ESBJERG/FANØ JOBCENTER

Transkript

1 LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 ESBJERG/FANØ JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade København V Tlf Fax da@da.dk

2 INDLEDNING OG SPØRGSMÅL TIL NØGLETAL INDLEDNING Jobcentret skal hjælpe de ledige til at fi nde job og sikre virksomhederne mulighed for kvalifi cerede medarbejdere. Derfor spiller jobcentrenes indsats en rolle for virksomhederne vækst, som er grundlaget for vores velfærd. Der er meget stor forskel på, hvordan de enkelte jobcentre klarer sig. Og der er betydelige milliongevinster at hente for de kommuner, som er i stand til at forbedre beskæftigelsesindsatsen.?? SPØRGSMÅL TIL NØGLETAL FOR ESBJERG JOBCENTER 1. Det fremgår på side 3, at kommunen bruger 119,7 mio. kr. mere end sammenlignelige kommuner på førtidspension hvad vil kommunen gøre for at nedbringe udgifterne til førtidspension? 2. Det fremgår på side 4, at arbejdskraftreserven steg med 81,5 % i Esbjerg/Fanø ift. året før hvad vil jobcenteret gøre for at forbedre dette? 3. Det fremgår på side 6, at Esbjerg/ Fanø er placeret som nummer 17 (af 19) ift. rettidighed - hvad vil jobcenteret gøre for at forbedre denne placering? Derfor er det vigtigt, at de lokale beskæftigelsesråd (LBR) skaber fokus på kommunens resultater inden for beskæftigelsesområdet. For at understøtte dette fokus har DA udarbejdet et sæt nøgletal til hver enkelt jobcenter om resultaterne på udvalgte områder i beskæftigelsesindsatsen. De udvalgte områder er: Indsats og økonomi Ministermålene Rettidighed Forgæves rekrutteringer Vi håber, at I vil fi nde nøgletallene nyttige. METODE Det nationale forskningscenter for Velfærd (SFI) og Anvendt Kommunalforskning (AKF) har udarbejdet et redskab, der gør det muligt at sammenligne resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i landets 98 kommuner. Kommunerne bliver rangordnet og inddelt i såkaldte grupper eller klynger med sammenlignelige kommuner ud fra befolkningens karakteristika bl.a. køn, alder, helbred, etnisk oprindelse, familie-, bolig- og arbejdsmarkedsforhold. Alle jobcentre i de enkelte klynger har nogenlunde samme rammevilkår og derfor også sammenlignelige resultater på beskæftigelsesområdet. De jobcentre, som indgår i jobcentrets klynge, fremgår af ministermålene på side 4. Beskæftigelsesministeriet offentliggør løbende jobcentrenes resultater og indsats på www. jobindsats.dk, hvor hvert enkelt jobcenters resultater er sammenlignet med de øvrige jobcentre inden for klyngen. Alle tal i DA s LBR-Nøgletal er tilgængelige og kan suppleres på 2

3 1. INDSATS OG ØKONOMI INDSATS OG ØKONOMI Der er en direkte sammenhæng mellem beskæftigelsesindsatsen og kommunekassen. Jo færre borgere og jo kortere tid de modtager offentlig forsørgelse, jo færre udgifter er der for kommunen til beskæftigelsesområdet. Oversigten over indsats og økonomi viser, hvor meget kommunen kan spare på enkelte områder. Et positivt tal er udtryk for, at kommunen her er dyrere end gennemsnittet, mens et negativt tal betyder, at kommunen gør det bedre end gennemsnittet. Der er stor bevægelse ind og ud af ledighed i jobcentrene. I 2009 modtog eksempelvis ledige dag- HVORDAN KAN OVERSIGTEN OVER INDSATS OG ØKONOMI BRUGES I LBR? Der kan tages udgangspunkt i de områder, hvor jobcentret er dyrere end sammenlignelige jobcentre og spørge til, hvad jobcentret vil gøre for at få reduceret antallet af personer på de relevante områder Kommunens indsats skal vurderes under et - eksempelvis kan højere udgifter på et område, hænge sammen med lavere udgifter på et andet område Den økonomiske gevinst ved reducerede udgifter burde være inden for rækkevidde, da pejlemærket er gennemsnittet i tilsvarende jobcentre og ikke det mest effektive jobcenter penge i kortere eller længere perioder på landsplan. Hvis man kunne reducere længden af perioden med én dag, vil det offentlige spare mere end 200 mio. kr. til dagpengeudgifter. INDSATS OG ØKONOMI ESBJERG/FANØ 2. kvartal kvartal 2010 A-dagpenge Kontant- og starthjælp Introduktionsydelse Revalidering, inkl. forrevalidering Sygedagpenge Ledighedsydelse Førtidspension Bedre end gennemsnittet -21,6-10,9 Dyrere end gennemsnittet 0,2 14,7 2,3 4,9 119,7 ANM.: KILDE: Beløbene beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Refusion er medregnet. Jobindsats.dk 3

4 2. MINISTERMÅL HVAD ER MINISTERMÅL? Ministermålene er en række centrale fokusområder, som ministeren melder ud for hele landet, og som skal indgå i de lokale beskæftigelsesplaner. Derfor har jobcentret et særlig fokus på at nedbringe antallet af borgere på de områder, som indgår i ministermålene. De tre ministermål for 2010 er: Arbejdskraftreserven (ledighed i mere end tre måneder) Længerevarende sygefravær (sygedagpengeforløb over 26 uger) Unge på offentlig forsørgelse (ledige under 30 år) Oversigten viser, hvor mange personer jobcentret har inden for ministermålene samt udviklingen i antallet af personer i forhold til året før. Endvidere indeholder oversigten jobcentrets samlede placering bedømt ud fra resultaterne på ministermålene. HVORDAN KAN OVERSIGTEN OVER MINISTERMÅLENE BRUGES I LBR? Der kan fokuseres både på udviklingen i de enkelte mål og på jobcentrets samlede placering sammenlignet med de tilsvarende jobcentre Der kan spørges til, hvorfor jobcentrets resultater er dårligere på enkelte ministermål samt hvad jobcentret vil gøre for at forbedre resultaterne og den samlede placering. Jobcentret kan eksempelvis tage kontakt til det bedste jobcenter inden for et område, for at høre om best practice MINISTERMÅL ESBJERG/FANØ Jobcenter Helsingør Rødovre Esbjerg/Fanø Herlev Horsens Hvidovre Hele klyngen Arbejdskraftreserven apr Antal personer Udvikling ift. samme måned året før, Sygedagpengeforløb over 26 uger mar Antal personer Udvikling ift. samme måned året før, Unge under 30 år på offentlig forsørgelse apr Antal personer Udvikling ift. samme måned året før, Samlet placering , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,5. ANM.: KILDE: Jobcentrets placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcentret har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcentret har opnået i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Jobindsats.dk og egne beregninger angående placering. 4

5 3. RETTIDIGHED HVAD ER RETTIDIGHED? Ifølge loven har de ledige krav på kontakt med jobcentret gennem jobsamtaler og aktivering inden for bestemte frister. Jobcentrets kontakt til ledige er vigtig, idet gentagne analyser viser, at tidlig og hyppig kontakt øger sandsynligheden for at ledige kommer i arbejde. Oversigten over rettidighed giver også et billede på om jobcentret organisatorisk har styr på forretningsgangene, og den indsats de tilrettelægger inden for lovgivningens rammer. HVORDAN KAN OVERSIGTEN OVER RETTIGHED BRUGES I LBR? Der kan spørges til, hvad jobcentret gør for at forbedre rettidigheden, og hvornår de afholder jobsamtalerne. I visse jobcentre afholdes der allerede jobsamtaler inden for den første uge og flere samtaler i løbet af de første tre måneder Der kan også spørges til, om jobcentret har kontakt med beskæfigelsesregionen for rådgivning om at få rettidigheden rettet op Nedenfor sammenlignes jobcentrets overholdelse af rettidighed med andre jobcentre i beskæftigelsesregionen. 5

6 RETTIDIGHED ESBJERG/FANØ SAMMENLIGNET MED JOBCENTRE I REGIONEN 1. kvartal 2010 Middelfart Nyborg Kerteminde Nordfyns Haderslev Vejen Vejle Sv.borg/Langel./Ærø Varde Odense Kolding Aabenraa Tønder Billund Sønderborg Fredericia Esbjerg/Fanø Faaborg-Midtfyn Assens Syddanmark Hele landet A-dagpenge, jobsamtaler, A-dagpenge, første aktiveringstilbud, Kontant- og starthjælp, jobsamtaler, Kontant- og starthjælp, første aktiveringstilbud, arbejdsmarkedsparate, Placering ANM.: KILDE: Placeringen er givet på baggrund af et simpelt gennemsnit af de fire rettidighedsopgørelser. Rettidighedsopgørelser er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering som følge af barsel m.v. Jobindsats.dk og egne beregninger angående placering 6

7 4. FORGÆVES REKRUTTERINGER HVAD ER FORGÆVES REKRUTTERINGER? Forgæves rekrutteringer er de situationer, hvor virksomheder har søgt efter en ny medarbejder inden for efter kommunens ledige inden for et bestemt område, kan det sagtens betyde, at der er virksomheder i nabokommunen eller i regionen, som søger efter lige netop den type kvalifikationer. en bestemt stillingskategori uden held. Oversigten offentliggøres to gange om året af Beskæftigelsesministeriet og bygger på tilbagemeldinger fra godt virksomheder. Oversigten over forgæves rekrutteringer viser i hvilket omfang virksomheder ikke har adgang til en tilstrækkelig kvalifi ceret arbejdskraft og derfor i stedet enten må opgive at få stillingen besat eller søge stillingen besat af en person med andre kvalifi kationer. Arbejdsmarkedet stopper ikke ved kommunegrænser. HVORDAN KAN OVERSIGTEN OVER FORGÆVES REKRUTTE- RINGER BRUGES I LBR? Samarbejde mellem jobcentrene er centralt for at matche ledige og virksomheder og derigennem undgå den mangel på arbejdskraft, som uanset den økonomiske krise, fortsat er til stede Der kan spørges til, hvad jobcentret gør når der er mangel på arbejdskraft, eller hvor der er paradoksproblem (ledige samtidig med at der er mangel på arbejdskraft) Selv om der ikke er nogle virksomheder, som søger FORGÆVES REKRUTTERINGER 1. halvår Hovedstaden og Sjælland Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele landet ANM.: Stillingerne er søgt besat uden held i uge til uge KILDE: Beskæftigelsesministeriet STILLINGER MED HØJ LEDIGHED Stillingsbetegnelse Rengøringsassistent Butiksassistent Butiksmedhjælper Salgskonsulent Bogholderi- og regnskabsassistent Stillingerne virksomhederne har rekrutteret forgæves til Ledige med mere end tre måneders ledighed ANM.: Stillingerne er søgt besat uden held i perioden uge til uge Personer med mere end tre måneders ledighed dækker over personer, der i perioden uge til uge var arbejdsmarkedsparate og havde været ledige i minimum tre sammenhængende måneder. Kolonnen kan ikke summeres lodret, idet samme person kan angive at kunne varetage flere forskellige typer af job. KILDE: Beskæftigelsesministeriet 7