Kogebog for god nordisk skoleudvikling

Transkript

1 Kogebog for god nordisk skoleudvikling Frederiksberg Ny skole November 2012

2 Hvad skal på menuen i vidensamfundets dannelses og uddannelsesinstitutioner? Hvordan sikrer vi vores børn og unge den rette kostsammensætning, så de (for)bliver livsglade mennesker, empatiske og solidariske medmennesker, demokratiske og medskabende samfundsborgere samt kompetente og livsduelige verdensborgere? Vi arbejder med de bedste råvarer - både de velkendte, traditionelle råvarer og de spændende, ukendte råvarer med nye og hidtil ukendte muligheder Vi benytter os af traditionelle menuer kombineret med inspiration fra andre køkkener og lande. Vi øver os i at smage til og udvikle nye menuer, så de bliver energigivende, nydelsesfulde og udviklende. Her er vores bud på en række vigtige grundopskrifter til ny nordisk skoleudvikling. 2

3 Alle børn har særlige behov, særlige talenter og ret til at indgå i fællesskabet. Som skole har vi ansvaret for udvikling, trivsel og læring for samtlige børn i vores skoledistrikt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at alle børn har særlige behov og særlige talenter, men at alle ikke er har de samme behov eller de samme talenter. Fællesskabets har en helt afgørende betydning for individets mulighed for at udvikle sig, trives og lære. Alle børn har derfor ret til at deltage i et eller flere fællesskaber sociale som faglige. Vi undgår ordet inklusion fordi det i sig selv ekskluderer. Inspireret af den finske børnepsykiater Ben Furman, som arbejder ud fra en særlig ressourceorienteret tilgang, betragter vi barnets faglige og sociale udfordringer som færdigheder, der endnu ikke er tillært og som det er skolens opgave at hjælpe barnet med at få tilegnet i samarbejde med forældrene. Ændrede mentale mindset og en anderledes organisering er vigtige ingredienser her. 3

4 Ændret organisering Landbrugssamfundet og industrisamfundets sorterende skole var organiseret i faste klasser opdelt efter alder. Alle i klassen arbejdede synkront med det samme stof og med samme metode. Læreren var den alvidende, som skulle fylde viden på eleverne, som tomme kar. Den måde at organisere skolen på passede fint til både landbrugs- og industrisamfundet. I dag må vi organisere skolen anderledes. Vi må udfordre klassen og aldersopdelingen for at kunne gøre alle børn klar til at være en proaktiv del af vidensamfundet. Vi bevarer klassegruppen som en tryg, social enhed, der danner udgangspunkt for arbejdet på tværs af alder i den større organisatoriske enhed, som vi kalder en galakse. En galakse består i dag af to børnehaveklasser og en 1. klasse. Det er i vores optik afgørende, at organisere læring og udvikling i enheder på børn, som en gruppe voksne med forskellige fagligheder og kompetencer har ansvaret for. I hver galakse på Frederiksberg Ny Skole har et team af voksne - lærere, pædagoger, børnehaveklasseledere og medhjælpere - fælles ansvar for alle børns trivsel, udvikling og læring gennem hele dagen fra kl Ændrede mentale mindset, løbende supervision, evaluering og feedback samt tæt teamsamarbejde er vigtige ingredienser her. 4

5 Stærkt fagligt kodede læringsrum Vi har indrettet vores læringsrum med inspiration fra læringsrumsanalytiker Kasper Stoltz, som har forsket i den indlæringsmæssige betydning af rummenes faglige kodning. Hans forskning viser bl.a., at de udskolingsbørn som han har adspurgt om deres favoritlokaler i skolen konsekvent vælger de stærkt kodede læringsrum, såsom fysik og kemi. Forskningen viser endvidere, at fagligt svagt kodede lokaler, såsom klasseværelset, udgør en afkodningsmæssig udfordring for særligt de bogligt udfordrede børn og for drenge, idet læreren alene personificerer faget. Alle børns læring understøttes dog af tydeligt kodede lokaler, hvor man ved, hvilket fag man har. Hver galakse er indrettet med fire forskellige tydeligt kodede faguniverser: Dansk, Naturfag, Drama samt Design, som alle er kodet via diverse faglige artefakter, så man både ser og mærker det faglige univers, man som elev er ved at opdage og indtage. Børnene går altså i danskuniverset, når de skal arbejde med bogstaver, ord og tekster på samme måde, som de går i design, når de skal arbejde med designfaglighed og håndværksfag. Og så fremdeles i de to øvrige faguniverser. I alle læringsmiljøer er IT integreret som et naturligt redskab både til at opsøge kendt viden og ikke mindst til kreativitet og produktion af ny viden og nye verdner. Fagligt ambitiøse lærere og pædagoger, fantasi og ny viden om hvordan børn bedst lærer er vigtige ingredienser her 5

6 Differentierede mødetider Folkeskolens normale mødetid kl er historisk funderet i en organisering, som stammer fra 1800-tallets industrisamfund, hvor fabriksklokken ringende alle arbejdere ind lidt i 7 og ud igen, når arbejdsdagen var forbi. Det, i samfundets øjne, produktive menneske stod tidligt op, mødte tidligt på arbejdet og sørgede for at komme tidligt i seng. Det gav alt sammen god mening, da Danmark var et landbrugs- og industrisamfund. I et vidensamfund er det imidlertid relevant at se nærmere på, om de strukturer og organiseringer, vi vælger, giver den ønskede livskvalitet og læring for vores forældre og børn - brugere og borgere. Forskeren Camilla Kring har i mange år arbejdet med døgnrytmefoskning. Døgnrytmeforskningen viser, at menneskets døgnrytme er genetisk betinget. Der er ca % A-mennesker og ca % B-mennesker. Resten er let A eller let B. A-mennesker er ofte vågne fra kl og har mest energi om morgenen og om formiddagen. B-mennesker har derimod mest energi om eftermiddagen og aftenen og foretrækker at være vågne fra kl Camilla Kring har gennemført en spørgeskemaundersøgelse af familie -og døgnrytmer hos Frederiksberg Ny Skoles elever. Undersøgelsen viste, at ca. halvdelen af skolens børn er B eller let B-mennesker. Undersøgelsens resultater indikerer, at ca. halvdelen af skolens børn vil kunne profiterer af at modtage læring fra kl. 8.00, mens ca. halvdelen indlæringsmæssigt vil profitere af en senere start på skoledagen. I skoleåret afprøver Frederiksberg ny Skole derfor forskudte mødetider, som giver os mulighed for at placere læring for A-døgnrytmebørnene fra kl. 8 til 9, mens B-børnene først møder i skole kl. 9. Mellem kl. 13 og 14 har B-døgnrytmebørnene et tilsvarende læringsmodul, hvor A-døgnrytmebørnene laver mere frie uformelle læringsaktiviteter i skolefritidsordningen (SFO), som er en fuldt integreret del af Frederiksberg Ny Skole. Ændrede mentale mindset, ny viden samt fagligt dygtige og innovative pædagoger og lærere er vigtige ingredienser her 6

7 Effektstyring For at kunne sikre at vores børn kommer ud af folkeskolen med solide faglige, demokratiske og personlige kompetencer, har vi fokus på individuel målsætning, evaluering og feedback. Vi har således hele tiden fokus på, hvad effekten af et læringsforløb eller en aktivitet skal være - og hvad effekten rent faktisk er. Derefter ændrer vi på metoder og input. Vi planlægger læring og udvikling for eleverne i form af effektstyrede læringsforløb, som så vidt muligt er funderet i evidensbaseret pædagogisk viden, og med en løbende evaluering ud fra grundsætningen: Gør vi det vi siger, og virker det vi gør? På Frederiksberg Ny Skole har de pædagogiske medarbejdere et metodeansvar frem for tidligere tiders metodefrihed. Metodeansvar betyder, at teamet og den enkelte lærer eller pædagog har ansvaret for at vælge den rette metode, altså den metode, der giver den ønskede effekt, samt pligt til at ændre metoder løbende, hvis de ikke fungerer optimalt for alle børn. Det fordrer, at vi som medarbejdere og medmennesker forholder os reflekterende, nysgerrigt og undersøgende til vores egen og hinandens forforståelser og praksis. Ledelsen understøtter medarbejdernes egen og fælles refleksion via systematiske observationer og supervision med afsæt i Skoleledernes inspirationsmateriale til observation og vurdering af undervisningen. Effektmål, tydelighed og evaluering samt tværfaglige og professionelle refleksionsrum er vigtige ingredienser her 7

8 8