Kvalitetsrapporten Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen

Transkript

1 Kvalitetsrapporten 2013 Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen

2 Indholdsfortegnelse BAGGRUND, INDHOLD MV... 2 OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORT 2012 OG TILHØRENDE HANDLEPLANER... 3 HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU... 3 DATAOPGØRELSE MED BEMÆRKNINGER PERSONALETS SAMMENSÆTNING LÆRERPERSONALETS UDDANNELSESGRAD UNDERVISNINGENS ANDEL AF LÆRERNES ARBEJDSTID ELEVTAL KALENDERÅRETS RESURSEFORBRUG ELEVER PR LÆRER COMPUTERE ELEVFRAVÆR ELEVERNES TIMETAL PR SKOLEÅR LÆRERNES FAGLIGE KOMPETENCER AFLYSTE UNDERVISNINGTIMER MÅLT I KLOKKETIMER ELEVERNES PRØVEKARAKTERER OVERGANGSFREKVENS TIL UNGDOMSUDDANNELSE - MÅLT FOR SKOLENS AFGANGSELEVER REDEGØRELSE FOR DE PÆDAGOGISKE PROCESSER ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØ KILDEHENVISNINGER OPLYSNING OM KILDE TIL RAPPORTENS DATA JF. FODNOTER

3 Baggrund I henhold til folkeskoleloven 40 a, skal kommunalbestyrelsen årligt udarbejde en kvalitetsrapport, som beskriver kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere dette samt kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Formålet med kvalitetsrapporten er ifølge bekendtgørelsen herom: At styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen At give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå At fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen At bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet Det fremgår af bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen på et møde senest d. 31/12 skal drøfte og tage stilling til kvalitetsrapporten. Forud for drøftelsen i kommunalbestyrelsen skal der indhentes udtalelser fra skolebestyrelserne. Kommunalbestyrelsen skal inden den 31. marts vedtage nødvendige handlingsplaner, som rapporten giver anledning til. Indhold Kvalitetsrapporten dækker skoleåret 12/13 samt kalenderåret Det er dermed første hele opgørelse efter den ny skolestruktur, hvor der ikke indgår oplysninger fra den gamle skolestrukturs tid. Det er samtidig sidste kvalitetsrapport under den nuværende form, idet regeringen har varslet en ændring af indholdet i kvalitetsrapporten Kvalitetssikring og kvalitetsrapport I henhold til det eksisterende grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport i Mariagerfjord Kommune foregår arbejdet med de kommunale indsatsområder såvel som arbejdet med de pædagogiske processer i høj grad med udgangspunkt i Dialog og aftalestyring 2,0. Resultatet fra evaluering af den årlige dialog og aftalestyring implementeres i kvalitetsrapporten Overordnet indhold i denne kvalitetsrapport Kvalitetsrapporten indeholder: Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter, herunder opsamling og begrundelse for disse data Øvrige kommunale data Sammenfattende vurderinger af fagligt niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer Udeladte oplysninger Bekendtgørelsen stiller krav om, at kvalitetsrapporten skal indeholde oplysninger om følgende: Oplysninger om, hvordan henholdsvis elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét.

4 Opfølgning på kvalitetsrapport 2012 og tilhørende handleplaner I forbindelse med behandling af kvalitetsrapport 2012 besluttede kommunalbestyrelsen, at udtrykke tilfredshed med kvaliteten på kommunens skoler. Som følge heraf besluttede man samtidig, at der ikke skulle udarbejdes handleplaner hverken for skolevæsenet som helhed eller for enkeltskoler. Der har således ikke været grund til nogen opfølgning på den politiske behandling. Helhedsvurdering af det faglige niveau i kommunens skolevæsen og på de respektive skoler Ved opgørelse af den sammenfattende helhedsvurdering er følgende kvalitetsindikatorer lagt ligeværdigt til grund: personalets faglighed, elevrelaterede forhold, skolens faglige resultater og de kommunale indsatsområder. Personalets faglighed dækker andel af skolens lærere, som er uddannet, andel af lærernes arbejdstid, som medgår til undervisning, det gennemsnitlige antal elever pr fuldtidslærer. Disse omtales i rapporten også som effektivitetsmålinger Elevrelaterede forhold er elevfravær, elevernes undervisningstimetal, elevernes undervisningsmiljø samt overgang til ungdomsuddannelse. Skolens faglige resultater måles via afgangsprøverne, skolens egne tests samt nationale tests. Endelig måles skolens indsatsområder i form af den særskilte vurdering, som redegør for skolens arbejde i de indsatsområder, der er afsluttet i seneste regnskabsår. (2012). Der er ligeledes udarbejdet særskilt vurdering for undervisningen i dansk som andetsprog og for specialpædagogisk bistand. Nedenstående uddrag af bekendtgørelsen beskriver kravene til den sammenfattende helhedsvurdering: 4. Kvalitetsrapporten skal indeholde en vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen samt oplysning om, på hvilket grundlag vurderingen er foretaget, jf. 5. Stk. 2. Rapporten skal endvidere indeholde oplysning om opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport, jf. 6. 3

5 Stk. 3. Rapporten skal derudover indeholde en samlet beskrivelse af kommunens skolevæsen, belyst ved bl.a. de i 7-10 nævnte oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v. 5. Kvalitetsrapporten skal omfatte en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Stk. 2. Der skal indgå en særskilt vurdering af 1) eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, 2) den specialpædagogiske bistand og 3) undervisningen i dansk som andetsprog. Stk. 3. Rapporten skal omfatte en samlet redegørelse for, hvilken vægt der er lagt på de kvalitetsindikatorer i form af oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v., jf. 7-10, der indgår i grundlaget for vurderingen af det faglige niveau. Redegørelsen skal indeholde en vurdering af, i hvilket omfang de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende. 4

6 Arden skole Den faglige kvalitet på Arden skole vurderes samlet set at være tilfredsstillende Personalets faglighed Alt i alt placerer de forskellige effektivitetsmålinger skolen i den bedre del af de kommunale skoler. Skolen formår i nogenlunde tilfredsstillende omfang at leve op til de kvalitetsindikatorer, der viser om skolen er i stand til at udnytte lærernes faglige kompetencer Elevrelaterede forhold Skolen er i nogen grad lykkes med sin indsats i forhold til elevfravær, men det svinger lidt fra år til år. Der er således sket et fald i elevfraværet over de seneste år. For udskolingseleverne tilsyneladende et blivende fald, men her er fraværet dog fortsat højt, når der sammenlignes med de øvrige overbygningsskoler. Skolens elever har i perioden 10/11-12/13 modtaget undervisning i et omfang, som svarer til den kommunale minimumstimeplan. Skolens undervisningsmiljø blev ved målingen i 11/12 generelt bedømt til at ligge på et tilfredsstillende niveau. Endelig placerer skolens elever sig flot med overgang til ungdomsuddannelse i såvel 2011 som Dette må være et skulderklap til skolens arbejde med udskolingseleverne. Skolens faglige resultater Skolens faglige resultater bedømmes samlet for præstationer i nationale tests, anerkendte kommunale tests og folkeskolens afgangsprøver. Det vurderes på denne baggrund, at Arden skole har muligheder for at udvikle elevernes faglige præstationer yderligere over de kommende år. Det noteres således med tilfredshed, at skolens ledelse har fokus på udvikling af det faglige miljø via uddannelse af faglige vejledere og udvikling af den pædagogiske debat. Det bemærkes samtidig at de nyeste målinger er fra skoleåret 11/12 5

7 De særskilte vurderinger Dansk som andetsprog Skolen har en rimelig stor andel af elever med dansk som andetsprog. Skolen prioriterer tværfagligt samarbejde omkring eleverne og indtænkning af undervisningen i den almene undervisning. Skolen har en udfordring i at sikre skolen faguddannede lærerkræfter og procedurer for, at der foretages løbende evaluering af elevernes sproglige kompetencer og at interne ressourcepersoner udnyttes. Specialpædagogisk bistand Arden Skole har en stor veletableret specialundervisningsafdeling, og flere elever med støttetimer over 9 pr. uge. Selv om specialklasserne på Arden Skole er veletableret, har man ikke implementeret praksis med løbende evaluering af den individuelle elev-undervisningsplan. Der bør være fokus på dette punkt, og det bør indføres snarest. Specialklasseafdelingen har veluddannet personale, og et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Til sparring vedr. enkeltsager, struktur/organisation og faglighed anvender skolen rigtigt godt sine interne ressourcepersoner og PPR, mens skolefagenheden tilsyneladende kun bruges, når det er nødvendigt i forbindelse med visitation og svære enkeltsager. Afdelingslederen har ikke modtaget faglig efteruddannelse indenfor specialpædagogik de sidste 5 år, og da sparringspartnerne fra PPR har været de samme i mange år, skal man være opmærksom på ikke at lukke sig om sig selv mht. selvforståelsen og udviklingen af en i øvrigt velfungerende specialklasseafdeling. Multimodale værktøjer anvendes i stor udstrækning i specialklasserne, ligesom de fysiske og pædagogiske rammer for undervisning og fysisk udfoldelse i høj grad vurderes tilfredsstillende. Assens skole Den faglige kvalitet på Assens skole vurderes samlet set at være tilfredsstillende Personalets faglighed Alt i alt placerer de forskellige effektivitetsmålinger skolen i den bedre del af de kommunale skoler. Skolen må roses for at leve op til de kvalitetsindikatorer, som viser, hvordan skolen er i stand til at udnytte lærernes faglige kompetencer. 6

8 Elevrelaterede forhold Skolen er i vid udstrækning lykkes med sin indsats i forhold til elevernes fravær. Der er sket et blivende fald i fraværet for 0-6. klasse, mens faldet i klasse er af en mere usikker størrelse. Samlet set placerer skolens elevfravær skolen midt i feltet af kommunale skoler Skolens elever har i perioden modtaget undervisning i et omfang, som svarer til såvel den kommunale minimumstimeplan, som til ministeriets minimumskrav. Med hensyn til skolens undervisningsmiljø placerede skolen sig ved målingen i 11/12 lidt under landsgennemsnit. Endelig klarer skolens elever sig pænt i overgang til ungdomsuddannelse i henholdsvis 2011 og Skolen placerer sig i den bedre del af kommunens skoler. Skolens faglige resultater Skolens faglige resultater bedømmes samlet for præstationer i nationale tests, anerkendte kommunale tests og folkeskolens afgangsprøver. Det vurderes på denne baggrund, at skolens elever klarer sig tilfredsstillende. Det anbefales dog skolen fortsat at have fokus på udvikling af de faglige miljøer. De særskilte vurderinger Dansk som andetsprog Skolen har kun en lille andel elever med dansk som andetsprog. Skolen bør have procedurer for området, der sikrer, at også de få elever tilgodeses. Skolen har ikke praksis for individuel testning i forhold til identifikation af elevernes evt. behov for undervisning i dansk som andetsprog og som baggrund for fastsættelse af læringsmål for den enkelte elev. Specialpædagogisk bistand Assens Skole er en skole med to specialklasserækker med løbende optag og udslusning. Flere af de elever, som undervises i specialklasserne på Assens Skole, forventes således tilbage på distriktsskolerne. Derfor er det vigtigt, at de individuelle elev-undervisningsplaner opdateres løbende, og ikke blot to gange årligt. Lige netop vedrørende eleverne på Assens Skoles specialundervisnings-tilbud er der ofte brug for aktuel status, både fra distriktsskolerne, familie-fagenheden og skolefagenheden, så elev-undervisningsplanerne skal revideres løbende. Ved udarbejdelse af de individuelle elev-undervisningsplaner deltager både pædagoger og lærere. Måske kunne inddragelse af PPR i denne proces overvejes, ligesom en faglig efteruddannelse for afdelingslederen bør overvejes, selvom skolen gør god brug af eksterne samarbejdspartnere 7

9 både vedr. organisation/struktur, visitation og enkeltsager. Brugen af multimodale undervisningsværktøjer kan med fordel øges, idet skolen kun sjældent anvender denne mulighed. Skolen har rigtigt gode muligheder for fysisk udfoldelse for eleverne, men er i mindre grad indrettet til skolens handicapgruppe. Denne oplysning bør drøftes med skolen for det fremadrettede. Bymarkskolen Den faglige kvalitet på Bymarkskolen vurderes samlet set at være tilfredsstillende Personalets faglighed Det bemærkes, at Bymarkskolen fra skoleåret 12/13 som følge af den ny skolestruktur har ændret karakter, og således nu er en væsentlig større skole. Alt i alt placerer de forskellige effektivitetsmålinger skolen i den bedre del af kommunens skoler. Skolen må roses for at leve op til de kvalitetsindikatorer, som viser, hvordan skolen er i stand til at udnytte lærernes faglige kompetencer. Elevrelaterede forhold Skolens elever har de seneste 3 skoleår haft et stigende fravær fra undervisningen. Det er ganske vist sket i en periode, hvor skolens elevgruppe har været omskiftelig pga. skolestrukturen, ligesom der har været ændret på skolens fysiske rammer. Der er dog grund til at holde øje med, om skolens elevfravær fortsætter med at udvikle sig i en uønsket retning. Skolens elever har i perioden modtaget undervisning i et omfang, som svarer til såvel den kommunale minimumstimeplan som til ministeriets minimumskrav. Grundet skolens omskiftelige forhold har der ikke været udført målinger af undervisningsmiljøet i 11/12, hvorfor en vurdering af undervisningsmiljøet ikke er mulig. Der vil dog blive foretaget en igen i 13/14. Skolens faglige resultater Skolens faglige resultater bedømmes samlet for præstationer i nationale tests, anerkendte kommunale tests og folkeskolens afgangsprøver. Det vurderes på denne baggrund, at Bymarkskolens elever har udført faglige præstationer, som mindst er på tilfredsstillende niveau. Der spores dog en tendens til udfordringer i skolens indskoling. Skolen anbefales fortsat at have fokus på udvikling af de faglige miljøer. 8

10 De særskilte vurderinger Dansk som andetsprog Skolen har en stor andel af elever med dansk som andetsprog. Skolen løfter opgaven tilfredsstillende i forhold til lærerkvalifikationer, anvendelse af både interne og eksterne ressourcepersoner. Det er ligeledes positivt at skolen har beskrevne procedurer for arbejdet med tosprogede elever, og at der anvendes tolkebistand. Skolen har en udfordring i forhold til den løbende evaluering af elevernes dansksproglige kompetencer og det tværfaglige samarbejde omkring eleverne. Specialpædagogisk bistand Bymarkskolen har en mindre specialklasserække, og underviser desuden elever med støttebehov på mere end 9 ugentlige støttetimer i normalklasse. Skolen har en afdelingsleder/funktionslærer, som koordiner specialundervisningen, men det er tilsyneladende op til 5 år siden, at koordinatoren har modtaget efteruddannelse i specialpædagogik. Det er vigtigt for Bymarkskolen at fokusere på videreuddannelse af sit specialpædagogiske personale, da den specialklassetype, som skolen har, fordrer, at personalet behersker flere pædagogiske principper og særlig praksis end i andre mere rene specialklasser. Den individuelle elev-undervisningsplan udarbejdes af lærere og pædagoger i fællesskab og evalueres løbende. Skoleledelsen sparrer bredt med både skolens egne ressourcepersoner, PPR og skolefagenheden i spørgsmål om visitation, faglighed, enkeltsager samt struktur/organisation. Specialundervisningen varetages af uddannet personale, og multimodale værktøjer anvendes en del i undervisningen. Skolen vurderer, at den i høj grad er indrettet specifikt til den handicapgruppe, som man forestår undervisningen for, og at der er rigtig god mulighed for at give eleverne mulighed for tilstrækkelig fysisk aktivitet. Hadsund skole Den faglige kvalitet på Hadsund Skole vurderes samlet set at være tilfredsstillende Personalets faglighed Alt i alt placerer de forskellige effektivitetsmålinger skolen midt i feltet af de kommunens skoler. Skolen lever i rimeligt omfang op til de kvalitetsindikatorer, som viser, hvordan skolen er i stand til at udnytte lærernes faglige kompetencer. 9

11 Elevrelaterede forhold Skolens elevfravær har over en 3-årig periode udviklet sig meget positivt. Der er således opnået et vedvarende fald i elevernes fravær for såvel elever i klasse som elever i klasse. Der er grund til at rose skolen for det flotte resultat. Skolens elever har i perioden modtaget undervisning i et omfang, som svarer til såvel den kommunale minimumstimeplan, som ministeriets minimumskrav. Hadsund skoles undervisningsmiljø blev ved målingen i 11/12 bedømt til at ligge midt i feltet af de kommunale skoler. I overgang til ungdomsuddannelse klarer skolens elever sig pænt. Skolen ligger i den bedre del af de kommunale skoler her. Skolens faglige resultater Skolens faglige resultater bedømmes samlet for præstationer i nationale tests, anerkendte kommunale tests og folkeskolens afgangsprøver. Det vurderes på denne baggrund, at Hadsund skoles elever præsterer på et tilfredsstillende niveau, som dog varierer noget fra år til år. De særskilte vurderinger Dansk som andetsprog Skolen tilgodeser en stor andel af elever med undervisning i dansk som andetsprog. Skolen løser opgaven tilfredsstillende m.h.t. lærerkvalifikationer, forældresamarbejde og inddragelse af såvel interne som eksterne ressourcepersoner. Det er positivt, at elevernes behov tilgodeses gennem en sammentænkning med almenundervisningen. Skolen har en udfordring i forhold til at udnytte individuel testning af elevernes kompetencer i dansk som andetsprog i fastsættelse af læringsmål for eleverne. Specialpædagogisk bistand Hadsund Skole har kun en meget lille specialklasse, og ikke længere en egentlig specialklasserække. Skolen har med succes afviklet en tidligere stor specialklasserække for sprog/læseklasserne. Skolen har derfor heller ikke en afdelingsleder specifikt for specialundervisningen. Skolen har dog elever, der får 9 ugentlige støttetimer eller derover. Den individuelle elev-undervisningsplan udarbejdes af skolens lærere og pædagoger i samarbejde med ressourcepersoner fra PPR. De interne ressourcepersoner er i spil i forhold til enkeltsager og som faglig sparring. 10

12 Skolen bruger i nogen grad multimodale undervisningsmidler og er fint indrettet i forhold til den specialundervisning, som finder sted, og mulighederne for fysisk aktivitet er i høj grad til stede. Udfordringer kunne være anvendelse af eksterne samarbejdspartnere, og ikke mindst en indførelse af løbende evaluering af individuelle elev-undervisningsplaner. Evaluering en gang årligt, som det praktiseres i øjeblikket er simpelthen for lidt, og slet ikke i et omfang, som det praktiseres på de øvrige skoler i MFK. Havbakkeskolen Den faglige kvalitet på Havbakkeskolen vurderes samlet set at være tilfredsstillende Personalets faglighed Alt i alt placerer de forskellige effektivitetsmålinger skolen i den nedre del af skoler i Mariagerfjord kommune. Skolen lever i tilfredsstillende omfang op til de kvalitetsindikatorer, som viser, hvordan skolen er i stand til at udnytte lærernes faglige kompetencer. Elevrelaterede forhold Skolens elevfravær har over en 3-årig periode udviklet sig meget positivt med et blivende fald i fraværet for både elever i klasse og elever i klasse. For udskolingseleverne er fraværet sammenlignet med kommunens øvrige skoler dog stadig højt. Ikke desto mindre er der grund til at rose skolen for at have skab en positiv udvikling. Skolens elever har i perioden modtaget undervisning i et omfang, som svarer til den kommunale minimumstimeplan. Havbakkeskolens undervisningsmiljø blev ved målingen i 11/12 bedømt til at ligge midt i feltet af de kommunale skoler. I overgang til ungdomsuddannelse klarer skolens elever sig sådan, at skolen placerer sig i den nedre del af kommunens skoler. 11

13 Skolens faglige resultater Skolens faglige resultater bedømmes samlet for præstationer i nationale tests, anerkendte kommunale tests og folkeskolens afgangsprøver. Det vurderes på denne baggrund, at Havbakkeskolens elever præsterer på tilfredsstillende niveau. Der er dog ikke tydelig overensstemmelse mellem resultater i nationale test og skolens prøveresultater. De særskilte vurderinger Dansk som andetsprog Skolen har så lille en andel af to-sprogede elever, at der ikke kan konkluderes ud fra rapporten Specialpædagogisk bistand Havbakkeskolen har ingen specialklasse afdeling, og derfor heller ikke en afdelingsleder for området. Skolen har dog flere elever som modtager støtte i 9 ugentlige timer eller derover. De individuelle elev-undervisningsplaner evalueres løbende i et samarbejde mellem lærere, pædagoger, men ikke med hjælp eller deltagelse af eksterne samarbejdspartnere som PPR og skolefagenheden. Omkring visitation sparer skolens ledelse tilsyneladende ikke med nogle af de mulige samarbejdspartnere.. Fagligt sparrer skolens ledelse med interne ressourcepersoner og PPR. Multimodale værktøjer anvendes ikke i specialundervisningen. Skolen vurderer, at der i nogen grad er mulighed for tilstrækkelig fysisk aktivitet for elever med særlige behov. Dog skal man være opmærksom på, at både interne og eksterne samarbejdspartnere kan være med til at opkvalificere og konsolidere god specialundervisning og visitation, ligesom der er store muligheder i anvendelse af multimodale værktøjer i undervisningen. Mariager skole Den faglige kvalitet på Mariager skole vurderes samlet set at være tilfredsstillende Personalets faglighed Alt i alt placerer de forskellige effektivitetsmålinger skolen i den nedre halvdel af kommunens skoler. Skolen lever i rimeligt omfang op til de kvalitetsindikatorer, som viser, hvordan skolen er i stand til at udnytte lærernes faglige kompetencer. Det er dog ønskværdigt, at skolen i forbindelse med nyansættelser overvejer sin dækningsgrad i fagene. 12

14 Elevrelaterede forhold Skolens elever har over en 3 årig periode haft et svagt faldende fravær. For elever i klasse varierer fraværet lidt fra år til år, mens der for elever i udskolingen er tale om et fald i fraværet, der ser ud til at holde. Målt i forhold til kommunens øvrige skoler har Mariager skole et lavt fravær.. Skolens elever har i perioden modtaget undervisning i et omfang, som næsten svarer til den kommunale minimumstimeplan. Det er dog beklageligt, at skolens elever ikke har modtaget undervisning i de praktisk-musiske fag i et omfang, som var forudsat i minimumstimeplanen. Mariager skoles undervisningsmiljø blev ved målingen i 11/12 bedømt positivt og blandt de bedste af de kommunale skoler. I forbindelse med overgang til ungdomsuddannelse klarer skolens elever sig sådan, at skolen placerer sig midt i feltet af kommunale skoler. Skolens faglige resultater Skolens faglige resultater bedømmes samlet for præstationer i nationale tests, anerkendte kommunale tests og folkeskolens afgangsprøver. Det vurderes på denne baggrund, at Mariager skole har formået at få eleverne til at præstere tæt på det maksimale niveau. De særskilte vurderinger Dansk som andetsprog Skolen har så lille en andel af tosprogede elever, at der ikke kan konkluderes ud fra spørgeskemaet. Skolen har uddannet personale. Specialpædagogisk bistand Mariager Skole har for relativt kort tid siden fået en specialklasseafdeling i forbindelse med skolestrukturen i MFK. Ved overflytningen af specialklasserne til Mariager Skole blev der ligeledes overflyttet personale med kompetencer og viden om skolens handicapgruppe. Individuelle elev-undervisningsplaner udarbejdes og evalueres løbende i et samarbejde mellem lærere og pædagoger. Ligeledes bruges PPR og skolefagenheden til sparring i forhold til visitation og enkeltsager, men når det drejer sig om faglig sparing samt struktur/organisation anvender skolen kun PPR. Da afdelingslederen ikke har modtaget specialpædagogisk uddannelse/ efteruddannelse indenfor de sidste 5 år, bør dette opprioriteres, ligesom der med fordel kan indledes et tættere samarbejde med interne ressourcepersoner og ikke mindst 13

15 skolefagenheden. Multimodale værktøjer anvendes i undervisningen i nogen grad, så her er der tilsyneladende en udfordring for skolen. Skolen betragter sig i nogen grad som indrettet specifikt deres handicapgruppe, men med hensyn til mulighed for fysisk aktivitet for eleverne, er muligheden kun til stede i mindre grad. Fremtidens fokus bør ligge på faglig udvikling og vedligeholdelse for afdelingsleder og det øvrige pædagogiske personale, ligesom multimodale værktøjer i større omfang inddrages i specialundervisningen. Rosendalskolen Den faglige kvalitet på Rosendalskolen vurderes samlet set at være tilfredsstillende. Personalets faglighed Alt i alt placerer de forskellige effektivitetsmålinger skolen midt i feltet af kommunens skoler. Skolen bør roses for at leve op til de kvalitetsindikatorer, som viser, hvordan den er i stand til at udnyttet lærernes faglige kompetencer. Elevrelaterede forhold Skolens elever har et elevfravær, som for eleverne i klasse svinger lidt, mens fraværet for udskolingseleverne fortsætter med at falde. I skoleåret 12/13 var fraværet således utroligt lavt. Der er grund til at rose skolen for det flotte resultat. Skolens elever har i perioden modtaget undervisning i et omfang, som svarer til såvel den kommunale minimumstimeplan, som ministeriets minimumskrav. Rosendalskolens undervisningsmiljø blev ved målingen i 11/12 bedømt positivt. Skolen placerer sig således blandt de bedste af de kommunale skoler. I forbindelse med overgang til ungdomsuddannelse klare skolens elever sig sådan, at skolen placerer sig i den bedre del af de kommunale skoler. 14

16 Skolens faglige resultater Skolens faglige resultater bedømmes samlet for præstationer i nationale tests, anerkendte kommunale tests og folkeskolens afgangsprøver. Det vurderes på denne baggrund, at Rosendalskolens elever har meget tilfredsstillende præstationer. De særskilte vurderinger Dansk som andetsprog Skolen har en rimelig stor andel elever med dansk som andetsprog. Skolen løser opgaven tilfredsstillende med hensyn til lærerkvalifikationer, organisering og evaluering. Ligeledes inddrages såvel interne som eksterne ressourcepersoner. Skolen har en udfordring i forhold til større tværfagligt samarbejde omkring eleverne og i forhold til en grundig vurdering af behovet for at inddrage tolkebistand i forældresamarbejdet. Specialpædagogisk bistand Rosendalskolen har en stor velfungerende specialklasserække, og har ligeledes elever integreret med støttetimer på 9 ugentlige timer eller derover. De individuelle elev-undervisningsplaner revideres løbende og udarbejdes af både lærere og pædagoger sammen og i dialog med PPR. Individuelle støttetimer varetages af uddannede lærere, og skolen anvender bredt sparring med både interne ressourcepersoner, PPR og skolefagenheden. Dette gælder både når det drejer sig omkring visitation, enkeltsager, og når det drejer sig om faglighed. Multimodale værktøjer anvendes en del i undervisningen, og specialklasseafdelingen har fokus på videreuddannelse- vedligeholdelse af fagligheden. Afdelingslederen for specialklasseafdelingen har således inden for de sidste to år modtaget specialpædagogisk efteruddannelse. Skolen er i høj grad indrettet til den specialundervisning, som den forestår, og der er rigtigt fine muligheder for fysisk aktivitet for eleverne med særlige behov. Søndre skole Den faglige kvalitet på Søndre skole vurderes samlet set at være tilfredsstillende 15

17 Personalets faglighed Det bemærkes, at Søndre skole fra skoleåret 12/13 er ny overbygningsskole, hvorfor det ikke giver så megen mening at vurdere skolen på gamle data. De forskellige effektivitetsmålinger placerer dog skolen i den bedre del af skoler i Mariagerfjord Kommune. Skolen bør roses for at leve op til de kvalitetsindikatorer, som viser, hvordan skolen er i stand til at udnytte lærernes faglige kompetencer. Elevrelaterede forhold Skolens elever (i kl.) har over en 3-årig periode haft et blivende fald i fraværet. Sammenlignet med kommunens øvrige skoler med overbygning har skolen dog et forholdsvist højt fravær. Skolens elever har i perioden modtaget undervisning i et omfang, som svarer til den kommunale minimumstimeplan. Søndre skole har som bekendt kun elever i klasse. Der er endnu ikke udført måling af undervisningsmiljøet med denne elevgruppe, men det vil ske i skoleåret 13/14. I forbindelse med overgang til ungdomsuddannelse klarer skolens elever sig sådan, at skolens placerer sig blandt den bedre del af de kommunale skoler. Skolens faglige resultater Skolens faglige resultater bedømmes samlet for præstationer i nationale tests, anerkendte kommunale tests og folkeskolens afgangsprøver. Det vurderes på denne baggrund, at Søndre skoles elever præstationer er mindst tilfredsstillende. Der mangler dog endnu nationale test fra den periode, hvor skolen er overbygningsskole. De særskilte vurderinger Dansk som andetsprog Skolen har en rimelig stor andel af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Skolen løser opgaven tilfredsstillende m.h.t. lærerkvalifikationer, organisering og forældresamarbejde samt inddragelse af såvel interne som eksterne ressourcepersoner. Skolens udfordring er at få en højere grad af tværfagligt samarbejde omkring eleverne og udnytte individuel testning af elevernes kompetencer i dansk som andetsprog i fastsættelse af læringsmål for eleverne. 16

18 Specialpædagogisk bistand Søndre Skole er en overbygningsskole uden specialklasseafdeling, og derfor har skolen heller ingen afdelingsleder for specialundervisningen. På skolen er der dog en del specialundervisning af elever med 9 ugentlige støttetimer. Den individuelle elev-undervisningsplan udarbejdes af skolens lærere, som sparrer med PPR. Skoleledelsen anvender bredt både interne ressourcepersoner, PPR og Skolefagenheden. Sidstnævnte anvendes som sparring vedr. det faglige, enkeltsager og visitation. Når det gælder strukturering/organiseringen af specialundervisningen, sparres udelukkende med PPR. Multimodale værktøjer anvendes i nogen grad, og skolen vurderer, at indretningen af skolen og lokalerne i nogen grad er indrettet til varetagelse af specialundervisningen. Valsgård skole Den faglige kvalitet på Valsgård skole vurderes samlet set at være tilfredsstillende Personalets faglighed Alt i alt placerer de forskellige effektivitetsmålinger skolen i den nedre del af kommunens skoler. Skolen lever i rimeligt omfang op til de kvalitetsindikatorer, som viser, hvordan skolen er i stand til at udnytte lærernes faglige kompetencer. Elevrelaterede forhold Valsgård skoles elever har over en 3-årig periode haft et lidt svingende fravær, men skolens fravær har dog været fast placeret blandt de kommunale skoler, som har det laveste elevfravær. Skolens elever har i perioden modtaget undervisning i et omfang, som næsten svarer til den kommunale minimumstimeplan. Det er dog beklageligt, at skolens elever i de praktisk-musiske fag på mellemtrinet ikke opfylder minimumstimetallene. Valsgård skoles elever bedømte ved målingen i skoleåret 11/12 undervisningsmiljøet forholdsvis negativt. Skolens ledelse antog dengang, at det handlede meget om nogle forhold, der skyldtes ombygning og omstrukturering. Der måles igen i skoleåret 13/14. 17

19 Skolens faglige resultater Skolens faglige resultater bedømmes samlet for præstationer i nationale tests, anerkendte kommunale tests og folkeskolens afgangsprøver. Det vurderes på denne baggrund at Valsgård skoles elever præstationer er tilfredsstillende. De særskilte vurderinger Dansk som andetsprog Skolen tilgodeser en forholdsvis lille andel af elever med dansk som andetsprog. Skolen har udfordringer i forhold til lærerkvalifikationer i dansk som andetsprog. Skolen har ikke praksis for individuel testning i forhold til identifikation af elevernes evt. behov for undervisning i dansk som andetsprog og som baggrund for fastsættelse af læringsmål for den enkelte elev. Skolen bør i højere grad inddrage interne og eksterne ressourcepersoner. Specialpædagogisk bistand Valsgård Skole har en mindre specialklasse afdeling og integrerer desuden et par elever med fysiske handicap. De individuelle elevundervisningsplaner udarbejdes i et samarbejde mellem lærere, pædagoger, interne ressourcepersoner og PPR. Skolefagenhedens konsulenter anvendes ligeledes bredt, men ikke i forbindelse med visitation af skolens elever med specialundervisningsbehov. Positivt er det, at afdelingslederen for specialklasserne har været på specialpædagogisk efteruddannelse inden for de sidste 3-5 år, og at multimodale værktøjer anvendes en del i undervisningen. Skolen vurderer, at skolen, lokalerne og mulighederne for fysisk aktivitet for eleverne med særlige undervisningsbehov i høj grad er gode Mariagerfjord 10.klassecenter Den faglige kvalitet på Mariagerfjord 10.-klassecenter vurderes samlet set at være tilfredsstillende Personalets faglighed Alt i alt placerer de forskellige effektivitetsmålinger skolen i den nedre del af kommunens skoler. Skolen må dog roses for sin evne til at leve op til de kvalitetsindikatorer, der viser om skolen er i stand til at udnytte lærernes faglige kompetencer. For såvel effektivitetsmålingerne som 18

20 for målinger over skolens evne til at udnytte lærernes faglige kompetencer skal der dog ved sammenligning med kommunens øvrige skoler tages forbehold, idet 10. klasse ikke er det samme som en almindelig folkeskole. Elevrelaterede forhold Skolen elevfravær har målt over en 3-årig periode udviklet sig positivt. Det er dog stadig et større fravær end på kommunens øvrige overbygningsskoler. Skolens elever har i perioden modtaget undervisning i et omfang, som svarer til den kommunale minimumstimeplan. 10.-klassecentrets elever går i sagens natur i 10. klasse. Derved adskiller skolen sig fra andre skoler, og der kan være en statistisk usikkerhed på, om en 10.-klasse-skole umiddelbart kan sammenlignes med en almindelig folkeskole. Det kan dog samtidig konstateres, at eleverne i Mariagerfjord 10.-klassecenter ved målingen i 11/12 bedømte skolens undervisningsmiljø til at ligge klart under landsgennemsnittet. I forbindelse med overgang til ungdomsuddannelse klarer skolens elever sig sådan, at skolen placerer sig blandt den nedre del af de kommunale skoler. Dette gør den uanset, at der korrigeres for de elever, der fraflytter kommunen. Skolens faglige resultater Skolens faglige resultater bedømmes samlet for præstationer i nationale tests, anerkendte kommunale tests og folkeskolens afgangsprøver. Det vurderes på denne baggrund at Mariagerfjord 10.-klassecenter har muligheder for at udvikle elevernes faglige præstationer yderligere over de kommende år. Det noteres således med tilfredshed, at skolens ledelse har fokus på udvikling af præstationerne for de elever, som måtte have boglige udfordringer. De særskilte vurderinger Dansk som andetsprog Skolen har kun en lille andel af to-sprogede elever. Skolen løser opgaven tilfredsstillende i forhold til at have uddannet personale og ved, at der udnyttes såvel interne som eksterne ressource-personer. Skolen har en udfordring i at sikre en løbende evaluering af elevernes sproglige kompetencer i dansk som andetsprog. Specialpædagogisk bistand Mariagerfjord Kommunes 10.klassecenter varetager pt. ingen form for specialundervisning. 19

21 Mariagerfjord Kommunes skolevæsen Samlet set tegner der sig et billede af et skolevæsen, hvor den faglige kvalitet vurderes at være tilfredsstillende. Personalets faglighed Alt i alt vidner resultaterne fra de forskellige effektivitetsmålinger om et skolevæsen med en tilfredsstillende effektivitet. Ligeledes er der grund til at til at rose skoleledernes evne til at udnytte lærernes faglige kompetencer i forbindelse med fagfordelingen. Elevrelaterede forhold Skolevæsenets indsats mod elevfravær synes mindst i tilfredsstillende omfang at have forbedret elevernes fremmøde. Området har været kommunalt indsatsområde via dialog og aftalestyring frem til udgangen af Resultaterne af indsatsen har været opløftende Kommunens skoler overholder generelt bekendtgørelseskravet om minimumstimetallet, og stort set alle også det kommunale minimumstimetal såvel som det kommunale garanti-timetal. Undervisningsmiljøet på kommunens skoler har generelt et tilfredsstillende niveau, men der er også muligheder for forbedringer, hvilket er påkrævet, hvis målsætningen, om kommunens skoler skal være blandt de førende i Nordjylland, skal nås. Der har været megen usikkerhed omkring målingerne om overgang til ungdomsuddannelse fra Danmarks Statistik. Derfor er det glædeligt, at et samarbejde mellem UU og skolefagenheden nu har ført til, at statistikken udarbejdes på grundlag af resultater fra ungedatabasen hos UU. I det store hele klarer skolernes elever sig tilfredsstillende ved disse målinger. Skolernes faglige resultater Skolernes faglige resultater bedømmes samlet for præstationer i nationale tests, anerkendte kommunale tests og folkeskolens afgangsprøver. Der er naturligvis variationer, med skoler, hvor eleverne præsterer i top, og andre, hvor præstationerne er knap så gode. Sammenfattende synes resultaterne tilfredsstillende. Der er dog grund til opmærksomhed på fagene fysik/kemi og engelsk. Ligeledes giver det anledning til undring, at eleverne i Mariagerfjord fortsat klarer sig dårligere end landets øvrige skoler. Ligeledes konstateres, at der er store forskelle skolerne imellem mht. de præstationer eleverne på kommunens skoler klarer ved projektopgaven. Skolernes ledelser anbefales at kaste et kritisk øje på bedømmelseskriterierne, der danner baggrund for bedømmelse af elevernes præstationer. 20

22 Alle skoler i Mariagerfjord kommune, med undtagelse af 10. klassecentret(som ikke er omfattet af loven), har deltaget i de lovpligtige nationale test, som afhængigt af årgange omfatter dansk/læsning, matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi. Generelt klarer eleverne i Mariagerfjord Kommune sig godt. De særskilte vurderinger Dansk som andetsprog En opgørelse pr. marts 2013 viser, at skolerne i Mariagerfjord kommune har godt 300 tosprogede elever. Fra landsdækkende undersøgelser ved vi, at tosprogede elever ofte har behov for særlig opmærksomhed ikke mindst i forhold til deres udvikling af dansk som andet sprog. Denne udvikling er helt afgørende for elevernes muligheder for at tilegne sig læring og derved opnå kompetencer, der sætter dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er derfor en kommunal udfordring, at der sættes fokus på skolernes praksis i forhold til evaluering af elevernes dansksproglige kompetencer og fastsættelse af tydelige læringsmål for eleverne og skolernes tilbud af undervisning i dansk som andetsprog. Spørgeundersøgelsen afdækker et behov for tydelige procedurebeskrivelser på såvel kommunalt plan som på den enkelte skole. Specialpædagogisk bistand Generelt for Mariagerfjord Kommune (MFK) er det således, at 10 ud af 11 skoler, varetager specialundervisning under en eller anden form. Det kan være ved specialklasserækker, som specialskole eller undervisning af elever med mere end 9 ugentlige timers individuel støtte. Når det drejer sig om specialundervisning, arbejdes der i MFK som udgangspunkt med en standardiseret, men fremadrettet og dynamisk individuel elev-undervisningsplan. Det bevirker, at elever eventuelt kan skifte specialundervisningstilbud eller inkluderes på distriktsskolen, med en individuel elev-undervisningsplan, som er kendt i sin form, og som personalet i MFK er fortrolig med i det daglige arbejde omkring eleverne med særlige specialundervisningsbehov. For at den individuelle elev-undervisningsplan kan fungere dynamisk og fremadrettet, er det optimale en løbende evaluering af kompetencer, potentialer og konkret handleplan for den enkelte elev. 50 % af skolerne evaluerer de individuelle elev-undervisningsplanerne løbende, 40 % af skolerne evaluerer planerne to gange årligt, og en skole evaluerer blot planerne en gang årligt. MFK er således godt på vej i bestræbelserne på, at planerne i alle specialundervisningstilbud justeres løbende, men det bør stadig være et fokuspunkt på enkelte skoler. 21

23 Når den individuelle elev-undervisningsplan udarbejdes, sker det på alle skoler, hvor der er ansat både lærere og pædagoger eller andre pædagogiske medarbejdere, i et tæt samarbejde mellem hele det pædagogiske personale, som eleven er i kontakt med i forbindelse med sin undervisning. På 70 % af skolerne inddrages eksterne samarbejdspartnere (PPRs psykologer, talepædagoger og terapeuter) i udarbejdelse af de individuelle elev-undervisningsplaner. Kun i 30 % af skolerne inddrages interne ressourcepersoner i udarbejdelse af planerne. Dette skyldes sandsynligvis, at muligheden for sparring / samarbejde med interne ressourcepersoner på skolerne, er en relativ ny mulighed. Det er først i løbet af de sidste par år, at der massivt er opkvalificeret en hel række ressourcepersoner med specialer på skolerne. (Inklusionsvejledere, IT- vejledere, læsevejledere, A-K-T vejledere m.v.) Inddragelse af skolernes egne ressourcepersoner er absolut et fokuspunkt, der bør arbejdes med i både inklusionsarbejdet, men også i arbejdet med de individuelle elev-undervisningsplaner. Når det drejer sig om undervisningen af elever med mere end 9 timers ugentlig støtte, er der 30 % af skolerne, som ingen elever har i denne kategori. På 60 % af skolerne varetages denne type undervisning af uddannede lærer, og på 10 % af skolerne varetages støtten / undervisningen af uddannede pædagoger. Anvendelse af uddannet pædagogisk personale (lærere og pædagoger) i forbindelse med støtte /undervisning af elever med særlige undervisningsbehov i distriktsskolen er meget fagligt tilfredsstillende. Når det drejer sig om, hvorvidt afdelingslederne med ansvar for specialundervisningsområdet på den enkelte skole / specialundervisningstilbud har modtaget specialpædagogisk efteruddannelse, er der lidt af et efterslæb. 20 % af skolerne har ingen afdelingsleder for området. 40 % af afdelingslederne har ikke modtaget specialpædagogisk efteruddannelse inden for de sidste 5 år. Ingen har modtaget omtalte efteruddannelse inden for det sidste år, og kun 10 % har modtaget efteruddannelse inden for de sidste 2 år. 30 % har modtaget specialpædagogisk efteruddannelse inden for de sidste 5 år. Når efteruddannelse af afdelingslederne m.h.t. specialpædagogik i den grad tilsyneladende har været nedprioriteret, kan det skyldes en stor økonomisk satsning i MFK i forhold til videreuddannelse i ledelse og uddannelse af andet pædagogisk personale på skolerne. Det bør dog nævnes, at det er vigtigt igen at fokusere på faglig efteruddannelse af afdelingslederne, hvis de fagligt skal kunne udvikle deres specialundervisningstilbud og sparre med det pædagogiske personale i deres afdelinger. Ligeledes er det vigtigt for MFK, at det pædagogiske personale i kommunen, herunder afdelingslederne, møder ligestillede fra andre kommuner og områder i landet i bestræbelserne op at optimere og udvikle specialundervisningstilbuddene i MFK. Anvendelsen af multimodale værktøjer er meget udbredt i undervisningen i MFK. 80 % af skolerne bruger disse værktøjer meget eller nogen grad, mens kun 20 % bruger det sjældent eller aldrig. De enkelte skoler anvender som tidligere nævnt ressourcepersoner, som er forankret både internt på skolerne og ekstern konsulentbistand. I forbindelse med visitationen til specialundervisningstilbud, benytter 90 % af skolelederne sig af skolefagenhedens konsulenter samt PPR til 22

24 sparring, mens 50 % desuden sparre med skolens interne ressourcepersoner. Omkring sværere enkeltsager sparres med PPR og skolefagenheden i et omfang af %, mens interne ressourcepersoner anvendes i et omfang af 50 %. Denne forskel skal måske ses ud fra den betragtning, at skolefagenheden og PPR inddrages, når skolernes interne ressourcepersoner har opbrugt deres umiddelbare faglighed og muligheder. Eller også er skolerne endnu ikke i tilstrækkelig omfang, gode nok til at anvende egne interne ressourcer. Et spændende spørgsmål, som der måske burde undersøges yderligere. Når det drejer sig om sparring i forhold til skolernes struktur/organisation i specialundervisningen anvendes PPR på alle skolerne i MFK, mens Skolefagenheden og interne ressourcepersoner anvendes på 50 % af skolerne. De interne ressourcepersoner er først uddannet i 2013, og det forventes derfor en højere anvendelse på sigt. Det bør drøftes med skolerne hvordan PPR, skolefagenheden og interne konsulenter bedst muligt kan understøtte skolens udvikling af specialområdet. 80 % af skolerne vurderer, at deres skole i høj grad eller i nogen grad er indrettet specifikt til de handicapgrupper, som de skal rumme på deres skole. Ligeledes vurderer 90 % af skolerne i MFK, at der er tilstrækkelig mulighed for fysisk aktivitet på deres skole. Rigtig fine tilbagemeldinger, som skal ses i lyset af en skolestruktur med nedlæggelse af flere mindre skoler, og udbygning/renovering af flere af de eksisterende skoler. I den proces har skolerne prioriteret kvadratmeter, tilgængelighed og uden om arealer. Der laves i den kommende periode plan for fremtidige indsatser på området, hvor enkelte skoler mangler renovering eller tilbygning. Herunder bør der ske en yderligere specialisering af faciliteterne den nyoprettede specialskole i Astrup. Alt i alt en positiv tilbagemelding fra skolerne 23

25 Dataopgørelse med bemærkninger Personalets sammensætning 11/12 skoler Ledere excl. SFO-leder Lærere + bh.klasseledere Pædagoger inkl. SFO-leder sekretærer stillinger stillinger stillinger stillinger Arden skole 2 2 3, , , ,65 Assens skole 0 2 1, , , ,71 Bymarkskolen 2 0 1, , Hadsund skole 2 2 4, , , ,52 Havbakkeskolen 2 0 1, , , ,78 Mariager skole 2 1 2, , , ,5 Rosendalskolen 4 0 3, , , ,72 Søndre skole 2 1 2, , , ,73 Valsgaard skole 2 0 2, , , ,39 Mariagerfjord , , , ,67 24

26 Personalets sammensætning 12/13 skoler Ledere excl. SFO-leder Lærere + bh.klasseledere Pædagoger inkl. SFO-leder sekretærer stillinger stillinger stillinger stillinger Arden skole 2 2 4, , , ,65 Assens skole 1 2 1, , , ,8 Bymarkskolen 2 2 3, , , ,19 Hadsund skole 2 2 4, , , ,36 Havbakkeskolen 2 0 2, , , ,82 Mariager skole 3 0 3, , , ,33 Rosendalskolen 4 0 3, , , ,5 Søndre skole 1 1 2, , ?? Valsgaard skole 2 1 3, , , ,86 Mariagerfjord , , ,8 25

27 Bemærkninger fra skolefagenheden Generelt er skolernes stillingstal nogenlunde stabile efter en fuldt indfaset skolestruktur. Da de lukkede skoler imidlertid ikke er med i opgørelsen ser det ud som om stillingstallet er stigende. Dette er dog ikke tilfældet. Tværtimod er der over de seneste år reduceret i antallet af stillinger i skolevæsenet. Lærerpersonalets uddannelsesgrad pr. d. 1/1 i skole Andel af lærerpersonalet med uddannelse 1. januar 2011 Andel af lærerpersonalet med uddannelse 1. januar 2012 Forvaltningens bemærkninger Andel af lærerpersonalet med uddannelse 1. januar 2013 Arden skole 100 % 100 % 100 % Assens skole 100 % 100 % 100 % Bymarkskolen 100 % 100 % 100 % Hadsund skole 98,2 % 100 % 100 % Havbakkeskolen 96,2 % 97,6 % 100 % Mariager skole 100 % 100 % 100 % Rosendalskolen 100 % 100 % 100 % Søndre skole 100 % 100 % 100 % Valsgaard skole 92,0 % 93,0 % 100 % Mariagerfjord ,1 % 100 % 100 % Det fremgår af statistikken, at der er tale om såvel en positiv udvikling som et positivt resultat. Alle skoler anvender i fuldt omfang uddannet lærerpersonale, hvilket kun kan noteres med tilfredshed. 26

28 Andel af lærernes arbejdstid, som anvendes til undervisning (%) ii skole Planlagt undervisningsprocent for skoleåret 10/11 (årsresulta t) Gennemført årsresultat 10/11 Planlagt undervis ningspro cent for skoleåret 11/12 (årsresult at) Gennemført årsresultat 11/12 Planlagt undervisningsprocent for skoleåret 12/13 Arden skole 33,3 32, ,9 34,8 Assens skole 34,9 33,5 34,2 31,5 33,9 Bymarkskolen 33,8 34,8 38,9 34,5 37,8 Hadsund skole 34,4 31,9 35,2 32,7 36,3 Havbakkeskolen 32,4 33,0 32,8 32,1 33,0 Mariager skole 33,5 32,4 36,9 32,8 34,3 Rosendalskolen 35,3 31,0 34,5 34,2 34,1 Søndre skole 35,9 34,5 35,9 34,4 35,8 Valsgaard skole 32,2 27,6 31,0 31,5 32,9 10.-klassecenter skole 30,9 30,9 30,9 30,1 29,0 Mariagerfjord kommune 34,7 27

29 Forvaltningens bemærkninger Statistikken rummer 2 forskellige typer opgørelser. Den ene dækker skolernes planlægning af skoleåret, som er indberettet til undervisningsministeriet og den anden dækker det færdige årsresultat, som det så ud ved slutningen af skoleåret. Denne opgørelse er pga. konflikt mellem KL og lærernes organisation (DLF) ikke opgjort i skoleåret 12/13. Det ses af resultatet for skoleårene 10/11 og 11/12, at lærernes gennemsnitlige undervisningsandel ligger nogenlunde stabilt. Med udgangspunkt i skolernes planlægningstal kan det konstateres, at lærerne underviser mest på skoler som Bymarkskolen, Hadsund skole og Søndre skole. Samtidig er disse skoler kendetegnet ved at man i skoleårene 10/11og 11/12 havde et årsresultat, der var noget lavere end planlægningsresultatet. Der er grund til, at skolerne fortsat er opmærksomme på lærernes undervisningsandel, men det må også tilføjes, at opgørelsen kun med en vis forsigtighed bør anvendes som et pejlemærke, der fortæller om skolernes evne til at udnytte lærerresurserne optimalt. 28