Formand for Sundhedsudvalget

Transkript

1 Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1

2 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken Andel førtidspensionister af arbejdsstyrken / 31 kvadratkilometerkm % 13% 4,6% 20,3% / 892 kvadrat kilometer Middellevetid 79,8 år 75,0 år Antal praktiserende læger/speciallæger i kommunen 22/32 27/12 2

3 Den sundhedspolitiske udfordring i kommunerne Sundhedsområdet skal udvikles i et langsigtet perspektiv Sundhedsområdet skal bygges på evidens, men det er samtidig et udviklingsområde, hvor der skal eksperimenteres og laves fejl Vi kan på ingen måde garantere besparelser ved at prioritere Sundhedsområdet skal udvikles i tæt samarbejde med almen praksis og sygehusene Til gengæld er der bred enighed om, at sundhed er et vigtigt område både blandt politikere og i forvaltningerne 3

4 Hvad har kommunalreformen betydet for Hørsholm Kommune på sundhedsområdet? Vi har fået ansvar for borgerrettet og patientrettet forebyggelse Vi medfinansierer sundhedsvæsenet Vi har fået et meget tættere samarbejde med: sygehuse om indlæggelser, udskrivninger og rehabilitering vore nabokommuner de praktiserende læger Kommunerne er blevet en aktør på sundhedsområdet på nationalt plan 4

5 Det sammenhængende sundhedsvæsen Forebyggelse Screening Symptomoplevelse, Sundhedsfremme Symptompræsentation til læge Primær diagnostik Endelig diagnostik Behandling Genoptræning/Rehabilitering Hjemmepleje Palliativ behandling Efterladte 5

6 Hvad er kommunernes særlige nye bidrag til sundhedsindsatsen? Vi skal styrke borgernes handlekompetence i forhold til eget helbred Vi skal skabe sunde rammer i dagligdagen for den lokale befolkning 6

7 Udvikling i regnskab og budget - Udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet Hørsholm, 2011 p/l Kr. Tusener Regnskab Budget

8 Hvor mange indlæggelser kan vi forebygge i Hørsholm? Alle borgere Samlet antal indlæggelser Heraf forebyggelige indlæggelser Andel af alle indlæggelser 11% 16% De vigtigste forebyggelige indlæggelsesdiagnoser Alle borgere over 65 år KOL 156 Knoglebrud 105 Væskemangel 26 Blærebetændelse 26 8

9 Hvad forstår vi ved patientrettet forebyggelse? En indsats med det formål at forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og at begrænse eller udskyde eventuelle komplikationer Strukturerede forløb typisk i hold af patienter med det formål at øge patienternes livskvalitet og handlekompetence i forhold til deres sygdom Patientrettet forebyggelse i Hørsholm i 2012: tilbud til borgere med KOL og diabetes 9

10 Hvor mange borgere er der i Hørsholm med kronisk sygdom? Antal borgere med sygdommen Aftaler om forløbsprogrammer Hjertesygdom implementeres efter 2012 Apopleksi 500 Diabetes i 2012 KOL i 2012 Kræft 900 Gigt implementeres efter 2012 Rygsygdom implementeres efter 2012 Depression Tre eller flere sygdomme Region Hovedstaden og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. 10 Sundhedsprofil for region og kommuner 2008.

11 Borgere med KOL og Type 2 diabetes i Hørsholm KOL Antal med sygdommen Diabetes Andel rygere/ ønsker rygestop 44 % 65 % 22 % 54 % Andel fysisk inaktive/ ønsker mere fysisk aktivitet Andel med risikabelt alkoholforbrug/ ønsker nedsætte forbrug Andel med usunde kostvaner/ ønsker bedre kostvaner Information fra egen læge om rygestop Information fra egen læge om fysisk aktivitet 54 % 63 % 50 % 61 % 32 % 31 % 24 % 23 % 21 % 46 % 11 % 49 % 71 % 63 % 36 % 51 % 11

12 Udfordringer for den patientrettede forebyggelse Mangel på viden om, hvad der virker Patientflowet er for småt i mange kommuner Fokus på diagnose eller funktionsevne? Forløbsprogrammer for andre sygdomme end de sædvanlige? 12

13 Andel af kommuner som tilbyder borgere med hjertekar sygdom træningsforløb i 5 10, eller uger. I procent. Andel af kommuner som tilbyder borgere med hjerte-kar-sygdom træningsforløb i 5-10, eller uger. I procent. 13

14 Der mangler viden om, hvad der virker Den foreliggende viden skal vurderes og bruges i kommunerne Den patientrettede forebyggelse skal effektevalueres videnskabeligt og ikke kun i form af mindre praktiske evalueringer med brugertilfredshed, fremmøde ol. Ingen bestemte modeller for patient uddannelser kan kanoniseres via sundhedsaftaler eller udelukkes på forhånd 14

15 Der er for få patienterne i langt de fleste kommuner Et bud på et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag for et forløbsprogram for eksempelvis KOL, hjertekar o. lign. i drift er borgere? De fleste kommuner er for små til at køre forløbsprogrammerne. Løsning kan være samarbejde med nabokommuner eller køb af rehabilitering hos regionen. Løsningen kan også være at opbygge helt andre typer tilbud tilbud på tværs af diagnoser 15

16 Forløbsprogrammer for andre sygdomme end de sædvanlige Forløbsprogrammerne er målrettet sygdomme, der vejer tungt i den regionale og specialiserede sundhedssektor, men ikke nødvendigvis i den kommunale (eller almen praksis)?. Forløbsprogrammerne vil måske kunne aflaste den regionale sektor, men næppe ikke den kommunale. De helbredsproblemer, som kommunerne møder hos mange borgere, har ofte en anden karakter: uspecifikke, funktionelle, sygdom under udvikling, komorbiditet, angst, depression 16

17 : Hvem er målgrupperne for kommunens sundhedsindsats? Højt forbrug af kommunale ydelser Højt forbrug af regionale sundhedsydelser Langvarigt syge Sårbare/ skrøbelige unge Skrøbelige ældre Misbrugere Psykisk syge Kontanthjælpsmodtagere Lavt forbrug af regionale sundhedsydelser? Lavt forbrug af kommunale ydelser Velfungerende borgere med langvarig sygdom Erhvervsaktive Raske ældre Børn og unge Norske kommuner

18 Hvad kan sundhedsprofilen fortælle os om alkohol i Hørsholm? Hvor stort er problemet: 29% / har risikabel alkoholadfærd Hvor mange med risikabel alkoholadfærd ønsker at nedsætte forbruget: 32%/ Hvor mange med risikabel alkoholadfærd bor sammen med børn: 23% / Hvor mange med risikabel alkoholadfærd har fået rådgivning af deres læge: 7 % / 300 Hvor mange borgere ønsker alkoholforbud i sportshaller/ idrætsklubber: 77 % 18

19 Hvad så nu i Hørsholm Sundhedscenter i 2012 Forløbsprogrammer om type 2 diabetes og kol Det store alkoholforbrug "Barolobæltet" Borgerrettet forebyggelse: Kommunernes Landsforenings grundpakke: kram plus sex, ulykker og mental sundhed 19

20 Hvordan skal vi prioritere? 1. Vi skal gøre det, der virker og undlade at gøre det, der ikke virker 2. Vi skal udnytte de muligheder, vi har i forhold til borgerne og samarbejdspartnere 3. Vi skal gøre det, vi er bedst til og undlade at gøre, hvad andre kan gøre bedre/ billigere 20