersøgelse i foretaget af Synovate Analyseinstituttet Synovate har på vegne af Realkreditrådet gennemført en repræsentativ undersøgelse af boligejernes anvendelse af provenu fra konverteringer og tillægslån i. Undersøgelsen er baseret på telefoninterviews med boligejere, der enten har omlagt deres lån og/eller optaget tillægslån i deres ejerbolig i. Realkreditrådet har gennemført tilsvarende undersøgelser hvert år siden og der er derfor tale om et unikt materiale om låntagernes viden, adfærd og beslutninger på det danske konverteringsmarked. Vi bringer her resultaterne fra -undersøgelsen. 02 FINANSKRISEN BULDREDE løs i. Renterne gik op og ned. Huspriserne faldt. Det samme gjorde antallet af ejendomshandler. blev på mange måder et usædvanligt år for de danske boligejere. Analyseinstituttet Synovate har gennemført telefoninterviews med boligejere i januar Undersøgelsen viser, at låntagerne var mere varsomme og konservative i sammenlignet med tidligere år. Det er tilfældet, når man ser på, hvordan de bruger og brugte penge fra lavere ydelser og provenu fra tillægslån. Vi har ekstraordinært i årets undersøgelse spurgt låntagerne, om fi nanskrisen har påvirket deres valg af lån. 90 pct. svarede nej. Det viser, at låntagerne overvejende træffer beslutninger udfra de aktuelle renter fremfor spekulationer om renteudviklingen, som der også har været stor usikkerhed omkring. Låntagerne har begge fødder solidt plantet på jorden også i turbulente tider. o P S Pa r i n g o g investeri n g e r va n D T Fr e m i Finanskrisen satte sit præg på boligejernes brug af konverteringsgevinster og tillægsbelåning. Låntagerne valgte i højere grad end tidligere år at konsolidere

3 Tabel 1: Låntagernes gennemførelse af omlægninger og optagelse af tillægslån i Kilde: Synovate Andel Andel (pct. og (pct. antal) og antal) låntagere med ejerbolig foretog dermed aktive handlinger på realkredittens låne- og konverteringsmarked i. Cirka låntagere omlagde deres realkreditlån fik som resultat nedbragt den løbende ydelse. Af de resterende låntagere fik cirka nedbragt deres restgæld som resultat af omlægningen låntagere optog et tillægslån i. Synovate-undersøgelsen er unik, fordi den retter fokus på, hvordan låntagerne bruger en økonomisk lettelse i den løbende ydelse eller et provenu fra et tillægslån. Undersøgelsen Samtlige låntagere Gns. mdr. reduktion Gns. provenu Pct. Antal Pct. Antal Kr. Kr. Har kun omlagt lån 34, , heraf: * Fået reduceret ydelsen 13, , Har omlagt lån og taget tillægslån 27, , heraf: * Fået reduceret ydelsen 7,5 75 0, Har kun taget tillægslån 38, , Samlet 100, , heraf: * Fået reduceret ydelsen 20, , deres økonomi med opsparing fremfor at udnytte et større økonomisk råderum til forbrug. Låntagerne fulgte endnu mere med i renteudviklingen og de blev mere konservative. Når man sammenholder Synovate-undersøgelserne siden 2003, er det tydeligt, at der er en høj grad af stabilitet i låntagernes overvejelser og adfærd. På væsentlige temaer er der hvert år enslydende konklusioner: De fleste låntagere følger med i renteudviklingen for at være velorienteret om mulighederne for at opnå eventuelle økonomiske fordele ved at skifte lån Låntagerne lægger om, når der er økonomiske gevinster at hente Låntagerne er i stand til at gennemskue fordele og ulemper ved forskellige lånetyper og træffer velbegrundede valg Lettelser i ydelsen efter omlægning og provenu fra tillægslån forvaltes på en fornuftig facon fortrinsvis til investering i bolig og opsparing Nettet benyttes flittigt til at lave beregninger og der indhentes konkurrerende tilbud Der er blandt låntagerne udbredt bevidsthed om de særlige forhold, der knytter sig til afdragsfrie lån og rentetilpasningslån Låntagerne er i høj grad tilfredse med den rådgivning og information, de modtager i forbindelse med lånet Låntagerne tøver ikke med at skifte til andre udbydere Grundlæggende er boligejerne velovervejede, fornuftige og yderst seriøse med deres boliglån. Finanskrisen har blot skærpet sanserne og forsigtigheden. Få omlægninger i Synovate-undersøgelsen viser, at der var færre låneomlægninger og mindre tillægsbelåning i end tidligere år. Det er i tråd med den udvikling, som også er noteret i Realkreditrådets udlånsstatistik. Udlånsstatistikken er baseret på indberetninger fra samtlige realkreditinstitutter om det faktiske udlån. Den viser, at der ikke siden 2002 har været så få låneomlægninger, som det blev tilfældet i. Den generelt lave udlånsaktiviet skal ses i lyset af, at boligmarkedet var afdæmpet med et lavt antal handler. Synovate-undersøgelsen viser, at cirka 13,5 pct. af boligejerne omlagde deres realkreditlån eller optog et tillægslån i deres ejerbolig i. Det svarer til af landets 1,6 mio. boligejere. Andelen i er mere end en halvering i forhold til 2005 (28,0 pct.), som dog var et år præget af ekstraordinær høj aktivitet. Tabellen ovenfor opridser en række nøgletal for omfanget af låntagernes omlægninger og optagelse af tillægslån i og det er værd at hæfte sig ved følgende hovedobservationer: 4,7 pct. af låntagerne svarende til omlagde deres realkreditlån uden at optage tillægslån i. Den tilsvarende andel udgjorde 4,3 pct. i. 3,7 pct. af låntagerne svarende til omlagde deres realkreditlån og optog samtidig tillægslån. Den tilsvarende andel var 5,5 pct. i 5,1 pct. af låntagerne svarende til optog rent tillægslån i mod 5,5 pct. i.

4 UNDERSØGELSENS INDHOLD Synovate-undersøgelsen afdækker en lang række temaer om låntagernes overvejelser og beslutninger på låne- og konverteringsmarkedet. Her er en liste med temaerne: Omlægningen af lån/ tillægsbelåning Hvorfor har man omlagt realkreditlån? Er man påvirket af finanskrisen? Er omlægningen sket gennem bank eller realkreditinstitut? Hvilke informationskilder er brugt? Er der tilfredshed med rådgivningen? 04 Vi retter for overblikkets skyld udelukkende opmærksomheden på de låntagere, som har opnået en økonomisk gevinst i form af en ydelseslettelse eller et låneprovenu. Det betyder, at vi i det følgende retter skarpt fokus på disse kategorier af låntagere som du også finder i tabel 1: låntagere opnåede i som resultat af en låneomlægning en lavere ydelse på deres realkreditlån. Vi medregner her de låntagere, som alene har lagt deres lån om, men også de låntagere, som i forbindelse med en omlægning også har taget et tillægslån. Fælles for dem er, at omlægningen gav en lettelse. De repræsenterer samlet næsten 3 pct. af samtlige boligejere og de har gennemsnitlig nedbragt deres ydelse med ca. 980 kr. brutto pr. mdr. Hvordan bruger disse låntagere den økonomiske lettelse i bruttoydelsen? låntagere tog i et tillægslån i forbindelse med en låneomlægning. Det svarer til 3,7 pct. af samtlige boligejere. I gennemsnit fik hver af disse låntagere udbetalt kr. Eller i alt: 22 mia. kr. Hvordan har disse låntagere brugt provenuet? låntagere optog i et rent tillægslån og fik udbetalt et provenu på gennemsnitligt kr. Det svarer til 5,1 pct. af samtlige boligejere. Det beløber sig til 35 mia. kr. Hvordan har disse låntagere brugt provenuet? I havde ca. 67 pct. af de låntagere, der omlagde deres realkreditlån, mere end 20 år tilbage på det omlagte lån. Størrelsen på det omlagte lån var i gennemsnit på kr. i. Det er en stigning på kr. i forhold til gennemsnittet i -undersøgelsen. Det er boligejere fordelt i alle alderskategorier, bosiddende i hele landet og med ejerskab af såvel huse og lejligheder, som har været aktive på konverterings- og lånemarkedet i. Det omlagte lån Hvor mange år er der tilbage på det omlagte lån? Hvad er størrelsen af det omlagte lån? Det nye lån Hvilken type af lån er der omlagt til? Hvilken løbetid er der på nye lån? Hvor lang er den afdragsfri periode? Prioritetslån Kendskab og vurdering af attraktivitet? Årsager til fravalg? Realkreditlån Er der gennemført konvertering? Er det muligt at gennemskue lånenes fordele og ulemper? Konsekvenser Er ydelsen blevet reduceret (hvor meget)? Var der et låneprovenu (hvor meget)? Hvad anvendes større rådighedsbeløb til? Hvad anvendes provenuet til? Er restgælden blevet mindre (hvor meget)? Rådgivning og risiko Er der risiko ved variabelt forrentede lån? Er der risiko ved afdragsfrie lån? Hvordan var den modtagne rådgivning og information? Baggrundsoplysninger Antal år i nuværende bolig Antal år som kunde i realkreditinstitutter Alder Antal personer i husstanden Boligtype Beskæftigelse Husstandsindkomst, Amt

5 Figur 1: Låntagernes anvendelse af reduceret ydelse og / eller provenu ved låneomlægning Øget opsparing Investering i boligen Kompensation i privatøkonomien Øget forbrug 8 Kilde: Synovate Reduceret ydelse ved låneomlægning Provenu ved låneomlægning kombineret med tillægslån Provenu ved rent tillægslån 05 Låntagerne har fået en bred vifte af svarmuligheder. Vi har inddelt svarene i hovedkategorierne forbrug, opsparing, investering og kompensation for ændrede økonomiske vilkår. Forbrug: Dækker svarene større forbrug generelt, ferie/rejse og bil/motorcykel/båd. Opsparing: Dækker svarene pensionsopsparing, anden opsparing, afbetaling på anden gæld, finansiering af ydelse på lån i anden bolig, investering og køb af aktier/obligationer. Investering i boligen: Dækker svarene istandsættelse/indretning af bolig, tilbygning til bolig, køb af ejendom og køb af butik/virksomhed. Kompensation for ændrede økonomiske vilkår: Rette økonomien op, fået/ skal have barn/børn, finansieret uddannelse / studie og arveforskud / gave til børn. Forbruget holdes i ave Flere penge mellem hænderne giver forskellige muligheder. Forbruget kan sættes i vejret. Opsparingen kan styrkes. Boligen kan forbedres. Eller pengene kan bruges til at kompensere for ændrede økonomiske vilkår. Låntagerne bruger først og fremmest et større rådighedsbeløb, som er opnået ved at skifte over til et andet realkreditlån eller et provenu fra tillægslån til at styrke opsparingen og investere i vedligeholdelse eller forbedring af boligen. Sådan har det været i alle de år, hvor Synovate-undersøgelsen er gennemført. Det var også tilfældet i men det var mere markant end tidligere år. Med andre ord blev låntagerne i mere konservative og forsigtige end normalt. Det skal forstås på den måde, at et større rådighedsbeløb eller et provenu i højere grad er blevet eller bliver anvendt til opsparing og investering i boligen. Der er en markant nedgang i antallet af låntagere, som vælger forbrug end sidste år. Sådan bruges en lavere ydelse låntagere fik som resultat af en låneomlægning nedbragt deres ydelse med ca. 980 kr. brutto pr. mdr. Nogle af disse låntagere optog i samme forbindelse et tillægslån, andre gjorde ikke. Vi har stillet disse låntagere følgende spørgsmål: Hvad anvender De det større rådighedsbeløb til, nu hvor Deres ydelse på realkreditlånet er blevet mindre?. 50 pct. svarer, at den økonomiske lettelse bruges til at styrke opsparingen. Det kan være i form af pensionsopsparing, anden opsparing eller ved at nedbringe anden, formentlig dyrere, gæld. Der er tale om en markant stigning: Den tilsvarende andel af boligejere, som brugte en lettelse efter omlægning til opsparing, udgjorde 33 pct. i -undersøgelsen. 28 pct. af låntagerne udnytter en lavere ydelse til øget forbrug. Det skal ses i forhold til, at 39 pct. af de adspurgte boligejere i den tilsvarende undersøgelse i fortalte, at lettelsen blev brugt til forbrug. Andelen af låntagere, som bruger en lettelse i ydelsen til enten investering i boligen (21 pct.) eller som kompensation for ændrede økonomiske vilkår (14 pct.) ligger stort set på samme niveau som i. Sådan bruges provenu efter omlægning Mange som omlægger deres lån har i forløbet en overvejelse om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at benytte lejligheden til også at tage et tillægslån. Muligheden benyttes, når det giver mening. Det blev tilfældet for låntagere i, som

6 Figur 2: Boligejere, der alene fik en reduceret ydelse på deres realkreditlån, har anvendt det større månedlige rådighedsbeløb på denne måde: Anm.: Der er mulighed for at svare ja til flere kategorier. Kilde: Synovate Investering i boligen Forbrug Opsparing / Komp. for investering / afbt. ændrede økonomiske anden gæld vilkår Figur 3: Boligejere, der har omlagt lån og fået udbetalt et provenu, har anvendt dette på følgende måde: Kilde: Synovate Investering i boligen Forbrug Opsparing / Komp. for investering / afbt. ændrede økonomiske anden gæld vilkår Figur 4: Boligejere, der optog rent tillægslån, anvendte det kontante provenu på følgende måde: Kilde: Synovate optog et tillægslån i forbindelse med en låneomlægning. Det svarer til 3,7 pct. af samtlige boligejere. Som gennemsnit fik hver af disse låntagere udbetalt kr. Vi har stillet disse låntagere spørgsmålet: Hvad har De anvendt eller planlægger De at anvende det udbetalte kontantbeløb til?. 65 pct. svarer, at de har brugt eller planlægger at bruge pengene i hvertfald en del af summen på investeringer i boligen. 24 pct. vil styrke opsparingen eller planlægger at gøre det. 21 pct. benyttede provenuet til øget forbrug eller har planer om det. 8 pct. kompenserer for ændrede økonomiske vilkår. Det kan eksempelvis være at rette økonomien op, finansiere flere børn, uddannelse eller til at udbetale et arveforskud. Sådan bruges provenu fra rent tillægslån låntagere tog i et rent tillægslån og fik udbetalt et provenu på gennemsnitligt kr. Der blev ikke omlagt noget realkreditlån i den forbindelse. Vi har stillet disse låntagere spørgsmålet: Hvad har De anvendt eller planlægger De at anvende det udbetalte kontantbeløb til?. Der er en større andel af de låntagere, som tager et rent tillægslån, der bruger provenuet på boligen, end det er tilfældet blandt de låntagere, der tager tillægslån i forbindelse med en låneomlægning. 71 pct. af de låntagere, der har optaget et rent tillægslån og dermed fået udbetalt et provenu, har anvendt pengene til investering i boligen. Det er endda en stigning på 9 pct. point i forhold til. Tilsvarende er andelen, der anvender lånet til forbrug, faldet fra 23 pct. til 19 pct. 18 pct. bruger provenuet til opsparing eller investering, mens 5 pct. vil bruge pengene til at kompensere for ændrede økonomiske vilkår. 06 Investering i boligen Forbrug Opsparing / Komp. for investering / afbt. ændrede økonomiske anden gæld vilkår

7 Figur 5: Boligejere der har omlagt eller optaget rent tillægslån har valgt: Fastforrentet lån fra et realkreditinstitut Fastforrentet lån fra et realkreditinstitut m. afdragsfrihed Rentetilpasningslån fra realkreditinstitut Rentetilpasningslån fra realkreditinstitut m. afdragsfrihed Rentetilpasningslån m. rentelån Rentetilpasningslån m. rentelån m. afdragsfrihed Boliglån optaget i pengeinstitut (Prioritetslån) Anm:Tallene i denne tabel er baseret på både boligejere med omlægning og rent tillæg. 5% 1 15% 2 25% 3 35% Lavere restgæld 8,4 pct. af låntagerne har, ifølge undersøgelsen, gennemført en låneomlægning i. 36 pct. af de låntagere, som har lagt deres lån om, fortæller, at de har fået en lavere restgæld. Det svarer til cirka låntagere. Der opstod muligheder for opkonvertering af fastforrentede 4 og 5 pct. lån til 7 pct. i sommeren og efteråret. Opkonverteringer fører til lavere restgæld, men indebærer også typisk en højere ydelse. Størrelsen på restgældsreduktionen varierer dog meget, men den gennemsnitlige reduktion ligger på ca kr. Med andre ord har låntagerne samlet reduceret deres restgæld med cirka 7,5 mia. kr. i. Tabel 2: Gennemsnitlig restgældsreduktion efter konvertering kr. 7% kr. 14% kr kr. 14% kr kr. 7% Over kr. 4% Ved ikke 15% S t i g e n d e interesse f o r rentetilpasningslån De aktuelle renter har væsentlig betydning for hvilke lånetyper, som er mest attraktive. Renteudviklingen i førte til, at rentetilpasningslån for de fleste låntagere blev mere attraktive end fastforrentede lån og variabelt forrentede lån med renteloft. Låntagerne handlede derefter. Færre låntagere omlagde til et fastforrentet lån (51 pct.) end i (62 pct.). Både det fastforrentede lån og det fastforrentede lån med afdragsfrihed gik tilbage i forhold til. Rentetilpasningslån blev valgt af væsentligt flere i (31 pct) end i (18 pct.), mens brugen af rentetilpasningslån med renteloft faldt fra 14 pct. til 7 pct. Der var også en stigning i brugen af prioritetslån fra 8 pct. i til 11 pct. i. Låntagere, som udelukkende optog rent tillægslån, har i højere grad valgt et prioritetslån i et pengeinstitut. 07

8 Figur 6: Risikoen ved afdragsfrie lån (Ja, der er risiko ved afdragsfrie lån) Hvad er der risiko for? Dårlig idé skubber problemerne foran sig Rentestigninger Mere gæld / Større lån Ved ikke hvad fremtiden bringer Faldende hus- / ejendomspriser Man får et stort forbrug Ydelserne er en stor byrde Man bruger opsparingen / friværdien Sårbare overfor politiske indgreb Usikkert hvis man mister job Man får ikke betalt sin bolig Andet / Ved ikke Basis: 624 i, 646 i 5% 1 15% 2 25% 3 35% H v e r fjerde u d n y t t e r afdragsfrie lån til opsparing Færre låntagere valgte lån med mulighed for afdragsfrihed i forbindelse med konverteringer eller optagelse af tillægslån i, end det var tilfældet i. Ca. 30 pct. valgte muligheden for afdragsfrihed. Låntagere, som valgte et afdragsfrit lån, er blevet spurgt, hvorfor de valgte det. 26 pct. fortæller, at det er hensigten at bruge den økonomiske lettelse, som følger af afdragsfriheden, til at øge deres forbrug. 17 pct. vil nedbringe anden gæld og 10 pct. vil øge pensionsopsparingen dvs. samlet agter 27 pct. at udnytte afdragsfriheden til investering og opsparing. 9 pct. vil forbedre deres økonomiske råderum, og endelig er der 8 pct., som vil bruge lettelsen til at håndtere en nedgang i husstandsøkonomien, som følger af eksempelvis arbejdsløshed, barsel, orlov, uddannelse, skilsmisse, dødsfald eller andre sociale begivenheder. Når man sammenligner med -undersøgelsen, Figur 7: Top 5 liste over brugen af lettelsen fra afdragsfrie lån Øget forbrug Nedbringelse af anden gæld Øget pensionsopsparing Økonomisk frihed/råderum er der tale om en stigning i andelen af låntagere, som udnytter afdragsfriheden til at nedbringe anden formentlig dyrere gæld. Øget pensionsopsparing er kommet ind på top-5 listen i. Det skyldes, at en større andel af låntagere over 50 år valgte et afdragsfrit lån i for at styrke pensionsopsparingen, end det var tilfældet i. Risiko ved afdragsfrie lån 64 pct. af de adspurgte låntagere mener, at der er en risiko ved afdragsfrie lån, mens 31 pct. ikke mener, det er tilfældet. Sådan har det været i samtlige undersøgelser dog med undtagelse af, hvor det blot var halvdelen, som mente, at der var en risiko. De, som mener, at der er en risiko ved afdragsfrie lån, peger især på, at der er risiko for at skubbe problemerne foran sig (29 pct.) og sidde med større lån (27 pct). Der peges også på, at afdragsfrie lån medfører en større følsomhed over for faldende ejendomspriser (24 pct.) og rentestigninger (20 pct.). 20 pct. anfører, at det er en risiko, fordi man ikke kan vide, hvad fremtiden bringer. Svarene vidner om, at låntagerne er meget bevidste om, hvad det betyder at tage et lån med afdragsfrihed. Der er også udbredt tilfredshed med den rådgivning, som er givet i forbindelse med overvejelser om valg af afdragsfrihed. 86 pct. siger, at de blev informeret enten godt eller særdeles godt om de overvejelser, man kan gøre sig i forbindelse med valg af afdragsfrie lån. På den måde er de blevet bekendt med mulighederne men også med de risici, som følger ved en uovervejet brug af afdragsfriheden. Pga. nedgang i indkomst 08 5% 1 15% 2 25%

9 Figur 9: Vurdering af rådgivningen om rentetilpasningslån. Hvor godt mener De, at De blev informeret om risikoen ved rentetilpasningslån? Blev særdeles godt informeret Blev informeret godt Blev delvis informeret Blev ikke særlig godt informeret Blev slet ikke informeret Ved ikke Låntagerne er også opmærksomme på, at der er en renterisiko med rentetilpasningslån. Men der er styr på det, eftersom mere end 75 pct. fortæller, at de er blevet enten godt eller særdeles godt informeret om dette i rådgivningen. Tilfredshed med rådgivning Låntagerne er som helhed tilfredse med den rådgivning, de har modtaget i forbindelse med lånet. 83 pct. erklærer sig enten tilfreds eller meget tilfreds. Det er nogenlunde på samme niveau som sidste år, omend andelen af meget tilfredse ligger omkring 10 pct. point lavere. Under 10 pct. erklærer sig utilfreds eller meget utilfreds med den personlige rådgivning. Låntagernes tilfredshed med rådgivningen er nogenlunde den samme, uanset om den er modtaget hos et realkredit- eller pengeinstitut. Tilfredsheden har ligget på et højt niveau i samtlige af de årlige undersøgelser, der er lavet siden Figur 10: Vurdering af rådgivning i forbindelse med lån. Hvor tilfreds har De alt i alt været med den rådgivning, De har modtaget i forbindelse med lånet? (Personlig rådgivning) Meget tilfreds Tilfreds Hverken / eller Utilfreds Meget utilfreds Figur 8: Vurdering af rådgivningen om afdragsfrie lån. Hvor godt mener De, at De blev rådgivet om de overvejelser, man kan gøre sig i forbindelse med valg af afdragsfrie lån? Blev ikke særlig godt informeret Blev delvis informeret Blev godt informeret Blev særdeles godt informeret ved ikke Figur 11: Vurdering af rådgivning i forbindelse med lån - opdelt mellem realkredit- og pengeinstitut. Hvor tilfreds har De alt i alt været med den rådgivning, De har modtaget i forbindelse med lånet? Realkreditinst. Pengeinstitut Meget tilfreds Tilfreds Hverken / eller Utilfreds Meget utilfreds

10 Figur 12: Hvordan følger låntagerne med i mulighederne for konvertering? Hvordan følger du med i, om der er grund til at konvertere eksisterende lån? Pressens nyheder om renteudviklingen og realkredit Aftale med banken, som fortæller om muligheder, jeg bør overveje Holder øje med kurslisten Taler løbende med bankrådgiver Taler løbende med realkreditrådgiver Abonnerer på nyhedsbreve fra realkreditinstitutter Foretager egne beregninger på et realkreditinstituts hjemmeside Via arbejdet Via familie / venner Andet Følger ikke med Hver fjerde låntager bruger aktivt internettet til at søge informationer om realkreditlån. 63 pct. af de låntagere, som søger informationer på nettet, gennemfører på egen hånd konsekvensberegninger på forskellige lånemuligheder. 18 pct. anmoder om lånetilbud via nettet, mens 16 pct. søger generel information. 10 pct. bruger internettet til at bestille hele låneomlægningen. Figur 13: Brugen af internettet til at søge information om lån Hvad benyttede De internettet til i forbindelse med søgning af information om lånet? Konsekvensberegninger på forskellige lånemuligheder Anmode om lånetilbud Bestille hele låneomlægning Søge generel info om fx rente og kurs Andet Ved ikke Informationskilder- og kanaler Synovate foretager en såkaldt screening som led i gennemførelsen af kundeundersøgelsen. Screeningen gennemføres for først at identificere og sidenhen interviewe de låntagere, som har omlagt eller taget tillægslån i. På den måde har Synovate været i kontakt med over boligejere, som alle er blevet stillet spørgsmålet: Følger du løbende med i renteudviklingen for at være orienteret om mulighederne for konverteringer? 47 pct. af alle boligejere også de, der hverken har omlagt eller taget tillægslån følger løbende med i renteudviklingen for at se, om der er grund til at konvertere eksisterende lån. Det er karakteristisk for de låntagere, som har handlet i, at de i endnu højere grad følger med. I denne gruppe siger 84 pct., at de løbende følger med. Det har de måske gjort, fordi de havde realkreditlån, hvor der i særlig grad var grund til det. For låntagerne er pressens nyheder om renteudviklingen og realkredit den primære kilde til information (46 pct). Sådan var det også sidste år. Men pressen er blevet endnu mere betydningsfuld som informationskilde. På samme måde fik beregningsmodulerne på institutternes hjemmesider en større betydning. Noget tyder på, at den finansielle uro, som har medført større udsving og bevægelser i renterne, har motiveret låntagerne til at holde ekstra øje med nyhedsstrømmen og i højere grad afstemme deres aktuelle situation og muligheder ved at være mere flittige med løbende beregninger. Omkring 20 pct. af låntagerne søgte informationer og indhentede tilbud fra forskellige låneudbydere. Det anslåes, at hver femte låntager skiftede realkreditinstitut i forbindelse med en låneomlægning. Det svarer nogenlunde til niveauet i de undersøgelser, som er gennemført i de foregangne år. 10

11 Figur 14: Årsager til valg af realkreditlån fremfor prioritetslån Hvorfor valgte De at omlægge til et nyt realkreditlån og / eller tage realkreditfinansieret tillægslån? Realkreditlån er billigst Vil ikke betale for prioritetslånets økonomiske fleksibilitet Brug for udbetaling af stort låneprovenu, ikke løbende kassekredit Rådgivning fra realkreditinstitut Rådgivning fra bank Har ikke overvejet prioritetslån som alternativ Ønsker fastforrentet lån Ønsker aktiv gældspleje med mulighed for konvertering Mere sikkerhed Andet Ved ikke Figur 15: Realkreditlånenes gennemskuelighed Kan De gennemskue de vigtigste fordele og ulemper ved de forskellige realkreditlån? Ja Ja, men svært at vurdere Ja, når der suppleres med rådgivning Nej Ved ikke Figur 16: Konkurrencen mellem realkredit- og prioritetslån Ja Nej Ved ikke Basis: 1005 i, 874 i Basis: 606 i, 717 i Tog de en konkret vurdering af, om det kunne være fordelagtigt at tage et prioritetslån frem for at omlægge dit realkreditlån og / eller tage et realkreditfinansieret tillægslån? Realkreditlån er gennemskuelige 80 pct. af låntagerne mener, at de kan gennemskue de vigtigste fordele og ulemper ved de forskellige realkreditlån og vælge den bedste løsning for deres privatøkonomi hvis de investerer den fornødne tid. Det kan dog være svært at vurdere, og der kan være brug for at supplere med rådgivning. Men det lader sig gøre. 20 pct. af låntagerne siger, at de ikke er i stand til at gennemskue fordele og ulemper. Flere låntagere end i fortæller, at der er brug for at supplere med rådgivning for at kunne gennemskue de forskellige realkreditlån. Det er ganske tænkeligt, at finanskrisen i generelt har skabt større usikkerhed og kompleksitet, og at det i sig selv har affødt et større behov for rådgivning til at træffe det bedste valg. Vurdering af prioritetslån 68 pct. af de adspurgte låntagere kender og har hørt om prioritetslån, mens 32 pct. svarer nej på spørgsmålet. Halvdelen af de adspurgte låntagere tog en konkret vurdering af, om det kunne være mere fordelagtigt at tage et prioritetslån fremfor at omlægge realkreditlånet og/eller tage et realkreditfinansieret tillægslån. Der er tale om en moderat stigning i antallet af låntagere, som tager en vurdering af prioritetslånet i situationen. Synovate har spurgt de låntagere, som efter en vurdering endte med at vælge realkreditlånet, om årsagen til deres valg. 32 pct. af disse låntagere fortæller, at de valgte realkreditlånet, fordi det er billigst. Typisk er det låntagere, der ikke er indstillet på at betale for den økonomiske fleksibiltet, som et prioritetslån med kassekredit giver. Cirka hver femte har valgt realkreditlånet efter rådgivning fra realkreditinstituttet eller banken. Hver tiende peger på, at realkreditlånet kan vælges med fast rente, hvilket er i modsætning til de variabelt forrentede prioritetslån. 11

12 Realkreditrådet Zieglers Gaard Nybrogade 12 DK-1203 København K Telefon: Fax rkr@rkr.dk

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008 PRESSEBRIEFING: TORSDAG, DEN 16. APRIL 2009 Synovate-undersøgelse: Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008 Hovedkonklusioner Opsparing og investering frem for forbrug

Læs mere

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån - hovedresultater fra en repræsentativ undersøgelse i 00 foretaget af Synovate side 0 Realkreditrådet har hvert år siden 00 fået gennemført

Læs mere

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning Konverteringsgevinster og tillægsbelåning 2006 Prepared for Prepared by Job Number Date Realkreditrådet Christian Martorell & Bo Bilde 14427 April 2007 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Hovedresultater

Læs mere

Boligejernes konverteringsgevinster for 4,6 mia. kr. i 2010 bruges mest til at øge opsparing og mindst til at øge forbrug.

Boligejernes konverteringsgevinster for 4,6 mia. kr. i 2010 bruges mest til at øge opsparing og mindst til at øge forbrug. 2010 Boligejernes konverteringsgevinster for 4,6 mia. kr. i 2010 bruges mest til at øge opsparing og mindst til at øge forbrug. Analyse af boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån

Læs mere

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010 PRESSEBRIEFING: MANDAG, DEN 9. MAJ 2011 Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010 2 Hovedkonklusioner 239.000 låntagere omlagde og/eller optog tillægslån i 2010 Opsparing,

Læs mere

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2009

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2009 PRESSEBRIEFING: MANDAG, DEN 28. JUNI 2010 Præsentation af undersøgelse: Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2009 Hovedkonklusioner 190.000 låntagere omlagde og/eller

Læs mere

Boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån i baseret på en interviewundersøgelse

Boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån i baseret på en interviewundersøgelse Boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån i 2009 - baseret på en interviewundersøgelse foretaget af analyseinstituttet Synovate på vegne af Realkreditrådet 2009 Boligejerne

Læs mere

Boligejernes brug af afdragsfrie lån

Boligejernes brug af afdragsfrie lån Boligejernes brug af afdragsfrie lån Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække boligejernes brug af realkreditlån med en afdragsfri

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Konverteringsundersøgelse 2011 og 2012

Konverteringsundersøgelse 2011 og 2012 Særanalyse 15. oktober 2012 Konverteringsundersøgelse 2011 og 2012 Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække konverteringsaktiviteten

Læs mere

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet.

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet. København, den 22. oktober 2008 Pressemeddelelse Fastforrentede lån mest populære Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med

Læs mere

Boligejere er forberedte på rentestigninger

Boligejere er forberedte på rentestigninger Analyse: S339 - D20554 21. januar 2011 Boligejere er forberedte på rentestigninger Cirka en halv million boligejere har fået en rekordlav rente på deres rentetilpasningslån i november og december 2010.

Læs mere

Udarbejdet af Poul Faarup og Christian Martorell for Realkreditrådet April 2005 12623. Copyright Vilstrup

Udarbejdet af Poul Faarup og Christian Martorell for Realkreditrådet April 2005 12623. Copyright Vilstrup Anvendelse af konverteringsgevinster Udarbejdet af Poul Faarup og Christian Martorell for Realkreditrådet April 2005 12623 Copyright Indholdsfortegnelse Introduktion Side 3 Konklusion Side 4 Hovedresultater

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Tre pile i den rigtige retning

Tre pile i den rigtige retning P R E S S E M E D D E L E L S E Tre pile i den rigtige retning Realkreditsektorens udlånsstatistik for 2. kvartal 215 viser, at tre vigtige størrelser bevæger sig i den rigtige retning. Boligmarkedet har

Læs mere

Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten

Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten P R E S S E M E D D E L E L S E Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten Realkreditsektorens udlånsstatistik for 3. kvartal 215 viser, at boligejerne optager flere fastforrentede lån

Læs mere

Analyse af førstegangskøbere

Analyse af førstegangskøbere 8. april 2013 Analyse af førstegangskøbere Analyseinstituttet Epinion har på vegne af Realkreditrådet gennemført en undersøgelse om førstegangskøbere. Undersøgelsen er baseret på interviews via internettet

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen

Læs mere

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus 15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet

Læs mere

Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter

Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 47 Offentligt Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter - Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 13. november 2014 Tilsynsdiamant

Læs mere

. Danske virksomheder har haft vidt forskellig tilgang til de senere års rentefald

. Danske virksomheder har haft vidt forskellig tilgang til de senere års rentefald 5. feb. 2016. Danske virksomheder har haft vidt forskellig tilgang til de senere års rentefald Der er ingen tvivl om, at danske virksomheder såvel som private boligejere de senere år har benyttet de ekstremt

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014 December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Næsten fire ud af fem pensionsopsparere (79%) ved ikke, hvad de betaler i lige omkostninger, mens knap hver tiende (9%) slet ikke mener, at de ikke betaler noget for

Læs mere

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse marts 2014 Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Investering gennem investeringsfonde er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor

Læs mere

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012 LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76

Læs mere

Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån

Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån Pressemeddelelse 18. oktober 2007 Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån Realkreditinstitutternes udlån var større i 3. kvartal 2007 end kvartalet før. Låntagere vælger fastforrentede lån og andelen

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,6 mia. kr. i 3. kvartal 2010 og udgør nu 2.348,9 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,6 mia. kr. i 3. kvartal 2010 og udgør nu 2.348,9 mia. kr. Realkreditudlånet 3.. kvartal 21 28. oktober 21 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,6 mia. kr. i 3. kvartal 21 og udgør nu 2.348,9 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet P R E S S E M E D D E L E L S E Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet I 2012 optog danske boligejere realkreditlån for i alt 321,5 mia. kr., men nettoudlånet

Læs mere

Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller?

Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller? 2. januar 216 Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller? En til tider hørt anekdote fra hverdagen er, at mænd generelt er mere risikovillige end kvinder. Det afholder vi os i sagens natur fra

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

Det bekymrer os økonomisk set i 2009 - sådan vil vi gøre - fokus på lejere og boligejere

Det bekymrer os økonomisk set i 2009 - sådan vil vi gøre - fokus på lejere og boligejere Sida 1 Det bekymrer os økonomisk set i 2009 - sådan vil vi gøre - fokus på lejere og boligejere Baseret på en undersøgelse fra Synovate for Nordea Ann Lehmann Erichsen Forbrugerøkonom 12. januar 2009 1

Læs mere

Spar tusindvis af kroner på de nye boliglån

Spar tusindvis af kroner på de nye boliglån Spar tusindvis af kroner på de nye boliglån Den 9. januar 2012 sendte realkreditinstitutterne nye 3,5 procent lån på markedet. Og boligejere kan tjene 6.000 kroner efter skat om året, hvis de vælger det

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Folketingets økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer

Læs mere

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditudlånet 3. kvartal 2009 23. oktober 2009 Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditinstitutternes udlån steg igen i 3. kvartal

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 1.1 Indledning Ved indgangen til 2014 vil Midtjylland have en langfristet gæld på 4,4 mia. kr., jf. tabel 1. Den langfristede gæld bliver

Læs mere

Afsluttende rapport. Finanstilsynets undersøgelse af pengeinstitutters rådgivning vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom 2010

Afsluttende rapport. Finanstilsynets undersøgelse af pengeinstitutters rådgivning vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom 2010 Afsluttende rapport Finanstilsynets undersøgelse af pengeinstitutters rådgivning vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom 2010 Indhold 1. Resumé og konklusion... 3 2. Baggrund... 5 2.1. Finanstilsynets

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

Har danskerne vendt ryggen til FlexLån?

Har danskerne vendt ryggen til FlexLån? 14. august 12 Har danskerne vendt ryggen til FlexLån? Det kontante svar på ovenstående overskrift er nej. FlexLån er i dag mere populært end tidligere, og det samme kan siges om F1-lånet, der netop nu

Læs mere

Workshop - Realkredit. Arne Jacobsens Allé 7, 5. sal 2300 København S info@stubkjaer-nielsen.dk www.stubkjaer-nielsen.dk Tlf.

Workshop - Realkredit. Arne Jacobsens Allé 7, 5. sal 2300 København S info@stubkjaer-nielsen.dk www.stubkjaer-nielsen.dk Tlf. Workshop - Realkredit Arne Jacobsens Allé 7, 5. sal 2300 København S info@stubkjaer-nielsen.dk www.stubkjaer-nielsen.dk Tlf. 5050 6060 Workshop - Realkredit Agenda: Bestyrelsesarbejdet på efterskolen Finansiel

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Flexlånere sparer fortsat penge

Flexlånere sparer fortsat penge 7. november 2011 Flexlånere sparer fortsat penge Mange kritikere af FlexLån har gennem tiden spået, at flexlånerne ville komme til at betale dyrt, hvis der opstod ubalance i det finansielle system, og

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering den 10. februar 2011, version 2 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 10. februar 2011 Side 1 af 10 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at

Læs mere

6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring

6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring 6. juni 2016. To ud af tre boligejere overvejer forbedringer i boligen 66 % af alle boligejere overvejer at lave forbedringer i deres bolig indenfor de kommende 12 måneder. Ser vi på fordelingen imellem

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

9 ud af 10 vil bevare F1-lånene

9 ud af 10 vil bevare F1-lånene Onsdag d. 27. juni 2012 Pressemeddelelse 9 ud af 10 vil bevare F1-lånene F1-lånene er løbende til debat. 9 ud af 10 låntagere vil bevare lånene og vil have frihed til selv at vælge låntype. Låntagerne

Læs mere

Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder

Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder Små og mellemstore virksomheders rente på kassekreditten er faldet med 2 %-point de seneste 2,5 år. Det er positivt, men det er fortsat bemærkelsesværdigt,

Læs mere

1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10

1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dansk Landbrug LandboUngdom Vesterbrogade 4A Udkærsvej 15, Skejby 1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dato 24. april 2007 Folketingets

Læs mere

Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører

Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører 24.5.2005 Notat 12260 MELA/CADA Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører om kommunalreformen FTF har ultimo april 2005 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt kommunaldirektører.

Læs mere

Realkredit til byerhverv

Realkredit til byerhverv Side 1 af 6 Realkredit til byerhverv Marts 2016 DLR Kredit er realkredit Realkreditfinansiering af fast ejendom er altid en vigtig del af den samlede finansiering. I DLR koncentrerer vi os kun om realkreditbelåning.

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

Analyse af markedet for realkredit Appendiks: Spørgeskema og svarfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse. forbrugere

Analyse af markedet for realkredit Appendiks: Spørgeskema og svarfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse. forbrugere Analyse af markedet for realkredit Appendiks: Spørgeskema og svarfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse blandt forbrugere Maj 2017 Appendiks: Spørgeskema og svarfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer 13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr. Realkreditudlånet 3. kvartal 2011 25. oktober 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Horisontberegninger for boliglån

Horisontberegninger for boliglån 1 Horisontberegninger for boliglån Svend Jakobsen, partner, ph.d., Scanrate Financial Systems 7. juni 2013 1 Baggrund Denne rapport er udarbejdet på baggrund af et kommissorium fra Boligfinansieringsudvalget

Læs mere

Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen

Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder - Før, under og efter finanskrisen Færre små og mellemstore virksomheder søger lånefinansiering nu end de gjorde før og under finanskrisen Andel

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr. Realkreditudlånet 1. kvartal 2011 28. april 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Business Academy. Modul II: Grundlæggende Salg af Finansielle ydelser

Business Academy. Modul II: Grundlæggende Salg af Finansielle ydelser Business Academy Modul II: Grundlæggende Salg af Finansielle ydelser Velkommen til SBA Kort om SBA Mere end 250 sælgere har gennemgået uddannelsen Der er 175 aktive sælgere i gang Gennemtestet koncept

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Finansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti

Finansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti Finansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti KommuneKredit 1. Medlemsejet forening siden 1899. 2. Medlemmer: 98 Kommuner og 5 Regioner 3. Markedsandel

Læs mere

Bruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling)

Bruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling) København, den 21. april 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån Realkreditrådets udlånsstatistik for 1. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere vælger rentetilpasningslån, fordi de

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

Livet på pension i norden

Livet på pension i norden Sida 1 Livet på pension i norden Synovate (Danmark, Finland, Norge og Sverige) for Nordea Nordisk sammenfatning Ann Lehmann Erichsen Forbrugerøkonom April 2008 Sida 2 I Norden ønsker mange at gå på pension

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

LÅNTYPER Privatkunder 10. april 2015

LÅNTYPER Privatkunder 10. april 2015 LÅNTYPER Privatkunder 10. april 2015 OBLIGATIONSLÅN MED FAST RENTE Kort beskrivelse Rente Løbetid Obligationslån med fast rente. Lånets rente er lig med renten på obligationerne og er fast i hele lånets

Læs mere

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug

Læs mere

Hvordan køber danskerne på nettet?

Hvordan køber danskerne på nettet? Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,

Læs mere

guide Her får du det bedste afkast Penge og pension sider Tag hånd om din pension Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide Her får du det bedste afkast Penge og pension sider Tag hånd om din pension Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Penge og pension Her får du det bedste afkast Tag hånd om din pension Foto: Iris Stor forskel på afkast Der kan være 150.000

Læs mere

Økonomiudvalget til orientering

Økonomiudvalget til orientering Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr. Realkreditudlånet 1.. kvartal 2010 23. april 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu 2.312 mia.kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

Investér i ferieoplevelser

Investér i ferieoplevelser Investér i ferieoplevelser Jeg vil gerne spare op og få min opsparing til at vokse Jeg søger efter muligheder for at spare på udgifterne for de oplevelser, som jeg gerne vil have Jeg vil gerne bruge mere

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere