Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt

Transkript

1 KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2013 Wildersgade 7 Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KBM 2148 København set fra Amager ca. 1587, inden Christianshavn blev opført. I forgrunden ses skibe opankrede i Grønnegårds havn. Rikke Simonsen

2 RESUME I forbindelse med pillefundering på grunden blev der ført arkæologisk tilsyn. Der blev fundet kulturlag samt rester af en 1700-tals bygning og en yngre svær træfundering. Udgravningslokaliteten ligger på det ældste Christianshavn inddæmmet af Christian 4., tæt på voldforløbet og lige op til den gamle Grønnegårds havn. De arkæologiske iagttagelser stemmer godt overens med stedets maritime historie: Det fremgår, at der tidligere har været havbund på stedet, og det meget mørke organiske jord oven over det marine sand er formentlig opfyld affald, som er kastet i vandet for at udvide landarealet. Det kan dog ikke på baggrund af undersøgelserne konkluderes, hvorvidt den konstaterede opfyldning stammer fra anlæggelsen af Christianshavn eller fra en senere opfyldning af Grønnegårds Havn. Københavns Museum Vesterbrogade København V Telefon: Fax: museum@kff.kk.dk Københavns Museum 2013

3 Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens forhistorie Administrative data Kulturhistorik baggrund Udgravningens resultater Litteratur Bilag... 8 Udgravningstegninger Genstandstegninger

4 Fig. 1. Oversigtskort over København. Det røde punkt angiver beliggenheden af udgravningen ved Wildersgade.

5 1. Undersøgelsens forhistorie Københavns Bymuseum modtog anmeldelse af sagen fra bygherre C.W. Obel Ejendomme A/S, der skulle opføre en ny ejendom på stedet. I forbindelse med pillefunderingen blev der foretaget tilsyn og registrering af de kulturlag, som blev berørt. Undersøgelsen fandt sted i perioden februar til maj år Administrative data Udgravningen er foretaget af stud.mag. Ida Elisabeth Lauridsen, Søren Kjems og Søren Albeck. Beretningen er udfærdiget af Rikke Simonsen i Udgravningsdokumentationen forefindes på museet i form af 1 oversigtstegning, 16 profiltegninger (samlet på 10 A3-ark) samt 6 genstandstegninger. Disse opbevares på Antikvarisk afdeling, Beretningsarkivet, store formater. Dagbog med 2 siders tekst af Søren Albek samt fotoliste opbevares på Antikvarisk afdeling. Der er dog ikke fundet nogen billeder tilhørende udgravningen. Øvrigt materiale findes i det topografiske arkiv på Antikvarisk afdeling. Fig. 2. Udgravningens beliggenhed er markeret med et rødt kryds på kortet.

6 3. Kulturhistorik baggrund Wildersgade ligger på Christianshavn, der er en kunstig ø, anlagt som købstad af Christian 4. i årene omkring Christianshavn, som frem til 1667 var en selvstændig by, var omgivet af en bastionær befæstning mod nord, øst og syd. I 1668 under Frederik 3. rykkedes den sydlige befæstningslinje længere mod syd og udbyggedes med langt større bastioner for i forlængelse af Københavns Vestervold at danne byens forsvarslinje mod sydvest. Wildersgade og udgravningslokaliteten ligger på det ældste Christianshavn inddæmmet af Christian 4., tæt på Christian 4.s voldforløb og lige op til Grønnegårds havn. Pga. trængsel i byens havn ved Gammel Strand fungerede Grønnegårds havn som byens vinterhavn og blev overdraget fra Christian 3. til borgerne i 1556 (København fra bispetid til borgertid). 4. Udgravningens resultater Af oversigtstegningen, som er en udtegning af entreprenørens plantegning over fundamenterne, fremgår det, at der er 50 huller omkring en recent betonrende. 32 af hullerne er nummereret, og der er angivet en udgravningsgrænse om 7 af dem. På entreprenørens plantegning er beliggenheden af nogle af profilerne indtegnet. I de fleste profiler er der konstateret undergrund i typisk 1,5-1,6 cm s dybde. Herover er der marint sand i flere af profilerne, og typisk er det overlejret af mørkt brunt-sort humusholdigt materiale. Der blev fundet 5 fundamentsrester, som bestod af teglstensmurværk (flensborgsten) oven på kampesten. Det ene fundament var øjensynligt placeret på et træunderlag (T8). Oven på et andet murværk lå rester af et recent fundament (T2). Fundamenterne vurderedes at tilhøre samme bygning og dateres til 1700-tallet. Der fremkom tillige en del 1700-tals keramik i kulturlagene. Desuden blev der fundet en svær træfundering, som var yngre end 1700-tals bygningen. På genstandstegningerne er afbildninger af sko og læderstykker (x33, 39, 41, 48). Københavns Museum har stået for flere arkæologiske undersøgelser på nuværende Christiansbro lige nord for det udgravede område og har i denne forbindelse afdækket flere maritime anlæg med tilknytning til Grønnegårds Havn (Se den publicerede undersøgelse hos Frederickson 1999 og Schiellerup 1999). Det fremgår af disse undersøgelser, at der løbende har været en udvidelse af havneanlæg omkring havnen. I midten af 1700-tallet blev der foretaget et stor havnebygningsprojekt, der omdannede havnen til et egentligt havnebassin. Herefter bevarer havnen sin form, indtil den sydlige del opfyldes omkring Kirken er opført i på den grund, hvor det tidligere kongl. Saltværk lå.

7 Fig. 3. Udsnit af Peter Byssers kort fra 1648, der viser Grønnegårds Havn som en del af Christianshavn. Fig. 4. Samme område ca. 100 år senere, hvor havnen er fyldt op og saltværkets bygninger ses på udgravningsgrunden. Udsnit af S.C. Geddes kort fra Af Peter Byssers kort fra 1648 (Fig. 3) fremgår det, at vores dages Wildersgade har ligget omtrent på grænsen for Grønnegårds Havn. På et detailkort af S.C. Gedde fra 1751 (Fig. 4) angives det, at området på dette tidspunkt er fyldt op. De arkæologiske iagttagelser stemmer godt overens med stedets maritime historie, Det fremgår af jordlagene I profilerne, at der tidligere har været havbund (marint sand) på stedet. Det meget mørke organiske jord oven over det marine sand er formentlig opfyld affald andet steds fra, som er kastet i vandet med det formål at udvide landarealet. Det er dog ikke ud fra den aktuelle arkæologiske undersøgelse muligt at konkludere, hvorvidt den konstaterede opfyldning stammer fra anlæggelsen af Christianshavn og byggemodning af området, eller om der er tale om en senere opfyldning af Grønnegårds Havn. 5. Litteratur København fra bispetid til borgertid. Stadsingeniørens direktorat Frederickson, H.B. 1999: Grønnegårds Havn fra naturhavn til havnebassin. Historiske Meddelelser om København. Schiellerup, P. 1999: Maritime anlæg i Grønnegårds Havn. Historiske Meddelelser om København.

8 6. Bilag Bemærk: Tegningerne er indscannet, så de tilpasses papirformatet. De indscannede kopier er således ikke målfaste.

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23