1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18

Transkript

1

2 Summary Den typiske kommunale leder er en mand, ca. 52 år, der arbejder godt 48 timer om ugen og har et betydeligt ansvar for forvaltningens strategi og økonomi, men ikke direkte ansvar for kommunens strategi. I gennemsnit har gruppen 18 års ledererfaring, og kun 6 pct. har under 5 års erfaring. Erfaringen er hovedsagelig hentet indenfor den kommunale sektor, således har kun ca. hver fjerde erfaring fra enten den amtslige, statslige eller private sektor. Det er til gengæld yderst udbredt, at have haft ansættelse i en anden kommune end den nuværende. Således angiver næsten tre ud af fire, at de tidligere har været ansat i en anden kommune. I gennemsnit har gruppen som helhed haft mere end tre forskellige lederstillinger, men på trods af det er godt ni år af den samlede ledererfaring optjent i den nuværende ansættelse. Over halvdelen angiver, at de er meget tilfredse med deres job kun seks pct. er mellemfornøjede eller decideret utilfredse med deres job. Alligevel forventer kun hver fjerde af de kommunale ledere at være i samme stilling om 3 år. Den kommunale strukturreform får en varm modtagelse blandt de kommunale ledere. Et klart flertal på 62 pct. vurderer overordnet set strukturreformen som god, og kun knap ti pct. betegner reformen som dårlig. På kort sigt forventes reformen kun at have en begrænset positiv effekt, men på langt sigt ser de kommunale ledere klare fordele ved reformen. Over tre fjerdedele af lederne forventer på længere sigt en øget produktivitet som følge af reformen, og ca. 60 pct. forventer endvidere, at det vil resultere i øget borgerservice og større medarbejdertilfredshed i kommunerne. Flertallet af lederne forventer ikke, at strukturreformen vil betyde ændrede karrieremuligheder, hverken på kort eller på lang sigt. Der er dog et mindretal, som forventer, at reformen vil have indflydelse på deres karriere. På kort sigt mener godt 18 pct., at kunne hente en fordel ved reformen, mens 17 pct. frygter, at reformen vil være en ulempe for dem. På langt sigt forventer knap 28 pct. at høste en fordel, mens kun 13 pct. forventer en begrænsning i karrieremulighederne. Der er ikke store forskelle på Morgendagens Ledere (ledere under 40 år) fra henholdsvis den kommunale sektor og den private sektor, men der er alligevel et par tendenser som springer i øjnene og som er værd at bemærke. Det ser umiddelbart ud til, at flere kvinder søger at gøre karriere i den kommunale sektor i forhold til den private sektor, og at der grundlæggende kræves lidt længere erfaring før man bliver udnævnt til sit første lederjob. Det ser samtidig ud som om, at der er flere i den private sektor, som får lov at arbejde sig op i hierarkiet og på den måde få chancen for at gøre karriere, mens uddannelse i langt højere grad er en vigtig forudsætning eller den direkte vej til et lederjob i den kommunale sektor. Begge grupper af ledere er generelt tilfredse med deres job, selvom lønnen ikke altid står mål med arbejdsindsatsen hverken i den private eller den offentlige sektor.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 DEFINITION OG METODE Formål med Morgendagens Offentlige Ledere Datagrundlag Ledelsesniveauer 5 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER Køn og alder Uddannelse Arbejdstid Indkomst Ægtefælle eller samlever 9 3 KARRIEREFORLØB Ledererfaring Nuværende og tidligere ansættelser Fremtidige planer 12 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM Strukturreformen generelt Produktivitetsforbedringer Borgerservice Medarbejdertilfredshed Egne karrieremuligheder 16 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE Køn og alder Uddannelse Ledererfaring og karriere Arbejdstid Indkomst 21 BILAG 1: HOVEDRESULTATER 23

4 1 Definition og metode 1.1 Formål med Morgendagens Offentlige Ledere Undersøgelsen Morgendagens Offentlige Ledere er en videreudvikling af konceptet Morgendagens Ledere, der satte fokus på de fremtidige topledere i det private erhvervsliv. Med denne undersøgelse vil der på lignende vis blive sat fokus på topledere i den offentlige sektor og på den kommunale karrierestige. Det er hensigten, at Morgendagens Offentlige Ledere skal være en årlig tilbagevendende begivenhed med forskellige temaer. Det første år vil fokus dog være på en beskrivelse af de personer, som varetager den kommunale ledelsesopgave, samt hvordan bl.a. strukturreformen vil påvirke det kommunale lederskab. Gennemgående vil der endvidere være en særlig fokus på Morgendagens Offentlige Ledere, der defineres som ledere under 40 år. 1.2 Datagrundlag Datagrundlaget i denne undersøgelse er den samlede medlemsdatabase fra paraplyorganisationen chefforeninger i Danmark. Paraplyorganisation består af følgende fem foreninger: Kommunaldirektørforeningen i Danmark Børne- og Kulturchefforeningen Foreningen af Socialchefer i Danmark Skattechefforeningen i Danmark Kommunalteknisk Chefforening De fem foreninger har i alt 1904 medlemmer. I følge Danmarks Statistik er der i alt ledere i den kommunale sektor. Datagrundlaget indeholder således knap 13 pct. af lederne i den kommunale sektor. Det skal dog anføres, at udtrækket ikke er repræsentativt for den samlede ledergruppe, da de øverste ledelsesniveauer i kommunerne er overrepræsenterede i denne undersøgelse. De øverste ledelsesniveauer har et større ansvar og indflydelse i forhold til det kommunale lederskab, samt kan i højere grad bidrage med positive erfaringer omkring karriere. Da skævvridningen i datagrundlaget ikke underminerer formålet med undersøgelsen, accepteres det derfor i denne undersøgelse. Det skal dog anføres, at resultaterne ikke er velegnede til, at drage konklusioner for den kommunale ledergruppe som helhed. Undersøgelsen er gennemført i perioden 16. februar 7. marts Spørgeskemaet blev sendt til de 1904 medlemmer af chefforeninger i Danmark, hvoraf 811 besvarede spørgeskemaet svarende til en svarprocent på knap 43 procent. Af 811 personer, som besvarede spørgeskemaet, opfylder 50 personer kravet om at være 40 år eller yngre, og kan dermed kaldes Morgendagens Offentlige Ledere. 4

5 1.3 Ledelsesniveauer Overordnet fordeler de 811 respondenter sig på følgende ledelsesniveauer: Gruppe- eller afsnitsledelse: Afdelingsledelse: Forvaltningsledelse: Koncernledelse: Arbejdet indebærer ledelse af medarbejdere uden ledelsesansvar (3,5 %) Arbejdet kræver ledelse af en afdeling med underafdelinger, herunder økonomi og ledelse af ledere med personale- eller projektledelses-ansvar. (16,4 %) Arbejdet kræver ledelse af flere afdelinger, hvor der er givet et betydeligt ansvar for forvaltningens strategi og økonomi, men ikke et direkte ansvar for kommunens strategi. (43,9 %) Arbejdet kræver overordnet ledelse og udvikling af kommunen. Beslutningerne har betydning for en eller flere tilhørende dele af kommunen og/eller institutioner. (35,1 %) Da gruppe- og afsnitslederne udgør en så lille del af materialet vil de i rapporten blive slået sammen med afdelingslederne. Den nye samlede gruppe vil blive betegnet som afdelingsledelse. Koncernledelsen, som dækker over diverse direktør stillinger, vil herefter blive betegnet som kommunale. Figur 1. Ledelsesniveau Ledelsesniveauer: (spørgeskema) Gruppe- eller afsnitsledelse Afdelingsledelse Forvaltningsledelse Koncernledelse Ledelsesniveauer (Rapporten) Forvaltningsledere 5

6 2 Profil af den kommunale leder Den typiske kommunale leder er en mand, ca. 52 år, der arbejder godt 48 timer om ugen og har et betydeligt ansvar for forvaltningens strategi og økonomi, men ikke direkte ansvar for kommunens strategi. Han har i gennemsnit siddet godt ni år i denne funktion og har haft ledelsesansvar i dobbelt så mange år. Det er det overordnede billede, der tegner sig, når man kigger på gruppen af ledere i den kommunale sektor. I det følgende vil der blive givet en mere detaljeret karakteristik af gruppen som helhed og lederne på de forskellige niveauer. 2.1 Køn og alder Mændene er klart overrepræsenterede i gruppen af ledere i den kommunale sektor. Knap otte ud af ti af lederne er mænd, mens kun godt 20 pct. er kvinder. Det ser samtidig ud til, at tendensen bliver stærkere jo højere op i det kommunale hierarki man kommer. 29 pct. af afdelingslederne er kvinder, mens kun 17 pct. af de kommunale er kvinder. Gennemsnitsalderen for alle grupper er knap 52 år. 2.2 Uddannelse Knap halvdelen af de kommunale ledere har taget en kort- eller mellemlang uddannelse og lidt færre en lang videregående uddannelse. Blandt de kommunale er det mest udbredt med en lang videregående uddannelse som ballast, idet seks ud af ti har læst mere end fem år, mens det blandt afdelingslederne er mest udbredt med en kort- eller mellemlang uddannelse. Alder & køn Afdelingslederledere Forvaltnings- Gennemsnitlig alder 51,9 51,5 52,0 51,7 Mænd 79 % 71 % 79 % 83 % Kvinder 21 % 29 % 21 % 17 % Uddannelsesniveau Afdelingslederledere Forvaltnings- Folkeskole 3 % 2 % 3 % 3 % Gymnasial uddannelse 1 % 1 % 1 % 0 % Erhvervsuddannelse 5 % 7 % 5 % 5 % Kort eller mellemlang uddannelse (< 5 år) 47 % 58 % 52 % 33 % Lang videregående uddannelse (min 5 år) 44 % 32 % 40 % 57 % Vil ikke svare / ikke aktuel 1 % 1 % 0 % 2 % Tre ud af ti kommunale har samtidig suppleret den primære uddannelse med en MPA-uddannelse eller lignende. Det samme er tilfældet for 20 pct. af forvaltningscheferne og 13 pct. af afdelingslederne. Respondenter med en MPA har ikke længere ledelseserfaring, men har generelt haft et større antal forskellige lederstillinger. Der er ligeledes en 6

7 større andel af de kvindelige kommunale ledere som har taget en MPA eller lignende i forhold til deres mandlige kollegaer. Har De gennemgået en MPA eller lign.? Afdelingslederledere Forvaltnings- Ja 22 % 13 % 20 % 30 % Nej 75 % 82 % 77 % 69 % Ved ikke/vil ikke svare 3 % 5 % 3 % 1 % 100 % 100 % 100 % 2.3 Arbejdstid De kommunale ledere arbejder generelt meget. Uanset ledelsesniveau arbejdes der i gennemsnit 48 timer om ugen stigende med ansvaret. Således har de kommunale en gennemsnitlig arbejdsuge på 50 timer, og 14 pct. af ne arbejder over 55 timer om ugen. Afdelingslederne arbejder til sammenligning i gennemsnit knap 44 timer om ugen, men der findes også på dette funktionsniveau en lille gruppe på 3 pct. som arbejder mere end 55 timer om ugen. Hvor mange timer arbejder De i gennemsnit på en uge? Forvaltningsledere Mindre end 46 timer 52 % 80 % 53 % 36 % timer 38 % 18 % 38 % 50 % Over 55 timer 10 % 3 % 9 % 14 % 100 % 100 % 100 % Gennemsnit 47,6 43,7 47,6 50,0 De lange arbejdstider kan måske også være en medvirkende årsag til at næsten alle kommunale ledere til tider oplever stress. Kun 3 pct. af lederne tilkendegiver, at de aldrig føler sig stressede. Langt hovedparten oplever stress somme tider eller sjældent, men de resterende 18 pct. føler sig ofte eller altid stressede. En undersøgelse foretaget af Socialforskningsinstituttet viser at 7 pct. af den danske arbejdsstyrke næsten altid føler sig stressede. De to tal er ikke direkte sammenlignelige, men de indikerer dog, at de kommunale ledere i højere grad end arbejdsstyrken generelt kæmper med stress i hverdagen. Det overraskende er nok, at det især er blandt afdelingsledere samt forvaltningschefer, at hverdagen til tider opleves meget stresset, mens en mindre andel af de kommunale klager over dette. Jo højere op i ledelseshierarkiet man spørger, jo mindre udbredt er følelsen af stress på arbejdet. Hvor ofte føler De Dem stresset? Forvaltningsledere Aldrig 3 % 1 % 4 % 3 % Sjældent 28 % 24 % 24 % 37 % Somme tider 50 % 52 % 51 % 47 % Ofte 17 % 23 % 19 % 11 % Altid 1 % 1 % 2 % 1 % Ved ikke/vil ikke svare 1 % 0 % 0 % 1 % 100 % 100 % 100 % 7

8 Erfaringen spiller afgjort også en rolle. Knap 30 pct. af de kommunale ledere med mindre end 5 års erfaring føler sig ofte eller altid stressede, mens det tilsvarende tal for ledere med mere end 10 års erfaring blot et 17,7 procent. Der er samtidig en langt større andel af de kvindelige kommunale ledere som føler sig stressede i deres hverdag end blandt mændene. Mere end 20 pct. af de kvindelige kommunale ledere føler sig ofte eller altid stressede, og over halvdelen oplever somme tider stress på arbejdet. 2.4 Indkomst Med ledelsesansvar og lange arbejdsdage følger også en høj løn. Der er således en direkte korrelation mellem antallet af arbejdstimer og bruttoindkomsten. Seks ud af ti af de kommunale tjener mere end kroner om året, mens kun 19 pct. af forvaltningslederne og 3 pct. af gruppe- og afdelingslederne kommer op i samme lønkategori. Lønnen afhænger naturligvis også af hvor mange års ledererfaring personen har, samt hvor mange lederstillinger de tidligere har haft. Personer med en MPA-uddannelse eller lignende er ligeledes signifikant overrepræsenteret blandt de højst lønnede. Bruttoindkomst Forvaltningsledere Under % 67 % 22 % 2 % % 28 % 38 % 15 % % 2 % 19 % 23 % Over % 3 % 19 % 59 % Vil ikke svare 1 % 0 % 1 % 1 % 100 % 100 % 100 % Hvorledes vurderer De Deres nuværende løn i forhold til Deres arbejdsindsats? Ingen af de kommunale ledere mener, at de modtager for meget i løn, men godt 40 pct. føler ikke at deres arbejdsindsats bliver belønnet i tilstrækkelig grad. Det er mest udbredt blandt lederne på afdelings- og forvaltningsniveau, mens en større andel af de kommunale mener, at de får en passende løn. Blandt afdelingsledere og forvaltningschefer er henholdsvis 42 pct. og 44 pct. af lederne utilfredse med størrelsen af deres nuværende løn, og synes generelt, at den er for lav i forhold til den arbejdsindsats de lægger for dagen. Forvaltningsledere For lav 41 % 42 % 44 % 35 % Passende 58 % 57 % 55 % 64 % For høj 0 % 0 % 0 % 0 % Ved ikke/vil ikke svare 1 % 1 % 1 % 1 % 100 % 100 % 100 % To tredjedele af de kommunale anser deres lønniveau som passende i forhold til arbejdsindsatsen, og det er da også blandt de kommunale, at man finder den største tilfredshed med deres nuværende job. Ni ud af ti af de kommunale ledere er dog 8

9 generelt tilfredse eller meget tilfredse med deres nuværende stilling, og kun et fåtal indikerer, at de er direkte utilfredse. Hvor tilfreds er De generelt med Deres nuværende stilling? Forvaltningsledere Meget tilfreds 53 % 37 % 51 % 66 % Tilfreds 39 % 53 % 41 % 30 % Hverken tilfreds eller utilfreds 5 % 7 % 6 % 3 % Utilfreds 2 % 3 % 1 % 1 % Meget utilfreds 0 % 0 % 0 % 0 % Ved ikke / vil ikke svare 1 % 0 % 1 % 0 % 100 % 100 % 100 % Generelt er der en svag tendens til, at de respondenter der er utilfredse med lønnens størrelse, også giver udtryk for en mindre tilfredshed med jobbet. På dette punkt er det dog svært med sikkerhed at bestemme kausaliteten: føler man, at lønnen er for lav fordi man er utilfreds med jobbet, eller er man utilfreds med jobbet fordi man får for lidt i løn? 2.5 Ægtefælle eller samlever 95 pct. af de kommunale ledere er gift eller samlevende, og fire ud af ti har hjemmeboende børn. De har samtidig rig lejlighed til at diskutere kommunale forhold med partneren derhjemme, da fire ud af ti bor sammen med en person, der ligesom dem selv er beskæftiget i den kommunale sektor. De gælder dog i mindre grad de kvindelige kommunale leder, hvor partneren typisk er beskæftiget i den private sektor. Mere end 40 pct. af ægtefællerne eller samleverne til de kvindelige kommunale ledere er således privatansatte, og kun 20 pct. er beskæftiget i den kommunale sektor. De tilsvarende tal for de mandlige kommunale ledere er 23 pct. og 45 procent. Inden for hvilken af følgende sektorer er Deres samlever ansat? Kvindelige ledere Mandlige ledere Kommune 39 % 20 % 45 % Amt 12 % 6 % 13 % Stat 7 % 8 % 7 % Privat 27 % 42 % 23 % Samlever ikke i arbejde 6 % 5 % 7 % Har ingen samlever 4 % 13 % 2 % Ved ikke/vil ikke svare 4 % 5 % 4 % 100 % 100 % Samme forskel gør sig gældende, når man ser på hvor meget ens partner i gennemsnit arbejder om ugen. De kvindelige kommunale ledere ser i langt højere grad ud til at bo sammen med mænd, der er ligeså karriereorienterede som dem selv. Således har partnere til de kvindelige kommunale ledere en gennemsnitlig arbejdsuge på knap 42 timer, og mere end en tredjedel af dem arbejder mere end 45 timer om ugen. Tilsvarende arbejder partnerne til de mandlige kommunale ledere i gennemsnit 36 timer om ugen, og kun 8 pct. lægger over 45 timer på arbejdet om ugen. 9

10 Hvor mange timer arbejder Deres samlever i gennemsnit på en uge? Kvindelige ledere Mandlige ledere Arbejder ikke 4 % 4 % 4 % 1 37 timer 46 % 24 % 51 % timer 37 % 38 % 37 % Over 45 timer 13 % 34 % 8 % 100 % 100 % Gennemsnit 37,4 42,3 36,3 En langt større andel af de kvindelige kommunale ledere er også gift eller bor sammen med en person, som uddannelsesmæssigt matcher uddannelsesniveauet for de kommunale ledere. Knap 30 pct. af de kvindelige ledere har en partner med en lang videregående uddannelse, mens godt 14 pct. af partnerne til de mandlige kommunale ledere har en lang videregående uddannelse. 10

11 3 Karriereforløb Respondenterne i undersøgelsen har stor erfaring med ledelse. I gennemsnit har gruppen 18 års ledererfaring, og kun 6 pct. har under 5 års erfaring. Erfaringen er hovedsagelig hentet indenfor den kommunale sektor, og således har kun ca. hver fjerde erfaring fra enten den amtslige, statslige eller private sektor. Det er til gengæld yderst udbredt, at have haft ansættelse i en anden kommune end den nuværende. Således angiver næsten tre ud af fire, at de tidligere har været ansat i en anden kommune. I gennemsnit har hele gruppen haft mere end tre forskellige lederstillinger, men på trods af det er godt ni år af den samlede ledererfaring optjent i den nuværende ansættelse. Over halvdelen angiver, at de er meget tilfredse med deres job kun 6 % er mellemfornøjede eller decideret utilfredse med deres job. Alligevel forventer kun hver fjerde af de kommunale ledere at være i samme stilling om 3 år. 3.1 Ledererfaring Der er en udbredt ledererfaring i den betragtede gruppe af kommunale ledere. Kun 20 pct. har under 10 års erfaring, og i gennemsnit har lederne 18 års erfaring. Erfaringen er naturligt nok stigende med funktionsniveauet, men forskellen på afdelingsledernes og de kommunale s erfaring er i gennemsnit kun 4 år. Kvinderne er som beskrevet tidligere underrepræsenteret blandt de kommunale, hvilket naturligvis spiller ind på deres gennemsnitlige erfaringsniveau. Det er dog alligevel bemærkelsesværdigt, at kvinderne med gennemsnitlig 14,7 år har mindre erfaring end selv afdelingslederne. Års ledererfaring: Afdelingslederledere Forvaltnings- 0-5 år 6 % 12 % 7 % 1 % 6-10 år 13 % 15 % 14 % 12 % Over 10 år 81 % 73 % 79 % 87 % 100 % 100 % 100 % Gns. 18,0 15,6 17,8 19,5 3.2 Nuværende og tidligere ansættelser Den lange erfaring, som de kommunale ledere har, er hovedsageligt indhentet i den kommunale sektor. Næsten hver fjerde har dog tidligere været ansat i enten et amt, staten eller en privat virksomhed. Meget tyder på, at det er gavnligt for karrieren, at indhente erfaringer fra andre sektorer. Således er frekvensen tydeligt stigende med funktionsniveauet, og blandt de kommunale har knap 40 pct. tidligere været ansat i en anden sektor. Inden for hvilke af følgende sektorer De har erfaring? Forvaltningsledere Amt 13 % 6 % 12 % 17 % Stat 10 % 5 % 7 % 17 % Privat 12 % 8 % 12 % 13 % 11

12 Godt syv ud af ti ledere har tidligere været ansat i en anden kommune, så det må til gengæld siges at være særdeles udbredt. På dette punkt er der dog også forskelle på tværs af funktionsniveau. Blandt afdelingslederne har knap 60 pct. tidligere været i en anden kommune, mens det blandt de højere rangerende ledere er godt tre ud af fire. År i nuværende Afdelingslederledere Forvaltnings- stilling: 0-2 år 22 % 24 % 22 % 20 % 3-5 år 23 % 20 % 23 % 26 % Over 5 år 55 % 56 % 55 % 54 % 100 % 100 % 100 % Gns. 9,0 9,6 9,0 8,7 De kommunale ledere har i gennemsnit haft to lederstillinger før deres nuværende. Også denne parameter hænger tydeligt sammen med funktionsniveauet. Således har næsten hver anden af de kommunale haft mere end tre lederstillinger i deres hidtidige karriere, mens det for afdelingslederne er mindre end hver femte. Et højere funktionsniveau skyldes naturligt nok forfremmelser, hvilket i sig selv kunne forklare et højere antal lederstillinger. I gennemsnit har lederne imidlertid indhentet halvdelen af deres erfaring i deres nuværende job, hvilket indikerer hyppigere skift i starten af karrieren. Det kunne således tyde på, at det er de første 10 år af ens lederkarriere, der bestemmer hvor højt i hierarkiet man når. 3.3 Fremtidige planer De kommunale ledere er tilsyneladende meget afklarede med hensyn til deres karriereforløb. Således har næsten to tredjedele af de adspurgte lagt en strategi for, hvordan deres karriere skal udvikle sig. Udbredelsen af en strategi for karrieren stiger i takt med funktionsniveauet, således at frekvensen blandt de kommunale er knap 72 pct.. En højere placering i hierarkiet vil formodentlig fremme fokuseringen på karrieren og dermed også sandsynligheden for, at der bliver lagt en konkret strategi. Det kan dog ikke udelukkes, at strategien har været medvirkende til at nå den højere placering. Har De lagt en strategi for, hvordan Deres karriere skal udvikle sig? Forvaltningsledere Ja 61 % 44 % 59 % 72 % Nej 35 % 47 % 38 % 26 % Ved ikke / vil ikke svare 4 % 9 % 3 % 2 % 100 % 100 % 100 % Den forestående implementering af den kommunale strukturreform vil uden tvivl betyde store omvæltninger for mange ansatte i den kommunale sektor. Det er dog stadig bemærkelsesværdigt, at kun hver fjerde forventer at være ansat i samme stilling om 3 år. Ikke mindst da lederne som nævnt i gennemsnit har siddet 9 år i deres nuværende stilling. Særligt blandt afdelingslederne er der udbredte forventninger om et kommende stillingsskift, og kun hver femte forventer at kunne blive siddende de kommende tre år. 12

13 Forventer De at være ansat i samme stilling om 3 år? Forvaltningsledere Ja 24 % 19 % 24 % 28 % Nej 66 % 72 % 64 % 64 % Ved ikke / vil ikke svare 10 % 9 % 12 % 8 % 100 % 100 % 100 % I gruppen af ledere, som forventer at skulle skifte stilling inden for de kommende tre år, forventer tre ud af fire, at karrieren skal forsætte et andet sted end deres nuværende kommune. På dette punkt er der kun marginale forskelle mellem de tre funktionsniveauer, men der er stor forskel på, i hvilken sektor de forskellige ledere forventer at finde ny ansættelse. To tredjedele af de kommunale, der forventer at skifte job, forventer at fortsætte karrieren inden for den kommunale sektor, hvor imod mere end hver anden afdelingsleder forventer ny ansættelse i staten. Det svarer til, at hver fjerde afdelingsleder inden for tre år har fået ansættelse i staten, hvilket unægteligt er en meget høj andel. Forventer De at være ansat i den samme sektor om 3 år? Forvaltningsledere Ja, i den kommunale 50 % 22 % 55 % 63 % Nej, i den statslige 21 % 54 % 19 % 3 % Nej, i den regionale 2 % 3 % 1 % 2 % Nej, i den private 5 % 3 % 2 % 8 % Nej, uden for arbejde 15 % 14 % 15 % 15 % Ved ikke / vil ikke svare 7 % 3 % 8 % 9 % 100 % 100 % 100 % Den private sektor virker til gengæld ikke tillokkende på ret mange. Kun fem pct. af lederne i gruppen, som forventer at være ansat et andet sted end deres nuværende kommune, mener, at karrieren vil fortsætte i en privat virksomhed. Direkte adspurgt, om den kommunale strukturreform vil give anledning til at søge job i en anden sektor, svarer 78 pct. benægtende, så andelen, der forventer et karriereskift i de kommende tre år, kan ikke alene tilskrives strukturreformen. Lederne tilkendegiver ydermere en meget stor tilfredshed med deres nuværende ansættelse, så det er umiddelbart svært, at finde en anden forklaring end strukturreformen på den massivt udbredte forventning om jobskifte. Vil strukturreformen få dem til at søge ansættelse i en anden sektor? Forvaltningsledere Nej 78 % 71 % 77 % 83 % Ja, i den statslige 4 % 12 % 3 % 1 % Ja, i den regionale 1 % 2 % 1 % 1 % Ja, i den private 4 % 4 % 3 % 5 % Ved ikke / vil ikke svare 13 % 10 % 16 % 10 % 100 % 100 % 100 % 13

14 4 Den kommunale strukturreform Den kommunale strukturreform får en varm modtagelse blandt de kommunale ledere. Et klart flertal på 62 pct. vurderer overordnet set strukturreformen som god, og kun knap ti pct. betegner reformen som dårlig. På kort sigt forventes reformen kun at have en begrænset positiv effekt, men på langt sigt ser de kommunale ledere klare fordele ved reformen. Over tre fjerdedele af lederne forventer på længere sigt en øget produktivitet som følge af reformen, og ca. 60 pct. forventer endvidere, at det vil resultere i øget borgerservice og større medarbejdertilfredshed i kommunerne. Flertallet af lederne forventer ikke, at strukturreformen vil betyde ændrede karrieremuligheder, hverken på kort eller på lang sigt. Der er dog et mindretal, som forventer, at reformen vil have indflydelse på deres karriere. På kort sigt mener godt 18 pct. at kunne hente en fordel ved reformen, mens 17 pct. frygter at reformen vil være en ulempe for dem. På langt sigt forventer knap 28 pct. at høste en fordel, mens kun 13 pct. forventer en begrænsning i karrieremulighederne. 4.1 Strukturreformen generelt Mere end 80 pct. af de adspurgte vil direkte blive berørt af strukturreformen i form af en sammenlægning med en eller flere andre kommuner. Denne omvæltning er dog ikke noget, som får lederne til at søge væk fra den kommunale sektor. I alt angiver knap ni pct., at de vil søge nyt job i enten den statslige, regionale eller private sektor, mens godt 13 pct. endnu ikke har besluttet sig. Vil strukturreformen få dem til at søge ansættelse i en anden sektor? Forvaltningsl edere Nej 78 % 71 % 77 % 83 % Ja, i den statslige 4 % 12 % 3 % 1 % Ja, i den regionale 1 % 2 % 1 % 1 % Ja, i den private 4 % 4 % 3 % 5 % Ved ikke / vil ikke svare 13 % 11 % 16 % 10 % 100 % 100 % 100 % Det er særligt blandt afdelingslederne, at strukturreformen giver anledning til at søge job i en anden sektor, og her er det særligt den statslige sektor, som appellerer til mange. Blandt de kommunale er det kun godt fem pct., som vil søge væk fra den kommunale sektor, og de vil næsten udelukkende søge ansættelse i den private sektor. Hvad er Deres overordnede vurdering af strukturreformen? Forvaltningsl edere God 63 % 53 % 63 % 68 % Hverken god eller dårlig 26 % 33 % 26 % 23 % Dårlig 9 % 10 % 10 % 7 % Ved ikke / vil ikke svare 2 % 4 % 1 % 2 % 100 % 100 % 100 % 14

15 Overordnet set bliver strukturreformen modtaget yderst positivt blandt de kommunale ledere. Næsten to tredjedele mener, at reformen er god, mens knap ti pct. anser den for dårlig. Tilfredsheden med reformen stiger i takt med funktionsniveauet, således at 68,4 pct. af de kommunale betegner reformen som god. Bedømmelsen af strukturreformen er ikke påvirket af, hvorvidt respondentens nuværende kommune vil blive sammenlagt med en anden. 4.2 Produktivitetsforbedringer På kort sigt er der ikke megen tiltro til, at strukturreformen vil give produktivitetsstigninger. Kun hver niende af de kommunale ledere tror umiddelbart på øget effektivitet. Tiltroen er svagt stigende i takt med funktionsniveau. På lang sigt er billedet imidlertid stik modsat, idet mere end tre fjerdedele af lederne tror på øget effektivitet. Igen er billedet, at toplederne har større forventninger til reformen end deres underordnede - hele 82 pct. af de kommunale forventer produktivitetsstigninger. Øget produktivitet: Afdelingslederledere Forvaltnings- På lang sigt Ja 76 % 70 % 75 % 82 % Nej 16 % 20 % 17 % 13 % Ved ikke / vil ikke svare 8 % 10 % 8 % 5 % 100 % 100 % 100 % På dette punkt er der endvidere en tydelig sammenhæng mellem, hvorvidt respondentens kommune er involveret i en sammenlægning eller ej. Blandt dem som kan se frem til en kommunesammenlægning forventer godt 80 pct. øget effektivitet, mens det blandt de øvrige kun er knap 60 pct., som forventer produktivitetsstigninger. 4.3 Borgerservice Der er kun en beskeden tro på øget borgerservice som en umiddelbar effekt af strukturreformens implementering. På kort sigt tror kun 15 pct. af de kommunale ledere på forbedringer for borgerne. Blandt afdelingslederne er det kun ni pct., mens der blandt de kommunale er 18 pct., som tror på en hurtig effekt. Bedre borgerservice: Afdelingslederledere Forvaltnings- På kort sigt Ja 15 % 9 % 16 % 18 % Nej 80 % 88 % 79 % 78 % Ved ikke / vil ikke svare 5 % 3 % 5 % 4 % Total 100,0 % 100,0 % 100 % 100 % 15

16 På langt sigt angiver knap 60 pct., at de mener reformen vil have en gavnlig effekt på borgerservicen. Det er imidlertid særligt toplederne, der tror på forbedringer, og der er fortsat et lille flertal af afdelingslederne, som heller ikke forventer bedre borgerservice på langt sigt. Bedre borgerservice: edere Forvaltningsl På lang sigt Ja 59 % 43 % 58 % 68 % Nej 34 % 51 % 34 % 25 % Ved ikke / vil ikke svare 7 % 6 % 8 % 7 % 100 % 100 % 100 % På langt sigt er ledernes vurdering ikke påvirket af, hvorvidt deres kommune skal lægges sammen med andre eller ej, men på kort sigt er lederne i kommuner, som undgår sammenlægninger markant mere positive end de øvrige. Det kunne således tyde på, at man forventer at skulle bruge en del energi på at få den nye kommunale struktur på plads, og derfor ikke forventer en umiddelbar positiv effekt på borgerservicen. 4.4 Medarbejdertilfredshed Den forestående strukturreform forventes på længere sigt at resultere i øget medarbejdertilfredshed, men ikke på kort sigt. Kun 15 pct. af lederne tror på en øget tilfredshed på arbejdspladsen, som en umiddelbar effekt af reformen, og tre fjerdedele svarer benægtende. Deres holdning synes endvidere ikke at være påvirket af om de selv er involveret i en kommunesammenlægning. På lang sigt bliver forventningerne anderledes positive, og knap to tredjedele tror på øget medarbejdertilfredshed. På alle funktionsniveauer er der et absolut flertal, som venter forbedret moral og tilfredshed på arbejdspladsen, og andelen er stigende med funktionsniveauet. Øget medarbejdertilfredshed: På lang sigt Forvaltningsledere Ja 62 % 55 % 63 % 66 % Nej 25 % 27 % 24 % 25 % Ved ikke / vil ikke svare 13 % 18 % 13 % 9 % 100 % 100 % 100 % På lang sigt har lederne i kommuner, som skal lægges sammen til større enheder, markant større tro på en øget medarbejdertilfredshed end de øvrige ledere. 4.5 Egne karrieremuligheder De store organisatoriske omvæltninger, som vil komme ved strukturreformens implementering får kun et mindretal af lederne til at se anderledes på deres egne umiddelbare karrieremuligheder. 55 pct. angiver således, at de på kort sigt ikke forventer nogen effekt, mens der blandt de resterende er næsten lige mange, som ser reformen som henholdsvis en fordel og en ulempe. De forventede karrieremuligheder er nært knyttet til funktionsniveauet. Hver fjerde af de kommunale ser således muligheder i 16

17 veauet. Hver fjerde af de kommunale ser således muligheder i reformen, mens kun hver ottende ser problemer blandt afdelingslederne er billedet lige modsat. Ledernes holdning er kun marginalt påvirket af om de står overfor en forestående kommunesammenlægning. Betydning for egen karriere: Afdelingslederledere Forvaltnings- På kort sigt Fordel 19 % 12 % 17 % 25 % Hverken fordel eller ulempe 55 % 54 % 56 % 55 % Ulempe 17 % 24 % 18 % 13 % Ved ikke / vil ikke svare 9 % 10 % 9 % 7 % 100 % 100 % 100 % På langt sigt forventes strukturreformen i højere grad at kunne blive en fordel for karrieremulighederne. Der er fortsat et flertal af de kommunale ledere, som ikke forventer nogen effekt, men blandt de resterende ser flertallet reformen som en fordel. Blandt afdelingslederne er der dog godt en fjerdedel, som ser reformen som en ulempe, mens kun 18 pct. ser den som en fordel. På de øvrige funktionsniveauer er der en overvejende positiv stemning, og hver tredje af de kommunale forventer således at få fordel af reformen. Betydning for egen karriere: Afdelingslederledere Forvaltnings- På lang sigt Fordel 28 % 18 % 29 % 33 % Hverken fordel eller ulempe 47 % 42 % 47 % 49 % Ulempe 13 % 26 % 12 % 6 % Ved ikke / vil ikke svare 12 % 14 % 12 % 12 % 100 % 100 % 100 % 17

18 5 Morgendagens Ledere Inspirationen til undersøgelsen blandt de kommunale ledere kommer som nævnt fra en tilsvarende undersøgelse blandt unge ledere i det private erhvervsliv ledere som må forventes at blive synlige i toppen af dansk erhvervsliv i de kommende år og indenfor en årrække at sætte sig på de absolutte topposter i dansk erhvervsliv. Her fokuserede vi udelukkende på ledere under 40 år og for at kunne drage paralleller mellem de to undersøgelser er materialet fra undersøgelsen blandt kommunale ledere blevet delt op i to grupper: personer på 40 år og derunder (som vi har valgt at kalde morgendagens kommunale ledere) og personer over 40 år. På den måde vil det være muligt at sammenligne resultater fra den kommunale sektor med resultater fra den private sektor på en række områder, og vi kan få belyst om der eksisterer forskellige holdninger og forventninger til ledelse og karriere i de to sektorer. Grundlæggende ser det ikke ud til, at der er den store forskel på de to grupper af unge ledere fra henholdsvis den kommunale sektor og den private sektor, men der er alligevel et par tendenser, som springer i øjnene, og som er værd at bemærke. Det ser umiddelbart ud til at flere kvinder søger at gøre karriere i den kommunale sektor i forhold til den private sektor, og at der grundlæggende kræves lidt længere erfaring før man bliver udnævnt til sit første lederjob. Det ser samtidig ud som om, at der er flere i den private sektor, som får lov at arbejde sig op i hierarkiet og på den måde få chancen for at gøre karriere, mens uddannelse i langt højere grad er en vigtig forudsætning eller den direkte vej til et lederjob i den kommunale sektor. Begge grupper af ledere er generelt tilfredse med deres job, selvom lønnen ikke altid står mål med arbejdsindsatsen hverken i den private eller offentlige sektor. 5.1 Køn og alder Mændene dominerer forsat billedet, når man betragter gruppen af morgendagens offentlige ledere, men kvindernes andel er klart højere end i gruppen over 40 år og blandt morgendagens private ledere. Knap to ud af tre af morgendagens kommunale ledere er mænd, mens den sidste tredjedel er kvinder. 10 pct. af de personer vi identificerede som morgendagens private ledere var kvinder, og der derfor tale om en signifikant større andel af unge kvindelige ledere i den kommunale sektor. Alder og køn Morgendagens Morgendagens offentlige ledere private ledere Gennemsnitlig alder 36,8 36,9 Mænd 64 % 91 % Kvinder 36 % 9 % 5.2 Uddannelse Næsten tre fjerdedele af morgendagens offentlige ledere har en lang videregående uddannelse bag sig, og 22 pct. af dem har samtidig suppleret den oprindelige uddannelse med en MPA eller lignende. Blandt de private ledere er andelen med en lang videregåen- 18

19 de uddannelse en anelse mindre, og der er samtidig lidt færre i den private sektor som har suppleret uddannelsen med en MBA eller lignende. Uddannelsesniveau Morgendagens Morgendagens offentlige ledere private ledere Kort eller mellemlang uddannelse (< 5 år) 28 % 36 % Lang videregående uddannelse (Min. 5 år) 72 % 62 % Ph.D - 2 % Den større andel af ledere med en supplerende uddannelse er udbredt på alle niveauer i den offentlige sektor og ikke kun begrænset til de yngre ledere. Det kunne være et udtryk for, at man traditionelt i den offentlige sektor lægger større vægt på efteruddannelse og er bedre til at opfordre de ansatte til at deltage i kurser. Forskellen mellem lederne i de to sektorer er dog ikke stor nok til, at man med sikkerhed kan sige, at der eksisterer en forskel. Har du gennemgået en MPA eller lign.? Morgendagens offentlige ledere Ja 22 % Nej 76 % Ved ikke/vil ikke svare 2 % Har du gennemgået en MBA eller lign.? Morgendagens private ledere Ja 17 % Nej 83 % 5.3 Ledererfaring og karriere Morgendagens offentlige ledere har i gennemsnit været ansat i deres nuværende stilling i godt 2½ år. Det er væsentlig mindre end blandt gruppen af private ledere under 40 år, hvor personerne i gennemsnit har siddet på posten i 4 år. Hver femte af de unge private ledere har således mere end fem års erfaring i deres nuværende stilling. Hvor mange år har De været ansat i Deres nuværende stilling? Morgendagens offentlige ledere Morgendagens private ledere 0 2 år 64 % 38 % 3 5 år 30 % 42 % Over 5 år 6 % 20 % 100 % Gennemsnit 2,6 4 To tredjedele at de kommunale ledere har været ansat i mindre end to år i samme stilling, og har dermed heller ikke nær så lang ledelseserfaring som de private ledere på samme alder. Gruppen af unge kommunale ledere har i gennemsnit haft ledelsesansvar i godt seks år, mens Morgendagens private ledere har næsten ni års erfaring at trække på. 19

20 Hvor mange års ledererfaring har du? Morgendagens Morgendagens offentlige ledere private ledere 0-5 år 48 % 25 % 6 10 år 40 % 49 % Over 10 år 12 % 26 % 100 % Gennemsnit 6,1 8,8 Da lederne i de to sektorer har samme alder tyder meget derfor på, at morgendagens private ledere kommer hurtigere i gang eller bliver forfremmet på et tidligere tidspunkt i deres karriere, end tilfældet er blandt morgendagens kommunale ledere. Det er dog ikke fordi morgendagens kommunale ledere ikke har en klar ide om, hvad de gerne vil nå i deres karriere, og hvordan det skal nås. Mere end halvdelen har således lagt en klar strategi for, hvordan karrieren skal udvikle sig, og det er især hos personer på de lavere ledelsesniveauer, at der ligger en karriereplan klar i skuffen. Har De lagt en strategi for, hvordan Deres karriere skal udvikle sig? Morgendagens offentlige ledere Morgendagens private ledere Ja 54 % 39 % Nej 44 % 61 % Ved ikke/vil ikke svare 2 % 1 % 100 % Det er en væsentlig større andel end blandt morgendagens private ledere, hvor det kun er fire ud af ti, som har gjort sig overvejelser og lagt en plan for, hvordan karrieren skal udvikle sig fremover. 5.4 Arbejdstid Både morgendagens kommunale ledere og morgendagens private ledere arbejder generelt meget, men de unge private ledere er dog fortsat i gennemsnit seks timer længere på arbejdet om ugen end de unge kommunale ledere. Mere end halvdelen af morgendagens kommunale ledere arbejder mindre end 46 timer om ugen og kun 2 pct. arbejder over 55 timer om ugen. Men der er en klar tendens til, at jo højere oppe i ledelseshierarkiet man er placeret, jo mere arbejder man. Fuldstændig samme tendens findes hos morgendagens private ledere, men her er det mere end hver fjerde af lederne, der arbejder over 55 timer om ugen. Hvor mange timer arbejder De i gennemsnit på en uge? offentlige ledere private ledere Morgendagens Morgendagens Mindre end 46 timer 54 % 23 % timer 44 % 51 % Over 55 timer 2 % 26 % 100 % Gennemsnit 46,8 52,8 20

21 Det hænger måske også sammen med den måde, som man privat har indrettet sig på. Vi så i undersøgelsen blandt morgendagens private ledere, at knap hvert tiende person i denne gruppe havde en partner, som ikke arbejde, og i gennemsnit arbejde ægtefællerne til de unge private ledere knap 33 timer om ugen. Til sammenligning arbejder partnerne til morgendagens kommunale ledere i gennemsnit 36,3 timer, og kun 4 pct. af lederne har en partner som ikke arbejder. Om måden, man har indrettet sig på derhjemme er en af årsagerne til, at morgendagens private ledere ikke i udbredt grad føler sig stressede i deres hverdag er ikke til at sige. Det er dog bemærkelsesværdigt, at morgendagens kommunale ledere i langt højere grad føler sig stressede end morgendagens private ledere, på trods af at sidstnævnte gruppe har en væsentlig længere arbejdsdag. Næsten hver fjerde af morgendagens kommunale ledere føler sig ofte eller altid stressede - halvdelen føler sig somme tider stresset. Omvendt føler kun 15 pct. af morgendagens private ledere sig ofte eller altid stressede og knap fire ud af ti er sjældent eller aldrig stresset. Hvor ofte føler De Dem stresset? Morgendagens Morgendagens offentlige ledere private ledere Aldrig 0 % 2 % Sjældent 26 % 36 % Somme tider 50 % 47 % Ofte 22 % 14 % Altid 2 % 1 % 100 % 5.5 Indkomst En af de helt store forskelle når man sammenligner de to grupper af ledere ligger i aflønningen. Knap 30 pct. af morgendagens kommunale ledere tjener under ½ million om året, mens kun syv pct. af morgendagens private ledere må nøjes med en indkomst i denne størrelsesorden. Langt hovedparten af morgendagens private ledere tjener mellem en halv og en hel million om året og 13 pct. af dem oppebærer en indtægt på mere end 1½ million kroner om året. En tilsvarende andel af morgendagens kommunale ledere ligger ligeledes i det øverste indkomstinterval ( kr.) i denne undersøgelse, men indkomstintervallet er på ca. det halve af det øverste indkomstinterval blandt morgendagens private ledere ( kr.). Bruttoindkomst Morgendagens offentlige ledere Under % % % Over % Vil ikke svare - 21

22 Bruttoindkomst Morgendagens private ledere Under % % % Over % Vil ikke svare 2 % Det kommer da også tydeligt til udtryk, når man beder morgendagens kommunale ledere om at vurdere lønnen i forhold til arbejdsindsatsen. 46 pct. af de unge ledere synes, at lønnen er for lav i forhold til den indsats de præsterer, mens den resterende andel anser lønnen for passende. Blandt morgendagens private ledere er det kun 28 pct. af de unge ledere, der synes, at lønnen er for lav, mens resten anser den for passende. Hvorledes vurderer De Deres nuværende løn i forhold til Deres arbejdsindsats? Morgendagens offentlige ledere Morgendagens private ledere For lav 46 % 28 % Passende 54 % 70 % For høj 0 % 0 % Ved ikke/vil ikke svare 0 % 2 % 100 % På trods af en udbredt utilfredshed med det generelt lavere lønniveau i den kommunale sektor er de kommunale ledere dog meget tilfredse med deres nuværende stilling. Mere end 90 pct. af de unge kommunale ledere er tilfredse eller meget tilfredse med deres nuværende stilling, og det er bemærkelsesværdigt at seks pct. af morgendagens private ledere finder deres nuværende stilling utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. Lønnen er formentlig en vigtig brik i den overordnede vurdering af ens job, men der er andre forhold, som i ligeså høj grad spiller ind på, hvor attraktiv man generelt vurderer jobbet. Hvor tilfreds er De generelt med Deres nuværende stilling? Morgendagens offentlige ledere Morgendagens private ledere Meget tilfreds 42 % 35 % Tilfreds 52 % 51 % Hverken tilfreds eller utilfreds 4 % 8 % Utilfreds 2 % 5 % Meget utilfreds 0 % 1 % Ved ikke / vil ikke svare 0 % 1 % 100 % 22

23 Bilag 1: Hovedresultater 1 Angiv venligst inden for hvilke af følgende funktionsområder De har erfaring? Generel ledelse 60 % Social 36 % Skole 29 % Kultur 21 % Teknik 17 % Økonomi 32 % Personale 35 % IT 14 % Udvikling 27 % Administration / sekretariat 41 % Andet: 0 % Vil ikke svare 1 % Total 314 % 2 Angiv venligst inden for hvilke af følgende sektorer De har erfaring? Kommune 99 % Amt 12 % Stat 10 % Privat 11 % Ved ikke / vil ikke svare 0 % Total 133 % 3 Har De tidligere været ansat i en anden kommune? Ja 72 % Nej 27 % Ved ikke / vil ikke svare 0 % A År i nuværende stilling: 0-2 år 22 % 3-5 år 23 % Over 5 år 55 % Gns. 9,0 B Års ledererfaring: 0-5 år 6 % 6-10 år 13 % Over 10 år 81 % Gns. 18,0 23

24 C Antal lederstillinger: 1 10 % 2 24 % 3 32 % Flere end 3 34 % Gns. 3,2 7 Angiv venligst om De deltager i et eller flere af nedenstående netværk? VL-grupper 3 % Andet formelt fagligt 55 % Selvetableret netværk 47 % Rotary, Lions Club, Junior Chambers, loge 12 % Deltager ikke i ovenstående netværk 22 % Andet: 0 % Vil ikke svare 1 % Total 141 % 8 Hvor tilfreds er De generelt med Deres nuværende stilling? Meget tilfreds 54 % Tilfreds 39 % Hverken tilfreds eller utilfreds 5 % Utilfreds 1 % Meget utilfreds 0 % Ved ikke / vil ikke svare 0 % 9 Har De lagt en strategi for, hvordan Deres karriere skal udvikle sig? Ja 60 % Nej 35 % Ved ikke / vil ikke svare 4 % 10 Forventer De at være ansat i samme stilling om 3 år? Ja 24 % Nej 65 % Ved ikke / vil ikke svare 10 % Blandt dem, som ikke forventer at være i samme stilling om 3 år: 11 Forventer De at være ansat i samme kommune om 3 år? Ja 21 % Nej 74 % Ved ikke / vil ikke svare 5 % 24

25 Blandt dem, som ikke forventer at være i samme kommune om 3 år: 12 Forventer De at være ansat i den samme sektor om 3 år? Ja, i den kommunale 50 % Nej, i den statslige 21 % Nej, i den regionale 2 % Nej, i den private 5 % Nej, uden for arbejde 15 % Ved ikke / vil ikke svare 7 % 13 Hvad er Deres overordnede vurdering af strukturreformen? God 63 % Hverken god eller dårlig 26 % Dårlig 9 % Ved ikke / vil ikke svare 2 % Vil strukturreformen efter Deres mening give en øget effektivitet / produktivitet i Deres kommune? På kort sigt På lang sigt Ja 12 % 76 % Nej 83 % 16 % Ved ikke / vil ikke svare 5 % 8 % 100 % Vil strukturreformen efter Deres mening give en bedre borgerservice i Deres kommune? På kort sigt På lang sigt Ja 15 % 58 % Nej 80 % 34 % Ved ikke / vil ikke svare 5 % 8 % 100 % Vil strukturreformen efter Deres mening give en øget tilfredshed hos de ansatte i Deres kommune? På kort sigt På lang sigt Ja 15 % 62 % Nej 77 % 25 % Ved ikke / vil ikke svare 8 % 13 % 100 % Tror De at strukturreformen vil være en fordel eller ulempe for Deres karriere? På kort sigt På lang sigt Fordel 18 % 28 % Hverken fordel eller ulempe 55 % 47 % Ulempe 17 % 13 % Ved ikke / vil ikke svare 9 % 13 % 100 % 25

26 22 Vil strukturreformen få dem til at søge ansættelse i en anden sektor? Nej 78 % Ja, i den statslige 4 % Ja, i den regionale 1 % Ja, i den private 4 % Ved ikke / vil ikke svare 13 % 23 Er der planer om en sammenlægning af Deres kommune med en eller flere andre kommuner i forbindelse med strukturreformen? Ja 82 % Nej 17 % Ved ikke / vil ikke svare 1 % 24 Hvilket af følgende ledelsesniveauer matcher bedst Deres nuværende placering bedst? A) Gruppe- eller afsnitsledelse: 3 % B) Afdelingsledelse: 16 % C) Forvaltningsledelse: 44 % D) Koncernledelse: 35 % Vil ikke svare 1 % D Ledelsesniveau: Afdelingsledelse: 20 % Forvaltningsledelse: 44 % Koncernledelse: 36 % 25 Egen uddannelse Folkeskole 3 % Gymnasial uddannelse 0 % Erhvervsuddannelse 5 % Kort eller mellemlang videregående uddannelse (< 5 år) 47 % Lang videregående uddannelse (min. 5 år) 44 % Vil ikke svare / ikke aktuel 1 % 26 Samlevers uddannelse Folkeskole 5 % Gymnasial uddannelse 2 % Erhvervsuddannelse 19 % Kort eller mellemlang videregående uddannelse (< 5 år) 48 % Lang videregående uddannelse (min. 5 år) 17 % Vil ikke svare / ikke aktuel 9 % 26

27 27 Har De gennemgået en MPA eller lignende? Ja 22 % Nej 75 % Ved ikke / vil ikke svare 3 % E Egen ugentlige arbejdstid: Under 46 timer 52 % timer 38 % Over 55 timer 10 % Gns. 47,6 F Samlevers ugentlige arbejdstid Arbejder ikke 4 % 1-37 timer 46 % timer 37 % Over 45 timer 13 % Gns. 37,4 30 Inden for hvilken af følgende sektorer er Deres samlever ansat? Kommune 39 % Amt 12 % Stat 7 % Privat 27 % Samlever ikke i arbejde 6 % Har ingen samlever 4 % Ved ikke / vil ikke svare 4 % 31 Har De hjemmeboende børn? Ja 43 % Nej 56 % Ved ikke / vil ikke svare 1 % 32 Hvad er Deres årlige bruttoindkomst? Under % % % % % Over % Vil ikke svare 1 % 27

28 33 Hvorledes vurderer De Deres nuværende løn i forhold til Deres arbejdsindsats? For lav 41 % Passende 58 % For høj 0 % Ved ikke / vil ikke svare 1 % 34 Hvor ofte føler De Dem stresset? Aldrig 3 % Sjældent 28 % Somme tider 50 % Ofte 17 % Altid 1 % Ved ikke / vil ikke svare 0 % 35 Køn: Mand 79 % Kvinde 21 % Vil ikke svare 0 % H Respondentens alder Under 30 år 0 % % % % Over 59 år 9 % Gns. 51,9 28