Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Transkript

1 Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup

2 Indhold Indledning Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner? Fra forandring til udvikling Bogens opbygning Barnets oplevelse af kontinuitet Hvad er kontinuitet? Balancen mellem tryghed og nye udfordringer Overgange At forstå sig selv i verden Vi skabes i kraft af vores fortællinger Pædagogen er med til at fortælle barnets historie Udvikling som fremadskridende Barnets oplevelser af egen udvikling Vaner og mønstre skaber tryghed Udvikling i kontekster Diskussionsspørgsmål og fokuspunkter Kontinuitet for barnet i praksis Kontinuitet set fra barnets perspektiv Portfolio Overgang til en ny daginstitution eller til skole Spor Mødet mellem barne- og pædagogperspektivet Inddragelse af barnet i planlægningen At føle sig genkendt og anerkendt Forskellige børn, forskellige kulturer og forskellige behov Relationer i daginstitutionen Nyt barn i daginstitutionen

3 Kontinuitet i dagsrytmen Diskussionsspørgsmål og fokuspunkter Daginstitutionernes betingelser for kontinuitet Kontinuitet i påvirkninger udefra Personaleudskiftning og faglig udvikling Nye styringsmodellers betydning for personaleudskiftningen Personalet som kulturbærere Forældre og kontinuitet Kontakt med forældre om det enkelte barn Skriftlighed og pædagogisk praksis Diskussionsspørgsmål og fokuspunkter Kontinuitet for pædagogerne i praksis Organisering i dagligdagen Ny medarbejder Synlige værdier i dagligdagens pædagogiske praksis Skriftliggørelse på dagsordenen Møder i institutionen Møder med et særligt fagligt fokus Aktionslæring Fra værdigrundlag til mål og evaluering Evaluering af praksis Systematisk evaluering af en kompleks, mangfoldig og dynamisk pædagogik Redskab til analyse og refleksion over praksis Diskussionsspørgsmål og fokuspunkter Afslutning Litteratur Om forfatteren Stikord

4 Indledning Daginstitutioner befinder sig i dag i en verden og en tid, der er præget af forandringer. Disse forandringer sætter sig igennem med større og større hastighed, og de sætter sig igennem helt ud til det yderste led. Det betyder, at forandringer i omverdenen kan mærkes også af daginstitutionens børn. Et vigtigt spørgsmål, som de voksne omkring børnene må stille, er derfor: Hvad betyder alle disse forandringer for livet i daginstitutionen, børnenes udvikling og personalets arbejdsglæde? Fokus for denne bog er, hvordan en personalegruppe kan forandre sin praksis og blive stående på egne to ben uden at miste oplevelsen af sammenhæng midt i alle forandringerne. Den oplevelse er nemlig vigtig både for børnenes udvikling og for personalets trivsel. Denne bog henvender sig til personale i daginstitutioner, der oplever forandringer. Det kan dreje sig om større ændringer som sammenlægninger af institutioner og stor personaleudskiftning, eller det kan handle om de små, daglige forandringer i vuggestuens eller børnehavens dagligdag som fx ændringer i børnegruppens sammensætning eller indførelse af nye rutiner. Bogen byder på en række metoder, idéer og værktøjer, der kan styrke oplevelsen af kontinuitet samtidig med en udvikling på trods af de forandringer, der presser sig på. Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner? Flere forskellige slags forandringer, der tager afsæt i det omgivende samfund, præger daginstitutionens verden. Det sker fx, når PISA- Indledning 5

5 6 Vi arbejder med børn kontinuitet og udvikling i daginstitutionen undersøgelser sammenligner skolers resultater i forhold til børnenes læring. Når der tales om, at børn lærer for lidt i skolen, er det relevant at se på, hvad børnene har med sig fra tiden i børnehaven. Det smitter af på forventningerne til daginstitutionens opgave i forhold til børns læring. Indførelsen af pædagogiske læreplaner og beslutningen om, at der skal laves sprogvurderinger af det enkelte barn, er eksempler på dette. Forandringer i familiestruktur og arbejdsmarked sætter sig også igennem i daginstitutionen. Da de allerfleste børn i dag tilbringer det meste af dagen i en institution, er det først og fremmest her, de får erfaringer med at være sammen med andre børn og lærer at fungere i en gruppe og tilpasse sig andres normer og behov. Den pædagogiske praksis forandres med afsæt i nye pædagogiske og psykologiske teorier, der giver anledning til overvejelser om, hvordan man kan forbedre det pædagogiske arbejde. Selve strukturen i daginstitutionen byder også på forandringer. Institutioner og personalegrupper sammenlægges, børn begynder og holder op igen, personale kommer og går eller tager på orlov, og studerende er kun tilknyttet i en begrænset tidsperiode. Daginstitutionerne rummer i sig selv også skift og dermed måske brud på oplevelsen af sammenhæng. Det sker fx, når et barn fylder tre år og flytter stue, når personalet må rykke rundt for at sikre forsvarlig bemanding, og når barnets erfaringer fra andre sammenhænge ikke gives plads eller rum i daginstitutionens tilgang til barnet.

6 Daginstitution Forventninger om børns læring og skoleparathed Udskiftning af personale Interne ændringer børn skifter stue, personale rokerer rundt med videre Arbejdsmarked Pædagogiske og psykologiske teorier Udskiftning af børn Familiestruktur Institutions - sammen lægninger Daginstitutionen bliver påvirket fra mange sider. Fra forandring til udvikling I vores vestlige kultur og tidsepoke er forandring et positivt ladet ord, der er tæt forbundet med udvikling. Forandringer kan være på Indledning 7

7 8 Vi arbejder med børn kontinuitet og udvikling i daginstitutionen sin plads. Hvis betingelser og virkelighed har forandret sig, mens den pædagogiske praksis måske er stagneret og har overlevet sig selv, kan forandringer af den pædagogiske praksis være med til en sikre en positiv udvikling. Men forandringer kan også være overvældende både i omfang og antal. De kan være påkrævet udefra uden hensyn til de mennesker, der skal gennemføre og leve med dem, og måske uden at give rum for, at man kan tage det med sig fra den gamle praksis, som stadig er værdifuldt. Forandringer er ikke nødvendigvis forbedringer. Forandringer frembringer noget, der er anderledes. Om dette også er bedre, må vurderes fra den enkelte persons perspektiver og værdigrundlag. Det er vigtigt for daginstitutionen at sammenholde de forandringer, personalet selv kan påvirke, med daginstitutionens værdigrundlag. På den måde kan man vurdere, hvordan forandringen kan være med til at udvikle praksis, så den bliver mere værdifuld i forhold til de betingelser, daginstitutionen virker under. Fra 1. januar 2010 skal alle daginstitutioner have indført en kostordning, hvor børnene skal have et sundt måltid om dagen. Forandringen medfører mange praktiske opgaver for personalet. De skal nu til at opvarme mad, hælde den i skåle, rydde ud og vaske op. Men det er godt for hele situationen omkring måltidet, fordi det finder sted i et fællesskab. Børnene lærer at sende maden videre til hinanden og at spise ny mad inspireret af de andre børn. Og det er godt for forældrene, der ikke længere behøver at smøre madpakker.

8 Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn, mens andre bygger vindmøller. Sådan lyder et kinesisk ordsprog. Læhegn er et forsvar mod vinden forandringen mens vindmøller udnytter vindene, men samtidig mistes den læ, hegnet skaber. Til forskellige tider og situationer er både læhegn og vindmøller på sin plads afhængigt af de berørte menneskers behov. Forandringer kan bygge oven på og videreudvikle det, man allerede gør, og på den måde være kontinuerlige forandringer. Forandringer kan også medføre et brud på praksis inden for den ramme, hvor forandringen sker. Når daginstitutioner fx skal udarbejde pædagogiske læreplaner, kan det gøres som en videreførelse af den pædagogiske praksis. De krav, som den enkelte kommune stiller til læreplanen, kan medføre, at daginstitutionen skal arbejde med en helt ny måde at beskrive sin pædagogiske praksis på, eller de vil måske kræve store forandringer af daginstitutionens praksis. Da vi hele tiden bliver stillet over for nye forandringer, er den største udfordring for daginstitutionerne i dag at få forandringerne integreret i den eksisterende praksis. Og det skal gerne ske med afsæt i en ønsket udvikling og med de lokale fingeraftryk, der skal til for at give forandringen mening for de involverede personaler, børn og forældre. Det er en udvikling, hvor det nye følger som perler på en snor, og hvor det bygger oven på den praksis, daginstitutionen allerede har. De idéer og erfaringer, der skitseres senere i denne bog, skal ses som illustrative eksempler, personalegruppen kan bruge som inspiration til at udvikle egen praksis. På den måde kan man koble det nye til den Indledning 9

9 10 Vi arbejder med børn kontinuitet og udvikling i daginstitutionen praksis, man allerede har. Hver enkelt personalegruppe skal netop finde egne udviklingsfelter og egne vigtige spor, der skal bygges videre på. Personalet i daginstitutioner består af pædagoger og pædagogmedhjælpere. I denne bog er begge faggrupper tænkt med, når der skrives pædagoger. Bogen henvender sig dog særligt til pædagogerne, der gennem uddannelsen har en baggrundsviden, som denne bog bygger videre på. Bogens opbygning Kapitel 1 introducerer en psykologisk vinkel, der giver et indblik i, hvordan kontinuitet det vil sige oplevelsen af sammenhæng har betydning for barnets udvikling og de selvfortællinger, det bygger op. Kapitel 2 giver eksempler på forskellige initiativer, der kan støtte barnets oplevelse af kontinuitet i daginstitutionen og ved overgange. Kapitel 3 beskriver den betydning, kontinuitet har for en personalegruppe i en daginstitution, og hvordan kontinuiteten er under pres med tidens konstante krav om forandringer. I kapitel 4 præsenteres forskellige måder, hvorpå en personalegruppe kan håndtere udskiftning i personalegruppen og modtagelse af nye personaler, og hvordan man kan fastholde en løbende, faglig udvikling. De forskellige forslag kan medvirke til, at personalet oplever, at deres indsats har en betydning, at de gør en forskel, og at de dermed bliver mere tilfredse med deres arbejde. Efter hvert kapitel vil der være refleksionsspørgsmål relateret til det pågældende kapitels emne. Disse spørgsmål kan tages op på personalemøder eller pædagogiske dage eller den enkelte kan selv bruge dem som indspark til egen pædagogiske udvikling og refleksion. Gennem bogen vil der desuden løbende være forslag til videre læsning.