Bag om. God fornøjelse.

Transkript

1 Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber. God fornøjelse.

2 Når jeg bliver spurgt om, hvor jeg kommer fra bliver jeg ret ofte i tvivl om, hvilket svar spørgeren forventer Vi kulturmødeambassadører er unge bindestregsdanskere, som går i dialog med andre danskere om de temaer der knytter sig til danskhed. Selvom der er stor forskel på hvor vi stammer fra (nogen af os er dansk-tyske andre f.eks. dansk-palæstinensere), og især på om vores forældre er fra et historisk mindretal syd for grænsen til Tyskland eller på om de er flygtet fra krig og forfølgelse, så er der også afgørende ligheder. Som kulturmødeambassadører har vi nemlig først og fremmest det til fælles at vi alle har en flersproglig/kulturel baggrund, og gennem vores opvækst løbende er blevet stillet spørgsmål om identitet og tilhørsforhold. Tilsammen er vi ca. 30 kulturmødeambassadører, som i hold af 2-4 tilbyder dialogmøder, hvor vi nuancerer danskheden. Kulturmødeambassadørprojektet er støttet af Integrationsministeriet og forankret i Grænseforeningen. Grænseforeningen blev grundlagt umiddelbart efter genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland (området mellem grænsen og en linje fra Kolding til Ribe) igen blev dansk. Grænseforeningen er en stor fortælling med rødder i afgørende begivenheder i de seneste 150 års danmarkshistorie. Som formanden Finn Slumstrup har udtalt det, så sætter foreningen disse år nye skud, så den store fortælling kan fortælles og leve videre i kommende generationer. Eet af disse skud er Kulturmødeambassadørprojektet. Grænseforeningen mener nemlig, at det danske mindretal i Sydslesvig med dets snart 150 års mindretalsliv i en tysk flertalskultur kan fungere som en vigtig inspiration for os danskere i bestræbelserne på at inkludere nye danske borgere i det danske samfund. Nordslesvig (Danmark) Sydslesvig (Tyskland) Navnene Sydslesvig og Nordslesvig findes ikke på et landkort. Betegnelserne er knyttet til mindretalsproblematikken i det dansk-tyske grænseland og Sydslesvig bruges kun af det danske mindretal og historisk bevidste danskere om området mellem Kruså-grænsen og Kieler-kanalen. Tilsvarende gælder det for Nordslesvig. Betegnelsen anvendes kun af det tyske mindretal i Sønderjylland om området mellem Kruså-grænsen og en linje fra lidt syd for Kolding til Ribe. Flertalsbefolkningen i Nordtyskland bruger i dag betegnelsen Landesteil Schleswig for Sydslesvig, og flertalsbefolkningen i Danmark bruger betegnelsen Sønderjylland om Nordslesvig.

3 Fra enten-eller til både-og Siden folkevandringstiden har det gamle hertugdømme Slesvig været hjemsted for kulturmødet mellem dansknordisk og tysk-centraleuropæisk sprog og kultur. I lange perioder har mødet mellem de forskellige kulturer været fredeligt med livlig handel og vekselvirkning. Da ideen om at forme nationalstater vandt frem i begyndelsen af 1800-tallet, blev befolkningen i Slesvig udspændt i en konflikt mellem dansk og tysk. Hvor man tidligere ikke gik voldsomt meget op i, om man havde den ene eller anden etnicitet, blev dette pludselig til et alt afgørende enten-eller, ikke mindst for de to nationalstater, som var under udvikling. Der blev udfoldet voldsomme bestræbelser, herunder to krige (i og 1864), på at få befolkningen i Slesvig underlagt Danmark eller Tyskland, og hele spørgsmålet endte med en folkeafstemning i 1920, hvor hver enkelt voksen slesviger blev spurgt, om han eller hun ville høre til Tyskland eller Danmark. Spørgsmålet om dansk eller tysk førte til udvikling af modsætninger og fjendebilleder, hvilket naturligvis blev forstærket af 1. verdenskrig, hvor næsten dansksindede faldt på tysk side, og af den nazityske besættelse af Danmark i Først efter 1955 har der langsomt udviklet sig en gensidig tillid til hinanden i grænselandet. Specielt unge i de to mindretal har udviklet en interessant bindestregsidentitet, hvor de ikke vil acceptere den traditionelle enten-eller tænkning. I stedet fastholder de unge, at de har flere nationale identiteter samtidig at de altså rummer en både-og identitet. Denne tænkning er moderne, fordi globaliseringen efterspørger åbenhed, udadvendthed, kulturmøde, gensidig tillid etc. Hvor nationalstaten tidligere fremmede modsætninger må den i dag aflære dette tankegods, og det er ikke nemt. Men i grænselandet og specielt blandt de unge i mindretallene er man allerede kommet langt. Hvis du vil læse mere om grænselandet, og den del af vores Danmarkshistorie, så besøg Grænseforeningens hjemmeside, Danmark med et globalt udsyn Mindretal og minoriteter Blandt os kulturmødeambassadører inddeler vi os i daglig tale i mindretal- og minoritetsgrupper. Vi er opmærksomme på at brugen af definitionerne generelt kan medvirke til en marginalisering, og arbejder derfor også i udgangspunktet ud fra en tilgang der hedder at alle kulturmødeambassadørerne er danskere. Men også noget andet.

4 København-Bonn erklæringen I 1955 ind gik Danmark og Tyskland en aftale kaldet København-Bonn erklæringen. I den blev der opstillet en række retningslinjer og rettigheder i forhold til de to mindretal på hver side af den dansk-tyske grænse. Et af de væsentlige kriterier er, at ingen offentlig myndighed har ret til at efterprøve den enkeltes sindelag. Minderheit ist wer will man bestemmer selv om man ønsker at være en del af mindretallet. Etnisk mindretal (Alloktone mindretal eller i daglig tale minoritet) Der findes ikke nogen alment anerkendt definition af etniske mindretal/minoritet. I Danmark betegner vi typisk ikke etniske danskere, som minoriteter med anden etnisk baggrund end dansk eller etniske minoriteter. I projektet foretrækker betegnelsen bindestregsdanskere (f.eks. dansk-syrier) når det er relevant vel at mærke for at anerkende begge identiteter. Det danske demokrati sikrer i princippet lige rettigheder. Men det fremmer også flertalsstyre, hvilket kan gøre en minoritets vilkår vanskelige, hvis ikke dens eksistens og politiske deltagelse sikres gennem anerkendelse, lovgivning og politisk praksis. Nationalstatsideologien fører f.eks. ofte til, at bestemte kulturelle fællestræk udnævnes til at være konstituerende for en stat, at de altså opfattes som en forudsætning for, at nationalstaten eksisterer. Det kan være et sprog, en religion, en fælles historie, normer eller endda ydre kendetegn, som opfattes som nationalstatens helt specifikke træk. Det kan føre til, at mindretal/minoritet udelukkes. I dag udgør danskere med minoritetsbaggrund ca. en tiendedel af den samlede danske befolkning. Etniske mindretal kan opstå af mange forskellige grunde; flygtninge, arbejdsrelateret, indvandring (f.eks. familiesammenføring). I Danmark har vi en tendens til at sætte lighedstegn mellem etniske mindretal og religiøse mindretal. Det gælder især det muslimske mindretal. Men her er det vigtigt at holde sig for øje at man godt kan være muslim og høre til flertalsbefolkningen og at man kan være flygtning fra Pakistan med en kristen baggrund. Etniciteten dækker over andet og mere end religion. Nationalt mindretal (Autoktone mindretal) I internationale konventioner er nationale mindretal defineret ved at have statsborgerskab i en nationalstat, men de føler sig sprogligt og kulturelt knyttet til en anden nation og/eller nationalstat. Derudover er der ofte en kvantitativ og en kvalitativ bestemmelse, da det både drejer sig om grupper i samfundet, som numerisk er i mindretal, og som samtidig adskiller sig fra majoriteten i etniske, sproglig, religiøs eller national henseende. Nationale mindretal har i udgangspunktet et andet nationalt tilhørsforhold end majoriteten. Man kan altså ikke tage for givet, at der er sammenfald mellem det der står i passet og den nationale identitet man bekender sig til. Nationale mindretal vil typisk være knyttet til to stater, nemlig den de bor i og den de føler sig beslægtet med. De nationale mindretal identificerer sig i høj grad med stedet/jorden, hvor de bor. De er typisk blevet et mindretal fordi den fysiske grænse af den ene eller anden grund er blevet flyttet. Det gælder f.eks. danskerne i Tyskland, ungarerne i Rumænien og tyskerne i Polen. I sidste ende er det dog op til den enkelte stat at anerkende en gruppe som et nationalt mindretal. I Danmark er det kun det tyske mindretal der går under nationalt mindretal. Officielt er dette på over mennesker, men det er ikke muligt præcist at angive, hvor mange individer der egentlig tilhører mindretallet (jvf. København-Bonn erklæringerne). Det danske mindretal Det danske mindretal har i næsten 150 år arbejdet for at bevare sproglige og kulturelle værdier knyttet til det danske. Man således i Flensborg og andre steder i Sydslesvig sagtens leve en stor del af sin hverdag på dansk OG på tysk. Her er danske børnehaver og skoler, danske biblioteker, et dansk aktivitetshus med kurser og værksteder og endda en dansk genbrugsbutik. Oplysninger fås i en dansk avis, og når man får brug for hjælp sidst i livet, kan man flytte ind på det danske alderdomshjem. I mange butikker bliver der også talt dansk, fordi de tilhører nogen fra det danske mindretal og fordi der er penge i grænsehandlen. Det skønnes at det danske mindretal i Tyskland udgør mennesker.

5 Integration versus assimilation Ved pluralistisk integration forstås en situation, hvor de etniske mindretal har mulighed for at bevare deres kulturelle særpræg, samtidig med at de indgår i flertalskulturen. Integrationen er en gensidig proces. Et samfund præget af pluralistisk integration vil udvikle sig flerkulturelt. Når et mindretal opgiver at holde fast i sin oprindelige kultur og lader sig opsluge af flertalskulturen kaldes det assimilation. Vælger mindretallet der imod at leve i sin egen kultur fuldstændig adskilt fra flertallet, eller forceres det af majoriteten, kaldes det segregation. Fortsæt dialogmødet hér På dialogmødet vil vi, med udgangspunkt i nogle udvalgte temaer og især med udgangspunkt i vores personlige fortællinger, gå i dialog om danskheden. Vi tilstræber at være konkrete og løsningsorienteret i løbet af dialogmødet, og forhåbentlig medfører vores møde med jer, at I, også efter mødet, inspireres til at bidrage med flere input. Vi ønsker ikke at det gode kulturmøde kun bliver ved snakken. Derfor opfordrer vi til fortsat dialog, og videreudvikling/formidling af redskaber og good practices. Dette foregår f.eks. på vores fanside, KMA, hvor vi også deler de pointer vi er kommet frem med på dialogmødet i dag, samt eventuelle billeder og videoer taget på mødet. Vi håber meget at se dig derinde. Hjælp os også meget gerne til at komme endnu mere ud over rampen, ved at anbefale os til jeres Facebookvenner (man skal søge på dialogmoeder (for at finde vores fanside), eller man kan finde et link til den på vores hjemmeside). Dialogen kan også fortsætte på vores hjemmeside, hvor vi blogger om kulturmøder, graenseforeningen.dk/ Litteratur: Mangfoldighed, magt og minoriteter (Krag 2007, Forlaget Samfundslitteratur) Grænseland krig og kulturmøde (Hermann, Jensen, Larsen, Vestergaard og Vonsbæk 2009, Columbus) Mellem adskillige grænser Nationale mindretal i Europa (Grænseforeningens årbog 2009)