Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012

2 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Ufaglærte udgør 36 pct. af de ledige i Østdanmark, derudover har ufaglærte en forhøjet risiko for at blive langtidsledige. Det er derfor væsentligt, at jobcentrene får tilstrækkelig viden om de ufaglærte, således at indsatsen kan fokuseres på de grupper af ufaglærte, der har særlige udfordringer ift. varig beskæftigelse samt at målrette indsatsen derhen, hvor de typiske veje ud af ledighed er for ufaglærte. Beskæftigelsesregionen har derfor fået udarbejdet en analyse af AKF (Anvendt Kommunal Forskning) for netop at tilvejebringe mere og bredere viden om denne store målgruppe af ledige. Analysen tager udgangspunkt i alle ufaglærte dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere uanset matchkategorisering. I analysen er der lagt vægt på bevægelser fra og til beskæftigelse det er derfor ikke relevant at udelukke nogen, der har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i form af beskæftigelse. Opsummering: 1 Ufaglærte udgør en forholdsvis stor andel af de ledige i Østdanmark (36 pct. 1 ). Ufaglærte har derudover en forhøjet risiko for at blive langtidsledige. Det er derfor væsentligt at kvalificere indsatsen overfor ufaglærte dels via mere viden om målgruppen og dels via mere viden om, hvad der virker i indsatsen for målgruppen Ufaglærte kan og bør inddeles i to grupper: Ufaglærte med og uden gymnasial uddannelse. De to grupper af ufaglærte reagerer meget forskelligt på ledighed. Ufaglærte ledige med en gymnasial uddannelse udgør ca. 15 pct. af alle ufaglærte ledige i Østdanmark 1 Kilde: Danmarks Statistik, RAS

3 Ufaglærte er mere berørt af ledighed end ikke-ufaglærte, og når de er ledige er de ledige i længere tid. Værst ser det ud for de ufaglærte, der alene har en folkeskoleeksamen Unge ufaglærte med en gymnasial uddannelse fortsætter i større grad i uddannelse efter de har været ledige (32 pct.) end ufaglærte, der kun ha folkeskoleeksamen (19 pct.). Det gælder også for personer over 30 år (hhv. 11,3 pct. og 3,3 pct.) Varigheden af ledighedsforløb for de personer, der skifter branche efter ledighed er væsentlig højere end for de personer, der ender i den samme branche. Det kan indikere, at brancheskift er noget, der først overvejes, når mulighederne for beskæftigelse inden for egen branche er udtømte. Det vil derfor i en lang række tilfælde være fordelagtigt allerede tidligt i ledighedsforløbet at have fokus på brancheskift i beskæftigelsesindsatsen, så varigheden af ledighedsforløbet kan nedbringes, særligt inden for brancher i nedgang eller med høj ledighed Ledige med en given branchetilknytning har typisk foretrukne brancheskift i forbindelse med ledighed (se oversigt i tabel 8). Det er dog langtfra altid sådan, at de foretrukne brancheskift også er de brancheskift, der erfaringsmæssigt har den korteste mellemliggende ledighed (se oversigt i tabel 9) Undersøgelsen peger på, at ufaglærte har større behov for hjælp til at komme i arbejde igen end ikke-ufaglærte. Da ufaglærte typisk har længerevarende ledighedsperioder er det vigtigt, at de får en tidlig og målrettet indsats, hvis langtidsledighed skal undgås Som i andre tidligere offentliggjorte analyser fremgår det også af denne, at forholdsvis mange ledige, der har afsluttet et privat eller offentligt løntilskudsforløb er i beskæftigelse et år efter. Det fremgår imidlertid også, at - sammenlignet med ikke-ufaglærte - så er en relativ stor andel ufaglærte med en gymnasial uddannelse i ordinær beskæftigelse et år efter deltagelse i offentligt eller privat løntilskud. Andelen er lidt mindre for ufaglærte, der kun har en folkeskoleeksamen Blandt de ufaglærte, der deltog i et ordinært uddannelsesforløb i forbindelse med ledighed i 2008, var en forholdsvis stor andel i beskæftigelse året efter det gælder både ufaglærte med og uden gymnasial uddannelse (35,7 og 36,9 pct.) Gruppen af ufaglærte er væsentligt mere udsatte på arbejdsmarkedet end ikke-ufaglærte. Ufaglærte er oftere ledige, og når de er ledige, er de ledige i længere tid. Det er derfor særligt vigtigt, at denne målgruppe får en tidlig og målrettet indsats, hvis langtidsledighed skal undgås 3

4 Analysens overordnede konklusioner I Østdanmark er ca. 36 pct. af de ledige ufaglærte, og blandt de ledige ufaglærte har fem ud af seks kun en folkeskoleeksamen 2, mens de resterende har en gymnasial uddannelse. I Vest- og Sydsjælland har kun hver tiende ufaglærte ledige en gymnasial uddannelse, mens det er ca. hver fjerde i København/Frederiksberg. Ufaglærte med kun folkeskoleeksamen er mere berørt af ledighed end ufaglærte med en gymnasial uddannelse, og når de er ledige, er de ledige i længere tid, jf. tabel 1. Forskelle i alderssammensætning og køn mv. forklarer ikke hele forskellen. Unge ufaglærte med en gymnasial uddannelse fortsætter i større grad i uddannelse efter de har været ledige (32 pct.) end ufaglærte med alene folkeskoleeksamen (19 pct.), jf. tabel 11. Det gælder også for personer over 30 år (hhv. 11,3 pct. og 3,3 pct.), jf. tabel 2. Tabel 1. Ledighedsperioder i perioden og den gennemsnitlige varighed af ledighedsperioderne, Østdanmark. Anm: Der er alene medtaget ledighedsperioder for personer mellem 30 og 59 år. Tabel 2. Hvor kommer de ledige fra og hvad følger efter ledighed, ledighedsperioder, perioden i Østdanmark. Anm: Der er alene medtaget ledighedsperioder for personer mellem 30 og 59 år. Kun en tredjedel af alle ufaglærte, der kommer i beskæftigelse efter ledighedsperioden, kommer i beskæftigelse i en anden branche, end den de tidligere var beskæftiget inden for. Det gælder både ufaglærte med en folkeskoleeksamen som højeste fuldførte uddannelse (34,4 pct.) og ufaglærte med en gymnasial uddannelse (31,6 pct.) 2 Kaldes ufaglærte med grundskoleuddannelse i tabellerne 4

5 Den gennemsnitlige varighed af ledighedsforløb for ufaglærte, der finder beskæftigelse inden for en anden branche end den de tidligere var ansat inden for, er væsentlig længere end ledighedsforløb afsluttet til samme branche, faktisk dobbelt så lang. Det gælder både ufaglærte med en folkeskoleeksamen (hhv. 34,9 uger til anden branche og 15,1 uger til samme branche) og ufaglærte med en gymnasial uddannelse (hhv. 32,3 uger til anden branche og 14,4 uger til samme branche), jf. tabel 3. Den væsentlige længere varighed af ledighedsforløb, der afsluttes til anden branche, indikerer at brancheskift er noget, der først overvejes, når mulighederne for beskæftigelse inden for egen branche er udtømte. Det giver i visse tilfælde god mening, såfremt den ledige har opnået særlige branchespecifikke kompetencer, men i en lang række tilfælde vil det være fordelagtigt allerede tidligt i ledighedsforløbet at indtænke brancheskift i beskæftigelsesindsatsen, så varigheden af ledighedsforløbet kan nedbringes, især for ledige ansat i brancher i tilbagegang. Tabel 3. Ledighedsperioder der afsluttes til beskæftigelse opgjort på branchetilknytning til forrige branche i perioden Anm: Der er alene medtaget ledighedsperioder for personer mellem 30 og 59 år. Analysens konklusioner opgjort på geografi Ledighedsperioderne blandt begge typer ufaglærte er generelt længere i København/Frederiksberg og Københavns omegn end i det øvrige Østdanmark, jf. Tabel 4. Derudover er forskellen på den gennemsnitlige varighed af ledighedsforløbene blandt ufaglærte med en folkeskoleeksamen og en gymnasial uddannelse størst i København/Frederiksberg. Her er forskellen ca. 13 uger, mens den fx i Vest og Sydsjælland kun er ca. 1 uge. 5

6 Tabel 4. Ledighedsperioder der afsluttes til beskæftigelse opgjort på branchetilknytning til forrige branche i perioden Anm: Der er alene medtaget ledighedsperioder for personer mellem 30 og 59 år. Flere ledige ufaglærte kommer fra uddannelse og flere går videre til uddannelse i København/Frederiksberg, jf. Tabel 5. Tabel 5. Hvor kommer de ledige fra og hvad følger efter ledighed, ledighedsperioder i opgjort på delregioner 3. Anm: Der er alene medtaget ledighedsperioder for personer mellem 30 og 59 år. Konklusionerne opgjort på geografi er i høj grad præget af, at Københavns og Frederiksberg kommune er byer med store uddannelsesinstitutioner. Det betyder, at nogle ledige med en gymnasial uddannelse af den ene eller anden grund - venter på studiestart. Men det betyder formentlig også, at studiemiljøet blandt 3 AKF har defineret en række delregioner i Østdanmark. De ligner tilnærmelsesvis Danmarks Statistiks landsdele. Forskellene er: I denne analyse er Gentofte placeret under Nordsjælland, Dragør og Tårnby under Københavns omegn og Bornholm er placeret under Vest og Sydsjælland. 6

7 unge i København/Frederiksberg er tydeligere, hvilket måske kan gøre det nemmere at motivere ufaglærte ledige til at påbegynde en uddannelse. Det skal dog bemærkes, at resultaterne alene er dannet på baggrund af årige. Ledige ufaglærte med alene grundskole er længere tid om at komme i job i København/Frederiksberg og Københavns omegn end i det øvrige Østdanmark, jf. tabel 6. Ledighedsperioden er kortest for de ufaglærte ledige, der vender tilbage til samme branche, som de før var beskæftiget inden for det gælder alle delområder i Østdanmark Tabel 6. Varighed af ledighedsperioder der afsluttes til beskæftigelse opgjort på branchetilknytning ift. forrige branche og delregioner 4, Anm: Der er alene medtaget ledighedsperioder for personer mellem 30 og 59 år. 4 AKF har defineret en række delregioner i Østdanmark. De ligner tilnærmelsesvis Danmarks Statistiks landsdele. Forskellene er: I denne analyse er Gentofte placeret under Nordsjælland, Dragør og Tårnby under Københavns omegn og Bornholm er placeret under Vest og Sydsjælland. 7

8 Hvem kommer hurtigt i job en statistisk analyse Analysen indeholder en statistisk vurdering af hvilke ufaglærte ledige, der kommer hurtigst i job og dermed indirekte - hvilke ledige ufaglærte, der har brug for en ekstra indsats til at komme tilbage til beskæftigelse. Ledige ufaglærte mænd og kvinder kommer overordnet set lige hurtigt i beskæftigelse efter en ledighedsperiode. Men blandt ledige, der vender tilbage til samme branche, som de tidligere var beskæftiget inden for, har kvinder en kortere varighed af ledighed end mænd. Ledige ufaglærte med ikke-vestlig baggrund er generelt længere tid om at komme i beskæftigelse end ufaglærte ledige med dansk baggrund. Men når det drejer som om ledige, der vender tilbage til den samme branche de tidligere var beskæftiget inden for, har ufaglærte ledige med ikke-vestlig baggrund en kortere ledighedsvarighed end etnisk danske ufaglærte Sandsynligheden for at komme i beskæftigelse øges, hvis den ledige ufaglærte har familie, flere børn eller er gift/registreret partnerskab, jf. Tabel 7. Sandsynligheden for at komme i beskæftigelse øges for ufaglærte, hvis den ufaglærte har en gymnasial uddannelse eller flere års erhvervserfaring. Sandsynligheden for at komme i beskæftigelse mindskes jo ældre den ufaglærte ledige er Tabel 7. Udvalgte demografiske og socioøkonomiske faktorers betydning for afgangsraten fra ledighed til beskæftigelse Anm: Der er alene medtaget ledighedsperioder for personer mellem 30 og 59 år. Estimation af varighed pba. ledighedsperioder påbegyndt i perioden

9 Brancher og Branchemobilitet Ufaglærte ledige, der kun har en folkeskoleeksamen kommer typisk fra følgende brancher ved ledighed: Land- og skovbrug, Fødevareindustri, Hotel og Restaurant, Transport, Rengøringsvirksomhed og Institutionsarbejde Ufaglærte med en gymnasial uddannelse kommer typisk fra følgende brancher ved ledighed Hotel og Restaurant, Rengøringsvirksomhed, Lægegerning, Institutionsarbejde, Organisationer og foreninger og Forlystelser, kultur og sport Der er således en række forskelle i de brancher, ledige ufaglærte typiske kommer fra, når det tages i betragtning, om den ledige har afsluttet en gymnasial uddannelse. Ufaglærte ledige, der tidligere har været beskæftiget inden for Fiskeri, Forlystelser, kultur og sport, Råstofudvikling og Land- og skovbrug har den højeste afgangsrate fra ledighed. Ufaglærte ledige tidligere beskæftiget inden for Energi og Vandforsyning, Tobaks-, Kemisk- og maskinel industri har den laveste afgangsrate fra ledighed Omkring 60 pct. af alle ufaglærte ledige finder beskæftigelse inden for den samme branche, som de tidligere var beskæftiget inden for. 10 pct. opnår beskæftigelse inden for en beslægtet branche resten (30 pct.) finder beskæftigelse inden for en helt anden branche end de tidligere var beskæftiget inden for Ledige med en given branchetilknytning har typisk foretrukne brancheskift i forbindelse med ledighed (se oversigt i tabel 8). Det er dog langtfra altid sådan, at de foretrukne brancheskift også er de brancheskift, der erfaringsmæssigt har den korteste mellemliggende ledighed (se oversigt i tabel 9) 9

10 Tabel 8. Hyppigste brancheskift blandt ufaglærte i Østdanmark Ufaglærte med tidligere beskæftigelse inden for brancher, der typisk anvender midlertidig hjemsendelse af medarbejdere, eller hvor branchespecifikke kompetencer kan være af central betydning, kommer hurtigere i beskæftigelse 10

11 Tabel 9. Ufaglærte ledige, opgjort på tidligere branchetilknytning, samt rangordnet efter de brancheskift, der giver den korteste varighed Forudgående branchetilknytning: Laveste ledighedsperiode (i uger) Næst-laveste ledighedsperiode (i uger) 3. laveste ledighedsperiode (i uger) Land- og skovbrug Land- og skovbrug 13,9 Uddannelsesarbejde 20,1 Fødevareindustri 23 Fiskeri Fiskeri 11,4 Engroshandel 20,5 Fødevareindustri 23,5 Råstofudvinding Råstofudvinding 10,4 Træ-, papir-, metalindustri 17,6 Bygge og anlæg 25,8 Fødevareindustri Fødevareindustri 13,1 Tobaksindustri 19 Fiskeri 20 Tobaksindustri Tobaksindustri 12,8 Tekstilindustri Tekstilindustri 14,1 Maskinel industri 16,2 Træ-, papir-, metalindustri 17,1 Træ-, papir-, metalindustri Træ-, papir-, metalindustri 15,3 Forlag, trykkeri 22,2 Maskinel industri 23,5 Forlag, trykkeri Forlag, trykkeri 13,6 Ejendoms./udlejn. 20,3 Træ-, papir-, metalindustri 23,8 Kemisk industri Kemisk industri 14,1 Tekstilindustri 18,2 Org. og foreninger 22,8 Maskinel industri Forlag, trykkeri 15,5 Maskinel industri 16,3 Fødevareindustri 23,7 Energi, vandforsyning Energi, vandforsyning 13,7 Bygge og anlæg 29,1 Finans/forsikr./rådgiv. 33,3 Bygge og anlæg Bygge og anlæg 15,3 Råstofudvinding 15,7 Energi, vandforsyning 16,8 Autohandel Autohandel 16,8 Kemisk industri 20,9 Finans/forsikr./rådgiv. 21 Tankstationer Tankstationer 18,2 Hotel, restaurant 18,4 Andet/uoplyst 21,6 Engroshandel Engroshandel 14,7 Energi, vandforsyning 20,4 Tekstilindustri 21,3 Detailhandel Detailhandel 17,6 Tankstationer 24,4 Engroshandel 26,2 Reparation Reparation 21,2 Finans/forsikr./rådgiv. 34,8 Hotel, restaurant Hotel, restaurant 17,5 Org. og foreninger 23 Kemisk industri 23,1 Transport Transport 16,7 Maskinel industri 20,9 Energi, vandforsyning 26,6 Finans/forsikr./rådgiv. Finans/forsikr./rådgiv. 14,9 Træ-, papir-, metalindustri 22,8 Org. og foreninger 23,3 Ejendomsm./udlejn. Ejendoms./udlejn. 18,3 Org. og foreninger 22,5 Forlag, trykkeri 25,2 Reklame Reklame 15,2 Forlyst./kultur/sport 19,5 Detailhandel 19,7 Rengøringsvirksomhed Rengøringsvirksomhed 17,8 Maskinel industri 26,1 Træ-, papir-, metalindustri 26,2 Administration Administration 18,3 Land- og skovbrug 20,9 Bygge og anlæg 24,9 Lægegerning Lægegerning 14,4 Kemisk industri 19,6 Org. og foreninger 25,3 Uddannelsesarbejde Uddannelsesarbejde 15,4 Træ-, papir-, metalindustri 20,1 Andet/uoplyst 27,2 Institutionsarbejde Institutionsarbejde 16,5 Fødevareindustri 27,8 Land- og skovbrug 29,3 Renovation Renovation 15,7 Kemisk industri 24,4 Transport 25 Org. og foreninger Org. og foreninger 12,6 Renovation 21,7 Ejendomsmægling./udlejn. 23,3 Forlyst./kultur/sport Forlyst./kultur/sport 13,6 Reklame 18,8 Org. og foreninger 22,2 Andet/uoplyst Andet/uoplyst 15 Land- og skovbrug 23,8 Org. og foreninger 25,9 Anm: De fremhævede brancher er brancher, som relativt mange skifter til. Kilde: BrHS på baggrund af AKFs analyse De unge ufaglærte Også blandt unge årige er ledigheden væsentlig lavere blandt ufaglærte med en gymnasial uddannelse end ufaglærte, der kun har en folkeskoleeksamen, jf. Tabel 10 Ledighedsperioden er kortere blandt unge årige ufaglærte end blandt årige. Unge ufaglærte, der kun har en folkeskoleeksamen er i gennemsnit ledige i 30,6 uger (39,6 uger for personer over 30 år), mens unge ufaglærte med en gymnasial uddannelse i gennemsnitlige er ledige i 23,2 uger (34,3 uger for personer over 30 år), jf. tabel 10. Der er ikke så store geografiske forskelle på varigheden af ledighedsperioderne for hverken ufaglærte med en folkeskoleeksamen eller ufaglærte med en gymnasial uddannelse blandt unge årige, hvilket var ellers var tilfældet blandt årige. 11

12 Tabel 10. Ledighedsperioder blandt unge i alderen år opgjort på delregioner. Unge ufaglærte med gymnasial uddannelse er i større udstrækning i uddannelse inden de bliver ledige og flere går videre i uddannelse efter de har været ledige end unge ufaglærte med grundskole alene. Det svarer til mønstret for de over 30- årige. Tabel 11. Hvor kommer de unge årige ledige fra og hvad følger efter ledighed, Østdanmark Unge ufaglærte ledige, der kun har folkeskoleeksamen, kommer ofte fra brancherne Detailhandel (15 pct.), Bygge og anlæg (13 pct.) og Institutionsarbejde (10,1 pct.). Ufaglærte ledige med gymnasial uddannelse kommer ligeledes ofte fra branchen Detailhandel (14,3 pct.), men også fra Finans/forsikring og Rådgivning (13,1 pct.), Institutionsarbejde (10,9 pct.) og Hotel og restaurant (10,5 pct.) Unge ufaglærte, der kun har en folkeskoleeksamen deltager oftere i beskæftigelsesrettede foranstaltninger end ufaglærte med gymnasial uddannelse. Især foranstaltningstypen Særlige projekter bruges meget og står for mere end halvdelen af den tid ledige ufaglærte deltager i foranstaltninger 5 Unge ufaglærte, der kun har en folkeskoleeksamen er oftere i privat løntilskud eller i privat fleks/skånejob end ufaglærte med gymnasial uddannelse. Ikkeufaglærte er oftere i beskæftigelse med offentligt løntilskud end ufaglærte. 5 Analysen er lavet på baggrund af ledighedsforløb i perioden , hvilket betyder, at indsatsen under de nye refusionsregler ikke er taget i betragtning. 12

13 Indsatsen for ufaglærte 38,2 pct. af alle nye ledige med alene folkeskoleeksamen var i beskæftigelse et år efter. Det er en noget mindre andel end blandt ufaglærte med en gymnasial uddannelse (46,9 pct.) og ikke-ufaglærte (50,7 pct.). Undersøgelsen peger således på, at ufaglærte har større behov for hjælp til at komme i arbejde igen end ikke-ufaglærte. Det fremgår også af analysen, at ufaglærte med grundskoleuddannelse umiddelbart hyppigere deltager i beskæftigelsesrettede foranstaltninger i forbindelse med ledighed særligt deltager ufaglærte ofte i Særlige projekter. Blandt de ufaglærte ledige, der i 2008 afsluttede et beskæftigelsesrettet tilbud, var hhv. 16,8 pct. og 20,6 pct. af alle ufaglærte uden og med gymnasial uddannelse i ordinær beskæftigelse året efter. Det gælder 24,5 pct. af alle ikke-ufaglærte Som i andre tidligere offentliggjorte analyser fremgår det også af denne, at forholdsvis mange ledige, der har afsluttet et privat og offentligt løntilskudsforløb er i beskæftigelse et år efter. Det fremgår imidlertid også af denne analyse, at, sammenlignet med ikke-ufaglærte, så er en relativ stor andel ufaglærte med en gymnasial uddannelse i ordinær beskæftigelse et år efter deltagelse i offentligt og privat løntilskud. Andelen er lidt mindre for ufaglærte med alene en folkeskoleeksamen. Blandt de ufaglærte, der deltog i et ordinært uddannelsesforløb i forbindelse med ledighed i 2008, var en forholdsvis stor andel i beskæftigelse året efter det gælder både ufaglærte med og uden gymnasial uddannelse (35,7 og 36,9 pct.) Analysen har med alt tydelighed vist, at gruppen af ufaglærte er væsentligt mere udsatte på arbejdsmarkedet end ikke-ufaglærte. Ufaglærte er oftere ledige, og når de er ledige, er de ledige i længere tid. Det er derfor særligt vigtigt, at denne målgruppe får en tidlig og målrettet indsats, hvis langtidsledighed skal undgås. Det er ydermere vigtigt, at der allerede tidligt i ledighedsforløbet er fokus på brancheskift. Det fremgår bl.a. af analysen, at varigheden af ledighedsforløb for ufaglærte typisk er dobbelt så lang, hvis ledighedsperioden afsluttes til en anden branche end den ledige tidligere var ansat inden for. Som nævnt i analysen giver det i visse tilfælde mening, at søge efter beskæftigelse inden for samme branche, såfremt den ledige har opnået særligt branchespecifikke kompetencer, men kommer den ledige, fra en branche i tilbagegang, eller en branche med høj ledighed, er det nødvendigt, at der tidligt i ledighedsforløbet fokuseres på brancheskift. 13

14 Tabel 12. Arbejdsmarkedssituation i 2009, et år efter afsluttet aktiveringstilbud i