Når ens hjem og farmaceutiske arbejdsplads efterlades. Farmaceut eller ikke farmaceut når man som flygtning skal integreres.

Transkript

1 Flygtninge Af Anne Cathrine Schjøtt Farmaceut eller ikke farmaceut når man som flygtning skal integreres Farmaceut Ayman Sanjo kom til Danmark for snart et år siden. I øjeblikket kæmper han med at få mulighed for at arbejde som farmaceut på danske apoteker. Der er flere benspænd, både det danske sprog som han dog er ved at komme godt efter men også at hans uddannelse ikke er direkte anerkendt. Derfor skal han formentligt igennem kandidatuddannelsen i farmaci i Danmark. Når ens hjem og farmaceutiske arbejdsplads efterlades sønderbombet, er det svært at være tilflytter til et nyt land. Især når man ikke kan få et arbejde, hvor man med det samme kan bruge sin faglighed. Men den situation står flere udenlandske farmaceuter i. Disse personer venter på Lægemiddelstyrelsens afgørelse af, om de er eller kan blive egnede til at være farmaceut på et dansk apotek. Pharmadanmark har kendskab til 10 personer, som venter på afgørelse.»der boede over i min by tæt på Damascus, men i dag er byen tom. Det hele er ødelagt,«fortæller farmaceut Ayman Sanjo, der har været i Danmark i snart et år. Interviewet foregår på dansk, da det er det eneste fælles sprog, journalisten og Ayman Sanjo har. Lang ventetid Ayman venter på en afgørelse fra Lægemiddelstyrelsen, så han ved, hvordan han kan opkvalificere sig til at arbejde på de danske apoteker som farmaceut. Han har et ønske om at arbejde som apoteksfarmaceut, men mulighederne ser ikke ligefrem gode ud for ham.»jeg vil gerne arbejde som farmaceut sammen med farmakonomer. Enten på almindeligt apotek eller i lægemiddelindustrien. Men det er lettere at blive godkendt til at være farmakonom end farmaceut,«siger han. Farmaceut Majbritt Grabas Kruse har sammen med Ayman gennemgået mulighederne for hans fremtidige arbejdsliv. Hun arbejder tæt sammen med Ayman Sanjo et par dage om ugen 6 pharma

2 Farmaceut Majbritt Grabas Kruse viser farmaceutuddannede Ayman Sanjo, hvilke opgaver man som farmaceut har på et hospitalsapotek. Ayman Sanjo er flygtning og har været i Danmark i snart et år. Han må ikke arbejde som farmaceut, før han er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. I øjeblikket er han i virksomhedspraktik, samtidig med at han går på sprogskole. pharma

3 Flygtninge på Hospitalsapoteket Region Midtjylland, hvor han er i virksomhedspraktik, mens han lærer dansk. Ayman Sanjo taler ikke engelsk. Når sprogbarriererne forhindrer Majbritt Grabas Kruse og Ayman Sanjo i at have en samtale spækket med farmaceutiske termer, tages Google Translate i brug. Det danske sprog er svært inden for apoteksverdenen, når man ikke har engelsk som udgangspunkt. Ender nok som farmakonom De er blevet enige om, at det formentligt er lettere for ham at bruge et halvt år i samarbejde med Pharmakon på at blive farmakonom frem for at vente på Lægemiddelstyrelsens afgørelse. Herefter skal han enten skrive speciale og igennem apoteksophold, eller han skal gennemføre hele kandidatuddannelsen i Farmaci. Hvis han skal indskrives på et dansk universitet, kræver det først engelsk på B-niveau. På nuværende tidspunkt er hans engelsk på samme niveau som hans danske for et år siden, altså nærmest ikke-eksisterende.»det er godt, at Ayman Sanjo holder sine kompetencer ved lige og gerne vil arbejde som farmakonom, men det er ærgerligt, at Danmark mister en farmaceutkompetence, når vi nu har mulighed for at få flere farmaceuter til områder, hvor der mangler arbejdskraft,«siger Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark og tilføjer:»pharmadanmark kan vejlede flygtninge med en lægemiddelakademisk baggrund om, hvordan deres kompetencer bedst matches med branchens behov for arbejdskraft. Et medlemskab af Pharmadanmark giver også adgang til faglige netværk og mentorordning mm.«kundekontakten trækker Ayman er forliget med tanken om at arbejde som farmakonom. Han glæder sig bare til at have kundekontakt igen.»jeg tror, at jeg bliver klar, når jeg er færdig med min sprogskole. Udfordringen for mig er primært sproget. Når jeg lærer at tale godt dansk, er det intet problem for mig at arbejde på et apotek. Det er dog lidt svært at lære fagtermerne på sprogskole, så jeg er glad for også at være i virksomhedspraktik nu,«siger han og tilføjer:»arbejdet på det private apotek er ikke meget anderledes end i Syrien. Men forretningerne er større i Danmark. I Syrien kunne jeg arbejde alene på mit apotek eller med en medarbejder. I Danmark er man mange flere. Det er meget fint, når man arbejder sammen. Så det er godt for mig at opleve det.«dertil oplever Ayman Sanjo også udfordringer med it. Han er vant til at slå oplysninger op i bøger og pjecer, mens stort set alt arbejde i Danmark foregår elektronisk. Blå bog: Ayman Sanjo, 42 år Cand.pharm., Moldova State University Supplerende farmaceutisk kursus gennem Ministeriet for Videregående Uddannelser, Damaskus, Syrien Farmaceut hos Sandy Pharm, Aleppo, Syrien - Registrering og markedsføring af lægemidler ( ) - Planlægger og leder af sirupsproduktionen ( ) Selvstændig apoteker, Damaskus, Syrien 2015 Flygtede til Danmark Startede 22. februar i virksomhedspraktik i foreløbig 13 uger på Hospitalsapoteket Region Midtjylland 2 dage om ugen på Regionshospitalet Silkeborg 3 dage om ugen på sprogskole i Silkeborg Sprogkundskaber Kurdisk Arabisk Russisk Dansk Modersmål Flydende, både skrift og tale Flydende, både skrift og tale Samtaleniveau 8 pharma

4 Ayman Sanjo Det gode eksempel Det er altid svært at finde sin plads i et nyt samfund, en ny kultur og en ny arbejdsplads. Især når man hverken kender til rutinerne eller sproget. En af det helt store barrierer for mange udenlandske farmaceuter er sproget. Derfor er indslusning gennem virksomhedspraktik godt, da det både giver en kulturforståelse og mulighed for at arbejde med fagtermerne.»den bedste måde at tilegne sig sprogfærdigheder på er ofte at kombinere skolebænk med arbejdsplads. Derfor er vi ekstra glade for at høre eksempler som dette fra Hospitalsapoteket Region Midtjylland, hvor en udenlandsk farmaceut er i virksomhedspraktik,«siger formand for Pharmadanmark Rikke Løvig Simonsen og tilføjer:»han tilegner sig viden om arbejdsmarkedet, etablerer netværk, vedligeholder faglige kompetencer og lærer dansk på samme tid.«det siger hans mentor Ayman Sanjo er dygtig og arbejdsom, men mangler viden om det danske arbejdsmarked og et bedre dansk sprog. Til trods for kun at have været i Danmark i et år, er han dog snart ved at være klar til det danske arbejdsmarked, vurderer hans mentor Majbritt Grabas Kruse fra Hospitalsapoteket Region Midtjylland, Klinisk Farmaci, hvor Ayman Sanjo er i virksomhedspraktik. Hun er yderst imponeret over, hvad han har nået på ét år.»jeg tror ikke, Ayman er klar til både at have patientkontakt, snakke dansk med patienter og bruge it. Men når han har været hos os i de 13 uger, tror jeg, at han bedre rustet til det,«siger hun. Som apoteksfarmaceut i Danmark er it en del af hverdagen. Det er meget anderledes end i Syrien og er en barriere, som det tager tid at komme over for selv en garvet farmaceut, der er vant til opslag i bøger og pjecer. Giver faglige input Ayman Sanjo har været på hospitalsapoteket i halvanden ud af omtrent tre måneder i virksomhedspraktik. Her har han arbejdet med opgaver for ufaglærte, og han har fulgt og observeret dagligdagen for en farmaceut i Danmark. Trods en stor faglighed oplever Majbritt Grabas Kruse dog udfordringer.»vi bruger meget af hans praktikperiode til at vise, hvordan man arbejder som farmaceut i Danmark. Vi klæder ham på til at kunne virke i det danske arbejdssystem,«siger hun. Helt lavpraktisk sætter Ayman Sanjo blandt andet varer på plads. Han er også med på opgaver, hvor han kan bidrage med sin farmaceutiske viden, men han fungerer blot som sparringspartner, da han ikke må virke som farmaceut.»nå vi får lægemiddelrelaterede spørgsmål, modtager vi gerne hans input. Hans faglighed er til det, og han har en stor interesse i privatapotek. Jeg har en fornemmelse af, at han er helt godt klædt på, men han har stadig en masse at lære om, hvordan man arbejder på det danske arbejdsmarked som farmaceut,«uddyber Majbritt Grabas Kruse. Venter på afgørelse Hospitalsapoteket hjælper Ayman Sanjo, mens de venter på en afgørelse fra Lægemiddelstyrelsen om godkendelse til virke som farmaceut. Ayman Sanjo har en kontaktfamilie tilknyttet, som hjælper med information om det danske samfund generelt, men Majbritt Grabas Kruse har hjulpet med viden om, hvordan farmaceutstudiet er opbygget, og hvad der formentligt yderligere skal til, for at han kan komme ind på det danske arbejdsmarked. Han er på apoteket to dage om ugen, og går på sprogskole de sidste tre dage. pharma

5 Flygtninge Lægemiddelstyrelsens afgørelser om udenlandske farmaceuter fra tredjelande (ikke EU-lande) Krav Kilde: Lægemiddelstyrelsen * Fik betinget tilladelse i Har bestået kursus i samfundsfarmaci og studieophold på apotek. Afgørelsesår Kvalifikations land Afgørelse Kandidatuddannelsen i Farmaci Fremgår ikke Betinget x x x Pakistan Betinget x Kursus i Samfundsfarmaci Fremgår ikke Betinget x x Syrien Betinget x Syrien Betinget x Rusland Betinget x Sydafrika Betinget x Kirgisistan Betinget x Fremgår ikke Betinget x Syrien Betinget x Ukraine Betinget x x Studieophold på apotek Ukraine Betinget x x Iran Tilladelse* Kandidatspeciale Udenlandske farmaceuter påkræves supplerende studier Farmaceutuddannede fra andre lande får sjældent afslag, når de vil overføres til det danske system. Til gengæld påkræves de ekstra uddannelse, der kan vare op til to års fuldtidsstudium. Udenlandske farmaceuter, som ønsker at tage ansættelse som farmaceut på et dansk apotek eller sygehusapotek, skal have en godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen. Det skal udenlandske farmaceuter ikke, når de vil ansættes i industrien, på et plejehjem eller andre steder i sundhedssektoren. Men der er forskel på afgørelserne hos EU-uddannede og farmaceuter fra andre lande. Hvor ansøgere fra EU-lande får en direkte anerkendelse af deres uddannelse og dermed kan arbejde som farmaceuter på apoteker i Danmark, får farmaceuter fra andre lande oftest en betinget godkendelse. En betingede afgørelse indebærer, at ansøgerne skal supplere deres uddannelse. Dette kan eksempelvis betyde, at ansøgere skal gennemføre den 2-årige danske farmaceutuddannelse på kandidatniveau, skal igennem studieophold på apotek, skal skrive et dansk speciale eller supplere med kurset i samfundsfarmaci eller andre kurser. Det kan også være en kombination af de listede muligheder, fortæller Anne Husted, sagsbehandler og lægemiddelinspektør hos Lægemiddelstyrelsen. Der er sket en stigning i afgørelser for farmaceuter fra tredjelande fra 2014 til Dette skyldes primært ansøgninger fra Syrien. Antal afgørelser for ansøgninger om at virke som farmaceut i Danmark År Farmaceuter EU Farmaceuter 3. land Kilde: Lægemiddelstyrelsen 10 pharma

6 Lang ventetid skyldes ukomplette ansøgninger Nogle flygtninge vil opleve, at sagsbehandlingen af deres muligheder for at virke som farmaceut på danske apoteker er meget langvarig. Men i Lægemiddelstyrelsen forklarer de processen ved, at den rigtige sagsbehandling først kan gå i gang, når de har modtaget en komplet ansøgning. En enkelt af de undersøgte ansøgere har godt nok sendt den første ansøgning for snart to år siden, hvorefter Lægemiddelstyrelsen har anmodet om yderligere dokumentation. Den er dog endnu ikke modtaget. Dermed er den sag gået i stå, men det skyldes ansøgeren, og ikke at Lægemiddelstyrelsen har en lang sagsbehandlingsproces.»det er svært at sige, hvor lang en gennemsnitlig sagsbehandlingstid er, da det handler om, hvor hurtige ansøgerne selv er til at sende manglende dokumenter ind til os. Vi kan ikke begynde sagsbehandlingen, før vi har en komplet ansøgning,«fortæller sagsbehandler og lægemiddelinspektør Anne Husted, Lægemiddelstyrelsen. Når Lægemiddelstyrelsen har modtaget en komplet ansøgning fra ansøgere uden for EU, sendes den videre til Styrelsen for Videregående Uddannelser, som indhenter en vurdering fra Københavns Universitet eller Syddansk Universitet af ansøgers uddannelse i forhold til en dansk farmaceutuddannelse. Når Lægemiddelstyrelsen har modtaget en vurdering fra Styrelsen for Videregående Uddannelser træffer Lægemiddelstyrelsen en afgørelse ud fra en samlet vurdering af ansøgningen. Pharmadanmark: Anerkendelse af udenlandske farmaceuters kvalifikationer Når udenlandske farmaceuter kommer til Danmark, skal de godkendes af Lægemiddelstyrelsen, før de kan virke som farmaceut på danske apoteker både på private apoteker og sygehusapotekerne. Denne godkendelsesproces tager tid, da det er nødvendigt at sikre, at udenlandske farmaceuter lever op til dansk standard, når de skal have patientkontakt. Specielt har sagsbehandlingen taget yderligere tid det seneste år på grund af et stigende antal ansøgere fra andre lande end EU, men i Lægemiddelstyrelsen bestræber de sig på at have en behandlingstid på under tre måneder, når en komplet ansøgning er modtaget. Vurderingen af de rette kvalifikationer er vigtig, men det er også nødvendigt at sikre et hurtig behandling, så ansøgerne ved, hvad de skal gøre for at blive godkendt til patientkontakt, lyder det fra Pharmadanmarks formand.»vi må acceptere, at det tager tid, når myndighederne skal foretage disse vurderinger. Sagsbehandlingstiden kan være forlænget nu i en tid, hvor der kommer flere ansøgninger end tidligere. Men flygtningenes kompetencer skal gøres til en ressource for Danmark, og i store dele af landet mangler der faktisk farmaceuter. Derfor skal udenlandske farmaceuter hurtigt i gang med at bruge deres uddannelse, så de ikke mister deres faglighed,«siger formand for Pharmadanmark Rikke Løvig Simonsen. Hun efterspørger, at kravene til ansøgningerne bliver mere klare for flygtningene, så man minimerer antallet af ukomplette ansøgninger. LMS stiller krav til udenlandske farmaceuter Lægemiddelstyrelsen giver i størstedelen af tilfældene en betinget godkendelse. I disse betingede godkendelser får ansøgeren at vide, hvilke kurser, studier og praktikophold de skal bestå, før de kan blive godkendt til apoteksarbejde. Pharmadanmark får jævnligt henvendelser fra udenlandske farmaceuter, som har svært ved at finde ud af, hvad en betinget godkendelse af deres kvalifikationer indebærer.»de kender ikke det danske uddannelsessystem og har svært ved at finde ud af, hvor de skal henvende sig for at søge om optagelse på de studieenheder, som de får at vide at de mangler. Måske er der brug for bedre vejledning,«siger Rikke Løvig Simonsen. Flygtninge er velkomne i Pharmadanmark Det er svært at komme ind på det danske arbejdsmarked. Især når man skal igennem en nødvendig godkendelse for at kunne udføre sit job. Men ikke desto mindre ønsker Pharmadanmark alle farmaceuter en god entre til faget og arbejdslivet i Danmark.»Pharmadanmark vil gerne hjælpe flygtninge med en lægemiddelakademisk baggrund fx farmaceut ind på arbejdsmarkedet, så de kan komme i gang med at bruge den faglighed, de har med sig fra hjemlandet,«siger Rikke Løvig Simonsen. pharma