Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 CELF

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 CELF 1

2

3 Indhold Klare mål... 6 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse... 6 Udviklingen i resultater Fastsættelse af resultatmål Beskrivelse af indsatser for at nå resultatmålet for Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Udviklingen i resultater (supplerende indikatorer) Fastsættelse af resultatmål for 2015 og Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Fastsættelse af resultatmål Indsatser EUX: Vurdering af resultater Indsatser Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Indsatser på Elevtrivsel (ETU) og Virksomhedstilfredshed(VTU) Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Årligt tema

4 Skema-indeks Skema 1: Indikator for klare mål Skema 2: Indikatorer for klare mål Skema 3: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål Skema 4: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål Skema 5: Indikatorer for klare mål Skema 6: Elever i hovedforløb fordelt på aftaletyper og skolepraktik...35 Skema 7: Praktikpladssøgende elever...36 Tabel-indeks Tabel 1 - Optag grundforløb Tabel 2-9. eller 10. klasseelever som har søgt ungdomsuddannelse eller 10. klasse (første prioriteringsvalg)... 8 Tabel 3-9. eller 10.klasseelever som forlader grundskolen til en erhvervsuddannelse (første prioriteringsvalg)... 8 Tabel 4 - Iværksatte vejledningstiltag på CELF...10 Tabel 5 - Planlagte tiltag på CELF...12 Tabel 6 - Supplerende Indikatorer for frafald på grundforløb...15 Tabel 7 - Afbrud uden omvalg (3 mdr.)...16 Tabel 8 - Fordelingen af frafald - Grundforløb...17 Tabel 9 - Forklaring på højt frafald...18 Tabel 10 - Forklaring på mindre frafald...19 Tabel 11 - Supplerende Indikatorer på hovedforløb...19 Tabel 12 - Fordelingen af frafald hovedforløb...20 Tabel 13 - Forklaring på højt frafald...21 Tabel 14 - Overgang fra grundforløb til hovedforløb...21 Tabel 15 - Overgang fra grundforløb til hovedforløb på indgange...22 Tabel 16 - Forklaring på lav overgangsfrekvens...22 Tabel 17 - Forklaring på høj overgangsfrekvens

5 Tabel 18 - Grundforløb...25 Tabel 19 - Hovedforløb...25 Tabel 20 - Overgangen mellem grund- og hovedforløbet...26 Tabel 21 - Tilgangen til EUX og talentspor...28 Tabel 22 - Højere niveauer...29 Tabel 23 - Ekspertniveau og talentspor...29 Tabel 24 - EUX...30 Tabel 25 - Beskæftigelsesfrekvenser

6 Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025 (resultatmål 1.1). Skema 1: Indikator for klare mål 1 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Indikator a Ansøgertal Institutionsniveau (antal) Landsplan b (%) Resultat Resultatmål Resultat Resultat ,50% Note: Data til opgørelse af ansøgerne kommer fra optagelse.dk. På landsniveau er indikatoren for mål 1 opgjort som andel ansøgere efter 9. og 10. klasse. Da det ikke er muligt at lave en tilsvarende andelsberegning på institutionsniveau, er indikatoren på institutionsniveau målt i absolutte tal. Tallene på institutionsniveau og landsplan er således ikke sammenlignelige, og udviklingen i antal ansøgere er således ikke korrigeret for ændringer i antallet af elever, som har afsluttet grundskolen (populationen). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i oktober a Indikatoren på institutionsniveau opgøres som antal elever som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår). b Indikatoren på landsplan opgøres som andel elever, som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår) Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater I 2014 oplevede skolen en stigning af ansøgere direkte fra grundskolen på 4,3% sammenlignet med 2013-søgningen. Stigningen skyldtes bl.a. det forhold, at elever fra grundskolen var bekendt med, at reform 2015 ville indebære, at der fra 1. august 2015, ville være adgangskrav (prøvekarakter minimum 02 i henholdsvis dansk og matematik). Det markante fald i 2015 i elevsøgningen på 27,7 % i forhold til 2014, kan netop tilskrives, at der blev indført adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Elever fra 9. klasse valgte at fortsætte i 10. klasse, ungdomsskole, efterskole eller produktionsskole for at forbedre sig i 6

7 dansk og matematik. 10. klasseelever valgte at forbedre deres adgangskrav ved at tilmelde sig ungdomsskole- eller produktionsskoletilbud. For de elever der havde evnerne efter 9. og 10. klasse søgte en stor del af dem til det almene gymnasium, hvor der ikke er adgangskrav. Den markante udfordring på adgangskravet ses ikke kun hos 9. og 10. klasseeleverne i de to kommuner. 40% af 8. klasseeleverne i skoleåret 2014/15, havde ikke et karaktergennemsnit på 4,0 og kunne derfor ikke erklæres uddannelsesparat (mundtlig kilde UU-LF). De elever skal i de kommende skoleår bl.a. modtage særlige undervisningstilbud i folkeskolen og UU-vejledning. Eksempler på undervisningstilbud for særligt udfordret elever, kan nævnes at Lolland kommune bl.a. har udviklet en boot camp for 9. og 10. klasseelever i skoleåret 2015/16, der har til formål at løfte elevernes almene niveau i dansk og matematik kombineret med øget vejledning rettet mod erhvervsuddannelserne. Undersøgelse der nuancerer data i Skema 1 Af skolens interne data-træk fremgår det, at der ved skolestart d. 10. august 2015 var 189 elever fra 9. eller 10. klasse, der var optaget på grundforløbets 1. del. Eleverne kom fra følgende kommuner: Tabel 1 - Optag grundforløb 1 Kommune %-del af optaget til grundforløbets 1. del Lolland 43,4% Guldborgsund 41,3% Vordingborg 6,9% Øvrige 7,9% Total 100% Tabellen viser at størsteparten af eleverne kom fra Lolland- og Guldborgsund kommune, hvilket ikke er overraskende da skolen har undervisningsadresser i begge kommuner. Den høje tilgang af elever fra Lolland kommune understøttes også af Tabel 2, der viser de seneste tre skoleårs udvikling i antallet (%-del) af 9. eller 10.klasseelever, som har søgt ungdomsuddannelse eller 10. klasse (første prioriteringsvalg) på landsplan og fra skolens tre nærmeste kommuner. Deri fremgår det at søgningen til ungdomsuddannelser i Lolland kommune ligger 8 %-point over landstallet og 13 %-point højere end Guldborgsund og Vordingborg kommune. 7

8 Tabel 2-9. eller 10. klasseelever som har søgt ungdomsuddannelse eller 10. klasse (første prioriteringsvalg) 2014/ / /2013 Ungdomsuddannelse 10. klasse Ungdomsuddannelse 10. klasse Ungdomsuddannelse 10. klasse Landsplan 57% 40% 57% 39% 57% 39% Kommune Lolland 65% 32% 70% 28% 66% 33% Guldborgsund 52% 45% 52% 46% 54% 44% Vordingborg 52% 44% 53% 44% 61% 37% Kilde: (Tilmelding til ungdomsuddannelse, 10. klasse og øvrigt - kommune, tre år, uddannelse) Selvom søgningen til ungdomsuddannelserne hos elever fra Lolland kommune er høj, så fremgår det af nedenstående tabel, at de elever der forlod folkeskolen i 2014/2015 fra de tre kommuner, er højere end landstallet (4 til 8 %-point), men at søgningen til erhvervsuddannelserne fra henholdsvis Lolland og Guldborgsund kommune er faldet mere (henholdsvis 4 og 9 %-point) end på landsplan (2 %-point) i perioden fra 2013/2014 til 2014/2015. Tabel XX: Tabel 3-9. eller 10.klasseelever som forlader grundskolen til en erhvervsuddannelse (første prioriteringsvalg) 2014/ / /2013 Landsplan 20 % 22 % 21 % Kommune Lolland 28 % 32 % 25 % Guldborgsund 24 % 33 % 33 % Vordingborg 24 % 24 % 31 % Kilde: (Tilmelding til ungdomsuddannelse - kommune, tre år, uddannelse) Et fald i søgemønstret til erhvervsuddannelserne fra 9. eller 10.klasse betyder, at skolen i samarbejde med UU og folkeskolerne, skal iværksætte forskellige tiltag for at få flere elever til at vælge erhvervsuddannelserne direkte efter grundskolen. 8

9 Fastsættelse af resultatmål 2016 Måltallet for CELF 2016 bygger dels på elevtal fra de to kommuner, som skolen geografisk er placeret i (Lolland og Guldborgsund) samt ansøgningstal, begge fra Uddannelsesstatistik.dk. Oversigterne på grundskole-området viser at 162 [1] unge fra de 2 kommuner i 2015 valgte at påbegynde en erhvervsuddannelse efter endt 9. eller 10. klasse svarende til 16% af de unge. I de videre udregninger forudsættes, at alle eleverne fra Lolland og Guldborgsund valgte at søge ind på en erhvervsskole på Lolland og Falster. Det betyder, at der udover eleverne fra Lolland og Guldborgsund kommuner var 86 elever fra andre kommuner der søgte ind på en erhvervsuddannelse i de to kommuner. I 2015 var tilgangen til erhvervsuddannelser i de to kommuner 248 elever [2], andelen af elever som søgte CELF var 209, dvs. at CELF blev søgt af 84,3% af de unge der søgte ind på en erhvervsuddannelse på Lolland og Falster. CELFs måltal bygger på at 20% af de unge fra Lolland og Guldborgsund i 2016 skal søge en erhvervsuddannelse direkte fra grundskolen og at 87% af disse skal vælge en uddannelse på CELF. Forudsat at den procentuelle tilgangen af elever på ungdomsuddannelser der kommer direkte fra Lolland og Guldborgsund, enten fra 9. eller 10. klasse, er det samme som i år, og at antallet af elever fra andre kommuner er det sammen, betyder det at måltallet for CELF i 2016 er 311 elever. Beskrivelse af indsatser for at nå resultatmålet for 2016 CELF har iværksat forskellige vejledningstiltag for elever i 6. til 10. klasse, for at få flere unge direkte fra 9. eller 10. klasse til at søge en erhvervsuddannelse, hvilket fremgår af tabellen nedenfor: [1] Kilde: for grundskolen - Overgang til ungdomsuddannelse for henholdsvis Lolland og Guldborgsund kommuner - 9. og 10. klasse [2] Kilde: - Erhvervsuddannelser - Ansøgning til erhvervsuddannelser og andre ungdomsuddannelser 9

10 Tabel 4 - Iværksatte vejledningstiltag på CELF Årgang 6. klasser 8. klasser 8. klasser Gennemføres i samarbejde med UU-LF Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommunes folkeskoler Lolland og Guldborgsund kommunes folkeskoler UU-LF Lolland og Guldborgsund kommunes folkeskoler Aktivitet / uddannelser Erhvervsskoledagen Alle uddannelser på CELF udbydes 1 dags introduktion gennemført som konkurrencen SKILLS Hovedparten af uddannelser på CELF udbydes Introduktionsforløb Alle uddannelser på CELF udbydes Kort beskrivelse af aktiviteten Hvert år i det tidlige forår, gennemføres erhvervsskoledagen for ca elever. Eleverne arbejder med valgte håndværksfag i løbet af dagen og får derved et indblik i hvilke faglige kompetencer eleverne vil møde hvis de vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Folkeskolelærerne som også deltager i dagen, får udover fremvisning af skolen også en vejledning i hvad erhvervsuddannelser er for en størrelse, herunder uddannelsesstruktur, praktikpladsmuligheder og beskæftigelse efter endt uddannelse. I uge 45 afvikles 1 dag med konkurrence i håndværksfag på skolen, hvor vinderne går videre til danmarksmesterskabet i SKILLS Stafet for folkeskoleelever. Skolen har gennemført SKILLS for folkeskoleeleverne siden I uge 9 til 14 afvikles der 2 x 2 dages introduktionsforløb for alle elever i 8. klasse, hvor de introduceres til håndværksfagene. Vurdering af virkningen, herunder behov for justeringer CELF vurderer, at virkningen er god, da det er første gang i deres skoleforløb, at eleverne bliver introduceret til erhvervsfagene. Skolen vurderer, at der er behov for at eleverne er bedre forberedt til dagen fx ved at man ude i folkeskolerne arbejder med erhverv og håndværk før og efter erhvervsskoledagen, herunder at eleverne vejledes til uddannelserne. Skolen er i dialog med UU og folkeskolerne om tilretning af konceptet. CELF vurderer, at virkningen er god, da konceptet både har et vejlednings- og konkurrenceformål, hvilket eleverne synes godt om. Det er god måde at få viden om uddannelserne og afprøve fagene i praksis. Skolen vurderer i samråd med kommunerne, at der ikke er behov for at tilrette konceptet. CELF vurderer, at konceptet fungerer godt, dog har der i forbindelse med indførelsen af de 4 nye hovedområder, været nogle udfordringer med det store hovedområde Teknologi, byggeri og transport, hvor eleverne har svært ved at møde et område fremfor en uddannelse. Skolen vurderer i samråd med kommunerne og UU-LF, at det er nødvendigt at øge vejledningen af eleverne inden de møder op på introduktionsforløbene, for at forventningsafstemme eleverne. 10

11 CELF vurderer, at det har stor vejledningsmæssig værdi, at eleverne får lejlighed til at afprøve deres evner med den valgte uddannelse. 9. klasser UU-LF Lolland og Guldborgsund kommunes folkeskoler Obligatorisk brobygning Alle uddannelser på CELF udbydes I uge 41 og 49 gennemføres aktiviteten, der har en varighed på 1 uge. Målgruppen er de elever som ikke er blevet erklæret uddannelsesparate i 8. klasse (havde ikke et karaktergennemsnit på 4,0). Skolen vurderer i samråd med kommunerne og UU-LF, at de ikke-uddannelsesparate elever skal have mere information inden de møder op på erhvervsskolen. Desuden vurderes det at det er et problem, at elever som er erklæret uddannelsesparate, ikke får den samme mulighed for afprøvning af erhvervsfagene, og derfor evt. fastholdes i et forkert gymnasievalg. 10. klasser 10. klasser UU-LF Lolland og Guldborgsund kommunes folkeskoler UU-LF Lolland og Guldborgsund kommunes folkeskoler SOSU-Nykøbing Brobygning Alle uddannelser på CELF udbydes EUD10 De 4 hovedområder på grundforløbets 1. del. I uge 43 og 44 gennemføres aktiviteten, der har en varighed på 1 uge. Eleverne fra 10. klasse afprøver deres evner og får afklaret deres muligheder i forbindelse med de nye overgangskrav til erhvervsuddannelserne i praksis. Kombinationsforløb i løbet af skoleåret, hvor eleverne får 28 uger i folkeskolen med 10. kl. fag, 6 ugers vejledning og forberedelse til forløbet og 6 ugers brobygning til de 4 hovedområder på CELF. CELF vurderer, at tilbuddet er velfungerende, og at eleverne profiterer af dette tilbud, som det sidste inden de foretager det endelige uddannelsesvalg. Skolen vurderer i samråd med kommunerne og UU-LF, ikke der er behov for at tilpasse tilbuddet. CELF vurderer, at forløbet har en positiv effekt på uddannelsesvalget efter 10. klasse da eleverne både bliver afklaret i deres kommende uddannelsesvalg samt kvalificerer sig bogligt i forløbet, herunder fokus på dansk og matematik adgangskravet. Skolen vurderer i samråd med de involverede kommuner og UU-LF, at der er grund til at ændre tilbuddet, således at eleverne i de 4 første uger, introduceres til de 4 hovedområder, men at de i de sidste 2 uger får mulighed for at vælge uddannelse. 11

12 CELF planlægger at igangsætte følgende tiltag for elever i 4. til 10. klasse, for at øge kendskabet til erhvervsuddannelserne og dermed få flere unge til direkte fra 9. eller 10. klasse til at søge en erhvervsuddannelse. Nedenstående aktiviteter er i opstartsfasen i forhold til at drøfte og planlægge tiltagene med de to kommuner. Tabel 5 - Planlagte tiltag på CELF Årgang 4. klasser 5. klasser 7. klasse Gennemføres i samarbejde med Lolland og Guldborgsund kommunes folkeskoler Htx- afdelingen på CELF Lolland og Guldborgsund kommunes folkeskoler 7. klasse Lolland og Guldborgsund Aktivitet / uddannelser Elektroniske byggeklodser Elektriker, Automatik- og procesuddannelsen, Data- og kommunikationsuddannelsen. Håndværk og design Murer, tømrer, vvs og teknisk designer. Mesterkok Fødevare- og jordbrugsuddannelserne. Skolen på byggepladsen Tømrer, murer, struktør og Kort beskrivelse af aktiviteten Naturvidenskabeligt projekt, som eleverne skal arbejde med før og efter robot-dagen på CELF, hvor de bliver introduceret til robotteknologi. Aktivteten indeholder både et vejlednings- og virksomhedselement: Vejledningselementet indeholder en afklaring af hvilke job der er involveret i udviklingen, produktion, salg og anvendelse af robotter. Virksomhedselementet består af at lokale virksomheder, som benytter robotteknologi, besøges og leverer viden og gæsteoptræden. CELF definerer en konkret opgave, fx konstruktion af et kolonihavehus med afsæt i håndværksfagene samt design, matematik og dansk. Eleverne introduceres for god dansk arkitektur og eksempler på tegninger med mål og vinkler. Der vil blive indledende konkurrencer på folkeskolerne med udpegning af skolebygmestre, og efterfølgende Bygmester-finale på CELF af en dags varighed. CELF definerer en konkret opgave, med specifikation af hvilke retter, der skal udvikles, med afsæt i en råvarekasse. Eleverne introduceres i folkeskolen til nordisk madkultur, råvarer og tilberedningsteknikker. Der udpeges en mestergruppe fra hver skole, som går videre til Master competition på CELF af en dags varighed. Formålet med aktiviteten er at give eleverne et indblik i byggebranchen på en mere hands-on måde end lærerbøger og film kan. Vurdering af virkningen, herunder behov for justeringer CELF har en forventning om, at aktiviteterne vil øge elevernes fokus på erhvervsuddannelserne og som derved vil have betydning for deres senere uddannelsesvalg med positiv søgning til erhvervsuddannelserne. Aktiviteterne vil blive evalueret efter gennemførelsen sammen med folkeskolerne og øvrige samarbejdspartnere. Konceptet vil blive justeret, hvis det erfares at der er behov for det. 12

13 8. klasser kommunes folkeskoler LO og Dansk Byggeri Guldborgsund kommunes folkeskoler elektriker. Innovationsprojekt Alle uddannelser på CELF. Opgaverne kobles til fagene der anvendes i byggeriet, fx matematik og geometri. Der gennemføres et besøget på en byggeplads, der skal give eleverne en referenceramme fra det virkelige liv. Besøget på CELF, skal gøre det tydelig for eleverne, hvordan man bliver håndværker og hvad det kræver af faglig kunnen. CELF definerer rammer og krav for innovationsprojektet, som eleverne skal arbejde med i folkeskolen og som efterfølgende skal bedømmes på CELF. 13

14 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025 (resultatmål 2.1.). Skema 2: Indikatorer for klare mål 2 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Indikator a Påbegyndt grundforløb og overgang til hovedforløb Supplerende indikator b Frafald på grundforløb Supplerende indikator c Frafald på hovedforløb Supplerende indikator d Overgang fra grundforløb til hovedforløb Institutionsniveau Landsplan Resultater/forventede resultater Resultatmål Resultat e ,9% Grundforløb 1. del: 10% Grundforløb 2. del: 16% 40% Grundforløb 1. del: 8% Grundforløb 2. del: 14% 15,8% 6,8% 6% 5,5% 8,4% 43,3% 45% 50% 53,7% Note: Data for indikatorerne baserer sig på ministeriets forløbsstatistik på et kalenderår (ikke skoleår som tidligere anvendt). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts 2016/september 2016 (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel elever, som påbegynder et grundforløb og efterfølgende (senest 3 måneder herefter) kommer i hovedforløb. Indikatoren er ny (se vejledning). Når I skal fastsætte resultatmål herfor, skal I tage udgangspunkt i jeres tal for de supplerende indikatorer. b Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på grundforløbet afbryder uden omvalg. c Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på hovedforløbet, afbryder. d Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der gennemfører grundforløbet og senest 6 måneder herefter opnår en uddannelses- eller skoleaftale. e Da der endnu ikke er data for hele 2015 i forløbsstatistikken, skal I selv udfylde de forventede resultater for 2015 på baggrund af resultaterne for 2014, jeres forventninger og evt. egen statistik. Vær opmærksom på, at tallene baserer sig på kalenderår, ikke skoleår som tidligere anvendt. Datakilde: admsys, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater (supplerende indikatorer) For at kunne vurdere udviklingen i CELFs resultater, har skolen valgt at undersøge de enkelte supplerende indikatorer, for kalenderåret 2012, 2013 og 2014 på landsplan og de to nærmeste erhvervsskoler i Region Sjælland (EUC Sjælland og ZBC). Det skal bemærkes at data over tre år dækker de tidligere 12 indgange på grundforløbene. Reform 2015, med den nye grundforløbsstruktur, trådte først i kraft

15 Tabel 6 - Supplerende Indikatorer for frafald på grundforløb CELF EUC Sjælland ZBC CELF EUC Sjælland ZBC Landsplan Landsplan Landsplan CELF EUC Sjælland Frafald på grundforløb (3 mdr.) 15,8% 16,9% 20,5% 13,7% 14,0% 15,6% 16,9% 11,2% 15,1% 16,0% 20,4% 12,3% Frafald på hovedforløb (3 mdr.) 8,4% 6,8% 5,3% 4,1% 7,4% 5,1% 7,6% 6,0% 7,8% 8,3% 8,4% 6,3% Overgang fra grundforløb til hovedforløb (6 mdr.)* 53,7% 43,3% 61,4% 41,1% 55,9% 49,9% 63,7% 48,5% 56,7% 48,1% 66,4% 44,4% * Bemærk at data trukket for 2013 og 2012 er opgjort 10 mdr. efter at eleverne har afsluttet grundforløbet. Frafald på grundforløbet: Data viser at frafald uden omvalg 3 mdr. efter påbegyndt grundforløb er steget med 1,3 %-point i 2014 i forhold til I 2014 var frafaldet på CELF 1,1 %-point højere end på landsplan. Gennemsnitligt over de tre år, har skolen ligget 1,2 %-point over landstallet. I forhold til de to nærmeste erhvervsskoler fremgår det af tabellen, at CELF i 2014 havde et frafald, der var 3,6%-point lavere end EUC Sjællands frafald og 3,2%-point højere end ZBCs frafald. Gennemsnitligt over de tre år, har skolen ligget 3,1 %-point lavere i frafaldet i forhold til EUC Sjælland og 3,8 %-point højere end ZBC. Ved en nærmere analyse i forløbsstatistikken for 2014 fremgår det, at frafaldet hovedsageligt sker hos elever uden uddannelsesaftale på grundforløbet. I nedenstående tabel er den type elever på grundforløbene sammenlignet med landstallet og den nærmeste skole (nævnt i parentes), der har det samme grundforløb. ZBC 15

16 Tabel 7 - Afbrud uden omvalg (3 mdr.) Indgang (2014) Afbrud uden omvalg (3 mdr.) Landsplan CELF Anden skole Dyr, planter og natur 15,6% 22,9% 18,2% (Selandia) Produktion og udvikling 18,7% 22,9% 25,0% (EUC Sjælland) Strøm, styring og it 16,4% 13,7% 20,7% (EUC Sjælland) Bil, fly og andre transportmidler 17,2% 17,6% 20,4% (EUC Sjælland) Bygge og anlæg 20,1% 16,2% 21,9% (EUC Sjælland) Transport og logistik 23,1% 15,9% 21,1% (EUC Sjælland) Merkantil 12,3% 9,7% 10,2% (ZBC) Mad til mennesker 19,0% 22,1% 23,7% (Selandia) Sundhed, omsorg og pædagogik 14,2% 13,6% 18,8% (EUC Sjælland) Bygnings- og brugerservice 19,3% 20,9% 25,0% (EUC Sjælland) I alt 16,2% 17,4% Elever på CELF, der gik på grundforløbet uden uddannelsesaftale, havde i 2014 et frafald på 17,4%, hvor det på landsplan med den samme elevgruppe og indgange var et samlet frafald på 16,2%. Som det fremgår af tabellen, er CELF særligt udfordret i 2014 på de indgange som er markeret med gråt, da frafaldet er større end landstallet. Det skal dog bemærkes, at det kun er på Dyr, planter og natur, at CELF har et højere frafald end nærmeste skole. Fordelingen af frafald på skolens undervisningsafdelinger fremgår af Tabel 8. Desuden er tilknyttet de uddannelser som eleverne kan følge på grundforløbet i de enkelte indgange. 16

17 Tabel 8 - Fordelingen af frafald - Grundforløb Afdeling Indgang Uddannelser Afbr(uo) 3 mdr. Produktion og udvikling Smed, industritekniker samt teknisk designer 18,4% Strøm, styring og it Data- og kommunikationsudd. 22,2% Bygge og anlæg Tømrer 24,1% CELF Nakskov Merkantil Detailudd., handelsudd. samt kontorudd. 5,4% Detailslagter, bager og konditor, tjener, gastronom samt Mad til mennesker 10,3% ernæringsassistent Sundhed, omsorg og pædagogik Tandklinikassistent 13,6% Bygnings- og brugerservice Serviceassistent 20,9% CELF Nakskov Total 15,8% CELF, Maribo Transport og logistik Vejgodstransportudd., lager og logistik, buschauffør i kollektiv trafik samt turistbuschauffør 15,9% CELF, Maribo Total 15,9% CELF, Nykøbing F, Merkantil afd. Merkantil Detailudd., handelsudd. samt kontorudd 11,3% CELF, Nykøbing F, Merkantil afd. Total 11,3% Dyr, planter og natur Dyrepasser, landbrugsudd. samt anlægsgartner 22,9% Produktion og udvikling Teknisk designer 34,1% Strøm, styring og it Automatik og proces, data- og kommunikationsudd., industrioperatør samt elektriker 12,6% CELF, Nykøbing F, Teknisk afd. Bådmekaniker, cykel- og motorcykeludd., Bil, fly og andre transportmidler personvognsmekaniker samt lastvognsmekaniker 17,6% Bygge og anlæg Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger, murer, tømrer samt vvs 15,3% Mad til mennesker Detailslagter, bager og konditor, tjener, gastronom, receptionist samt ernæringsassistent 24,2% CELF, Nykøbing F, Teknisk afd. Total 18,9% Hovedtotal 17,2% Af tabellen fremgår det. at CELF Nykøbing teknisk afd., som er adresserne Kringelborg Allé og Holger Brodthagens vej, er den afdeling der har det største frafald (18,9%) af alle skolens afdelinger. 17

18 Der er også stor forskel på frafaldet indgangene imellem afhængig af hvor de gennemføres. F.eks. fremgår det af tabellen, at den merkantile indgang i Nakskov er 5,9 %-point lavere end den tilsvarende indgang i Nykøbing. En lignende tendens er der på indgangen Produktion og udvikling, hvor afdelingen i Nykøbing har et frafald der er 15,7 %-point større end Nakskov afdelingens tilsvarende indgang. Forhold der har haft en afgørende indflydelse på det høje frafald, har været følgende: Tabel 9 - Forklaring på højt frafald Indgang Dyr, planter og natur Produktion og udvikling Bil, fly og andre transportmidler Mad til mennesker Bygnings- og brugerservice Kort beskrivelse af forhold Der er en særlige udfordringer på denne indgang. Både anlægsgartner og dyrepasser appellerer til elever med svage boglige forudsætninger. Der er desuden en høje andel af diagnosticerede elever på disse hold end på andre uddannelser. Skolen har haft en population af elever, med begrænset motivation for at gennemføre uddannelsen. Flere af dem har afsluttet grundforløb på andre uddannelser, men har ikke haft økonomi til at fortsætte i skolepraktik. Deres egentlige motiv for at starte på tekniskdesigner, har været at opnå SU. For at gøre op med denne holdning, stillede skolen nogle meget konkrete krav til studieaktivitet, hvilket medførte at flere elever er blevet udmeldt på grund af manglende studieaktivitet. Forklaringen på stigningen i frafaldet, skal bl.a. findes i en nultolerancekampagne vedr. fravær og indtagelse af euforiserende stoffer, som har medført at en del elever er blevet udskolet. Mange elever på denne indgang visiteres via jobcentrene. Den elevgruppe har ofte store personlige og sociale problemer, som gør det vanskeligt at gennemføre uddannelsen. Det er først i anden halvdel af 2015 at skolen fik hjemmel til at afvise ikke uddannelsesparate elever. I visitationssamtalerne før optagelse til grundforløbet afdækker skolen elevernes potentiale og deres udfordringer, og det vurderes om eleven vil kunne gennemføre på normeret tid, med de støttetilbud skolen kan tilbyde. Vurderes eleven uddannelsesønske som urealistisk vejledes eleven til andre aktører. Hovedparten af eleverne visiteres via Jobcentrene, og det er en gruppe med mange personlige og sociale udfordringer, som optages på uddannelsen. Der er mange enlige forsørgere, som har svært ved at få uddannelse og privatliv til at hænge sammen. 18

19 Forhold der har haft en afgørende indflydelse på det mindre frafald, har været følgende: Tabel 10 - Forklaring på mindre frafald Indgang Kort beskrivelse af forhold Afdelingen har deltaget i True North projektet, som skoleåret blev indledt med, og de skærpede krav i forbindelse med Strøm, styring og it reformen har både haft en gunstig indvirkning på eleverne på gammel og ny ordning. Motivation for at blive færdig er øget og eleverne på ny ordning, er fagligt blevet bedre end tidligere. Den gunstige udvikling på praktikpladsområdet har haft en gavnlig indvirkning på elevernes motivation, og eleverne på Bygge og anlæg Bygge og anlæg har også været involveret i True North projektet, hvis formål var at skabe bedre relationer mellem eleverne og til lærerne. Transport og logistik Der har været et øget fokus på elevernes læring og igen har reformen været med til at skærpe elevernes motivation. Den øgede opmærksomhed på adgangs- og overgangskrav, har motiveret eleverne på gammel ordning, til at blive Merkantil færdige for at undgå de nye krav, samtidig har de skærpede overgangskrav betydet, at eleverne har bedre forudsætninger til at gennemføre end tidligere. Sundhed, omsorg og pædagogik Det er en meget lille population, og det er ikke muligt at komme med gennerelle forklaringer på faldet. Frafald på hovedforløb: Tabel 11 - Supplerende Indikatorer på hovedforløb Supplerende Indikatorer Landsplan Sjælland plan Sjælland EUC Lands- EUC Landsplan CELF ZBC CELF ZBC CELF EUC Sjælland Frafald på hovedforløb 8,4% 6,8% 5,3% 4,1% 7,4% 5,1% 7,6% 6,0% 7,8% 8,3% 8,4% 6,3% (3 mdr.) Data viser frafald uden omvalg 3 mdr. efter påbegyndt hovedforløb. I 2014 har frafaldet på CELF steget med 1,7 %-point i forhold til skolens frafald i I 2014 har frafaldet på CELF været 1,6 %-point lavere end på landsplan. Gennemsnitligt over de tre år har skolen ligget 1,2 %- point over landstallet. I forhold til de to nærmeste erhvervsskoler fremgår det af tabellen, at CELF i 2014 havde et frafald, der var 1,5%-point højere end EUC Sjællands frafald og 2,7%-point højere end ZBCs frafald. Gennemsnitligt over de tre år, har skolen ligget 0,4 %-point lavere i frafaldet i forhold til EUC Sjælland og 1,2 %-point højere end ZBC. Ved en nærmere analyse i forløbsstatistikken for 2014 fremgår det, at frafaldet (antal elever i parentes) fordeler sig på følgende uddannelser som i nedenstående tabel er sammenlignet med landstallet og den nærmeste skole (nævnt i parentes), der har det samme hovedforløb. Hvis der er angivet en streg er det fordi der ikke er andre skoler der har uddannelsen: ZBC 19

20 Tabel 12 - Fordelingen af frafald hovedforløb Hovedforløbsuddannelser 2014 Landsplan CELF Anden skole Landbrugsuddannelsen 1,6% 0,0% 0,0% (Selandia) Personvognsmekaniker 5,6% 0,0% 10,5% (EUC Sjælland) Lastvognsmekaniker 3,6% 0,0% 0,0% (TEC) Individuel EUD, produktion og udvikling 0,0% 0,0% 0,0% (Københavns Tekniske Skole) Individuel EUD, strøm, styring og it 10,0% 10,0% (1) - Smed 8,3% 13,3% (2) 13,2% (EUC Sjælland) Industrioperatør 1,5% 0,0% 0,0% (EUC Nordvestsjælland) Data- og kommunikationsuddannelsen 3,9% 0,0% 1,5% (ZBC) Automatik- og procesuddannelsen 21,7% 0,0% 0,0% (TEC) Cykel-og motorcykelmekaniker 9,3% 2,2% (1) 17,3% (TEC) Murer 6,3% 0,0% 4,4% (EUC Sjælland) Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger 5,4% 5,0% (1) 0,0% (EUC Sjælland) Træfagenes byggeuddannelse 5,1% 10,7% (3) 4,8% (EUC Sjælland) Elektriker 6,3% 10,7% (6) 6,1% (EUC Sjælland) Vejgodstransportuddannelsen 7,2% 0,0% 10,0% (EUC Sjælland) Lager- og terminaluddannelsen 9,2% 11,1% (2) 0,0% (Selandia) Ernæringsassistent 6,1% 14,3% (1) 8,1% (Slagteriskolen i Roskilde) Serviceassistent 3,8% 0,0% 3,8% (EUC Sjælland) Sundhedsservicesekretæruddannelsen 8,0% 18,2% (4) 6,3% (ZBC) Detailhandelsuddannelsen med specialer 5,7% 16,7% (2) 3,4% (ZBC) I alt 8,4% 6,8% På stort set alle uddannelser, hvor CELF har frafald, er frafaldet uden omvalg væsentligt større i forhold til landstallene og den nærmeste skole der også har uddannelsen. Dette forhold gælder dog ikke for cykel-og motorcykelmekanikeruddannelsen, der har et frafald der er væsentligt lavere end landstal og nærmeste skole. 20

21 Forhold der har haft en afgørende indflydelse på det høje frafald, har været følgende: Tabel 13 - Forklaring på højt frafald Uddannelse Kort beskrivelse af forhold Smed Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger Træfagenes byggeuddannelse Elektriker Lager- og terminaluddannelsen Ernæringsassistent Detailhandelsuddannelsen med specialer Sundhedsservicesekretæruddannelsen Primært er det skolepraktikelever der afbryder deres uddannelsesforløb, da de ikke kan få økonomien til at hænge sammen eller fordi skolen afbryder deres forløb, da de ikke efterlever EMMA-kravene. Det er især ældre elever der afbryder uddannelsen uden omvalg. Hovedårsagen til, at denne elevgruppe springer fra, er, at de ikke kan få deres privatøkonomi til at hænge sammen. En erkendelse de desværre først når til, når de er startet på uddannelsen. Overgang fra grundforløb til hovedforløb: Tabel 14 - Overgang fra grundforløb til hovedforløb Supplerende Indikatorer Landsplan Sjælland plan Sjælland plan Sjælland EUC Lands- EUC Lands- EUC CELF ZBC CELF ZBC CELF ZBC Overgang fra grundforløb til hovedforløb (6 mdr.)* 53,7% 43,3% 61,4% 41,1% 55,9% 49,9% 63,7% 48,5% 56,7% 48,1% 66,4% 44,4% *Bemærk at data trukket for 2013 og 2012 er opgjort 10 mdr. efter at eleverne har afsluttet grundforløbet. Data viser overgangen fra grundforløb til hovedforløb 6 mdr. efter afsluttet grundforløb. I 2014 var overgangen på CELF faldet med 6,6 %-point i forhold til skolens resultat i At overgangen fra grundforløbet til hovedforløbet er faldet fra 2013 til 2014 ses ligeledes på landstallene og de to erhvervsskoler i tabellen, hvilket tyder på at der i 2014 har været et fald i indgået uddannelsesaftaler med grundforløbselever. I 2014 har overgangen på CELF været 10,4 %-point lavere end på landsplan. Gennemsnitligt over de tre år har skolen ligget 8,5 %-point under landstallet. I forhold til de to nærmeste erhvervsskoler fremgår det af tabellen, at CELF i 2014 havde en overgangsfrekvens, der var 18,1%-point mindre end EUC Sjælland og 2,2%-point mindre end ZBC. Gennemsnitligt over de tre år, har skolen ligget 16,7 %-point lavere i forhold til EUC Sjælland og 2,4 %-point lavere end ZBC. 21

22 Ved en nærmere analyse i forløbsstatistikken for 2014 fremgår det, at overgangsfrekvensen fordeler sig på følgende indgange som i nedenstående tabel er sammenlignet med landstallet og den nærmeste skole (nævnt i parentes), der har den samme indgang. Tabel 15 - Overgang fra grundforløb til hovedforløb på indgange Indgang (2014) Overgang fra grundforløb til hovedforløb (6 mdr.) Landsplan CELF Anden skole Dyr, planter og natur 55,1% 23,2% 49,5% (Selandia) Produktion og udvikling 69,7% 64,3% 67,2% (EUC Sjælland) Strøm, styring og it 54,7% 40,8% 44,0% (EUC Sjælland) Bil, fly og andre transportmidler 61,0% 61,1% 43,6% (EUC Sjælland) Bygge og anlæg 70,3% 58,6% 69,4% (EUC Sjælland) Transport og logistik 52,6% 48,6% 40,9% (EUC Sjælland) Merkantil 41,8% 38,7% 41,8% (ZBC) Mad til mennesker 46,3% 25,9% 30,2% (Selandia) Sundhed, omsorg og pædagogik 54,2% 23,1% 48,1% (EUC Sjælland) Bygnings- og brugerservice 44,3% 35,0% 57,1% (EUC Sjælland) GNS 53,2% 43,3% På stort set alle indgange, med undtagelse af Bil, fly og andre transportmidler, er CELFs overgangsfrekvens mindre end landstallene. I forhold til nærmeste skole, der har en indgang som CELF, er overgangsfrekvensen på nærmeste skole højere end på CELF. Dette forhold gælder dog ikke for indgangene Bil, fly og andre transportmidler og Transport og logistik, der har en overgangsfrekvens der er større. Forhold der har haft en afgørende indflydelse på den lave overgangsfrekvens på de oplistede indgange (under 25%), har været følgende: Tabel 16 - Forklaring på lav overgangsfrekvens Uddannelse Kort beskrivelse af forhold Dyr, planter og natur På begge indgange er udfordringen, at hvis eleverne ønsker skolepraktik, så skal de på en anden skole der ligger langt fra Lolland og Falster. Samtidig har der været en nedgang i indgået uddannelsesaftaler, da erhvervene på begge Sundhed, omsorg og pædagogik indgange har været tilbageholdende grundet nedgang i produktionen. Forhold der har haft en afgørende indflydelse på den høje overgangsfrekvens på oplistede indgange (over 60%), har været følgende: Tabel 17 - Forklaring på høj overgangsfrekvens Uddannelse Kort beskrivelse af forhold Bil, fly og andre transportmidler På begge indgange er der skolepraktikmulighed på CELF. Det forhold i kombination med at der har været en stigning Produktion og udvikling på efterspørgslen af smedelærlinge har bevirket at overgangsfrekvensen på de to indgange har været høj. 22

23 Fastsættelse af resultatmål for 2015 og 2016 Resultatmålene for henholdsvis 2015 og 2016 i Skema 2 er fastsat med baggrund i de initiativer og indsatser, der er beskrevet i næste afsnit, men også på baggrund af en forventning om at Reform 2015 vil have en gavnlig effekt på fastholdelse og gennemførelse på grundforløbet: Med de nye grundforløb, der trådte i kraft 1. august 2015, hvor elever direkte fra grundskolen har et 40 ugers grundforløb (20 uger på henholdsvis grundforløb 1 og 2) og øvrige elever kun kan deltage på grundforløbets 2. del, blev der også indført følgende regler: Adgangskravet til grundforløbet for elever uden uddannelsesaftale, skal som minimum have en prøvekarakter 2,0 i henholdsvis dansk og matematik. Det betyder at eleverne, der bliver optaget til et grundforløb, som udgangspunkt har deres grundlæggende boglige kundskaber i orden. Antallet af mulige påbegyndte grundforløb begrænses. Elever kan kun påbegynde grundforløbets 1. del 1 gang og grundforløbets 2. del kan kun påbegynde 3 gange. Det betyder, at når eleverne tilmelder sig en erhvervsuddannelse, så er det med større realisme i deres uddannelsesvalg og samtidig er det vigtigt for eleverne at gennemføre grundforløbet fremfor blot at afbryde for at på begynde senere på det samme grundforløb eller et andet grundforløb. Antallet af eksamener på grundforløbet er for elever direkte fra grundskolen steget fra 1 (grundforløbsprøven) til 3 (grundforløbsprøven og 2 grundfagseksamener). For øvrige elever er antallet af eksamener på grundforløbet steget fra 1 (grundforløbsprøven) til 2 (grundforløbsprøven og 1 grundfagseksamen). Den øgede mængde af eksamener på grundforløbet, herunder også flere grundfag end tidligere, har også en effekt på hvem der vælger hvilke uddannelser. Skolen har allerede kunne mærke en større realisme i eleverne valg af uddannelse, herunder søgning på uddannelser hvor der er uddannelsesgaranti (skolepraktik) samt en højere gennemførelse af grundforløbene. Sideløbende med denne reform, er der desuden kommet en begrænsning på maksimum 5 påbegyndte ungdomsuddannelser, hvor man kan få Statens Uddannelsesstøtte (SU). Dette har en effekt over for eleverne der er 18 år eller derover og som ønsker at søge SU som forsørgelsesgrundlag. Endelig har vejledningsreformen skærpet UU og folkeskolernes fokus på elevernes boglige kunnen og dermed realismen i elevernes uddannelsesvalg. Ved fastsættelsen af resultatmål på indikatoren: Påbegyndt grundforløb og overgang til hovedforløb for 2016, er følgende overvejelser inddraget. Skolen har kun optag til grundforløbets 1. del til august. Det betyder, at de elever i et kalenderår, som kan nå at afslutte et 23

24 grundforløb og påbegynde et hovedforløb, er elever der påbegynder grundforløbets 2. del. Følgende beregninger er foretaget for at fastsætte resultatmålet på 41%. Hvis skolen fx forudsætter, at der er 100 elever der påbegynder grundforløbets 2. del, så er der 14 elever der afbryder grundforløbet, da skolen forventer et frafald på 14 %. Det betyder, at der er 86 elever der fuldfører grundforløbet. Af de 86 elever, er der forventede 50% af eleverne, der ikke opnår en uddannelsesaftale efter 3 mdr. Det betyder, at der er 43 elever der indgår en uddannelsesaftale. Af de 43 elever, er der et forventet frafald på hovedforløbet på 5,5% inden for de førets 3 mdr. Det betyder, at der vil være 40 elever der fastholdes på hovedforløbet, hvilket svarer til 40%. 24

25 Beskrivelse af indsatser for at nå resultatmålet for 2016 Frafald på grundforløbet: Tabel 18 - Grundforløb Alle Indgang Aktivitet / uddannelser Kort beskrivelse af aktiviteten Ugentlige elevkonferencer og åbne læringsværksteder Fokus på at lærerne på baggrund af kompetenceafklaring opstiller synlige læringsmål for eleverne og giver feedback på disse For at sikre, at alle elever har mulighed for at gøre deres grundforløb færdig, gennemføres der på alle uddannelser en ugentlig elevkonference, hvor elevens læring vurderes og relevante indsatser sættes i gang hvis der er behov herfor. På baggrund af kursusforløb i pædagogisk ledelse har CELF besluttet at kompetenceafklaring og elevens personlige uddannelsesplan skal anvendelse til at udfærdige en læringsstrategi for den enkelte elev (differentierede undervisningsforløb). Det betyder at den enkelte lærer hver dag skal opstille klare undervisningsmål og angive hvad der skal til for at eleven opnår en dertil hørende kompetence. Gennem observation superviserer den pædagogiske leder læreren i forløbet. Vurdering af virkningen, herunder behov for justeringer De erfaringer skolen har, er gode, og det vurderes ikke at der er grund til at justere indsatsen. At eleverne er vidende om hvad de skal undervises i og hvad der skal til for at opnå en given kompetence Frafald på hovedforløbet: Tabel 19 - Hovedforløb Aktivitet / Uddannelse uddannelser Øget kontakt til mestre og løbende opfølgning på Alle elevernes læring på de enkelte skoleophold Kort beskrivelse af aktiviteten Skole og virksomhed, intensiverer deres samarbejde om at få eleven igennem uddannelsen. Der udveksles informationer, som kan gavne elevens uddannelse, mellem skole og virksomhed. I lighed med grundforløbet følges der ugentlig op på elevernes læring på hovedforløbet, og der etableres støttetilbud efter behov Vurdering af virkningen, herunder behov for justeringer Skolen har store forventninger til samarbejdet og er overbevist om at den løbende opfølgning vil gavne eleverne muligheder for at gennemføre 25

26 Frafald fra overgangen mellem grund- og hovedforløbet: Tabel 20 - Overgangen mellem grund- og hovedforløbet Aktivitet / Indgang Kort beskrivelse af aktiviteten uddannelser Ved slutningen på Da eleverne kun kan starte 3 gange på en alle grundforløb, erhvervsuddannelse, er skolen meget opmærksomme på, at bliver eleverne få fleste mulig til at gøre uddannelserne helt færdige før de introduceret til starter på et nyt grundforløb. jobsøgning og Alle Skolen har bl.a. et samarbejde med de lokale muligheden for at pengeinstitutter om at det de vil se med milde øjne på gøre deres låneansøgninger fra elever som er i gang med skolepraktik, uddannelse færdig i så ikke elevernes økonomiske forhold, skal være en skolens begrundelse for at afbryde sin uddannelse. praktikcenter Vurdering af virkningen, herunder behov for justeringer Skolen kan se at reformens stramninger allerede har medført en øget interesse for skolepraktik og vi vurderer ikke at der er grund til at ændre vores aktiviteter pt. 26

27 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Reformen sætter følgende resultatmål: 3.1. Andelen af de dygtigste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. 3.2 Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes. Skema 3: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.1 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Andel elever med fag på ekspertniveau Midlertidig indikator b Andel elever, der er i gang med fag på højere niveau end det obligatoriske Midlertidig indikator c Andel elever, der er i gang med eux Midlertidig indikator d Andel elever, der følger talentspor Institutionsniveau Landsplan Resultatmål Resultat Resultat Note: Der eksisterer endnu ikke data for indikatorerne, da de alle baserer sig på ny registreringspraktik. Data er først offentligt tilgængelig i Datavarehuset i september (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel af fuldførte elever med minimum ét fag på ekspertniveau i skoleåret 2015/2016 ift. alle fuldførte elever i skoleåret b Den midlertidige indikator opgøres som andel elever med tilgang i skoleåret 2015/16, der har eller har haft fag på højre niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg ift. alle elever med tilgang i skoleåret. c Den midlertidige indikator opgøres som andel eux-elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret 2015/2016 ift. alle elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret. d Den midlertidige indikator opgøres som andel elever, der følger talentspor med tilgang i skoleåret 2015/2016 ift alle elever med tilgang i skoleåret. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring 10% 10% 16% 10% Fastsættelse af resultatmål Resultatmålene er fastsat ud fra en gennemgang af de nuværende elever på EUD - herunder alm. grundforløb og hovedforløb samt EUX på grund- og hovedforløb, og hold den information op mod antal elever som skolen forventer, vil søge optagelse på skolen i det kommende år. 27

28 I forhold til talentspor og fag på ekspertniveau, så har skolen på nuværende tidspunkt ikke erfaring med sådanne forløb på hovedforløbene, hvor det er en mulighed. I det følgende beskriver skolen de forhold som forventes, at have en væsentlig indflydelse på om elever vælger fag på højere niveau end det obligatoriske, fag på ekspert niveau og tilgangen til EUX og talentspor: Tabel 21 - Tilgangen til EUX og talentspor Uddannelse Fag på højere niveau end det obligatoriske Fag på ekspert niveau Tilgangen til EUX Tilgangen til talentspor Kort beskrivelse af forhold Skolen har et bredt udbud af grundfag på minimum tre niveauer, som tilbydes alle elever. Elevernes boglige forudsætninger er væsentligt forbedret efter indførelsen af adgangskravet til grundforløbet for elever uden uddannelsesaftale, hvilket betyder at de er mere motiveret for at deltage i undervisning på et højere niveau end der er foreskrevet i de enkelte uddannelsesbekendtgørelser. En væsentlig forudsætning er, at virksomheder efterspørger elever som vil tage fag på ekspertniveau, så eleven har mulighed for at bruge det lærte i praksis. På grundforløbets 1. og 2. del, er der stor tilslutning til at tage EUX-fag. Ved januar-optaget 2016 er der 79 elever der påbegyndte EUX på grundforløbets 2. del efter at have afsluttet EUX-delen på grundforløbets 1. del. På hovedforløbet er det en væsentlig forudsætning at virksomhederne ønsker at indgå uddannelsesaftaler med EUX. I 2016 har det kun været sket på elektriker-, smede- og tømreruddannelsen, hvorfor skolen derfor kun udbyder EUX på de tre hovedforløb. En væsentlig forudsætning er, at virksomheder efterspørger elever som vil tage fag på ekspertniveau, så eleven har mulighed for at bruge det lærte i praksis. 28

29 Indsatser I det følgende har CELF beskrevet hvilke indsatser, som skolen har igangsat eller vil igangsætte, for at motivere flere elever til at vælge fag på højere niveau end det obligatoriske, flere med fag på ekspertniveau, flere kommer i gang med en eux og flere følger talentspor. Fag på højere niveau end det obligatoriske: Tabel 22 - Højere niveauer Har Vil igangsat igangsætte x x Kort beskrivelse af aktiviteten På grundforløbet udbydes grundfag på tværs af uddannelserne, så elever kan deltage i andre grundfag end de obligatoriske og vælge højere niveauer end de obligatoriske. Et tilsvarende tilbud som grundforløseleverne har, skal de kommende hovedforløbselever også have Vurdering af virkningen, herunder behov for justeringer At eleverne har et reelt tilbud og valg, vurderer skolen har en positiv effekt på antallet af elever der vælger fag på højere niveau end det obligatoriske. Skolen er på nuværende tidspunkt ved at tilrette placeringen i ugeskemaet, så der også fra august 2016 er et bredt tilbud om grundfag til elevgruppen 25 år eller derover. At eleverne har et reelt tilbud og valg, vurderer skolen har en positiv effekt på antallet af elever der vælger fag på højere niveau end det obligatoriske. Fag på ekspertniveau og tilgangen til talentspor: Tabel 23 - Ekspertniveau og talentspor Har Vil Kort beskrivelse af aktiviteten igangsat igangsætte Tømreruddannelsen har i 2015 startet et elitecenter for hovedforløbselever, der mødes efter arbejdstid eller i weekenderne, hvor de træner fx nye håndværksteknikker. Formålet med elitecentret er at udvikle dygtige elever, som fx kan deltage i SKILLS. Målet er også at grundforløbs-eleverne kan blive x motiveret for at dygtiggøre sig på grundforløbet, så de kan deltage i de aktiviteter der er i elitecentret. Desuden er formålet at tiltrække elever som ligger udenfor skolens naturlige rekrutteringsområde samt at øge samarbejdet med virksomhederne der har elever der går i elitecentret, så skolen og tømmerfaget opnår et godt ry og renomme hos virksomhederne. Det omtalte koncept ovenfor skal udvikles til andre x hovedforløbsområder. Vurdering af virkningen, herunder behov for justeringer Elitecentret har den virkning at grundforløbseleverne kan blive motiveret for at dygtiggøre sig på grundforløbet, så de kan deltage i de aktiviteter der er i centret. Desuden er der den virkning at centret formår at tiltrække elever som boer udenfor skolens naturlige rekrutteringsområde samt at samarbejdet øges med virksomhederne der har lærlinge i centret, så skolen og tømmerfaget opnår et godt ry og renomme hos virksomhederne. Skolen har løbende evalueret aktiviteterne sammen med LUU, elever og virksomheder og der er på nuværende tidspunkt ikke planer om at ændre i konceptet. Den positive effekt som er omtalt ovenfor ønsker skolen at sprede ud på de andre hovedforløb som skolen er godkendt til at udbyde. 29

30 EUX: Tabel 24 - EUX Har igangsat x x Vil igangsætte x Følgende uddannelsesspecialer på CELF, kan gennemføres med talentspor: personvognsmekaniker, anlægsstruktør, bygningsstruktør, murer, tømrer, klejnsmed, smed-rustfast, automatiktekniker, automatiktekniker i elektrobranchen, itsupporter, elektriker 2, landmand-husdyr, landmand-planter, ernæringsassistent og salgsassistent uden profil. Skolen vil igangsætte en større kampagne over for virksomheder og lærlinge om at vælge talentspor som en del af uddannelsen. Kort beskrivelse af aktiviteten I samarbejde med skolens htx afdeling har skolen udviklet EUX aktiviteter for skolens grund- og hovedforløbselever. EUX på grundforløbet startede for 2. gang i skoleåret 2015/2016 gennem vejledning og information, herunder de gode historier, skal værdien af EUX forplante sig hos elever og virksomheder. Dette skal gøres ved øget markedsføring og kampagner over for UU, kommende elever og virksomheder. Øget information og viden om muligheden for talentspor på erhvervsuddannelserne efter august 2015, vil formodentligt øge antallet af elever der deltager i talentspor. Skolen vil løbende evaluere indsatsen sammen med LUU. Vurdering af virkningen, herunder behov for justeringer Ved at skolen har et EUX-tilbud, så er der også elever der tilmelder sig disse forløb. Skolen er på nuværende tidspunkt ved at tilrette placeringen i ugeskemaet, så der også fra august 2016 er et tilbud om EUX til elevgruppen 25 år eller derover. Øget information og viden om muligheden for EUX på erhvervsuddannelserne, vil formodentligt øge antallet af elever der deltager i EUX-fag på både grundforløb og hovedforløb. Skolen vil løbende evaluere indsatsen sammen med LUU. 30