Juledag den 25. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: 99, 108, 114, 107, 125, 123 v.7, 118

Transkript

1 1 Juledag den 25. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10 Af Jesper Stange Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: 99, 108, 114, 107, 125, 123 v.7, 118 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord Julen kommer med fred. Det hører vi til umiddelbar glæde - og umiddelbart efter til undren. Julen kommer med en fred, som ingen sorg tør røre (sang vi)? En urørlig sorg. Det må være, fordi vi er gået i kirke for at høre om den. Her er dør til den sande glæde; og i huset inden døre trøstes ved slig en fred, ingen sorg tør røre. Det er en indendørs fred. Vi synger om freden, fordi den høje gæst... steg til lave hytter ned med nytårsgaver: fryd... og fred.

2 2 Om freden, som kom til jord, Himmelens fred med Guds Ord. Med Ingemann synger vi om Fred på jord, fryd på jord! og med Grundtvig og hele engleskaren synger vi om fred trods nød og fare. En fred trods nød og fare? Det nærliggende svar er, at det må være en fred af en anden verden, fordi freden ikke er til at få øje på i vores. Men man har sunget om freden under ufredelige forhold, lige siden englene sang om den første jul. Salmen, om den fred, ingen sorg tør røre, er skrevet under trediveårskrigen. Digteren Paul Gerhard var præst i en by, der blev plyndret flere gange, hærget af ildebrand og pest. Byens husstande decimeredes fra et par hundrede til et par håndfulde. Selv mistede han fire af sine fem børn. Paul Gerhard tager det gamle spørgsmål op, hvor Gud er i disse rædsler. Og han svarer med julens budskab: hvis ikke Gud elskede os, ville han ikke have givet os sin Søn. Jesus fødsel er ikke fred af en anden verden men fred til vores ufredelige verden. Julen kommer med fred. Men den fred, den kommer med, kommer til denne verden. Kristus, Messias, lod sig føde. Han kom til verden. Og med ham freden.

3 3 I evangeliet er fred ikke blot en tilstand af harmoni, hvor der ikke er krig eller uro. Freden er med andre ord ikke et fravær, men et nærvær. Bibelske forstået er fred ikke et fravær af den nød, mennesker påfører hinanden, men fred er Guds nærvær, der giver os noget andet at tro på end vores indbyrdes slagsmål. Guds nærvær er sjalóm. Sjalóm angår både menneskers ydre og indre liv. Fred er ikke noget, der kommer indefra, selvom det kan opleves sådan. Det kommer udefra ind, og det omfatter lykke og trivsel og tryghed på det sprog, Jesus talte. Grundbetydningen af ordet sjalóm er helhed. Man drømte stærke drømme om den konge, der som Guds jordiske repræsentant skulle skaffe folket sjalóm, fred i videste forstand. Det er netop drømmen om en genoprettelse af Davids kongedømme som i tiden op til Jesus fødsel tager form i forventningen om den salvede, Messias komme og genoprettelse af riget. Jesus er patriarkernes håb. Han er undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria. Men han er også Davids søn. Jesus skulle indfri de noget idealiserede forventninger. Det var måske også det, der blev

4 4 hans bane. Han skuffede. Men forventningerne var fredelige i deres udgangspunkt. Når det ikke var den store kong David selv, der kom til at bygge tempel, var det fordi han efter sine mange krige havde blod på hænderne. Guds helligdom skulle bygges af en fredsfyrste. Det blev Salomo. I Salomos navn er indbygget ordet for fred. Der er ikke langt fra S lomo til sjalóm. For Guds nærvær er ikke hvor som helst. Guds nærvær er et sted, hvorfra der udgår fred, sjalóm, og velsignelse. Guds nærvær er fred. Englene sang om freden julenat først for markens hyrder; skønt fra sjæl til sjæl det lød: Fred over jorden! Menneske, fryd dig, os er en evig frelser fød! Freden udgår fra den stald, hvor Gud har taget bolig. I Det Nye Testamente knytter tankerne om fred sig for det meste til forsoningen mellem Gud og mennesker ved Jesus død. Jesu død skaber fred, hvordan man så end forstår den. Som offer, som kærlighedsgerning, som stedfortrædelse, som løsesum. Der er mange måder at forstå Jesu død på. Men hvordan man end forstår den, er man enige om

5 5 to ting. Døden stifter fred mellem Gud og mennesker, og den gør det på en blodig måde. Juleevangeliet knytter freden til fødslen, til inkarnationen. Julebudskabet spørger ikke, min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig. Juleevangeliet spørger, hvordan Gud er til stede og svarer, at Gud er til stede som freden ved en fødsel i en stald. Gud har taget bolig i sit tempel. Boligen var en stald og tronen et trug. Det var et mærkeligt tempel og en mærkelig bolig. Men det var det nærvær og den fred, mennesker længes efter. Der er fred i verden. Ikke uimodsagt. Men den er der. Fra stalden udgår freden. Fra den nyfødte Messias udgår sjalóm i alle ordets betydninger. Guds historie med mennesker tager nu en ny begyndelse som jordisk fred. Og den er kommet for at blive. Vi kan vælge kortlægge vores verden fra udgangspunkter så forskellige steder, som det, vi kalder de faktiske forhold eller fra stalden i Betlehem. De faktiske forhold er vores knæfald for tingenes tilstand og vores egen fantasiforladthed. Stalden i Betlehem er håbet om og troen på, at det vigtigste ikke er det, vi er, men det vi kan være. Hver gang vi taler om de midler, vi er nødt til at tage i brug for at holde ufreden på afstand, dukker

6 6 juleevangeliet op som en lille irriterende erindring om, at der er fred i verden. Der er ingen vej til freden, freden er vejen, som Ghandi sagde, - englene kunne have sunget det. Fred på jord, fryd på jord, Jesusbarnet blandt os bor. Gudsriget er ikke et rige af en anden verden. Det er heller ikke et rige af verden, skabt af de forestillinger, vi kan gøre os, men det er et rige i verden. Som et tegn på Gudsriget er vi som kirke et fællesskab i vores forskellighed. Vi er et fællesskab af vidt forskellige temperamenter, lidenskaber. Vi har så forskellig livslykke. Men vi er et fællesskab, som alle forskelligheder er præget af fred, retfærdighed og ikke-vold. Lederskribenten i Politiken skriver om julen, at den er en hyldest til det håb, der knytter sig til det menneskelige fællesskab, til vores sociale ansvar, til vores samfund... Et håb, der ikke næres af købelyst, men af ideer om, hvem vi er, og hvor vi vil hen... Det er, når vi kan sætte ord på de visioner, som genskaber troen på, at det nok skal gå fremad. Det håb og den tro samler os ikke kun som kirke men også som folk. Gik man her i sin selvoptagede modløshed og troede, at det kun var i kirken, man skulle høre om ikke-voldelige konfliktløsninger, om fred trods nød og fare, kan man lade sig trøste af dagens avis.

7 7 Det er da den rene juleglæde at høre, at julens budskab om fred, - om håb på andet end mere af alt det, vi har for meget af i forvejen, er sat i verden for at være dér og ikke kun inden døre hér. Vi næres af håbet, når vi læser avis, og når vi synger med Guds engleskare om fred trods nød og fare. Det er det glædelige Freden er ikke kun kommet i kirke, freden er kommet til verden. Lov og tak og evig ære...