PublikationSynovate2008. boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån
|
|
- Joachim Ebbesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PublikationSynovate boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån
2 Hovedresultater fra en repræsentativ undersøgelse i foretaget af Synovate Analyseinstituttet Synovate har på vegne af Realkreditrådet gennemført en repræsentativ undersøgelse af boligejernes anvendelse af provenu fra konverteringer og tillægslån i. Undersøgelsen er baseret på telefoninterviews med boligejere, der enten har omlagt deres lån og/eller optaget tillægslån i deres ejerbolig i. Realkreditrådet har gennemført tilsvarende undersøgelser hvert år siden og der er derfor tale om et unikt materiale om låntagernes viden, adfærd og beslutninger på det danske konverteringsmarked. Vi bringer her resultaterne fra -undersøgelsen. 02 FINANSKRISEN BULDREDE løs i. Renterne gik op og ned. Huspriserne faldt. Det samme gjorde antallet af ejendomshandler. blev på mange måder et usædvanligt år for de danske boligejere. Analyseinstituttet Synovate har gennemført telefoninterviews med boligejere i januar Undersøgelsen viser, at låntagerne var mere varsomme og konservative i sammenlignet med tidligere år. Det er tilfældet, når man ser på, hvordan de bruger og brugte penge fra lavere ydelser og provenu fra tillægslån. Vi har ekstraordinært i årets undersøgelse spurgt låntagerne, om fi nanskrisen har påvirket deres valg af lån. 90 pct. svarede nej. Det viser, at låntagerne overvejende træffer beslutninger udfra de aktuelle renter fremfor spekulationer om renteudviklingen, som der også har været stor usikkerhed omkring. Låntagerne har begge fødder solidt plantet på jorden også i turbulente tider. o P S Pa r i n g o g investeri n g e r va n D T Fr e m i Finanskrisen satte sit præg på boligejernes brug af konverteringsgevinster og tillægsbelåning. Låntagerne valgte i højere grad end tidligere år at konsolidere
3 Tabel 1: Låntagernes gennemførelse af omlægninger og optagelse af tillægslån i Kilde: Synovate Andel Andel (pct. og (pct. antal) og antal) låntagere med ejerbolig foretog dermed aktive handlinger på realkredittens låne- og konverteringsmarked i. Cirka låntagere omlagde deres realkreditlån fik som resultat nedbragt den løbende ydelse. Af de resterende låntagere fik cirka nedbragt deres restgæld som resultat af omlægningen låntagere optog et tillægslån i. Synovate-undersøgelsen er unik, fordi den retter fokus på, hvordan låntagerne bruger en økonomisk lettelse i den løbende ydelse eller et provenu fra et tillægslån. Undersøgelsen Samtlige låntagere Gns. mdr. reduktion Gns. provenu Pct. Antal Pct. Antal Kr. Kr. Har kun omlagt lån 34, , heraf: * Fået reduceret ydelsen 13, , Har omlagt lån og taget tillægslån 27, , heraf: * Fået reduceret ydelsen 7,5 75 0, Har kun taget tillægslån 38, , Samlet 100, , heraf: * Fået reduceret ydelsen 20, , deres økonomi med opsparing fremfor at udnytte et større økonomisk råderum til forbrug. Låntagerne fulgte endnu mere med i renteudviklingen og de blev mere konservative. Når man sammenholder Synovate-undersøgelserne siden 2003, er det tydeligt, at der er en høj grad af stabilitet i låntagernes overvejelser og adfærd. På væsentlige temaer er der hvert år enslydende konklusioner: De fleste låntagere følger med i renteudviklingen for at være velorienteret om mulighederne for at opnå eventuelle økonomiske fordele ved at skifte lån Låntagerne lægger om, når der er økonomiske gevinster at hente Låntagerne er i stand til at gennemskue fordele og ulemper ved forskellige lånetyper og træffer velbegrundede valg Lettelser i ydelsen efter omlægning og provenu fra tillægslån forvaltes på en fornuftig facon fortrinsvis til investering i bolig og opsparing Nettet benyttes flittigt til at lave beregninger og der indhentes konkurrerende tilbud Der er blandt låntagerne udbredt bevidsthed om de særlige forhold, der knytter sig til afdragsfrie lån og rentetilpasningslån Låntagerne er i høj grad tilfredse med den rådgivning og information, de modtager i forbindelse med lånet Låntagerne tøver ikke med at skifte til andre udbydere Grundlæggende er boligejerne velovervejede, fornuftige og yderst seriøse med deres boliglån. Finanskrisen har blot skærpet sanserne og forsigtigheden. Få omlægninger i Synovate-undersøgelsen viser, at der var færre låneomlægninger og mindre tillægsbelåning i end tidligere år. Det er i tråd med den udvikling, som også er noteret i Realkreditrådets udlånsstatistik. Udlånsstatistikken er baseret på indberetninger fra samtlige realkreditinstitutter om det faktiske udlån. Den viser, at der ikke siden 2002 har været så få låneomlægninger, som det blev tilfældet i. Den generelt lave udlånsaktiviet skal ses i lyset af, at boligmarkedet var afdæmpet med et lavt antal handler. Synovate-undersøgelsen viser, at cirka 13,5 pct. af boligejerne omlagde deres realkreditlån eller optog et tillægslån i deres ejerbolig i. Det svarer til af landets 1,6 mio. boligejere. Andelen i er mere end en halvering i forhold til 2005 (28,0 pct.), som dog var et år præget af ekstraordinær høj aktivitet. Tabellen ovenfor opridser en række nøgletal for omfanget af låntagernes omlægninger og optagelse af tillægslån i og det er værd at hæfte sig ved følgende hovedobservationer: 4,7 pct. af låntagerne svarende til omlagde deres realkreditlån uden at optage tillægslån i. Den tilsvarende andel udgjorde 4,3 pct. i. 3,7 pct. af låntagerne svarende til omlagde deres realkreditlån og optog samtidig tillægslån. Den tilsvarende andel var 5,5 pct. i 5,1 pct. af låntagerne svarende til optog rent tillægslån i mod 5,5 pct. i.
4 UNDERSØGELSENS INDHOLD Synovate-undersøgelsen afdækker en lang række temaer om låntagernes overvejelser og beslutninger på låne- og konverteringsmarkedet. Her er en liste med temaerne: Omlægningen af lån/ tillægsbelåning Hvorfor har man omlagt realkreditlån? Er man påvirket af finanskrisen? Er omlægningen sket gennem bank eller realkreditinstitut? Hvilke informationskilder er brugt? Er der tilfredshed med rådgivningen? 04 Vi retter for overblikkets skyld udelukkende opmærksomheden på de låntagere, som har opnået en økonomisk gevinst i form af en ydelseslettelse eller et låneprovenu. Det betyder, at vi i det følgende retter skarpt fokus på disse kategorier af låntagere som du også finder i tabel 1: låntagere opnåede i som resultat af en låneomlægning en lavere ydelse på deres realkreditlån. Vi medregner her de låntagere, som alene har lagt deres lån om, men også de låntagere, som i forbindelse med en omlægning også har taget et tillægslån. Fælles for dem er, at omlægningen gav en lettelse. De repræsenterer samlet næsten 3 pct. af samtlige boligejere og de har gennemsnitlig nedbragt deres ydelse med ca. 980 kr. brutto pr. mdr. Hvordan bruger disse låntagere den økonomiske lettelse i bruttoydelsen? låntagere tog i et tillægslån i forbindelse med en låneomlægning. Det svarer til 3,7 pct. af samtlige boligejere. I gennemsnit fik hver af disse låntagere udbetalt kr. Eller i alt: 22 mia. kr. Hvordan har disse låntagere brugt provenuet? låntagere optog i et rent tillægslån og fik udbetalt et provenu på gennemsnitligt kr. Det svarer til 5,1 pct. af samtlige boligejere. Det beløber sig til 35 mia. kr. Hvordan har disse låntagere brugt provenuet? I havde ca. 67 pct. af de låntagere, der omlagde deres realkreditlån, mere end 20 år tilbage på det omlagte lån. Størrelsen på det omlagte lån var i gennemsnit på kr. i. Det er en stigning på kr. i forhold til gennemsnittet i -undersøgelsen. Det er boligejere fordelt i alle alderskategorier, bosiddende i hele landet og med ejerskab af såvel huse og lejligheder, som har været aktive på konverterings- og lånemarkedet i. Det omlagte lån Hvor mange år er der tilbage på det omlagte lån? Hvad er størrelsen af det omlagte lån? Det nye lån Hvilken type af lån er der omlagt til? Hvilken løbetid er der på nye lån? Hvor lang er den afdragsfri periode? Prioritetslån Kendskab og vurdering af attraktivitet? Årsager til fravalg? Realkreditlån Er der gennemført konvertering? Er det muligt at gennemskue lånenes fordele og ulemper? Konsekvenser Er ydelsen blevet reduceret (hvor meget)? Var der et låneprovenu (hvor meget)? Hvad anvendes større rådighedsbeløb til? Hvad anvendes provenuet til? Er restgælden blevet mindre (hvor meget)? Rådgivning og risiko Er der risiko ved variabelt forrentede lån? Er der risiko ved afdragsfrie lån? Hvordan var den modtagne rådgivning og information? Baggrundsoplysninger Antal år i nuværende bolig Antal år som kunde i realkreditinstitutter Alder Antal personer i husstanden Boligtype Beskæftigelse Husstandsindkomst, Amt
5 Figur 1: Låntagernes anvendelse af reduceret ydelse og / eller provenu ved låneomlægning Øget opsparing Investering i boligen Kompensation i privatøkonomien Øget forbrug 8 Kilde: Synovate Reduceret ydelse ved låneomlægning Provenu ved låneomlægning kombineret med tillægslån Provenu ved rent tillægslån 05 Låntagerne har fået en bred vifte af svarmuligheder. Vi har inddelt svarene i hovedkategorierne forbrug, opsparing, investering og kompensation for ændrede økonomiske vilkår. Forbrug: Dækker svarene større forbrug generelt, ferie/rejse og bil/motorcykel/båd. Opsparing: Dækker svarene pensionsopsparing, anden opsparing, afbetaling på anden gæld, finansiering af ydelse på lån i anden bolig, investering og køb af aktier/obligationer. Investering i boligen: Dækker svarene istandsættelse/indretning af bolig, tilbygning til bolig, køb af ejendom og køb af butik/virksomhed. Kompensation for ændrede økonomiske vilkår: Rette økonomien op, fået/ skal have barn/børn, finansieret uddannelse / studie og arveforskud / gave til børn. Forbruget holdes i ave Flere penge mellem hænderne giver forskellige muligheder. Forbruget kan sættes i vejret. Opsparingen kan styrkes. Boligen kan forbedres. Eller pengene kan bruges til at kompensere for ændrede økonomiske vilkår. Låntagerne bruger først og fremmest et større rådighedsbeløb, som er opnået ved at skifte over til et andet realkreditlån eller et provenu fra tillægslån til at styrke opsparingen og investere i vedligeholdelse eller forbedring af boligen. Sådan har det været i alle de år, hvor Synovate-undersøgelsen er gennemført. Det var også tilfældet i men det var mere markant end tidligere år. Med andre ord blev låntagerne i mere konservative og forsigtige end normalt. Det skal forstås på den måde, at et større rådighedsbeløb eller et provenu i højere grad er blevet eller bliver anvendt til opsparing og investering i boligen. Der er en markant nedgang i antallet af låntagere, som vælger forbrug end sidste år. Sådan bruges en lavere ydelse låntagere fik som resultat af en låneomlægning nedbragt deres ydelse med ca. 980 kr. brutto pr. mdr. Nogle af disse låntagere optog i samme forbindelse et tillægslån, andre gjorde ikke. Vi har stillet disse låntagere følgende spørgsmål: Hvad anvender De det større rådighedsbeløb til, nu hvor Deres ydelse på realkreditlånet er blevet mindre?. 50 pct. svarer, at den økonomiske lettelse bruges til at styrke opsparingen. Det kan være i form af pensionsopsparing, anden opsparing eller ved at nedbringe anden, formentlig dyrere, gæld. Der er tale om en markant stigning: Den tilsvarende andel af boligejere, som brugte en lettelse efter omlægning til opsparing, udgjorde 33 pct. i -undersøgelsen. 28 pct. af låntagerne udnytter en lavere ydelse til øget forbrug. Det skal ses i forhold til, at 39 pct. af de adspurgte boligejere i den tilsvarende undersøgelse i fortalte, at lettelsen blev brugt til forbrug. Andelen af låntagere, som bruger en lettelse i ydelsen til enten investering i boligen (21 pct.) eller som kompensation for ændrede økonomiske vilkår (14 pct.) ligger stort set på samme niveau som i. Sådan bruges provenu efter omlægning Mange som omlægger deres lån har i forløbet en overvejelse om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at benytte lejligheden til også at tage et tillægslån. Muligheden benyttes, når det giver mening. Det blev tilfældet for låntagere i, som
6 Figur 2: Boligejere, der alene fik en reduceret ydelse på deres realkreditlån, har anvendt det større månedlige rådighedsbeløb på denne måde: Anm.: Der er mulighed for at svare ja til flere kategorier. Kilde: Synovate Investering i boligen Forbrug Opsparing / Komp. for investering / afbt. ændrede økonomiske anden gæld vilkår Figur 3: Boligejere, der har omlagt lån og fået udbetalt et provenu, har anvendt dette på følgende måde: Kilde: Synovate Investering i boligen Forbrug Opsparing / Komp. for investering / afbt. ændrede økonomiske anden gæld vilkår Figur 4: Boligejere, der optog rent tillægslån, anvendte det kontante provenu på følgende måde: Kilde: Synovate optog et tillægslån i forbindelse med en låneomlægning. Det svarer til 3,7 pct. af samtlige boligejere. Som gennemsnit fik hver af disse låntagere udbetalt kr. Vi har stillet disse låntagere spørgsmålet: Hvad har De anvendt eller planlægger De at anvende det udbetalte kontantbeløb til?. 65 pct. svarer, at de har brugt eller planlægger at bruge pengene i hvertfald en del af summen på investeringer i boligen. 24 pct. vil styrke opsparingen eller planlægger at gøre det. 21 pct. benyttede provenuet til øget forbrug eller har planer om det. 8 pct. kompenserer for ændrede økonomiske vilkår. Det kan eksempelvis være at rette økonomien op, finansiere flere børn, uddannelse eller til at udbetale et arveforskud. Sådan bruges provenu fra rent tillægslån låntagere tog i et rent tillægslån og fik udbetalt et provenu på gennemsnitligt kr. Der blev ikke omlagt noget realkreditlån i den forbindelse. Vi har stillet disse låntagere spørgsmålet: Hvad har De anvendt eller planlægger De at anvende det udbetalte kontantbeløb til?. Der er en større andel af de låntagere, som tager et rent tillægslån, der bruger provenuet på boligen, end det er tilfældet blandt de låntagere, der tager tillægslån i forbindelse med en låneomlægning. 71 pct. af de låntagere, der har optaget et rent tillægslån og dermed fået udbetalt et provenu, har anvendt pengene til investering i boligen. Det er endda en stigning på 9 pct. point i forhold til. Tilsvarende er andelen, der anvender lånet til forbrug, faldet fra 23 pct. til 19 pct. 18 pct. bruger provenuet til opsparing eller investering, mens 5 pct. vil bruge pengene til at kompensere for ændrede økonomiske vilkår. 06 Investering i boligen Forbrug Opsparing / Komp. for investering / afbt. ændrede økonomiske anden gæld vilkår
7 Figur 5: Boligejere der har omlagt eller optaget rent tillægslån har valgt: Fastforrentet lån fra et realkreditinstitut Fastforrentet lån fra et realkreditinstitut m. afdragsfrihed Rentetilpasningslån fra realkreditinstitut Rentetilpasningslån fra realkreditinstitut m. afdragsfrihed Rentetilpasningslån m. rentelån Rentetilpasningslån m. rentelån m. afdragsfrihed Boliglån optaget i pengeinstitut (Prioritetslån) Anm:Tallene i denne tabel er baseret på både boligejere med omlægning og rent tillæg. 5% 1 15% 2 25% 3 35% Lavere restgæld 8,4 pct. af låntagerne har, ifølge undersøgelsen, gennemført en låneomlægning i. 36 pct. af de låntagere, som har lagt deres lån om, fortæller, at de har fået en lavere restgæld. Det svarer til cirka låntagere. Der opstod muligheder for opkonvertering af fastforrentede 4 og 5 pct. lån til 7 pct. i sommeren og efteråret. Opkonverteringer fører til lavere restgæld, men indebærer også typisk en højere ydelse. Størrelsen på restgældsreduktionen varierer dog meget, men den gennemsnitlige reduktion ligger på ca kr. Med andre ord har låntagerne samlet reduceret deres restgæld med cirka 7,5 mia. kr. i. Tabel 2: Gennemsnitlig restgældsreduktion efter konvertering kr. 7% kr. 14% kr kr. 14% kr kr. 7% Over kr. 4% Ved ikke 15% S t i g e n d e interesse f o r rentetilpasningslån De aktuelle renter har væsentlig betydning for hvilke lånetyper, som er mest attraktive. Renteudviklingen i førte til, at rentetilpasningslån for de fleste låntagere blev mere attraktive end fastforrentede lån og variabelt forrentede lån med renteloft. Låntagerne handlede derefter. Færre låntagere omlagde til et fastforrentet lån (51 pct.) end i (62 pct.). Både det fastforrentede lån og det fastforrentede lån med afdragsfrihed gik tilbage i forhold til. Rentetilpasningslån blev valgt af væsentligt flere i (31 pct) end i (18 pct.), mens brugen af rentetilpasningslån med renteloft faldt fra 14 pct. til 7 pct. Der var også en stigning i brugen af prioritetslån fra 8 pct. i til 11 pct. i. Låntagere, som udelukkende optog rent tillægslån, har i højere grad valgt et prioritetslån i et pengeinstitut. 07
8 Figur 6: Risikoen ved afdragsfrie lån (Ja, der er risiko ved afdragsfrie lån) Hvad er der risiko for? Dårlig idé skubber problemerne foran sig Rentestigninger Mere gæld / Større lån Ved ikke hvad fremtiden bringer Faldende hus- / ejendomspriser Man får et stort forbrug Ydelserne er en stor byrde Man bruger opsparingen / friværdien Sårbare overfor politiske indgreb Usikkert hvis man mister job Man får ikke betalt sin bolig Andet / Ved ikke Basis: 624 i, 646 i 5% 1 15% 2 25% 3 35% H v e r fjerde u d n y t t e r afdragsfrie lån til opsparing Færre låntagere valgte lån med mulighed for afdragsfrihed i forbindelse med konverteringer eller optagelse af tillægslån i, end det var tilfældet i. Ca. 30 pct. valgte muligheden for afdragsfrihed. Låntagere, som valgte et afdragsfrit lån, er blevet spurgt, hvorfor de valgte det. 26 pct. fortæller, at det er hensigten at bruge den økonomiske lettelse, som følger af afdragsfriheden, til at øge deres forbrug. 17 pct. vil nedbringe anden gæld og 10 pct. vil øge pensionsopsparingen dvs. samlet agter 27 pct. at udnytte afdragsfriheden til investering og opsparing. 9 pct. vil forbedre deres økonomiske råderum, og endelig er der 8 pct., som vil bruge lettelsen til at håndtere en nedgang i husstandsøkonomien, som følger af eksempelvis arbejdsløshed, barsel, orlov, uddannelse, skilsmisse, dødsfald eller andre sociale begivenheder. Når man sammenligner med -undersøgelsen, Figur 7: Top 5 liste over brugen af lettelsen fra afdragsfrie lån Øget forbrug Nedbringelse af anden gæld Øget pensionsopsparing Økonomisk frihed/råderum er der tale om en stigning i andelen af låntagere, som udnytter afdragsfriheden til at nedbringe anden formentlig dyrere gæld. Øget pensionsopsparing er kommet ind på top-5 listen i. Det skyldes, at en større andel af låntagere over 50 år valgte et afdragsfrit lån i for at styrke pensionsopsparingen, end det var tilfældet i. Risiko ved afdragsfrie lån 64 pct. af de adspurgte låntagere mener, at der er en risiko ved afdragsfrie lån, mens 31 pct. ikke mener, det er tilfældet. Sådan har det været i samtlige undersøgelser dog med undtagelse af, hvor det blot var halvdelen, som mente, at der var en risiko. De, som mener, at der er en risiko ved afdragsfrie lån, peger især på, at der er risiko for at skubbe problemerne foran sig (29 pct.) og sidde med større lån (27 pct). Der peges også på, at afdragsfrie lån medfører en større følsomhed over for faldende ejendomspriser (24 pct.) og rentestigninger (20 pct.). 20 pct. anfører, at det er en risiko, fordi man ikke kan vide, hvad fremtiden bringer. Svarene vidner om, at låntagerne er meget bevidste om, hvad det betyder at tage et lån med afdragsfrihed. Der er også udbredt tilfredshed med den rådgivning, som er givet i forbindelse med overvejelser om valg af afdragsfrihed. 86 pct. siger, at de blev informeret enten godt eller særdeles godt om de overvejelser, man kan gøre sig i forbindelse med valg af afdragsfrie lån. På den måde er de blevet bekendt med mulighederne men også med de risici, som følger ved en uovervejet brug af afdragsfriheden. Pga. nedgang i indkomst 08 5% 1 15% 2 25%
9 Figur 9: Vurdering af rådgivningen om rentetilpasningslån. Hvor godt mener De, at De blev informeret om risikoen ved rentetilpasningslån? Blev særdeles godt informeret Blev informeret godt Blev delvis informeret Blev ikke særlig godt informeret Blev slet ikke informeret Ved ikke Låntagerne er også opmærksomme på, at der er en renterisiko med rentetilpasningslån. Men der er styr på det, eftersom mere end 75 pct. fortæller, at de er blevet enten godt eller særdeles godt informeret om dette i rådgivningen. Tilfredshed med rådgivning Låntagerne er som helhed tilfredse med den rådgivning, de har modtaget i forbindelse med lånet. 83 pct. erklærer sig enten tilfreds eller meget tilfreds. Det er nogenlunde på samme niveau som sidste år, omend andelen af meget tilfredse ligger omkring 10 pct. point lavere. Under 10 pct. erklærer sig utilfreds eller meget utilfreds med den personlige rådgivning. Låntagernes tilfredshed med rådgivningen er nogenlunde den samme, uanset om den er modtaget hos et realkredit- eller pengeinstitut. Tilfredsheden har ligget på et højt niveau i samtlige af de årlige undersøgelser, der er lavet siden Figur 10: Vurdering af rådgivning i forbindelse med lån. Hvor tilfreds har De alt i alt været med den rådgivning, De har modtaget i forbindelse med lånet? (Personlig rådgivning) Meget tilfreds Tilfreds Hverken / eller Utilfreds Meget utilfreds Figur 8: Vurdering af rådgivningen om afdragsfrie lån. Hvor godt mener De, at De blev rådgivet om de overvejelser, man kan gøre sig i forbindelse med valg af afdragsfrie lån? Blev ikke særlig godt informeret Blev delvis informeret Blev godt informeret Blev særdeles godt informeret ved ikke Figur 11: Vurdering af rådgivning i forbindelse med lån - opdelt mellem realkredit- og pengeinstitut. Hvor tilfreds har De alt i alt været med den rådgivning, De har modtaget i forbindelse med lånet? Realkreditinst. Pengeinstitut Meget tilfreds Tilfreds Hverken / eller Utilfreds Meget utilfreds
10 Figur 12: Hvordan følger låntagerne med i mulighederne for konvertering? Hvordan følger du med i, om der er grund til at konvertere eksisterende lån? Pressens nyheder om renteudviklingen og realkredit Aftale med banken, som fortæller om muligheder, jeg bør overveje Holder øje med kurslisten Taler løbende med bankrådgiver Taler løbende med realkreditrådgiver Abonnerer på nyhedsbreve fra realkreditinstitutter Foretager egne beregninger på et realkreditinstituts hjemmeside Via arbejdet Via familie / venner Andet Følger ikke med Hver fjerde låntager bruger aktivt internettet til at søge informationer om realkreditlån. 63 pct. af de låntagere, som søger informationer på nettet, gennemfører på egen hånd konsekvensberegninger på forskellige lånemuligheder. 18 pct. anmoder om lånetilbud via nettet, mens 16 pct. søger generel information. 10 pct. bruger internettet til at bestille hele låneomlægningen. Figur 13: Brugen af internettet til at søge information om lån Hvad benyttede De internettet til i forbindelse med søgning af information om lånet? Konsekvensberegninger på forskellige lånemuligheder Anmode om lånetilbud Bestille hele låneomlægning Søge generel info om fx rente og kurs Andet Ved ikke Informationskilder- og kanaler Synovate foretager en såkaldt screening som led i gennemførelsen af kundeundersøgelsen. Screeningen gennemføres for først at identificere og sidenhen interviewe de låntagere, som har omlagt eller taget tillægslån i. På den måde har Synovate været i kontakt med over boligejere, som alle er blevet stillet spørgsmålet: Følger du løbende med i renteudviklingen for at være orienteret om mulighederne for konverteringer? 47 pct. af alle boligejere også de, der hverken har omlagt eller taget tillægslån følger løbende med i renteudviklingen for at se, om der er grund til at konvertere eksisterende lån. Det er karakteristisk for de låntagere, som har handlet i, at de i endnu højere grad følger med. I denne gruppe siger 84 pct., at de løbende følger med. Det har de måske gjort, fordi de havde realkreditlån, hvor der i særlig grad var grund til det. For låntagerne er pressens nyheder om renteudviklingen og realkredit den primære kilde til information (46 pct). Sådan var det også sidste år. Men pressen er blevet endnu mere betydningsfuld som informationskilde. På samme måde fik beregningsmodulerne på institutternes hjemmesider en større betydning. Noget tyder på, at den finansielle uro, som har medført større udsving og bevægelser i renterne, har motiveret låntagerne til at holde ekstra øje med nyhedsstrømmen og i højere grad afstemme deres aktuelle situation og muligheder ved at være mere flittige med løbende beregninger. Omkring 20 pct. af låntagerne søgte informationer og indhentede tilbud fra forskellige låneudbydere. Det anslåes, at hver femte låntager skiftede realkreditinstitut i forbindelse med en låneomlægning. Det svarer nogenlunde til niveauet i de undersøgelser, som er gennemført i de foregangne år. 10
11 Figur 14: Årsager til valg af realkreditlån fremfor prioritetslån Hvorfor valgte De at omlægge til et nyt realkreditlån og / eller tage realkreditfinansieret tillægslån? Realkreditlån er billigst Vil ikke betale for prioritetslånets økonomiske fleksibilitet Brug for udbetaling af stort låneprovenu, ikke løbende kassekredit Rådgivning fra realkreditinstitut Rådgivning fra bank Har ikke overvejet prioritetslån som alternativ Ønsker fastforrentet lån Ønsker aktiv gældspleje med mulighed for konvertering Mere sikkerhed Andet Ved ikke Figur 15: Realkreditlånenes gennemskuelighed Kan De gennemskue de vigtigste fordele og ulemper ved de forskellige realkreditlån? Ja Ja, men svært at vurdere Ja, når der suppleres med rådgivning Nej Ved ikke Figur 16: Konkurrencen mellem realkredit- og prioritetslån Ja Nej Ved ikke Basis: 1005 i, 874 i Basis: 606 i, 717 i Tog de en konkret vurdering af, om det kunne være fordelagtigt at tage et prioritetslån frem for at omlægge dit realkreditlån og / eller tage et realkreditfinansieret tillægslån? Realkreditlån er gennemskuelige 80 pct. af låntagerne mener, at de kan gennemskue de vigtigste fordele og ulemper ved de forskellige realkreditlån og vælge den bedste løsning for deres privatøkonomi hvis de investerer den fornødne tid. Det kan dog være svært at vurdere, og der kan være brug for at supplere med rådgivning. Men det lader sig gøre. 20 pct. af låntagerne siger, at de ikke er i stand til at gennemskue fordele og ulemper. Flere låntagere end i fortæller, at der er brug for at supplere med rådgivning for at kunne gennemskue de forskellige realkreditlån. Det er ganske tænkeligt, at finanskrisen i generelt har skabt større usikkerhed og kompleksitet, og at det i sig selv har affødt et større behov for rådgivning til at træffe det bedste valg. Vurdering af prioritetslån 68 pct. af de adspurgte låntagere kender og har hørt om prioritetslån, mens 32 pct. svarer nej på spørgsmålet. Halvdelen af de adspurgte låntagere tog en konkret vurdering af, om det kunne være mere fordelagtigt at tage et prioritetslån fremfor at omlægge realkreditlånet og/eller tage et realkreditfinansieret tillægslån. Der er tale om en moderat stigning i antallet af låntagere, som tager en vurdering af prioritetslånet i situationen. Synovate har spurgt de låntagere, som efter en vurdering endte med at vælge realkreditlånet, om årsagen til deres valg. 32 pct. af disse låntagere fortæller, at de valgte realkreditlånet, fordi det er billigst. Typisk er det låntagere, der ikke er indstillet på at betale for den økonomiske fleksibiltet, som et prioritetslån med kassekredit giver. Cirka hver femte har valgt realkreditlånet efter rådgivning fra realkreditinstituttet eller banken. Hver tiende peger på, at realkreditlånet kan vælges med fast rente, hvilket er i modsætning til de variabelt forrentede prioritetslån. 11
12 Realkreditrådet Zieglers Gaard Nybrogade 12 DK-1203 København K Telefon: Fax rkr@rkr.dk
Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008
PRESSEBRIEFING: TORSDAG, DEN 16. APRIL 2009 Synovate-undersøgelse: Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008 Hovedkonklusioner Opsparing og investering frem for forbrug
Læs mereLåntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån
Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån - hovedresultater fra en repræsentativ undersøgelse i 00 foretaget af Synovate side 0 Realkreditrådet har hvert år siden 00 fået gennemført
Læs mereKonverteringsgevinster og tillægsbelåning
Konverteringsgevinster og tillægsbelåning 2006 Prepared for Prepared by Job Number Date Realkreditrådet Christian Martorell & Bo Bilde 14427 April 2007 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Hovedresultater
Læs mereBoligejernes konverteringsgevinster for 4,6 mia. kr. i 2010 bruges mest til at øge opsparing og mindst til at øge forbrug.
2010 Boligejernes konverteringsgevinster for 4,6 mia. kr. i 2010 bruges mest til at øge opsparing og mindst til at øge forbrug. Analyse af boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån
Læs mereLåntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010
PRESSEBRIEFING: MANDAG, DEN 9. MAJ 2011 Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010 2 Hovedkonklusioner 239.000 låntagere omlagde og/eller optog tillægslån i 2010 Opsparing,
Læs mereLåntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2009
PRESSEBRIEFING: MANDAG, DEN 28. JUNI 2010 Præsentation af undersøgelse: Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2009 Hovedkonklusioner 190.000 låntagere omlagde og/eller
Læs mereBoligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån i baseret på en interviewundersøgelse
Boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån i 2009 - baseret på en interviewundersøgelse foretaget af analyseinstituttet Synovate på vegne af Realkreditrådet 2009 Boligejerne
Læs mereBoligejernes brug af afdragsfrie lån
Boligejernes brug af afdragsfrie lån Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække boligejernes brug af realkreditlån med en afdragsfri
Læs mereAnalyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper
19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån
Læs mereBoligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån
Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne
Læs mereKonverteringsundersøgelse 2011 og 2012
Særanalyse 15. oktober 2012 Konverteringsundersøgelse 2011 og 2012 Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække konverteringsaktiviteten
Læs mereRealkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet.
København, den 22. oktober 2008 Pressemeddelelse Fastforrentede lån mest populære Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med
Læs mereBoligejere er forberedte på rentestigninger
Analyse: S339 - D20554 21. januar 2011 Boligejere er forberedte på rentestigninger Cirka en halv million boligejere har fået en rekordlav rente på deres rentetilpasningslån i november og december 2010.
Læs mereUdarbejdet af Poul Faarup og Christian Martorell for Realkreditrådet April 2005 12623. Copyright Vilstrup
Anvendelse af konverteringsgevinster Udarbejdet af Poul Faarup og Christian Martorell for Realkreditrådet April 2005 12623 Copyright Indholdsfortegnelse Introduktion Side 3 Konklusion Side 4 Hovedresultater
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs merePotentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån
Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,
Læs mereGældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad
Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit
Læs mereTre pile i den rigtige retning
P R E S S E M E D D E L E L S E Tre pile i den rigtige retning Realkreditsektorens udlånsstatistik for 2. kvartal 215 viser, at tre vigtige størrelser bevæger sig i den rigtige retning. Boligmarkedet har
Læs mereFastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten
P R E S S E M E D D E L E L S E Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten Realkreditsektorens udlånsstatistik for 3. kvartal 215 viser, at boligejerne optager flere fastforrentede lån
Læs mereAnalyse af førstegangskøbere
8. april 2013 Analyse af førstegangskøbere Analyseinstituttet Epinion har på vegne af Realkreditrådet gennemført en undersøgelse om førstegangskøbere. Undersøgelsen er baseret på interviews via internettet
Læs merePenge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public
Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen
Læs mereRentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus
15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet
Læs mereHøring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 47 Offentligt Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter - Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 13. november 2014 Tilsynsdiamant
Læs mere. Danske virksomheder har haft vidt forskellig tilgang til de senere års rentefald
5. feb. 2016. Danske virksomheder har haft vidt forskellig tilgang til de senere års rentefald Der er ingen tvivl om, at danske virksomheder såvel som private boligejere de senere år har benyttet de ekstremt
Læs mereHøj udlånsaktivitet på boligmarkedet
P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller
Læs mereDagpengesystemet. Indhold. December 2014
December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.
Læs mereFORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing
Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Næsten fire ud af fem pensionsopsparere (79%) ved ikke, hvad de betaler i lige omkostninger, mens knap hver tiende (9%) slet ikke mener, at de ikke betaler noget for
Læs mereEt portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger
Analyse marts 2014 Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Investering gennem investeringsfonde er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor
Læs mereLANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012
LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76
Læs mereLåntagerne vælger fastforrentede realkreditlån
Pressemeddelelse 18. oktober 2007 Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån Realkreditinstitutternes udlån var større i 3. kvartal 2007 end kvartalet før. Låntagere vælger fastforrentede lån og andelen
Læs mereKonverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner
6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal
Læs mereBoligmarkedet nu og fremover
Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger
Læs mereRealkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,6 mia. kr. i 3. kvartal 2010 og udgør nu 2.348,9 mia. kr.
Realkreditudlånet 3.. kvartal 21 28. oktober 21 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,6 mia. kr. i 3. kvartal 21 og udgør nu 2.348,9 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde
Læs mereUdlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet
P R E S S E M E D D E L E L S E Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet I 2012 optog danske boligejere realkreditlån for i alt 321,5 mia. kr., men nettoudlånet
Læs mereMænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller?
2. januar 216 Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller? En til tider hørt anekdote fra hverdagen er, at mænd generelt er mere risikovillige end kvinder. Det afholder vi os i sagens natur fra
Læs mereHøj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg
19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det
Læs mereDet bekymrer os økonomisk set i 2009 - sådan vil vi gøre - fokus på lejere og boligejere
Sida 1 Det bekymrer os økonomisk set i 2009 - sådan vil vi gøre - fokus på lejere og boligejere Baseret på en undersøgelse fra Synovate for Nordea Ann Lehmann Erichsen Forbrugerøkonom 12. januar 2009 1
Læs mereSpar tusindvis af kroner på de nye boliglån
Spar tusindvis af kroner på de nye boliglån Den 9. januar 2012 sendte realkreditinstitutterne nye 3,5 procent lån på markedet. Og boligejere kan tjene 6.000 kroner efter skat om året, hvis de vælger det
Læs mereNegativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet
P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Folketingets økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer
Læs mereStatistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.
Realkreditudlånet 3. kvartal 2009 23. oktober 2009 Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditinstitutternes udlån steg igen i 3. kvartal
Læs mereStor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet
23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår
Læs mereForældrekøb giv dit barn en god studiestart
22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen
Læs mereNotat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017
Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 1.1 Indledning Ved indgangen til 2014 vil Midtjylland have en langfristet gæld på 4,4 mia. kr., jf. tabel 1. Den langfristede gæld bliver
Læs mereAfsluttende rapport. Finanstilsynets undersøgelse af pengeinstitutters rådgivning vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom 2010
Afsluttende rapport Finanstilsynets undersøgelse af pengeinstitutters rådgivning vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom 2010 Indhold 1. Resumé og konklusion... 3 2. Baggrund... 5 2.1. Finanstilsynets
Læs mereAfdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.
P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån
Læs mereHar danskerne vendt ryggen til FlexLån?
14. august 12 Har danskerne vendt ryggen til FlexLån? Det kontante svar på ovenstående overskrift er nej. FlexLån er i dag mere populært end tidligere, og det samme kan siges om F1-lånet, der netop nu
Læs mereWorkshop - Realkredit. Arne Jacobsens Allé 7, 5. sal 2300 København S info@stubkjaer-nielsen.dk www.stubkjaer-nielsen.dk Tlf.
Workshop - Realkredit Arne Jacobsens Allé 7, 5. sal 2300 København S info@stubkjaer-nielsen.dk www.stubkjaer-nielsen.dk Tlf. 5050 6060 Workshop - Realkredit Agenda: Bestyrelsesarbejdet på efterskolen Finansiel
Læs mereGuide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året
Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...
Læs mereTid til konvertering til 4 % fastforrentet lån
31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids
Læs mereHVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION
HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom
Læs mereLandbrugets gælds- og renteforhold 2007
Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes
Læs mereSucces med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned
NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december
Læs mereFlexlånere sparer fortsat penge
7. november 2011 Flexlånere sparer fortsat penge Mange kritikere af FlexLån har gennem tiden spået, at flexlånerne ville komme til at betale dyrt, hvis der opstod ubalance i det finansielle system, og
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereFrederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune Rapportering den 10. februar 2011, version 2 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 10. februar 2011 Side 1 af 10 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at
Læs mere6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring
6. juni 2016. To ud af tre boligejere overvejer forbedringer i boligen 66 % af alle boligejere overvejer at lave forbedringer i deres bolig indenfor de kommende 12 måneder. Ser vi på fordelingen imellem
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mere9 ud af 10 vil bevare F1-lånene
Onsdag d. 27. juni 2012 Pressemeddelelse 9 ud af 10 vil bevare F1-lånene F1-lånene er løbende til debat. 9 ud af 10 låntagere vil bevare lånene og vil have frihed til selv at vælge låntype. Låntagerne
Læs mereRenten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder
Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder Små og mellemstore virksomheders rente på kassekreditten er faldet med 2 %-point de seneste 2,5 år. Det er positivt, men det er fortsat bemærkelsesværdigt,
Læs mere1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10
Dansk Landbrug LandboUngdom Vesterbrogade 4A Udkærsvej 15, Skejby 1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dato 24. april 2007 Folketingets
Læs mereResultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører
24.5.2005 Notat 12260 MELA/CADA Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører om kommunalreformen FTF har ultimo april 2005 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt kommunaldirektører.
Læs mereRealkredit til byerhverv
Side 1 af 6 Realkredit til byerhverv Marts 2016 DLR Kredit er realkredit Realkreditfinansiering af fast ejendom er altid en vigtig del af den samlede finansiering. I DLR koncentrerer vi os kun om realkreditbelåning.
Læs mereRealkreditudlånet tilbage på sporet
P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne
Læs mereAnalyse af markedet for realkredit Appendiks: Spørgeskema og svarfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse. forbrugere
Analyse af markedet for realkredit Appendiks: Spørgeskema og svarfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse blandt forbrugere Maj 2017 Appendiks: Spørgeskema og svarfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse
Læs mereBarsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår
Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder
Læs mereAnalyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift
Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...
Læs mereRapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014
Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereFald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde
P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret
Læs mere4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer
13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi
Læs mereRealkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.
Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs mereRealkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr.
Realkreditudlånet 3. kvartal 2011 25. oktober 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne
Læs mereHorisontberegninger for boliglån
1 Horisontberegninger for boliglån Svend Jakobsen, partner, ph.d., Scanrate Financial Systems 7. juni 2013 1 Baggrund Denne rapport er udarbejdet på baggrund af et kommissorium fra Boligfinansieringsudvalget
Læs mereSmå og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen
Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder - Før, under og efter finanskrisen Færre små og mellemstore virksomheder søger lånefinansiering nu end de gjorde før og under finanskrisen Andel
Læs mereRealkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr.
Realkreditudlånet 1. kvartal 2011 28. april 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde
Læs mereTabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.
25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereBusiness Academy. Modul II: Grundlæggende Salg af Finansielle ydelser
Business Academy Modul II: Grundlæggende Salg af Finansielle ydelser Velkommen til SBA Kort om SBA Mere end 250 sælgere har gennemgået uddannelsen Der er 175 aktive sælgere i gang Gennemtestet koncept
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereFlere vælger fastforrentede lån
P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års
Læs mereFinansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti
Finansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti KommuneKredit 1. Medlemsejet forening siden 1899. 2. Medlemmer: 98 Kommuner og 5 Regioner 3. Markedsandel
Læs mereBruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling)
København, den 21. april 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån Realkreditrådets udlånsstatistik for 1. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere vælger rentetilpasningslån, fordi de
Læs mereUNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE
Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:
Læs mereLivet på pension i norden
Sida 1 Livet på pension i norden Synovate (Danmark, Finland, Norge og Sverige) for Nordea Nordisk sammenfatning Ann Lehmann Erichsen Forbrugerøkonom April 2008 Sida 2 I Norden ønsker mange at gå på pension
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres pension
FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske
Læs mereLÅNTYPER Privatkunder 10. april 2015
LÅNTYPER Privatkunder 10. april 2015 OBLIGATIONSLÅN MED FAST RENTE Kort beskrivelse Rente Løbetid Obligationslån med fast rente. Lånets rente er lig med renten på obligationerne og er fast i hele lånets
Læs mereTale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015
Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug
Læs mereHvordan køber danskerne på nettet?
Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,
Læs mereguide Her får du det bedste afkast Penge og pension sider Tag hånd om din pension Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Iris guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Penge og pension Her får du det bedste afkast Tag hånd om din pension Foto: Iris Stor forskel på afkast Der kan være 150.000
Læs mereØkonomiudvalget til orientering
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel
Læs mereRealkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr.
Realkreditudlånet 1.. kvartal 2010 23. april 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu 2.312 mia.kr. Realkreditinstitutterne havde
Læs mereINDIVIDUELT KAPITALBEHOV
WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt
Læs mereInvestér i ferieoplevelser
Investér i ferieoplevelser Jeg vil gerne spare op og få min opsparing til at vokse Jeg søger efter muligheder for at spare på udgifterne for de oplevelser, som jeg gerne vil have Jeg vil gerne bruge mere
Læs mereBoligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring
P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mere