Træpiller. - fremtidens varmeforsyning i større bygninger
|
|
- Niels Svendsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Træpiller - fremtidens varmeforsyning i større bygninger
2 Træpiller - fremtidens varmeforsyning i større bygninger Redaktion: Jeppe Bjerg, Anders Evald Tekst: Christian Rakos, Jeppe Bjerg, Anders Evald og Nina Jensen Layout og foto: Torben Skøtt/BioPress Tryk: CS Grafisk Oplag: stk. ISBN: Publikationen kan rekvireres hos: dk-teknik ENERGI & MILJØ Gladsaxe Møllevej Søborg Telefon: Telefax: E-post: viden@dk-teknik.dk Internet: Træpiller
3 Det nye brændsel - til fremtidens varmeforsyning Udbuddet af træpiller i Danmark er stigende. Udover flere større danske producenter af træpiller importeres træpiller fra Europa og Nordamerika. Træpiller - fremtidens opvarmning Moderne opvarmning med træ er meget forskellig fra traditionel fyring med brænde i pejse og brændeovne. Effektive anlæg til træpiller og andre biobrændsler vinder frem i det ganske land. I dag findes der fuldautomatiske fyringsanlæg til træpiller, der med hensyn til komfort og sikkerhed er på højde med olie- og gasfyr - blot meget billigere i drift. Træpiller leveres over hele landet og kan pumpes ind i opbevaringsrum ligesom fyringsolie - til forskel er de dog en vedvarende energiressource med miljømæssige fordele. Træpiller er et ensartet brændsel fremstillet af rent komprimeret savsmuld og savspåner. Sammenlignet med træflis og brænde har træpiller en højere energitæthed og behøver mindre lagerplads. Moderne træpillefyr - rene, effektive og bekvemme Moderne træpillefyr henter automatisk brændslet fra opbevaringsrummet og brænder det i overensstemmelse med strenge miljøkrav. Moderne danske træpillefyr bruger op til 93% af den indeholdte energi i træet til opvarmning svarende til gode olie- og gasfyr. De nyeste modeller indeholder automatisk tænding, automatisk rensning af varmevekslere, automatisk fjernelse af aske og askekompression, så asken kun skal fjernes få gange om året. Nogle producenter tilbyder endda fjernovervågning og kontrol af anlægsdriften. Indhold Det nye brændsel - til fremtidens varmeforsyning 3 Træpiller - et kvalitetsprodukt af rene råvarer 4 En typisk løsning - træpillefyr på den europæiske teaterhøjskole 5 Køb varme - lad andre stå for investeringen 6 Miljø - sammenligning af miljøpåvirkninger 7 Økonomi - ved opvarmning med træbrændsler 8 Sådan udvikles et succesfuldt træfyringsprojekt 10 Træpiller 3
4 Råmaterialet til træpiller er rent, tørt træaffald fra træforarbejdende industri. Derved udnyttes en ren og vedvarende ressource til værdifuld energiproduktion. Træpiller - et kvalitetsprodukt af rene råvarer Træpiller er et standardiseret, homogent biologisk brændsel, der fremstilles ved at sammenpresse tørre spåner og smuld af rent træ fra savmøller og træforarbejdende virksomheder. Der benyttes ingen lim eller andre kemiske tilsætningsstoffer i produktionsprocessen. Alene det høje tryk og tilsætning af damp sikrer pillernes styrke og holdbarhed. I Danmark er den mest udbredte pillediameter 8 mm. I visse lande er det tilladt at tilsætte 1-3% biologiske tilsætningsstoffer, såsom rapsolie, kartoffel- eller majsmel. I Danmark er tilsætningsstoffer i træpiller begrænset af lovgivningen. I Danmark produceres hovedsageligt 8 mm træpiller ud fra resttræ fra især dansk møbel-, vindue- og dørproduktion. 4 Træpiller
5 Teaterhøjskolen i Rødkilde er en af mange danske institutioner, der i dag opvarmes af et træpillefyr. Skolen sparer hvert år store penge på varmeregningen penge der i stedet kan bruges til andre formål som undervisningsmateriale o.l.. Træpiller - en typisk løsning - træpillefyr på den europæiske teaterhøjskole Ved Stege Nor på Møn ligger Den europæiske teaterhøjskole - Rødkilde, der siden 1866 har været drevet efter bæredygtige principper. Et gennemgående tema for undervisningen har siden 1981 været Menneskets forhold til naturen, hvilket har været ganske naturligt idet højskolen ligger i særdeles skønne omgivelser. Højskolen skiftede i september 1996 deres oprindelige oliefyr ud med et varmeforsyningsanlæg baseret på træpiller. De oprindelige tre oliecentraler brugte tilsammen liter gasolie per år. De to mindste af oliefyrene er erstattet af et pillefyr med en kapacitet på 350 kw, svarende til at der afbrændes godt 70 kg piller i timen. Der er en lagerkapacitet på m 3,en udmadningsmekanisme bestående af et hydraulisk skrabegulv og en tværsnegl der leder pillerne til en doseringsbeholder. Herfra ledes pillerne via en skråsnegl til en gastæt cellesluse ned i en stokersnegl, der indfyrer pillerne i kedlen. I forbindelse med konverteringen er der etableret et nyt distributionsnet. Der er lagt fjernvarmeledninger til forbindelse af den tilbageblevne oliecentral, den nye pillefyrscentral og et fælleshus, der ved samme lejlighed blev konverteret fra elvarme til det nye vandbaserede distributionssystem. Driftsmæssigt har udskiftningen af oliefyrene resulteret i en række nye vedligeholdelsesopgaver. Den generelle pasning og vedligeholdelse af kedlen begrænser sig til en enkelt gang om måneden, hvor kedlen skal renses, det bruger pedellen en arbejdsdag på. Derudover holdes der opsyn med anlægget, hvilket tidsmæssigt udgør ca. ½ time per dag. Udover vedligeholdelsen af kedlen skal der tømmes aske fra cyklonen og fra bunden af kedlen. Forbruget på Højskolen er ca. et vognlæs piller på 25 ton leveret hver anden til tredje måned. Afbrændingen af 25 ton piller resulterer i ½ trillebør aske fra cyklonen og godt 2 trillebøre aske fra bunden af kedlen. Konverteringen har medført at højskolen har reduceret CO 2 -emissionerne med godt 150 ton, samtidig med at brændselsudgifterne er reduceret ca. 50 procent. Træpillefyret kører fuldautomatisk. Pedellen tilser fyret dagligt, men rensning af kedlen begrænser sig til en gang om måneden. Træpiller 5
6 Det store Exporama udstillingscenter i Oslo har overladt investering, drift og vedligehold af træpillefyret til Statoil og køber blot den producerede varme. Køb varme - lad andre stå for investering og drift Varmemesteren på Exporama står ved gasfyret, der kun tjener som reservefyr og til at dække spidslasten på de koldeste dage. Træpillefyret (nærmest) dækker langt størstedelen af varmebehovet. I takt med at teknologien og markedet har udviklet sig tilbyder flere energiselskaber nu kontrakter for levering af varme fra træpiller. Konceptet går ud på at planlægge, designe, bygge, eje og styre energisystemet, som forsyner kundernes bygninger med varme. Yderligere tilbydes kunderne fjernovervågning samt energi- og miljørapportering. De modtager en regning for deres totale energiforbrug, hvor investering, løbende udgifter og vedligeholdelse er inkluderet i kwh-priserne. Energileveringen er baseret på langtidskontrakter (10-15 år) og på priser, der er konkurrencedygtige med den billigste konventionelle løsning. Typiske kunder er skoler, plejehjem eller andre store bygninger, som indrettes eller ombygges fra olie- eller elektricitetsopvarmning til træpilleopvarmning. Ydelsen blev introduceret i Danmark i Den er succesfuld og ekspanderer meget hurtigt i lande som Norge og Sverige. Et af de største eksempler på konceptet er det viste Exporama udstillingscenter uden for Oslo. For at dække varmebehovet i den 6000 m 2 store udstillingshal har Statoil installeret et 895 kw træpillefyr sammen med et gasfyr. Træpillefyret dækker størstedelen af varmebehovet på gennemsnitlige vinterdage. Gasfyret dækker spidsbelastninger i meget kolde perioder og yder sikkerhedsbackup. Da gasfyret også kan køre med fyringsolie er systemet meget fleksibelt med hensyn til altid at kunne vælge den billigste energikilde. Der er også plads til et tredje pillefyr til at dække øget energibehov, hvis udstillingscentret skal udvides. Statoil investerede ca. 3 millioner norske kroner i energisystemet. Det gennemsnitlige varmeforbrug er ca. 1,2 GWh om året. Foruden varme forsyner Statoil også Exporama med elektricitet. 6 Træpiller
7 Ved at anvende træpiller til opvarmning i stedet for olie formindskes vores udslip af CO 2 til atmosfæren. Desuden reduceres udslippet af svovl- og kvælstofilter, som forårsager syreregn. Miljø - sammenligning af miljøpåvirkninger Træpiller er et CO 2 neutralt brændsel. Ved afbrænding af træpiller udledes kun den mængde CO 2 der blev optaget under træernes vækst - denne CO 2 ville under alle omstændigheder være frigivet ved naturlig nedbrydning af træet. Ved erstatning af olie til opvarmning reduceres vores udledning af skadelige drivhusgasser derfor. Når det drejer sig om, hvad der kommer ud af skorstenen, er det almindeligt kendt, at bål af træ danner en masse røg. Dette gælder ikke for træpiller, som brændes i moderne kedler. Tabellen sammenligner emissionerne fra moderne kedler målt under drift på en række folkeskoler i Østrig. Ifølge disse målinger har trækedlerne lavere eller samme SO 2 -emissioner, lidt højere NO x -ogcoemissioner, og højere, men stadig acceptable, støvemissioner sammenlignet med de olie- og gasfyrede kedler. Emissioner fra driften af kedlerne er dog ikke de eneste miljøpåvirkninger, som skal tages i betragtning. Produktion og transport af brændslet tilføjer betragtelige mængder af forurening, som det i en omfattende miljøbalance ville være nødvendigt at gøre rede for. Der er foretaget studier af emissionerne forårsaget af tilvejebringelsen af både fossile brændsler og biobrændsler. De viser, at forureningen forårsaget af produktion og transport af biobrændsler er langt mindre end for frembringelse af fossile brændsler som olie og naturgas. Desuden udgør forureningen fra produktion og transport af brændslerne typisk 3-5 % af den samlede forurening vugge til grav. Emissioner Enhed Fyringsgasolie Naturgas Træpiller/træflis CO mg/kwh SO 2 mg/kwh NO x mg/kwh Støv mg/kwh NMVOC mg/kwh Tabel 2. Sammenligning af emissionerne fra moderne kedler målt under drift på en række folkeskoler i Østrig. Træpiller 7
8 Økonomi - ved opvarmning med træbrændsler Som det ses i tabellen nedenfor er investering i et træpillefyr økonomisk fordelagtig til trods for at investeringen er lidt større end for et sammenligneligt oliefyr. Tallene baserer sig på danske priser i foråret 2002 og gælder for et anlæg på 120 kw med en årlig varmeproduktion på kwh. Den højere investering i træpillefyrede anlæg kan tjenes som regel hurtigt ind på grund af den lave brændselspris. Det ses af Figur 1, at træpilleprisen ligger langt under olieprisen regnet per energienhed, og at den desuden er mere stabil. I sidste halvdel af 2001 har der været stigninger i træpilleprisen, men træpiller er fortsat væsentlig billigere end olie. Prisrelation mellem forskellige brændsler Opvarmning med træbrændsler kan være økonomisk konkurrencedygtigt, da træbrændsler er betydeligt billigere end de fossile brændsler. Figur 2 viser prisrelationen mellem en række brændsler til opvarmningsformål. Prisforskellen oppebæres af en bred politisk vilje til at afgiftsbelægge de fossile energikilder. Træpiller er i dag en international handelsvare, der bl.a. importeres fra Skandinavien og Baltikum. Tabel 1. Sammenligning af økonomiske nøgletal for træpille- og oliefyr. Anlægget er baseret på en bygning med et årligt varmebehov svarende til et olieforbrug på liter. En sådan bygning kan forsynes af et 120 kw træpilleanlæg med et årlig forbrug af træpiller på 100 tons. Kilde: dk-teknik ENERGI & MILJØ. Omkostninger Enhed Træpiller Fyringsgasolie Kedelanlæg (kr) Installation (kr) Bygningsarbejder (kr) Samlet investering (kr) Kapitalomkostninger (kr/år) Brændselsomkostning (kr/år) Elektricitet (kr/år) Brændselsomkostning (kr/år) Vedligehold (kr/år) Personaleomkostninger (kr/år) Skorstensfejning (kr/år) Drift og vedligehold (kr/år) Samlede årlige omkostninger (kr) Samlede omkostninger (kr/mwh) Træpiller
9 Kroner/GJ Fyringsgasolie Træpiller Figur 1: Priserne på fyringsgasolie og træpiller som de har udviklet sig fra Kilde: DFF og dk-teknik ENERGI & MILJØ, Kroner/GJ Fyringsgasolie Naturgas Træpiller Træflis Figur 2. Prisrelationen mellem en række brændsler til opvarmningsformål. Kilde: dk-teknik ENERGI & MILJØ, Træpiller laves kun af rene råvarer i Danmark. Enkelte producenter fremstiller endda piller af friske træstammer. Træpiller 9
10 Sådan udvikles et succesfuldt 1. Er I klar til at gøre det? Støtter ledelsen nyskabende og grønne projekter? Støtter det tekniske personale valget af et træpilleanlæg? 2. Er der et fornuftigt udgangspunkt for et træpilleprojekt? I står over for udskiftning eller omlægning af den eksisterende varmeforsyning, og der er plads til et træpillefyr med brændselslager I planlægger nybyggeri med egen varmeforsyning, hvor bygningerne kan tilpasses et træpilleanlæg Ejendommen har ikke adgang til fjernvarme eller naturgas Det er en fordel at ejendommen ligger i en by med aktiv interesse (f.eks. Lokale Agenda 21 byer), som måske kan tilbyde speciel lokal støtte Er opvarmning med for os? træpiller noget 3. Findes der kvalificerede leverandører af udstyr og serviceydelser Kvalificerede leverandører og rådgivere har altid gode referencer - tjek dem Anlægsleverandører der tilbyder godkendte og testede kvalitetsanlæg Kvalificerede rådgivere til hjælp ved planlægning og etablering af anlægget Energiselskaber som tilbyder varme fra vedvarende energi Se på 4. Findes der en pålidelig leverandør af træpiller Findes der en træpilleproducent, som kan levere piller med kvalitetsgaranti? Se på 10 Træpiller
11 træfyringsprojekt 1. Godt træpillefyr 2. God planlægning Effektivitet højere end 85% Stor driftssikkerhed bekræftet af erfaringer fra lignende projekter Godkendt på Prøvestationen for Mindre Biobrændselsanlæg Automatisk rensning af varmevekslere og automatisk Brændselslageret tæt ved fyret Nem adgang for køretøjer, der leverer brændsel Lagerplads til mindst 2 måneders forbrug Lagersiloer er billigere end nedgravede lagerkuler, men kræver køretøjer, der kan blæse det leverede brændsel ind fjernelse af aske er en fordel men koster Fyrrum ca. 20 m og 2,5 m høj 2 mere Fornuftig drift af træpillefyret sikres blandt andet ved at vælge en af de godkendte installatører, Dørene til fyrrummet bør være 120 cm bredt for at fyret kan leveres Vær opmærksom på brandsikringsregler der er certificeret til installation af biobrændselsanlæg For download af brochure med tekniske detaljer, se vellykket projekt: 21 gode til et Nøglen råd 3. Beboere og lokale myndigheder skal være velunderrettede Giv ejendommens brugere en kort beskrivelse af træpilleanlæggets funktioner samt de økonomiske og miljømæssige fordele Kontakt myndighederne tidligt i processen for at undgå forsinkelse af projektet, og giv myndighederne information om referenceprojekter Kig efter referencemateriale på eller 4. Velforberedt driftsfase Den ansvarlige person for anlægsdriften skal være fundet på forhånd (f.eks. pedel, skorstensfejer) Ordentlig oplæring af denne person foretaget af producenten Bortskaffelse af aske skal være præciseret: træaske er ikke farligt Brændslet skal leveres på tidspunkter, så ejendommens brugere og naboer ikke generes Vær forberedt på opmærksomhed fra naboer, presse m.fl. Træpiller 11
12 Brændsler, der fornys ved naturens tilvækst - biobrændsler - er blevet meget populære de senere år. Dels byder de ofte på væsentlig lavere omkostninger til opvarmning, dels bidrager de til den grønne profil og dels er de en del af den politiske dagsorden i Danmark, i EU, ja i hele verden. Denne folder - der er udgivet af dk-teknik ENERGI & MILJØ - giver en kort introduktion til mulighederne for at opvarme større bygninger med træpiller. Udgivelsen af folderen er støttet af Energistyrelsen gennem programmet til Udvikling af Vedvarende Energi, EU Kommisionens ALTENER program (kontrakt nr /C/00-163/2000) og dk-teknik ENERGI & MILJØ. En elektronisk version af dokumentet kan hentes på adressen: eller
20. Referenceanlæg. 20.1 Den europæiske teaterhøjskole i Rødkilde. Træpillehåndbogen
20. Referenceanlæg Det bedste en kunde kan gøre for at sikre sig mod problemer med at kvalitet i anlæg, installation og service er for ringe er at kontakte referenceanlæg. Adresser på referenceanlæg kan
Læs mereKonvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereDet brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler
Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften
Læs mereHalver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej
Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter
Læs mereHalmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov
Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type
Læs mereBR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereProjektforslag Metso m.fl.
Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...
Læs mereTræpillefyr. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?
Træpillefyr Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Her kan træpillefyr være en god idé Du bor i et område uden fjernvarme eller naturgas Hvis der er fjernvarme eller naturgas i dit område, er det oftest et
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereMuligheder i et nyt varmeanlæg
Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereSamspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri
Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk
Læs merePROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM
Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereNotat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup
Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereGrønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:
Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...
Læs mereSVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME
Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereEnergiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling
Energiløsning UDGIVET JUNI 2010 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereBuksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer
Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale
Læs merewww.alcon.nu Halmfyr Kedler Skorstene Stokeranlæg
www.alcon.nu Halmfyr Kedler Skorstene Stokeranlæg Om Alcon A/S I 1978 trængte ingeniør Svend Bisgaard Kristensen til at prøve noget nyt. Han købte et skrantende smedeværksted, og da energikrisen samtidig
Læs mereFREMTID I FJERNVARME
FREMTID I FJERNVARME Vi kan ikke få nok varme i radiatorerne med fjernvarme Din nye fjernvarme-unit kan levere samme varme og fremløbstemperatur, som du er vant til. Fordelen ved at skifte til fjernvarme
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Egernets Kvarter 22 4623 Lille Skensved Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. april 2013 Til den 16. april 2023. Energimærkningsnummer
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereBliver solvarme rentabel og moderne igen?
Bliver solvarme rentabel og moderne igen? Ianina Mofid, DGC To be or not to be? Hvorfor solenergi og øvrige vedvarende energikilder vil spille en større rolle i fremtiden Stigende oliepriser: Olieprisen
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereUdskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?
Udskiftning af oliefyr Hvornår er det en god idé? 1 Indhold i oplæg Den energipolitiske virkelighed Energirenovering generelt Hvorfor energirenovering Tendenser og bevægelser Skal det kunne svare sig?
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereEnergi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område
Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede
Læs mereGLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.
GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fladehøj 17 4534 Hørve Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juni 2013 Til den 13. juni 2023. Energimærkningsnummer 311003689
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål
Læs mereVejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg
Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod
Læs mereProgram for ny varmekilde
Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. maj 2011 Tal og fakta Brændefyring er vedvarende energi. Hele den vestlige
Læs mereBeregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereGod Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper
God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereVelkommen til informationsmøde
Velkommen til informationsmøde Fjernvarme til Dråby Dagsorden 1. Velkommen 2. Ebeltoft Fjernvarme 3. Hvad er fjernvarme 4. Hvorfor vælge fjernvarme 5. Pause 6. Hvad koster det 7. Tidsplan 8. Evt. 1. Informationsmøde
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Højgårdsvej 38 4683 Rønnede Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. marts 2014 Til den 5. marts 2021. Energimærkningsnummer
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dalsø Park 62 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-004927 Energikonsulent: Find Madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Find Madsen
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nye rækkehuse Kongshvilevej 1A 2800 Kongens Lyngby Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli
Læs mereElspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen
2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for
Læs mereSøren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge
Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder
SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereDer er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:
Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Vi håber, at vi har samme målsætning: En grønnere svinesektor, der bæredygtigt producerer kvalitetsfødevarer. Vi anviser
Læs mereUdskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Hi 051 Esthersvej 34 2900 Hellerup Bygningens energimærke: Gyldig fra 19. oktober 2012 Til den 19. oktober 2019. Energimærkningsnummer
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)
Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 1, Mølleparken 1 (1/2) Lillemosevej 4 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 27. juni 2014 Til den 27. juni 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT
Læs mereKonvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret kedel.
Læs mereKortlægning af energiforsyningen Olielandsbyer i Roskilde Kommune Varmedata
Kortlægning af energiforsyningen Olielandsbyer i Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 27. oktober 2014 1. Introduktion
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereRøggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi
Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mere2. Markedet for træpiller
2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Stigårdsvej 2 2680 Solrød Strand Bygningens energimærke: Gyldig fra 8. september 2015 Til den 8. september 2025. Energimærkningsnummer
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bakkedraget 59B 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 21. januar 2016 Til den 21. januar 2026. Energimærkningsnummer
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fælleshus Søagerpark 81 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. august 2012 Til den 6. august 2022. Energimærkningsnummer
Læs mereHoteller CAMPING SÅDAN BLIVER FORRETNINGEN EN FORNØJELSE. wellness og sport. www.sonnenkraft.dk
Hoteller CAMPING WELLNESS OG SPORT SÅDAN BLIVER FORRETNINGEN EN FORNØJELSE Solvarmeløsninger til hoteller, camping, wellness og sport www.sonnenkraft.dk DERFOR ER SOLVARME DEN BEDSTE VARMEKILDE Solen har
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Brobæklunden 101-147 Brobæklunden 101 5260 Odense S Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. oktober 2012 Til den 12. oktober
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Svinget 40 4684 Holmegaard Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. november 2013 Til den 5. november 2023. Energimærkningsnummer
Læs mereENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT
ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tybjerglillevej 31 Postnr./by: 4160 Herlufmagle BBR-nr.: 370-031346 Energikonsulent: Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Energimærkning
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet
GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1001 liter Fyringsgasolie, 50 kwh el
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lyngbyvej 301 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2900 Hellerup BBR-nr.: 157-120255 Energikonsulent: Jan Chrillesen Programversion: EK-Pro, Be06 version
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Gåsebanken 17 4681 Herfølge Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. april 2013 Til den 5. april 2023. Energimærkningsnummer
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder
SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nyportstræde 32 4600 Køge Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. april 2014 Til den 22. april 2024. Energimærkningsnummer
Læs mereMilton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60
Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvendingen 7 A 2700 Brønshøj BBR-nr.: 101-689603 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Næstvedvej 315 Postnr./by: 4760 Vordingborg BBR-nr.: 390-020122 Energikonsulent: Kurt Mieritz Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Mieritz-Consulting
Læs mereBeretning 2014. Produktion
Beretning 2014 Driften af vores vindmølle er stabil og tilfredsstillende. Den kører heldigvis uden de store problemer. Møllen får sin faste service 2 gange om året, et stort og et lille eftersyn, og får
Læs mereKonvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret
Læs mere