Samlet for Teknik- og Miljøudvalget

Transkript

1 PRIORITERINGSKATALOG BUDGET F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = undlader at stemme Center A C O V Teknik- og Miljøudvalgets indstilling Antal medlemmer Teknik og Miljø Teknik & Miljø Privatisering af offentlige boligveje Teknik & Miljø Privatisering af vejbelysning på private fællesveje Teknik & Miljø Notat: Benchmarking af udgifter til vejvedligeholdelse Teknik & Miljø Notat: Drift af grønne arealer i Greve Resultat af udvalgets behandling Mål for prioriteringsrum Samlet for Teknik- og Miljøudvalget I kr priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt 1

2 PRIORITERINGSKATALOG BUDGET Ændringsforslag til budget Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Budgetområde: 2.01 Teknik og Miljø Center: Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Nej Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Privatisering af offentlige boligveje I alt Alle beløb er i kr. (2012-priser) - = Udgifter (merudgift/mindreindtægt), + = Indtægter (mindreudgift/merindtægt) Forslagets konsekvenser: i kr. (2012-priser) Oprindeligt budget Ændring Korrigeret budget Ændring i % Budget Budget Budget Budget = Udgifter (merudgift/mindreindtægt), + = Indtægter (mindreudgift/merindtægt) Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Greve har ca. 86 km offentlige boligveje, som er nedklassificeringsegnede, dvs. hvor der f.eks. ikke ligger en offentlig institution. Hvis disse boligveje nedklassificeres, sparer Greve en årlig udgift til vedligeholdelse på ca kr. pr. kilometer vej. Jf. 90, stk. 7 kan Greve tidligst træffe en beslutning om, at en offentlig vej skal nedlægges og overgå til privat fællesvej eller privat vej 4 år efter, at kommunen har offentliggjort, at den påtænker at træffe en sådan beslutning, og beslutningen skal træffes senest 6 år efter offentliggørelsen. Ved en beslutning om at en offentlig vej skal nedlægges og overgå til privat fællesvej eller privat vej, skal Greve ved udfærdigelse af en tilstandsrapport dokumentere, at vejen med udstyr er i god og forsvarlig stand i forhold til den fremtidige trafik på vejen. I forhold til tidligere kan man altså nu ikke længere lade offentlige veje overgå til private fællesveje uden en istandsættelse, hvis det er nødvendigt. Derudover vil der først være en besparelse i år 5 efter beslutningen. Denne vurderes til at være ca kr. såfremt alle boligveje nedklassificeres. En omfattende istandsættelse vurderes at koste ca kr. pr. meter. Man kan med fordel nedklassificere vejene over en længere periode, som passer med den almindelige istandsættelse af vejene. Man vil så ikke opnå den fulde besparelse fra Hvis man vil indgå en frivillig aftale med grundejerne langs en boligvej, så er det muligt, at der kan indhentes et potentiale tidligere, men vejen kan ikke nedklassificeres hurtigere. Med hensyn til vintertjeneste har Greve ansvaret for denne på de offentlige veje og stier. Der kan evt. indgås aftale med f.eks. en grundejerforening, om at de udfører vintertjeneste på en offentlig vej eller sti, såfremt de f.eks. ønsker et højere serviceniveau. Men så længe vejen eller 1

3 PRIORITERINGSKATALOG BUDGET stien er offentlig, kan ansvaret ikke overdrages til andre. Ved at omklassificere vejen eller stien til en privat fællesvej eller sti, vil ansvaret blive overført til de tilstødende grundejere. Målgruppe Målet er at nedsætte Greve s udgifter. Målgruppen er borgerne i almindelighed og de boligejere, der bor ud til de nedklassificeringsegnede veje, i særdeleshed. Fordele og ulemper Fordele ved nedklassificering: n sparer udgiften til renholdelse, vintervedligeholdelse og vedligeholdelse af det grønne, da denne pligt overdrages til de nye vejbestyrelser (grundejerne). Grundejerne får større frihed til selv at beslutte ændringer på vejarealet, hvor kommunen som vejmyndighed udelukkende skal tage stilling til, om det er lovligt og trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt. På længere sigt sparer kommunen udgiften til istandsættelse. Ulemper ved nedklassificering: Grundejerne skal selv betale for vedligeholdelse, ren- og vintervedligeholdelse af den vej, de bor ud til. Mens nedklassificeringen står på, kan der blive mere administration på grund af borgernes utilfredshed med beslutningen. ns nye rolle som vejmyndighed på de nedklassificerede veje kan give mere administration i form af henvendelser om nabostridigheder, rådgivning om istandsættelser (kendelser, hastighedsdæmpning og vedligeholdelse m.v.) n får udgifter til matrikulære ændringer. Afledte konsekvenser ns udgifter til vejvedligeholdelse mindskes. Økonomi og tidsplan Forslaget kan, såfremt det vedtages i 2011, træde endeligt i kraft i Besparelsen på ca kr. kan opnås fra Der skal inden overdragelsen bruges mellem 500 og 1000 kr. pr. m. til istandsættelse, dvs. omkring 26 mio. kr., såfremt alle boligveje skal nedklassificeres på én gang. Såfremt man vælger at overdrage istandsatte veje løbende, vil man kunne spare ca kr. pr. kilometer overført vej pr. år. 2

4 PRIORITERINGSKATALOG BUDGET Ændringsforslag til budget Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Budgetområde: 2.01 Teknik og Miljø Center: Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Nej Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Privatisering af vejbelysning på private fællesveje I alt Alle beløb er i kr. (2012-priser) - = Udgifter (merudgift/mindreindtægt), + = Indtægter (mindreudgift/merindtægt) Forslagets konsekvenser: i kr. (2012-priser) Oprindeligt budget Ændring Korrigeret budget Ændring i % Budget Budget Budget Budget = Udgifter (merudgift/mindreindtægt), + = Indtægter (mindreudgift/merindtægt) Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Greve har ca lamper til vejbelysning. Af disse står ca. 40% på private fællesveje. En kommune kan selv vælge, om den vil betale for belysning på de private fællesveje, men flere kommuner lader borgerne på disse veje selv betale. Dog kan kommunen kun vælge at betale, såfremt det er af særlige arkitektoniske årsager, af kriminalpræventive årsager eller trafikale årsager. Det er altså som udgangspunkt hensigten, at grundejerne selv skal betale for belysning på private fællesveje. Det er endvidere muligt at påbyde belysning af private fællesveje med henblik på øget færdselssikkerhed og tryghed. Der er ikke noget til hindring for, at lade betaling af vejbelysningen på de private fællesveje overgå til grundejerne langs vejen. Mht. administrationen af denne belysning står det ikke klart, hvorvidt forsyningsselskabet skal afregne direkte med alle grundejerne, eller om kommunen skal deltage i denne administration. Forsyningsselskabet vil dog afregne direkte med evt. etablerede grundejerforeninger, men der findes mange private fællesveje i Greve, som ikke har en sådan. Der vil derfor muligvis være en betydelig administrativ omkostning i forbindelse med opkrævning af abonnementsudgifter. Borgerne vil ikke få belysningen til samme pris som Greve, da vi har en storkunderabat, men det vides ikke, hvor stor forskellen vil være. Derudover skal grundejerne betale moms, da de ikke kan fratrække denne. Såfremt grundejerne ikke vil acceptere en overtagelse af belysningsanlægget, skal Greve betale for en demontering af dette. Alt efter alderen på lampen, vil det koste mellem 0 kr. og 2000 kr. 1

5 PRIORITERINGSKATALOG BUDGET Der må forventes en periode på op til et halvt år, før ændringerne reelt kan træde i kraft, idet belysningsselskabet og Greve skal indgå aftaler med alle grundejere eller grundejerforeninger på de private fællesveje. Målgruppe Målet er at nedsætte Greve s udgifter. Målgruppen vil være grundejere langs private fællesveje. Fordele og ulemper Fordele: - n sparer penge på abonnementsbetaling, herunder energi, til forsyningsselskabet. - Grundejerne vil selv kunne træffe beslutning om lampetyper samt opsætning af ekstra lamper Ulemper: - Der vil være administrative omkostninger ved ændringen - Grundejerne skal betale mere for belysningen end kommunen pga. moms og mistede storkundefordele. - Der kan forventes en betydelig modstand fra grundejerne mht. beslutningen. Afledte konsekvenser ns udgifter til vejbelysning vil falde markant, men der vil være mere administration ved forslaget. Derudover vil kommunen ikke længere have indflydelse på valg af lamper, blot disse opfylder standardkrav til vejbelysning. Økonomi og tidsplan Det forventes, at Greve kan spare ca. 5,2 mio. kr. om året. Den endelig værdi vil afhænge af en nøjagtig optælling af alle lamper på private fællesveje og stier. Forslaget vil kunne gennemføres i løbet af

6 Notat vedrørende benchmarking af vejvedligeholdelse Center Center for Teknik og Miljø Sagsbehandler Lise Rørbæk Barsøe Dato Sagsnummer Benchmarking vejvedligeholdelse Administrationen er blevet bedt om at udarbejde en Benchmarking undersøgelse vedrørende udgifter til drift af veje. Det har været svært at indhente oplysninger fra andre kommuner indenfor den korte tidsfrist, der har været for udarbejdelse af benchmarking-undersøgelsen. Roskilde, Køge, Næstved, Slagelse og Holbæk kommuner er pt. i gang med en benchmarkingundersøgelse på vejområdet. Greve har pt. ikke fået adgang til tallene i denne undersøgelse, da den endnu ikke er helt færdigudarbejdet og forelagt politisk i de 5 kommuner. Undersøgelsen er antagelig færdig indenfor et par måneder. Roskilde har dog oplyst os nedenstående tal, lige såvel som at Ishøj har leveret tal. Der kan være svært at få sammenlignelige tal, da hvert enkelt tal kan dække over mange forskellige ydelser, administrative omkostninger, vedligeholdelse/afskrivning af maskiner mv. For at få sammenlignelige tal bør man indgå i et dybere samarbejde omkring benchmarking.

7 Regnskabstal fra 2010: Ren- og vedligeholdelse af offentlige veje og stier inkl. rabatarealer (tinglyste vejarealer). Vintervedligeholdelse af offentlige veje og stier. Slidlag Udlægning af nyt slidlag og arbejder i forbindelse hermed Antal km. offentlig vej Antal km. offentlig sti Greve Ishøj Roskilde 16,0 mio. kr. 20,4 mio. kr. 7,2 mio.kr. 220 km. 90 km. 5,9 mio. kr. 4,8 mio. kr. 1,9 mio. kr. 95 km. 37 km. 29,1 mio.kr. 30,7 mio. kr. 9,0 mio. kr. 475 km 216 km. Ren- og vedligeholdelse Omfatter bl.a. lapning af asfalthuller, renholdelse, fejning, reparation af belægninger, pleje af rabatarealer samt ren- og vedligeholdelse af skilte og øvrigt vejinventar. I Roskilde s tal er ikke medtaget pleje og vedligeholdelse af gadetræer og beplantning langs veje og stier. Vintervedligeholdelse Økonomital for vintervedligeholdelse kan være svære at sammenligne, da de er afhængige af meget lokale vejrforhold. Slidlag Budgettet til asfaltarbejde/slidlagsarbejde kan svinge meget over årene, og det kan være svært at sammenligne disse tal mellem kommunerne, da man også bør holde dem op mod udviklingen i vejkapitalen. For at sammenligne tallene for ren- og vedligeholdelse i de 3 kommuner er udgiften pr. løbende km. vej, vist i nedenstående skema. 2

8 Udgifter pr. løbende km. vej: Kr. på ren- og vedligeholdelse / lbkm vej Greve kr./lbkm. vej Ishøj kr./lbkm. vej Roskilde kr./lbkm. vej Sammenligningen kunne også have været lavet på baggrund af udgifter pr. borger (et udtryk for slid på arealerne), udgifter pr. lbkm. sti, eller f.eks. udgifter pr. kvm., og sat ind i skemaet. Administrationen har dog ikke umiddelbart oplysninger om antal kvadratmeter, der er på vej- og sti matrikler. Umiddelbart vurderes det at Greve ville have forholdsvis lavere enhedspriser i forhold til de 2 andre kommuner, hvis det var pr. kvm., da Greve har meget brede vejudlæg med brede rabatter. Administrationen vurderer umiddelbart, at tallene fra de 3 kommuner ikke er sammenlignelige. Der må være ydelser eller lignende, der indgår i den ene kommunes tal og ikke i den anden kommunes tal. Ud fra tallene er Greve den kommune, der bruger flest penge på ren- og vejvedligeholdelse, men administrationen vurderer at serviceniveauet, er lavere i Greve end i Roskilde og Ishøj r. Administrationen havde ventet at Roskilde brugte væsentligt flere penge pr. km. veje end Greve bl.a. på grund af, at det er en gammel købstad med en bymidte, der kræver et højt vedligeholdelsesniveau og med bl.a. meget brolæggerarbejde. Det vurderes derfor at de data, der ligger til grund for tallene, ikke er ens for de 3 kommuner. 3

9 Notat om drift af grønne arealer i Greve Center Center for Teknik og Miljø Sagsbehandler Torben Kelm Danielsen Dato Sagsnummer Baggrund Teknik- og Miljøudvalget ønsker en redegørelse for mulighederne for at lade andre sørge for driften af kommunens grønne arealer. Greve har ca m 2 grønne arealer, som ikke ligger i forbindelse med vejarealer. Arealerne ses på medfølgende kortbilag. Det skal dog bemærkes, at bilaget tillige viser nogle enkelte asfalterede områder, men disse er ikke medregnet i arealopgørelsen. På mange af arealerne ligger der regler for anvendelse, samt evt. fredninger. Samlet set bruger Greve 5,0 mio. kr. på disse arealer om året. Dvs. at der ca. bruges ca. 2,2 kr/m 2 grønt areal. Generelt Mht. privatisering af grønne fællesarealer, kan dette ske ved indgåelse af en aftale med evt. private interessenter. Der er intet til hindring for indgåelse af en aftale om drift af et grønt område og denne vil kunne indeholde de krav, som Greve stiller for driften af områderne. Administrationen anser dog mulighederne for dette som ret begrænsede. Der kan dog være visse arealer, som ligger tæt på f.eks. erhverv, som ønsker en højere standard, end den Greve kan tilbyde. Men overordnet set, vil der næppe være mange interessenter, som vil vedligeholde kommunens arealer. Salg af grønne arealer Greve kan vælge at sælge de grønne arealer. På den måde vil driftsudgifterne naturligt ophøre. Medmindre evt. købere får lov til at bygge på arealerne, er interessen dog næppe særlig stor.

10 2