2.1 Potentialer Fitness er en væsentlig aktivitet i forhold til Vision / Bevæg dig for livet, hvilket kan begrundes på flere måder:

Transkript

1 Visionsaftale FITNESS & GYMNASTIK 1. Periode for samarbejde Visionsaftalen imellem GymDanmark og DGI Gymnastik & Fitness har virkning fra 15. maj 2016 og selve projektperioden forløber fra til Projektperioden på 3 år må betragtes som en kort periode i forhold til etablering af en ny fælles fitnessafdeling samt indfrielse af de beskrevne indsatser og mål. Der skal tages højde for, at der i starten af projektperioden skal gennemføres en række tiltag, for at de fælles tiltag kan udrulles. Det er et opmærksomhedspunkt for den nedsatte styregruppe at følge udviklingen og fremdriften meget tæt i den indledende fase, der udarbejdes konkrete deadlines for denne løbende evaluering. Dato: 17. maj 2016 DGI Vingsted Skovvej Bredsten Tlf info@dgi.dk dgi.dk Efter den treårige projektperiode lægges der op til, at samarbejdet mellem GymDanmark og DGI Gymnastik & Fitness vedrørende den fælles fitnessafdeling fortsættes. Afklaring og beslutning herom foretages senest Baggrund for samarbejde 2.1 Potentialer Fitness er en væsentlig aktivitet i forhold til Vision / Bevæg dig for livet, hvilket kan begrundes på flere måder: DIF Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Tlf dif@dif.dk dif.dk Fitness dyrkes allerede af mange danskere og det er derfor afgørende for målsætningerne, at en høj fitnessdeltagelse fastholdes. Fitness rummer en bred vifte af aktivitetsformer, som kan appellere bredt. Mænd og kvinder. Unge og gamle. Byboer og landboere. Nybegyndere og erfarne idrætsudøvere. Sundhedsfokuserede og socialt orienterede. Fitness rummer særlige muligheder for at hjælpe nybegyndere i gang, da der ikke forudsættes særlige tekniske færdigheder. Fitnesstræning tiltrækker kvinder, som er en væsentlig faktor for at lykkes med visionen Fitness er fleksibelt og individuelt orienteret og rummer således de kvaliteter, som efterspørges i en moderne idrætsaktivitet. Analyser viser at mere end danskere er medlemmer i kommercielle fitnesscentre, mens der i foreningsregi er registreret ca medlemmer. Fitness er således en af de voksne danskeres foretrukne idrætsformer og der er vækst i medlemstallet hos både kommercielle og foreningsbaserede centre. Analyser af tallene fra viser en markant fremgang på 32% i foreningsbaseret fitness, stigningen skal dog tages med forbehold, da tilvænning til CFR-registrering kan have påvirket tallene.

2 Fitness besidder med andre ord potentiale til at være en meget stor folkelig idræt med rigtig mange udøvere. Derfor er fitness en afgørende aktivitet i Bevæg dig for livet. Endvidere står det klart, at den klassiske gymnastikforening med vintersæson afsluttende med opvisning har oplevet vigende medlemstal. Et hovedgreb i at vende denne tendens er tilbud om mere fitnessorienterede aktiviteter. Et andet perspektiv er at fastholde og tiltrække kvinder i seniormålgruppen til aktiviteter, som tager afsæt i kendte og klassiske gymnastikaktiviteter, men som ikke afsluttes med opvisning. Denne målgruppe kan motiveres stærkt med såvel fællesskab som sundhed. DIF og DGI har i form af ForeningsFitness gjort en række erfaringer ift. at arbejde med fitness i foreningsregi. Erfaringerne viser, at der er et marked for forenings-fitnessmedlemmer og at fitness i foreningsregi kan noget andet end den kommercielle fitnesstræning ift. fastholdelse og tiltrækning af andre segmenter. I ForeningsFitness har organisationerne samtidig et stærkt koncept for opbygning af fitnesstræning i maskiner, gode grunduddannelser i fitness og en stærk faglighed som alt sammen kan styrke det fælles arbejde fremadrettet. På holdtræningssiden rummer GymDanmark og DGI Gymnastik & Fitness et stort og bredt udbud af koncepter. Mange af koncepterne udbredes imidlertid ikke i det ønskede omfang, hvilket blandt andet skyldes fravær af en målrettet profilering af det samlede aktivitetsudbud samt at flere af tilbuddene på tværs af organisationerne er målrettet samme målgruppe og favner samme fitness- disciplin. Koncepterne risikerer at konkurrere med hinanden indbyrdes. Yderligere er det en udfordring for foreningerne, at organisationerne i dag ikke har en samlet kontaktflade i forhold til individuel træning og holdaktiviteter inden for fitness området. 2.2 Udfordringer At arbejde inden for fitnessområdet rummer en række overordnede udfordringer, som er søgt skitseret nedenfor: Konkurrencesituation De kommercielle fitnesscentres fremgang og intensive markedsføringsaktiviteter stiller foreningerne i en særlig konkurrencesituation i forhold til at tiltrække danskernes opmærksomhed. Hertil spiller de kommercielle aktører en afgørende rolle i forhold til den generelle forståelse af, hvad der er fitness. Som IDAN har pointeret, er der behov for at geare idrætsorganisationerne og foreningerne til at se på fitnessbegrebet ud fra fitnesskulturens logik (IDAN, 2011). De kommercielle centres vækst medfører således en klart forøget konkurrence på fitnessområdet uanset om den enkelte forening oplever en direkte konkurrence eller ej. Samtidig vil de kommercielle aktører også have fokus på konkurrencesituationen med omvendt fortegn nemlig om indsatsen potentielt kan være en konkurrent for deres forretningsområde. Kommunale tilskud Foruden tradition i foreningen, aktivitetsforståelse mm. er der i nogle kommuner usikkerhed i forhold til at støtte foreningsbaseret fitness i regi af folkeoplysningsloven. Det kan potentielt Side 2 af 7

3 hæmme mulighederne for at få foreningerne til at gå i gang med at udbyde fitness som træningsform. Lukkede foreninger Holdtræning i foreningsregi omtales og markedsføres ofte under andre navne end fitness, som kan gøre det vanskeligt at tiltrække potentielle medlemmer, som ganske enkelt ikke forstår sproget i foreningen. Samtidig opererer de kommercielle aktører meget offensivt på markedsføringsområdet og alle danskere er således bekendt med, at der kan dyrkes fitness i kommercielt regi. I foreningsregi er der ikke den samme markedsførings power og i nogle lokalsamfund konkurrerer foreninger eller foreningsafdelinger internt om fitnessmedlemmerne. Det er en udfordring at skabe kendskab, synlighed og tilgængelighed til de foreningsbaserede fitnesstilbud. Intern konkurrence I dag arbejdes der i separate afdelinger og organisationer med forskellige tilgange til fitness, og der er således ikke et koordineret samarbejde i forhold til især de holdbaserede fitnessaktiviteter i organisationerne. Det betyder, at der er et væld af fitness-relaterede tilbud, som kan være svære at skelne fra hinanden og som potentielt risikerer at kannibalisere på hinanden. 2.3 Erfaringer Det fælles koncept Foreningsfitness I/S har fungeret i en årrække med fokus på rådgivning, uddannelse og långivning. Der er i dag mere end 121 foreningsfitnessforeninger og rigtige mange andre foreningsbaserede fitnesscentre har modtaget rådgivet eller købt uddannelse i Foreningsfitness. Foreningsfitnessforeningerne er fortrinsvis koncentreret i mindre byer, idet cirka 80% af ligger i byer med mindre end indbyggere, heraf halvdelen i byer mindre end indbyggere. Antallet af medlemmer og størrelsen på fitnessforeningerne er tilsvarende relativt små. 44% af foreningerne har under 200 medlemmer og kun 15% har mere end 500 medlemmer i foreningen. Mange af fitnessforeningerne har et fitness lokale på m2 (40%) og størstedelen (72%) har et fitness lokale, som er mindre end 200 m2. Der gennemføres løbende undersøgelser blandt Foreningsfitnessforeningerne. En netop gennemført undersøgelse viser at 88% af foreningerne tilbyder holdtræning, heraf har 61% eget holdlokale til deres aktiviteter. De mest tilbudte holdtilbud er indoor cycling, cirkeltræning, crossfitness/vægttræning, seniorfitness og børne-/teenfitness. Undersøgelsen viser endvidere at 42% af foreningerne oplever direkte konkurrence fra kommercielle centre. Konkurrencen skyldes bl.a. at de kommercielle centre har bedre synlighed/pr, tilgængelighed, større holdudbud, unge vælger kommercielle centre, større fleksibilitet, størrelse. Foreningsfitnessforeningerne ser forholdsvis lyst på fremtiden (97%) og 55% forventer flere medlemmer. Foreningerne udtrykker konkrete ønsker om hjælp og støtte i.f.t. Inspiration til foreningsudvikling, faglig inspiration, hjælp til nye aktiviteter/holdtilbud, netværk for bestyrelser og opsøgende kontakt. Side 3 af 7

4 3. Formål med samarbejdet Det overordnede formål med samarbejdet imellem GymDanmark, DGI Gymnastik & Fitness, DGI og DIF er at sikre, at fitness også i fremtiden er en væsentlig foreningsaktivitet, som appellerer til voksne danskere. Mere konkret er det målet at bidrage med flere medlemmer inden for en 3-årig periode og dermed primært bidrage til 50% målsætningen. 3.1 Forudsætninger Fælles fitnessafdeling En forudsætning for at nå de konkrete mål er, at GymDanmark, ForeningsFitness I/S og DGI Gymnastik & Fitness fremstår som et samlet tilbud. Det vil sige med fælles koordineret rådgivning, fælles markedsføring og med agile muligheder for at rådgive, uddanne og vejlede indenfor såvel holdtræning som individuel træning. For at sikre dette etableres en fælles fitnessafdeling, som kan sikre gennemslagskraft over for gymnastik- og fitnessforeninger samt foreningsbaserede træningscentre. På baggrund af en analyse af organisationernes eksisterende koncepter, kurser og uddannelser skal den fælles fitnessafdeling fokusere på implementering af nuværende produkter frem for udvikling af nye tilbud. Den fælles fitnessafdeling får ansvar for alt fitnessarbejde i GymDanmark og DGI Gymnastik & Fitness. Markedsføring af foreningsbaserede fitnesstilbud Gymnastik- og fitnessforeningerne slår sig som værende åben for alle, men virkeligheden tegner mere et billede af en lukket klub, hvor det kan være svært at komme til som ny. Tilbuddene i mange gymnastik- og fitnessforeninger kan virke usynlige. Dels fordi den lokale markedsføring ikke er så stor og stærk som de kommercielle aktørers, dels fordi der i mange lokalforeninger er en intern hensyntagen til andre lokalforeninger eller afdelinger i samme forening. Der skal arbejdes målrettet med at hjælpe foreningerne med at åbne op. Det kræver undersøgelser og målrettet arbejde med fokus på stærkt samspil imellem foreningerne samt synlighed i lokalområdet. Denne indsats vil indirekte bidrage til at nå målet om at få flere aktive medlemmer i foreningerne. 4. Målgrupper De beskrevne indsatser fokuserer derfor primært på indfrielse af 50% målet i vision Projektets primære målgrupper skal ses i relation til de klare forskelle, der er i de kommercielle fitnesscentres og de foreningsbaserede fitnesscentres medlemsskare. Ifølge IDAN kan forskellene idealtypisk opstilles således: (IDAN 2010) De kommercielle fitnesscentre tiltrækker klart flest unge, mens de foreningsbaserede træningscentre rummer mange alderssegmenter. De foreningsbaserede fitnesscentre er geografisk meget spredt med hovedvægt i mindre bysamfund, mens de kommercielle fitnesscentre er koncentrerede i de store byer. Side 4 af 7

5 I foreningsbaserede træningscentre træner de ældre på baggrund af sundhedsmotiver som fysisk form og kropsligt velvære, hvorimod at kropsæstetiske træningsmotiver dominerer for udøvere under 30 år i kommercielle centre. En større andel af de vokse og ældre over 50 år i foreningsbaseret fitness kunne ikke forestille sig at træne i et kommercielt fitnesscenter. Mange medlemmer i foreningsbaseret fitness oplever, at det har positiv betydning for dem at træne i en forening frem for et kommercielt fitnesscenter. Fitness er ofte kendetegnet ved at være en individuelt præget aktivitet. Ligeledes viser DGI s analyse af typologier, at hovedparten af de personer som alene dyrker fitness er individualister. De motiveres af sundhed, velvære og god fysik form og sætter pris på fleksibilitet og individuelt tilpassede aktiviteter. Yderligere viser typologi-analyserne, at der blandt gymnastikdeltagerne er en klar majoritet af fællesskabstraditionalister, som drives af det sociale, relationerne, og samværet omkring idrætsaktiviteterne. I arbejdet med rekruttering af nye medlemmer, skal der fokuseres på værdier og kvaliteter som sundhed, god form samt fællesskab. Dette er vurderet på baggrund af den grundlæggende forståelse, at sundhed kan motivere til at gå i gang, mens fællesskabet i forening kan motivere til at fastholde idrætsdeltagelsen. Fællesskabet er en værdi i foreningerne, som netop adskiller sig fra de kommercielle centre. Fællesskabet skal ikke nødvendigvis forstås i den traditionelle kontekst, hvor det sociale dyrkes før og efter en given aktivitet i foreningen. Fællesskabet kan i lige høj grad ses som en del af aktiviteten i det tidsrum, hvor aktiviteten foregår. Helt konkret vil den primære målgruppe være voksne og især kvinder, som motiveres af sundhed, god form og velvære. Aldersmæssigt drejer det sig om målgruppen 29+år. Inden for denne aldersmæssige målgruppe vil der blive arbejdet med livsfaser og typologier for at målrette tilbuddene, herunder konkret med et tilbud til 70+år med afsæt i gymnastik. 5. Mål og succeskriterier De skitserede indsatser rummer samlet set målsætninger om flere medlemmer i foreningsbaserede fitnesstilbud i perioden Den endelige måling vil blive baseret på de medlemstal som offentliggøres i Mål Målrettet aktivitetsudvikling i eksisterende foreninger og etablering af nye foreninger/afdelinger Der foreligger et stort potentiale i at rekruttere flere medlemmer i allerede eksisterende gymnastikforeninger, fitnessforeninger, foreningsbaserede træningscentre og egentlige Foreningsfitness-foreninger. Der skal gennemføres opsøgende virksomhed og foreningsudviklingsforløb på baggrund af fælles konceptkatalog. Yderligere skal der gennem opsøgende virksomhed og rådgivning arbejdes målrettet for at etablere nye fitnessforeninger og foreningsbaserede træningscentre. Herunder etablering af fitnessafdelinger i eksisterende foreninger. Side 5 af 7

6 Udgangspunktet skal være strategisk med afsæt i følgende hovedtemaer: Gymnastik- og fitnessforeninger med holdtræning opsøges med henblik på etablering af motionscenter/rum med motionsmaskiner til individuel træning. Mål for en 3-årig periode: 35 Gymnastik- og fitnessforeninger etablerer et motionscenter med en vurderet medlemsvækst på Der gennemføres 12 etableringer i 2017, 18 i 2018 og 5 i Foreningsbaserede motionscentre og Foreningsfitness-foreninger opsøges med henblik på etablering af holdtræning. Ifølge CFR er der 477 foreninger i Danmark med aktiviteten træning i motionscenter, heraf 121 Foreningsfitness-foreninger, hvoraf hovedparten allerede udbyder holdtræning. Mål for en 3-årig periode: 50 Foreningsbaserede motionscentre og Foreningsfitness-foreninger etablerer holdtræning med en vurderet medlemsvækst på Der gennemføres 15 etableringer i 2017, 25 i 2018 og 10 i Etablering af foreningsbaseret fitness i eksisterende flerstrengede foreninger uden fitnessafdeling. Målrettet opsøgende virksomhed i flerstrengede foreninger eller haller. Det er en forudsætning at økonomi flow og afdelingssamspil kan håndteres smidigt. Mål for en 3-årig periode: 60 flerstrengede foreninger etablerer motionscenter som supplerende tilbud til eksisterende aktiviteter med en vurderet medlemsvækst på Der etableres 20 nye afdelinger i 2017, 28 nye i 2018 og 12 nye i Flere medlemmer i eksisterende gymnastik- og fitnessforeninger. Opsøgende virksomhed i eksisterende foreninger med fokus op udvikling af nuværende tilbud og aktiviteter. Der skal skabes større kendskab til eksisterende tilbud, herunder koncepter til særlige målgrupper. Mål for en 3-årig periode: Vurderet medlemsvækst: fordelt på 100 foreninger. Den fælles afdeling skal sikre at udviklingen af eksisterende foreninger og etablering af nye foreninger og afdelinger foregår koordineret med GymDanmarks og DGI s øvrige arbejde i foreningerne. Satsning på større byer Foreningsbaseret fitness skal som en strategisk satsning etableres i større byer med udgangspunkt i foreningsværdier, foreningskultur og målgrupper, som ikke er interesseret i de kommercielle fitnesscentres tilbud. Udgangspunktet er: Indsamling af flere data for fitnessdeltagelsen i de større byer i Danmark. Fokus er ikke alene på de allerstørste byer, men generelt på byer med mere end indbyggere. Udvikling og igangsætning af pilotprojekter i 3-5 byer (bl.a. bydele i Århus og København) i perioden Konceptet skal være klar til implementering i Potentiale for en 3-årig periode: Pilotprojekter bidrager med en medlemsvækst på Indsatsen vurderes til at have stort potentiale på sigt. Der etableres nært udviklingssamarbejde med lokalområder og/eller eksisterende foreninger i de udvalgte byer. Der fokuseres på målgrupper og tilgange som er anderledes end hos de store landsdækkende fitnesskæder. Der optages dialog med repræsentanter for brancheforeninger på fitnessområdet. Denne opgave varetages af den overordnede visionsgruppe og koordineres med styregruppen for fitness og gymnastik. Side 6 af 7

7 Gymnastikkoncept for 70+år Med afsæt i kendte gymnastikaktiviteter udvikles et målrettet koncept, der appellerer til kvinder i 70+års alderen. Fokus er på fællesskab og sundhed. Konceptet tager afsæt i ny viden om seniorer og koordineres med det brede seniorarbejde i regi af Bevæg dig for livet. Konceptet tilrettelægges således, at GymDanmarks og DGI s konsulenter kan motivere gymnastikforeninger til at arbejde mere målrettet med 70+års målgruppen. Udgangspunktet er: Opsøgende virksomhed med afsæt i nyudviklet seniorkoncept, med henblik på at få flere seniormedlemmer i eksisterende gymnastikforeninger og fitnessforeninger. Målet er implementering af seniorsatsning eller mere målrettet fokus på seniorer i 100 foreninger Implementering sker i første omgang via det brede gymnastikarbejde DGI Gymnastik. På sigt kan GymDanmarks gymnastikkonsulenter bidrage. Mål for samlet medlemsfremgang i er seniorer Side 7 af 7