Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i Esbjerg

Transkript

1 Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen University College Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet April 2013 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i Esbjerg 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 10 4 Vurdering af de enkelte kriterier 14

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Syddanmarks udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i Esbjerg. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at Professionshøjskolen University College Syddanmarks udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i Esbjerg lever op til samtlige kriterier for relevans og kvalitet og ønsker at fremhæve følgende: Uddannelsens videngrundlag, som er baseret på en tæt tilknytning til professionen, og som er udviklingsbaseret i relation til profession og relevant forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål. Ekspertpanelet bemærker, at underviserne har et højt aktivitetsniveau og deltager i mange konferencer, seminarer, faglige netværk og udviklingsprojekter. Udbudsstedets undervisergruppe er velkvalificeret, og udbudsstedets ledelse sikrer undervisningens og uddannelsens kvalitet ved at prioritere løbende kompetenceudvikling og ajourføring af undervisergruppen. Udbudsstedet sikrer på en hensigtsmæssig måde, at praktikken anvendes til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis, og ekspertpanelet bemærker, at samspillet mellem den praktiske og teoretiske del fremstår meningsfuld for de studerende. Ekspertpanelet fremhæver det i øvrigt som positivt, at udbuddet gør en særlig indsats for at øge internationaliseringen, bl.a. ved at udbyde undervisning på engelsk og tilbyde særlige forløb, der skaber kulturmøder mellem udbuddets egne studerende og udenlandske studerende på udbudsstedet. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets dimittender har tilfredsstillende beskæftigelsestal, og at de i tilfredsstillende grad når målene for læringsudbytte. Alt i alt vurderer ekspertpanelet, at udbudsstedet tilrettelægger og gennemfører undervisning af høj kvalitet på en måde, som sikrer, at udbuddets studerende når læringsmålene. Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud: Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) 4

5 Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Syddanmarks eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i Esbjerg. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit, hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af pædagoguddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er den indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. 6

7 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, BEK nr. 616 af 01/06/2012. Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Bennyé D. Austring, cand.mag. i dansk og teatervidenskab. Projektleder i afdelingen Forskning og Innovation, University College Sjælland, leder af Forum for Kreativitet, Æstetik og Læring samme sted og konsulent i Børnekulturens Netværks følgegruppe vedrørende daginstitutionsområdet. Tidligere underviser i dansk, kommunikation og kultur og udtryk, musik og drama på flere af pædagoguddannelserne på University College Sjælland. Censor på pædagoguddannelsen og pædagogisk diplomuddannelse. Erfaring fra adskillige udviklingsprojekter om æstetiske læringsprocesser og e-learning på pædagoguddannelsen. Forfatter til en række publikationer inden for disse områder. Monica Hansen Orwehag, ph.d. i pædagogik, fil. kand. i engelsk, litteraturhistorie og nordiske sprog, fritidspædagog. Universitetslektor i pædagogik ved Högskolan Väst. Tidligere uddannelsesleder på læreruddannelsen på Högskolan Väst; har bl.a. bidraget til implementeringen af en ny lærer- og pædagoguddannelse i Sverige, og tidligere underviser. Erfaring fra en række forskningsprojekter med fokus på læring. Medlem af det internationale forskningsnetværk Pedagogy, Education and Praxis samt det nationale og nordiske netværk for fritidspædagogik. Forfatter til en lang række publikationer om pædagogik og læring. Kathrine Bødker Tegllund, studerende ved Pædagoguddannelsen Frøbel, Professionshøjskoen UCC, linjefaget sundhed, krop og bevægelse. Aktiv i de studerendes råd på Pædagoguddannelsen Frøbel, lokalafdelingsmedlem af og faglig sekretær i Pædagogstuderendes Landssammenslutning. Tidligere medlem af hovedbestyrelsen og forretningsudvalget i Pædagogstuderendes Landssammenslutning. Jette Joan Runchel, cand.phil. i dansk, diplomuddannelse i ulandskundskab, Master of Public Policy. Kommunaldirektør i Albertslund Kommune. Tidligere børne- og ungedirektør i Albertslund Kommune med ansvar for skole, dagtilbud og handicap- og socialområdet, tidligere børne- og ungechef i Køge Kommune og tidligere børne- og kulturdirektør i Frederiksværk Kommune. Erfaring med koordinering af indsatsen for børn og unge. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Jon Alix Olsen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. 7

8 Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra april 2012, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter 1. 8

9 13. Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 9

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Pædagoguddannelsen i Esbjerg Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø Studiets struktur Pædagoguddannelsen er en 3½-årig professionsbacheloruddannelse på 210 ECTS-point. Praktikken er en væsentlig del af uddannelsen med 64 ECTS-point fordelt på 3 praktikker: 1. praktik af 12 ugers varighed på 1. semester, 2. praktik på et ½ år på 3. semester og 3. praktik på et ½ år på 6. semester. Uddannelsen har 74 ugers teoriundervisning, hvor de studerende i gennemsnit modtager 18,82 konfrontationstimer pr. uge. 58 uger er med praktik, og 22 uger med eksamen (inkl. de 10 uger med bachelorprojekt). Uddannelsen udgøres af teoretiske uddannelseselementer på 136 ECTS-point og praktik på 74 ECTS-point. Uddannelsen er bygget op efter følgende model: 10

11 Uddannelsens opbygning Placering af fag på årgange. Fordeling af timer Praktik (47 dage + 5 studiedage) 1. sem. og 3. og 6. semester 1. år 1. og 2. semester 14 ECTSpoint 2. år 3. og 4. semester 30 ECTSpoint 3. år 5. og 6. semester 30 ECTSpoint 4. år 7. semester ECTSpoint 74 (15) Pædagogik Afsluttes på 7. semester Individ, institution og samfund x x 18 Afsluttes på 4. semester Dansk, kultur og kommunikation x x x X 28 Afsluttes på 5. semester Sundhed, krop og bevægelse x x x x 30 (5) Afsluttes på 7. semester Udtryk, musik og drama x x x X 30 (5) Værksted, natur og teknik x x x x 30 (5) Specialisering x X 5 (35) Det tværprofessionelle element x x x (8) Bachelorprojektet x 12 Udviklingsarbejde Hygiejnekursus Seksualitetskursus Dimissionsprojekt Førstehjælp x x x x 43 (10) Udbydes mindst en gang pr. semester Udbydes mindst en gang pr. semester x x x De centrale fagområder Som uddannelsen er organiseret på udbuddet i Esbjerg, har de studerende tre obligatoriske fag: pædagogik, dansk, kultur og kommunikation (dkk), individ, institution og samfund (iis) og et linjefag, hvor de kan vælge imellem udtryk, musik og drama (umd), sundhed, krop og bevægelse (skb) eller værksted, natur og teknik (vnt). Linjefaget vælger den studerende inden for de første 3 uger på første år efter en kort introduktion af alle tre linjefag. Placering af første praktik allerede efter 11 uger sker med ønske om, at alle studerende hurtigt får et vist kendskab til den professionspraksis, de er ved at uddanne sig til. Ud over de ovennævnte elementer skal den studerende endvidere beskæftige sig med det tværprofessionelle element, udviklingsarbejde, førstehjælp, hygiejnekursus, seksualitetskursus, dimissionsprojekt og bachelorprojekt. Alle uddannelsens fag er beskrevet med mål og CKF er i Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog (Bek. nr. 122 af 27/9/2010) i udbuddets studieordning, i studiehåndbogen samt i eksamenshåndbogen. Progressionen i den pædagogstuderendes tilegnelse af pædagogkompetencer findes i arbejdet med fagene, praktikken, det pædagogiske element, det tværprofessionelle element og i arbejdet med professionsbachelorprojektet gennem hele uddannelsesforløbet. Målet er, at den studerende gennem uddannelsen opbygger kompetencer til stadig mere selvstændigt at arbejde med mål, 11

12 dokumentation og evaluering af egen læring, så den pædagogfaglige udvikling sikres, og så den studerende lærer at arbejde med opgaver af stigende omfang og kompleksitet. Målet er at skabe de bedst mulige rammer for de studerendes læring og tilegnelse af kompetencer, hvilket giver dem de bedste forudsætninger for at varetage arbejdet som pædagog. De studerende arbejder med oplæg til bachelorprojektet, portfolier i alle fag og udfærdiger praktikdokumenter i alle praktikker. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 653 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende 1/ / / / / / Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 34 Antal årsværk 34 De centrale praktiksteder Studerende fra udbuddet kommer fortrinsvis i praktik i institutioner i Esbjerg, Varde, Billund og Vejen Kommune samt i Region Syddanmarks institutioner. De typiske praktikpladser er i følgende institutionstyper: Dagtilbud herunder vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, sfo er og klubber Skole-, dag- og døgntilbud for børn og unge med funktionsnedsættelser Dagtilbud med basisgrupper og støttetilbud for børn med sociale problemer Skole- og behandlingstilbud for børn og unge med sociale problemer Døgntilbud for børn og unge med sociale problemer Bosteder, arbejdstilbud og dagcentre for voksne med funktionsnedsættelser Bocentre og aktivitetstilbud indenfor socialpsykiatrien Bosteder, ambulatorier, rådgivningscentre og dagcentre for voksne med misbrug og andre sociale problemer Opsøgende projekter for hjemløse Børnehaveklasser Asylcentre Sikrede afdelinger for unge med dom til anbringelse Krisecentre og familieinstitutioner. Pædagoguddannelsen har i forbindelse med midler fra globaliseringspuljen indgået specielle praktikaftaler i 2011 og Disse praktikpladser retter sig mod folkeskolen, sfo er og specialiserede kommunale projekter. Øvrige oplysninger For at sikre sammenhæng og progression i uddannelsen har underviserne i hovedfaget pædagogik en pædagoguddannelse suppleret med en master- eller kandidatuddannelse. Det er samtidig den underviser, den studerende har i pædagogik, som også har ansvaret for den studerendes tre praktikker under uddannelsen. Samme underviser aflægger som minimum et besøg i alle tre praktikker. I de øvrige fag er der tilsvarende en hovedunderviser, som har ansvaret for indhold, kvalitet og kendskab til den studerende igennem hele uddannelsen. Som en helt speciel profil har 12

13 udbuddet i Esbjerg valgt, at underviseren i linjefag også besøger den studerende i den tredje praktik. Her er formålet med besøget at støtte den studerendes udvikling af kompetencer i brugen af linjefaget i det pædagogiske arbejde. Dette er beskrevet uddybende under kriterium 10. Det tværprofessionelle samarbejde prioriteres højt, bl.a. fordi der på campus Esbjerg ligger 9 professionsuddannelser på samme matrikel. På 4. semester er der indlagt et 5-ugers udviklingsarbejde i samarbejde med aftagerinstitutioner. Det kan foregå enten her i landet eller i udlandet. Temaerne for udviklingsarbejderne er bestemt af underviserne og er ofte knyttet til de projekter, som de i forvejen er tilknyttet. Dette beskrives yderligere under kriterium 4. Esbjerg Børnehaveseminarium startede i I 1971 kom uddannelsen til fritidspædagog. Disse to uddannelser blev lagt sammen i 1986 under navnet Esbjerg Børnehave- og Fritidspædagogseminarium. I 1971 blev det også muligt at tage en socialpædagogisk uddannelse i Esbjerg på Esbjergseminariet. I forbindelse med loven om uddannelse af pædagoger fra 1992 flyttede de tre uddannelser sammen på den nuværende adresse Skolebakken 171, 6705 Esbjerg. 13

14 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 2 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 11 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen til pædagog er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Uddannelsesstatistikkens Elevregister og Danmarks Statistiks Institutionsregister for Uddannelsesinstitutioner, Bilag 1.00 Studieordning Bilag 1.01 Studiehåndbog Bilag 1.02 Eksamenshåndbog Bilag 1.03 Oversigt over timernes fordeling på de 7 semestre. 14

15 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har kontakt med en felt af aftagere, som er dækkende for uddannelsen. Uddannelsen på udbudsstedet henvender sig til hele det pædagogiske felt, særligt dagtilbud, klub og SFO samt plejehjemssektoren, dagplejesektoren og støttefunktioner på gymnasier og videregående uddannelser samt i fængslerne. Udbudsstedet holder primært kontakt til aftagerfeltet gennem uddannelsesudvalget og praktikudvalget. Begge udvalg rummer en bred repræsentation af aftagerfeltet. Uddannelsesudvalget består af repræsentanter fra den kommunale administration, de faglige forbund, de socialpsykiatriske tilbud, den gymnasiale sektor, Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v., Syddansk Universitet samt repræsentanter for uddannelsesområdet, og praktikudvalget har medlemmer fra en SFO, en institution for sindslidende og daginstitutionsområdet samt repræsentanter for studerende og uddannelsesstedet. Studiechefen deltager i møderne, der har til formål at rådgive ledelsen om uddannelsens indhold, profil, kvalitet og relevans. Udbudsstedet har ligeledes kontakt til aftagerfeltet gennem praktiksamarbejdet, bl.a. gennem Uddannelsesforum/praktikforum Sønderjylland, hvor udbudsstedets ledelse er repræsenteret sammen med repræsentanter for kommuner, regioner og faglige organisationer. Herudover opretholder udbudsstedet kontakt til aftagerfeltet gennem kontakt til praktikinstitutionerne, bl.a. på temadage, og udbudsstedet har indgået samarbejdsaftaler med institutioner i lokalområdet, bl.a. Statsfængslet ved Sønder Omme. Af interviewet med underviserne under institutionsbesøget fremgik det, at linjefagsunderviserne tager på institutionsbesøg inden for alle specialiseringerne for på den måde at få mere viden om, hvordan praksis udvikler sig, og det fremhæver ekspertpanelet som særligt positivt. Denne viden tilflyder udbudsstedets ledelse gennem videndeling på fyraftensmøder, møder i uddannelsesudvalget og generel mødeaktivitet i hverdagen. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har kontakt med et felt af dimittender, der er dækkende for uddannelsen. Uddannelsesstedet gennemfører hvert halve år en dimittendundersøgelse i form af et elektronisk spørgeskema. Derudover gennemfører uddannelsesstedet hvert år et dialogmøde med dimittenderne, et halvt år efter at de er dimitteret. I det elektroniske spørgeskema spørges der til dimittendens køn og alder, uddannelsesefterspørgslen, arbejdsmarkedet, efter- og videreuddannelse, studiemiljø, studiefaciliteter og den studerendes generelle tilfredshed med uddannelsen. 15

16 Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet gennem ovenstående aktiviteter indhenter viden, som kan bruges til at sikre den fortsatte relevans af uddannelsen på udbudsstedet, og at ledelsen anvender denne viden. Kontakten med aftagerfeltet har bl.a. ført til, at udbudsstedet tilbyder alle studerende et sekstimers kursus i seksualitet og et sekstimers kursus i hygiejne, der er obligatoriske for studerende med linjefaget sundhed, krop og bevægelse, som udbydes hvert semester. Dimittenderne har bl.a. peget på, at udbuddet har manglet fokus på udsatte børn og unge, hvilket har ført til ændringer i indholdet af det tværprofessionelle element, ligesom der er planlagt en fælles temadag for hele campus om emnet med foredrag og undervisning i lovstof etc. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og følgende bilag: Bilag 2.01 Arbejdsområder for færdiguddannede pædagoger Bilag 2.02 Udviklingsprojekt Sønder Omme fængsel Bilag 2.03 Esbjerg dimittendundersøgelse 2012 Bilag 2.04 Pædagoguddannelsens dimittendundersøgelse 2012 Bilag 2.05 Vedtægt for professionshøjskolen University College Syddanmark Bilag 2.06 Uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen 2012 Bilag 2.07 Referat, uddannelsesudvalg Bilag 2.08 Referat, uddannelsesudvalg Bilag 2.09 Referat, uddannelsesudvalg 2011 Bilag 2.10 Medlemmer, praktikudvalget Bilag 2.11 Referat, praktikudvalg Bilag 2.12 Referat, praktikudvalg Bilag 2.13 Referat, praktikudvalg Bilag Temadage Bilag 2.15 Fyraftensmøde Bilag 2.16 Vedrørende uddannelsesforum Bilag 2.17 Notat vedrørende dimensionering Bilag 2.18 Evalueringsmøde for dimittender Bilag 2.19 Mødeindkaldelse til lokalt praktikkoordinator-forumsmøde Bilag 2.20 Indbydelse til landskonference for praktikkoordinatorer Bilag 2.21 Ny invitation, dimittendmøde Bilag 2.22 Invitation, tidligere dimittender Bilag 2.23 Dagsorden, uddannelsesudvalgsmøde september 2012 Bilag 2.24 Interviewguide Bilag 2.25 Paneldiskussion - optagelse Bilag 2.26 Dimittender, gruppearbejde Bilag 2.27 Kursus i seksualitet Bilag 2.28 Hygiejnekursus Bilag 2.29 Kontakt til dimittender Bilag 2.30 Fælles temadag Bilag 2.31 Planlægningsdage Bilag 2.32 Udviklingsarbejde Vejen kommune Bilag 2.33 Aftale, Smørhullet Bilag 4.04: Projektbeskrivelse Styrkelse af samspillet mellem teori og praktik for slag til tema, perspektivering og organisering af praksisforskningspro gram ved UC Syddanmark, Campus Esbjerg med overslag over ressource forbrug. 16

17 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig relevant viden om centrale tendenser inden for de beskæftigelsesområder, som uddannelsen er rettet mod. Udbuddets undervisere får eksempelvis praksisviden fra professionen ved at deltage i forberedelse, efterbehandling og evaluering af praktikken i samarbejde med praktiklærere og studerende og ved at undervise personer fra praksisfeltet i forbindelse med efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Dette kan eksempelvis være på fx praktikvejlederuddannelsen. Underviserne benytter også jævnligt gæsteforelæsere i undervisningen, ofte pædagoger med praksiserfaringer, men også andre faggrupper, som har gennemført forsknings- og udviklingsarbejde inden for praksisfeltet, og som giver undervisere og studerende ny viden om tendenser i professionen. Udbudsstedet deltager i en række samarbejdsprojekter, der er med til at føre praksisviden fra samtlige specialiseringsfelter ind i uddannelsen. Som eksempler kan nævnes et femugers udviklingsarbejde i samarbejde med det sønderjyske museum Gram Lergrav, hvor de studerende udvikler materiale til museet henvendt til forskellige målgrupper, projektet At være delagtig i sit eget liv, der beskæftiger sig med udviklingshæmmedes delagtiggørelse i deres eget liv, og Giv drenge fra Kvaglund en stemme, et udviklings- og praksisforskningsprojekt med henblik på udvikling af den pædagogiske professionsuddannelse, samt Vejen-projektet, der undersøger, hvordan to børnehaver arbejder med børns leg og bidrager med pædagogisk viden og pædagogiske metoder, der kan fremme alle børns deltagelse i legefællesskaber. Erfaringerne fra disse projekter ledes til udbudsstedet dels gennem undervisernes kontakt til projekterne, dels gennem de studerendes inddragelse af projekterfaringerne i deres opgaver og efterfølgende diskussioner og videndeling i undervisningen. Udbuddets undervisere og studerende deltager desuden i en række andre temadage og konferencer, som giver udbudsstedet relevant viden fra praksisfeltet. Som eksempler kan nævnes Udsatte børn og familier en tværprofessionel temadag med oplæg og debat og konferencen Tværprofessionel i uddannelse og praksis, som handlede om, hvordan tværprofessionel uddannelse og undervisning og tværprofessionelt samarbejde i praksis gøres attraktivt og virkningsfuldt. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at udbudsstedet inddrager de studerende direkte i kontakten med aftagerfeltet sammen med underviserne, da uddannelsen derved bringes tættere på den praktiske udøvelse af professionen. 17

18 Endelig deltager udbuddets undervisere i en række interne, formelle møder, bl.a. planlægningsdage, medarbejderforumsmøder og praktikkens studiedage, hvor underviserne deler viden fra praksis på tværs af organisationen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 og følgende bilag: Bilag 3.00 Vejledningen Praktikuddannelsen til professionsbachelor som pædagog 2012 Bilag 3.01 Praktikdokument januar 2012 Bilag 3.02 Praktikvejlederuddannelsen Bilag 3.03 Udviklingsarbejde - Gram lergrav Bilag 3.04 Udviklingsarbejde om udviklingshæmmedes delagtighed i eget liv Bilag 3.05 Udviklingsprojekt Børnenes Kontor Bilag 3.06 Videndeling, idræts- og sundhedsinstitutioner Bilag 3.07 Udviklingsprojekt Kvaglund - at give drenge fra Kvaglund stemme Bilag 3.08 Udviklingsprojekt Vold Bilag 3.09 Kompetencehjulet, udviklingsprojekt Bilag 3.10 Aftale med Lars Mortensen vedr. kompetencehjul Bilag 3.11 Tværprofessionel i uddannelse og praksis Bilag 3.12 Projektbeskrivelse Myrthuegård Bilag 3.13 LUDU. Udviklingsprojekt Bilag 3.14 Program for fakultetsdagene marts 2010 UC Vest Bilag Udviklingsprojektbeskrivelse, pædagogik 2 Bilag 3.16 Medarbejderforumsmøde Bilag 3.17 Studiedage - brev til studerende på 6. semester Bilag 3.18 Folder Vold mod studerende i praktik Bilag 3.19 Bidrag til udviklingen af den studerendes professionelle handlingskompetence Bilag 3.20 Forskønnelse af stygge steder Bilag 3.21 Land Art. 18

19 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig relevant viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er dækkende for de beskæftigelsesområder, som udbudsstedet retter sig mod. Dette sker bl.a. gennem undervisernes deltagelse i forsøgs- og udviklingsprojekter. Institutionen redegør for, at mange af udbuddets undervisere deltager i sådanne aktiviteter. Som eksempler på forsøgs- og udviklingsarbejde, som udbudsstedets undervisere deltager i, nævnes projektet Duracell-drengene, der omhandler pædagogers muligheder for at kunne imødekomme og rumme såkaldte Duracell-drenge i institutionerne, projektet Kunsten at bruge kunsten om, hvordan daginstitutionen kan arbejde med kunstmuseer, samt projektet At være delagtig i eget liv, der handler om udviklingshæmmede og professionelle i den pædagogiske praksis. Ekspertpanelet vurderer desuden, at underviserne indhenter viden om forsøgs- og udviklingsprojekter gennem konferencer, kurser, seminarer etc. Institutionen redegør for, at mange af udbuddets undervisere deltager i denne type aktiviteter. Som eksempler på dette kan nævnes Aktionsforskningskonference 2011, konference om læring, innovation og udvikling, konferencen Status for Læsning, seminar om rollespil, seminar om mad, Spis igennem, ved Claus Meyer etc. Den viden, underviserne indsamler gennem deltagelse i forsøgs- og udviklingsprojekter og kurser, seminarer og konferencer, anvendes i undervisningen, og underviserne samles årligt til en fælles konference, hvor den indsamlede viden deles, og videndeling kan ligeledes foregå i fagteams eller andre grupperinger, hvor emnet har relevans. Ekspertpanelet bemærker, at der gives flere gode eksempler på, at den indsamlede viden har ført til ændret praksis på uddannelsesstedet. Som eksempel kan nævnes samarbejdsaftaler mellem institutionen og lokale museer, oprettelse af nye undervisningsforløb og ny praksis i forbindelse med de studerendes første praktikperiode. Ekspertpanelet fremhæver dette som positivt. Under institutionsbesøget gav underviserne udtryk for, at deres muligheder for at deltage i interessante forsøgs- og udviklingsarbejder er meget gode. Undervisergruppen oplever stor opbakning til deres deltagelse i denne type aktiviteter. I forbindelse med interviewet med de studerende blev det ligeledes understreget, at de studerende oplever, at undervisergruppen er godt orienteret om nye forsøgs- og udviklingsprojekter. 19

20 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, interview med underviserne og de studerende under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 4.00 Strategi og handleplan for udviklingsarbejde Bilag 4.01 MED-dagsorden Bilag 4.02 Kommissorium - det tværprofessionelle element Bilag 4.03 Programinfo, videndeling 5 Bilag 4.04 Styrkelse af samspillet mellem praktik og teori Bilag 4.05 Udviklingsarbejde, 4. semester Bilag 4.06 Udviklingarbejde - Duracell-drengene Bilag 4.07 Kunsten at bruge kunsten, brochure Bilag 4.08 Udviklingshæmmedes delagtighed Bilag 4.09 Strategi, praksisforskningsprojekter og udviklingsarbejder Bilag 4.10 Ansøgning om udviklingsarbejde Bilag 4.11 Udviklingsarbejde Udvikling af de studerendes professionelle handlekompetencer Bilag 4.12 Lederkontakt, telefonisk Bilag 4.13 Infobrev, vejleder og leder Bilag 4.14 Brev til studerende: Kære hold 295 Bilag 4.15 Program for temadag Bilag 4.16 Udviklingsprojektet om idræts- og sundhedsinstitutioner Bilag 4.17 Invitation Bilag 4.18 Opgave 3-6 årige Bilag 4.19 Dias til fremlæggelse udviklingsarbejde 2012 Bilag 4.20 VS Information from University College South Denmark Bilag xx M multi-media Bilag 4.22 Enighedspapir vedr. kompetenceudviklingstimer Bilag 4.23 Kopi af Kursusmappe for undervisere og administrative-pædagogudd Bilag 4.24 Kopi af Kursusmappe for undervisere og administrative 2011 Bilag 4.25 Personalekompetenceudviklingsskemaer 2010 Bilag 4.26 Referat til medarbejderforum den Bilag 4.27 Aftalepapir om undervisning Bilag 4.28 Internationalt udviklingsarbejde. 20

21 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere på tilfredsstillende vis tilegner sig ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for pædagoguddannelsens fagområder. Udbudsstedets undervisere har deltaget i forskningsprojekter, eksempelvis forskningsprogrammet Styrkelse af samspillet mellem den teoretiske undervisning og praktikken, som er et forskningsprojekt, der samler erfaringer fra syv udviklingsprojekter i Region Syddanmark, og som er ledet af en underviser på udbudsstedet, og projektet Passagen den æstetiske dimension i det pædagogiske arbejde, der har fokus på æstetiske læreprocesser. Herudover har en underviser været medforfatter til en antologi om implementering af accountability i den pædagogiske profession. Udbuddets undervisere tilegner sig ny viden fra relevant forskning gennem deltagelse i forskningsbaseret videreuddannelse. Fx har en underviser skrevet speciale om implementering af accountabilitypolitik på daginstitutionsområdet, en underviser har skrevet et masterspeciale om pædagogers læring i specialpraktikker, og en har skrevet speciale om klubbernes betingelser og fortsatte berettigelse i dagens Danmark. Herudover deltager udbudsstedets undervisere i en lang række konferencer, hvor der præsenteres forskningsviden, som er relevant for pædagoguddannelsen. Eksempelvis har en underviser deltaget i en børnesprogskonference på Syddansk Universitet, en underviser har deltaget i konferencen Inklusion hvordan udvikles inkluderende praksis på børne- og ungeområdet?, og to undervisere har deltaget i 2nd EU Conference for Social Work Research i Schweiz. Ekspertpanelet fremhæver denne aktivitet som positiv. Institutionen gør rede for, at udbuddet jævnligt benytter sig af gæsteforelæsere. Fx afholdt udbudsstedet i forårssemestret 2011 fire foredrag ved dr.pæd. Alexander Von Oettingen om fire pædagogiske grundproblemer: pædagogikkens handlingsproblem, pædagogikkens normproblem, pædagogikkens institutionsproblem og pædagogikkens erkendelsesproblem. I 2011/12 blev der afholdt en foredragsrække om værdier og medborgerskab. Endelig redegør institutionen for, at udbuddets undervisere deltager i en lang række råd, nævn og netværk, eksempelvis Udsatterådet i Esbjerg Kommune, Esbjerg Kunstmuseums lærernetværk, Ugebrevet Mandag Morgens velfærdspanel, Dansk Forening for Socialpædagogik og Dansk Idrætslærerforening. Gennem disse netværk præsenteres udbuddets undervisere endvidere for ny 21

22 litteratur om forskning inden for relevante fagområder, ligesom udbuddets undervisere har adgang til denne litteratur via udbudsstedets bibliotek. Ekspertpanelet bemærker, at de studerende på udbudsstedet i forbindelse med institutionsbesøget gav udtryk for, at den indsamlede forskningsviden inddrages i undervisningen på en måde, som er med til at gøre uddannelsen relevant. Ekspertpanelet bemærker endvidere, at det af de vedlagte studieplaner fremgår, at udbudsstedet i høj grad anvender aktuel forskningsbaseret litteratur i undervisningen. Dette vurderer ekspertpanelet positivt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, interview med de studerende under institutionsbesøget, supplerende oplysninger til kriterium 4 og følgende bilag: Bilag 5.00 Netværk og relation til forskning Bilag 5.01 Programinfo 1, styrkelsen af samspil Bilag 5.02 Programinfo 7, styrkelsen af samspil Bilag 5.03 Foredragsrække medborgerskab UC Syddanmark Campus Esbjerg Bilag 5.04 Ny viden anvendt Bilag 5.05 Temadag om social inklusion Bilag 5.06 Referat, medarbejderforumsmøde den Bilag 5.07 Undervisningsplan, Passagen Bilag 5.08 Formalisering af undervisningsevaluering Bilag 5.09 Referat, medarbejderforumsmøde den Bilag 5.10 Refleksion over, hvordan ny forskning er inddraget i undervisningen. Bilag 7.00 Pædagogik, alle semestre Bilag 7.01 Dansk, Kultur og Pædagogik, alle semestre. 22

23 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for pædagoguddannelsen, som pr. 1. juni 2012 er fastlagt i bilag 10 til bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for professionsbachelor i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fag og faglige elementer. I pædagoguddannelsens bekendtgørelse og i den lokale studieordning er der for alle fag og faglige elementer beskrevet faglige kompetencemål, som beskriver målet for det, den færdiguddannede kan. De faglige kompetencemål er ikke opdelt i viden, færdigheder og kompetencer, som mål for læringsudbytte er. Ekspertpanelet vurderer dog, at sammenhængen er tilfredsstillende. Ud over faglige kompetencemål er der en beskrivelse af hvert enkelt fags og faglige elements signalement og centrale kundskabs- og færdighedsområder, ligesom vægtningen er beskrevet gennem ECTSfordelingen. Ifølge pædagoguddannelsens bekendtgørelse består de tre obligatoriske fag af pædagogik med et omfang af 43 ECTS-point, dansk, kultur og kommunikation (DKK) med et omfang af 28 ECTS-point og individ, institution og samfund (IIS) med et omfang af 18 ECTS-point. Derudover indeholder uddannelsen linjefag med et omfang af 30 ECTS-point, praktikuddannelse med et omfang af 74 ECTS-point, bachelorprojekt med et omfang af 12 ECTS-point og specialisering med et omfang af 35 ECTS-point, hvoraf 30 ECTS-point er fra hhv. pædagogik (10 ECTSpoint), linjefaget (5 ECTS-point) og praktikuddannelsen (15 ECTS-point). Der indgår også et tværprofessionelt element i uddannelsen med et omfang af 8 ECTS-point, som indgår i ECTS-pointene for uddannelsens fag og faglige elementer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: Bilag 1.00 Studieordning 23

24 Bilag 1.01 Bilag 1.02 Bilag 6.00 Bilag 6.01 Bilag 6.02 Bilag 6.03 Studiehåndbog Eksamenshåndbog Bilag 10 mål for læringsudbytte Planlægningsdage i august Tpe alle semestre Studieaktivitetsmodel, den blå model. 24

25 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstedet og viser herunder, hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for fire følgende fag: pædagogik, dansk kultur og kommunikation (DKK), sundhed, krop og bevægelse (SKB) samt tværprofessionelt element. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer, som understøtter, at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Ud over klasseundervisning og forelæsninger arbejder udbuddet bl.a. med gruppearbejde, underviserinitierede workshops, institutionsbesøg, praktiske øvelser, portfolio, cases og interviews i praksisfeltet. Under interviewet med de studerende under institutionsbesøget blev der givet udtryk for, at underviserne anvender afvekslende undervisningsformer, og at de er gode til at tilpasse undervisningsmetoderne til de enkelte hold. Ekspertpanelet vurderer dette positivt. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for pædagoguddannelsen fremgår det, hvilke fag der skal indgå i uddannelsen, og på hvilke semestre fagene skal udprøves, ligesom krav til sammenhæng mellem forskellige dele af uddannelsen fremgår. Uddannelsen er tilrettelagt, så de tre obligatoriske fag har indbyrdes sammenhæng og sammenhæng med uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. Det valgte linjefag har sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen, og specialiseringen indgår som en del af faget pædagogik, linjefaget og praktikuddannelsen. Uddannelsen er desuden tilrettelagt med et tværprofessionelt element, som sammensættes af elementer fra de grundlæggende fag og faglige elementer, hvor den studerende skal opnå kompetencer til at deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i forbindelse med løsning af konkrete opgaver. Under institutionsbesøget var der dog studerende, der gav udtryk for, at det tværfaglige element ikke fungerer optimalt, da det ikke alle faggrupper går ind i samarbejdet med samme entusiasme og forberedelse. Ekspertpanelet vurderer, at denne kritik ikke bør have indflydelse på vurderingen af kriteriet, da den primært retter sig mod studerende fra andre 25

26 uddannelser end pædagoguddannelsen. Uddannelsen er tilrettelagt, så den teoretiske og praktiske uddannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet. Uddannelsens tre praktikperioder er tilrettelagt med en progression, så der løbende inddrages flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og så den studerende gradvist går fra at deltage og reflektere over institutionens praksis til at være udøvende, igangsættende og reflekterende med hensyn til egen pædagogisk praksis. I den første praktikperiode er der fokus på den konkrete pædagogiske relation, den anden praktikperiode omfatter institutionelle perspektiver, og den tredje praktikperiode skal sætte den pædagogiske opgave i relation til samfundsmæssige forandringsprocesser. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med de studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 1.00 Studieordning Bilag 7.00 Pædagogik, alle semestre Bilag 7.01 Dansk, kultur og kommunikation, alle semestre Bilag 7.02 Opgave, sprogtema, dkk, hold 403 Bilag 7.03 Studieplan for 1. og 2. semester i skb 3 Bilag 7.04 Semesterplan for 2. semester 40s/SKB2 Bilag 7.05 Studiegruppeopgave/motorik 40s/SKB2. 26

27 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen opfylder de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, som følger af reglerne for uddannelsen, og at undervisernes faglige og teoretiske baggrund samlet set dækker de fagområder, der indgår i uddannelsen. Undervisergruppen består af 37 undervisere, hvoraf 32 er ansat på fuldtid, 2 er deltidsansatte, 2 er ansat som timelærere og 1 er ansat i en kombinationsstilling. 2 undervisere har en ph.d.-grad, og i alt er 29 uddannet på masterniveau eller højere, eksempelvis cand.pæd., cand.pæd.soc., Master of Arts og cand.psych. 8 er uddannet på professionsbachelorniveau, typisk som lærer eller pædagog. 30 af udbuddets undervisere har en pædagogisk uddannelse, 18 har direkte professionserfaring, og 33 undervisere underviser i fag, der modsvarer deres professionsmæssige baggrund. Således vurderer ekspertpanelet, at der er en hensigtsmæssig fordeling af undervisere med erhvervs- og professionskompetence på de centrale fag. I forbindelse med institutionsbesøget redegjorde ledelsen og undervisergruppen for, at der på udbudsstedet er en aktiv rekrutteringsstrategi i forhold til profiler med særlige faglige kompetencer og særlige erfaringsprofiler, hvilket sigter mod at sammensætte et lærerkollegium, der er dækkende for uddannelsens fagområder. Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen gennem kompetenceudvikling og andre aktiviteter løbende holder sig ajour med den nyeste viden om centrale tendenser i professionen samt om relevant forskning. Institutionen redegør for en lang række kurser, konferencer, temadage og lignende, som udbudsstedets undervisere har deltaget i i løbet af Det drejer sig eksempelvis om efterårskonferencen FusionsBoxen, 360-graders eftersyn af idrætsfaget, Pædagogisk Neurovidenskab, SKBunderviserkonference og konference om kultur og læring. Ekspertpanelet vurderer det høje aktivitetsniveau blandt udbudsstedets undervisere positivt. 27

28 Udbudsstedet afsætter årligt 111 kompetenceudviklingstimer pr. underviser til aktiviteter som kurser, faglig ajourføring, kollegial videndeling, udviklingsopgaver etc. Den enkelte underviser indgår aftale med ledelsen ved de årlige MUS-samtaler om ønsker og målsætninger for anvendelsen af disse timer i det kommende år. Hvert år fastlægger ledelsen et afgrænset fokusområde, hvortil 37 af de 111 kompetenceudviklingstimer øremærkes. I studieåret 2011/12 var overskriften Brugen af it i undervisningen og implementering af Blackboard. Ud over kompetenceudviklingstimerne afholder udbuddet fem planlægningsdage og seks medarbejderforumsmøder, hvor udbuddets undervisere drøfter uddannelsen, inspirerer hinanden og udvikler uddannelsen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8, interview med ledelsen og underviserne under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 1.00 Studieordning Bilag 3.11 Tværprofessionel i uddannelse og praksis Bilag 3.12 Projektbeskrivelse Myrthuegård Bilag 4.22 Enighedspapir vedr. kompetenceudviklingstimer. Bilag 8.00 Kompetenceudviklingstimeskema 2011 Bilag 8.01 Kan vi komme til at snakke samme sprog Bilag 8.02 Oplæg om evaluering af pædagoguddannelsen Bilag 8.03 Opsamling af diskussion om evaluering af pædagoguddannelsen Bilag 8.04 Ansøgning om praktikseminar Bilag 8.05 Viden, færdigheder og kompetencer pædagogikfaggruppen Bilag 8.06 Plan for lektorkvalificering Bilag 8.07 Temadag i lektorkvalificeringsforløbet Bilag 8.08 Adjunktplan Bilag 8.09 Kommissorium for tpe Bilag 8.10 EKD-dag Bilag 8.11 Strategi for videndeling. 28

29 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2 at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde og placering i studieforløbet understøtter, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Uddannelsens praktikdel har et omfang på 74 ECTS-point. Der er tre praktikperioder. Den første praktikperiode ligger på uddannelsens første semester og udgør 14 ECTS-point. De to andre praktikperioder ligger på hhv. tredje og sjette semester. Anden og tredje praktikperiode udgør hver 30 ECTS-point. Den første praktikperiode er ulønnet, og den anden og den tredje praktikperiode er lønnede. Ekspertpanelet vurderer desuden, at udbudsstedet følger de krav, der stilles til praktikken i bekendtgørelsen, og dermed er med til at understøtte, at de studerende realiserer læringsmålene. Bekendtgørelsen stiller bl.a. krav til praktikperiodernes indhold og længde, de studerendes forberedelse, vejledningen af de studerende og samspillet mellem uddannelsens teoretiske dele og praktikken. Bekendtgørelsen indeholder fx en beskrivelse af læringsmål for hver af de tre praktikperioder. Derudover formulerer de studerende selv læringsmål for hver praktikperiode. Bekendtgørelsen beskriver fokus for de tre praktikperioder, hvori der indgår en progression. Den første praktikperiode har fokus på den pædagogiske relation, i den anden praktikperiode udvides fokus til også at omfatte den pædagogiske institution, og i den tredje praktikperiode er der fokus på hele den pædagogiske profession. Ekspertpanelet vurderer, at praktikken gennemføres hensigtsmæssigt, og at praktikken er integreret i den samlede uddannelse, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Dette blev bekræftet af de studerende under institutionsbesøget. De studerende forbereder sig bl.a. til praktikken ved at udarbejde læringsmål for den. Til det bruger de bl.a. praktikstedsbeskrivelserne, hvor praktikstederne beskriver deres formål, brugergruppe og arbejdsmetoder. Derudover besøger den studerende praktikstedet med det formål at lære mere om stedet. I perioden op til praktikken har udbuddet tilrettelagt et undervisningsforløb, der særligt retter sig mod den kommende praktikperiode. I den praktikforberedende undervisning forbereder den studerende sig til praktikken ved at diskutere og udarbejde læringsmål for praktikperioderne sammen med andre studerende i institutionstypegrupper, der består af studerende, der skal i praktik på institutioner af samme type. Den studerende inddrager sin viden fra faget pædagogik i forberedelsen af praktikperioderne, idet den studerende i sine læringsmål inddrager relevant teori fra faget i arbejdet med læringsmålene. I løbet af praktikken udarbejder de studerende et praktikdokument, hvor de kan beskrive deres forventninger til praktikken og dokumentere erfaringer fra praktikken. Derudover fungerer de studerendes praktikdokument som et redskab til, at den stu- 29

30 derende efter praktikken kan koble eksempler fra praktikken med teori. Den studerende bruger ligeledes sine praktikerfaringer og praktikdokumentet i den efterfølgende del af undervisningen i de enkelte fag. I hver af de tre praktikperioder er der desuden studiedage, hvor de studerende er på udbudsstedet. I den første praktikperiode er der fem studiedage, og i den anden og den tredje praktikperiode er der ti studiedage. På studiedagene arbejdes med at koble teori og praksis og med at koble erfaringer fra praktikken med læringsmålene for praktikken. Praktikstederne indbydes forud for hver praktikperiode til temadage og fyraftensmøder om de konkrete praktikperioder. Her er oplægsholderne både studerende, praktikvejledere og/eller udbudsstedet. De studerende vejledes forud for og under praktikken af en praktiklærer på udbudsstedet og en praktikvejleder på praktikstedet. En af praktiklærerens opgaver er at vejlede den studerende i forbindelse med udarbejdelse af læringsmål. I løbet af praktikken vejledes den studerende af praktikvejlederen på praktikstedet. Studerende på en række udbudssteder har udtrykt kritik af, at praktikken er lønnet. Det betyder, at den studerende indgår i normeringen på praktikstedet, hvilket kan risikere at føre til, at de studerende ikke får tilstrækkelig tid og plads til refleksion og læring. Ekspertpanelet anerkender de studerendes oplevelser af denne problematik, men vurderer, at praktikken generelt fungerer som en integreret del af det samlede uddannelsesforløb, og at der ikke er konstateret graverende problemer med at opnå et tilstrækkeligt udbytte af praktikken. Da udfordringen med den lønnede praktik endvidere relaterer sig til pædagoguddannelsen som helhed, har den ikke haft betydning for vurderingen af kriteriet på det enkelte udbudssted. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, interview med de studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 9.01 Vejledning til praktikuddannelsen Bilag 9.02 Praktikdokument januar 2012 Bilag 9.03 Skema til praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner til institutionerne Bilag 9.04 Udviklingsarbejde delagtighed Bilag 9.05 Program for praktikorienteringsdagen Bilag 9.06 Køreplan for 3. praktik Bilag 9.07 Arbejdspapir 3. praktikperiode Bilag 9.08 Eksempel på undervisningsforløb i skb i relation til relationer i 1. praktik Bilag 9.09 Program for kontaktlærertimer Bilag 9.10 Information til vejlederne Bilag 9.11 Program for studiedag Bilag 9.12 Studiedage 6. semester Bilag 9.13 Eksempel på undervisningsforløb i dansk, kultur, kommunikation, som sikrer sammenhæng mellem praktikken og faget Bilag 4.01 MED-dagsorden. 30

31 Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at kravene til praktikstederne er tilstrækkelige og hensigtsmæssige. Udbudsstedet stiller de krav til praktiksteder, som er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen stiller krav om, at praktikstedet skal udarbejde en praktikstedsbeskrivelse, at praktikstedet har ansvar for, at den studerende får vejledning i overensstemmelse med læringsmålene for praktikperioden, og at praktikstedet skal udarbejde en udtalelse om, hvordan den studerende kan opfylde læringsmålene. Udtalelsen udarbejdes, senest når to tredjedele af hver af de tre praktikperioder er forløbet. I den første praktikperiode drøftes udtalelsen med udbudsstedet og den studerende, mens der i den anden og den tredje praktikperiode afholdes et møde. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet løbende sikrer, at kravene til praktikforløbet opfyldes. Udbudsstedet sikrer, at kravene overholdes ved at holde løbende kontakt med praktikstederne, gennem møder med kontaktpersoner fra kommunerne i regionen to gange årligt samt gennem samarbejder med de faglige organisationer. Herudover har udbudsstedet nedsat et praktikudvalg, der består af repræsentanter for de studerende, underviserne, praktikstederne og af praktikkoordinatoren eller studielederen, hvor kvalitetsudvikling af praktikken drøftes. Dette udvalg mødes fire-seks gange årligt, og der drøftes temaer som praktikdokument, vejlederrolle, praktikgodkendelse etc. Desuden redegør institutionen for, at totredjedelssamtalerne også bruges til at drøfte, hvordan praktikstedet lever op til bestemmelserne. Hvis der er problemstillinger, som ikke kan afklares i dialogen mellem kontaktlæreren, den studerende og vejlederen fra praktikstedet, inddrages praktikkoordinatoren fra uddannelsesstedet, der følger op, eksempelvis ved at kontakte praktikstedets ledelse og/eller kommunernes kontaktpersoner. Endelig redegør institutionen for, at alle udbuddets undervisere i faget pædagogik er tilknyttet det samme stamhold under hele uddannelsesforløbet og varetager kontaktlærerfunktionen i praktikperioderne, hvilket giver gode muligheder for at skabe kontinuitet i den enkelte studerendes praktikperioder. Dette vurderer ekspertpanelet som positivt, ligesom det vurderes positivt, at udbuddets studerende i deres tredje praktikperiode får et ekstra besøg af deres linjefagsunderviser for at sikre, at undervisningen i linjefaget og praktikken tænkes optimalt sammen. I forbindelse med institutionsbesøget fremhævede de studerende dette som positivt. Ekspertpanelet vurderer, at kontakten mellem udbudsstedet og praktikinstitutionen er af en sådan karakter, at det sikres, at der er klarhed om varetagelsen af opgaver, og at udbudsstedet og praktikstedet er opdateret med relevant viden om hinanden. 31

32 Institutionen gør rede for, at den kommunikation, der eksempelvis foregår på de ovenfor nævnte praktikudvalgsmøder, sikrer afklaring med hensyn til rollefordeling. På disse møder drøftes eksempelvis praktikdokumentet og revisionen deraf, vejlederrollen, praktikgodkendelserne og proceduren i forbindelse med dette, temadagene, erfaringsudvekslingen etc. Kontakten og kommunikationen sker også gennem udbuddets hjemmeside, hvor alle relevante praktikpapirer, vejledninger, bekendtgørelser og studieordninger er til rådighed. Her kan praktikstederne ligeledes finde inspiration ved at læse andre praktiksteders praktikstedsbeskrivelser. Derudover afholdes der seks gange årligt i tilknytning til hver praktikperiode tre temadage for vejlederne fra praktikstederne. Temadagene ligger hhv. før praktikstart, midt i praktikperioden og sidst i praktikperioden. Disse temadage sætter fokus på de gældende bestemmelser og de procedurer, der skal følges i det pågældende uddannelsesforløb, pædagogiske praksisfortællinger og praktikgodkendelse. Derudover er der naturligvis mulighed for at stille spørgsmål og drøfte aktuelle problemstillinger. Deltagerne får på den første temadag bl.a. udleveret et eksemplar af Undervisningsministeriets publikation Praktik i pædagoguddannelsen. På temadagene holder praktikkoordinatoren, undervisere fra pædagoguddannelsen, praktikvejledere og studerende oplæg. Ekspertpanelet vurderer, at evaluering af praktikken sker løbende og med inddragelse af relevante parter. Således redegør institutionen for, at den studerende gennem arbejdet med praktikdokumentet foretager en evaluering af det uddannelsesmæssige udbytte af praktikperioden. Herudover deltager studerende, der lige har været i praktik, en gang årligt i en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Formålet er bl.a. at få en viden om de studerendes oplevelser af praktikstedet, forbesøget, indholdet i studiedagene og praktikforberedelsen. Ligeledes handler undersøgelsen om, hvordan de studerende oplever praktikstedets krav, om de studerende er klædt på til disse krav, og hvordan samarbejdet mellem praktiksted og udbudssted opleves. Praktikstedet bidrager til evalueringen gennem praktikvurderingen og praktikudtalelsen, gennem deltagelse i temadage for vejledere, gennem praktikmøde mellem kontaktlærer, praktikvejleder og den studerende, hvor praktikvejlederen foretager en evaluering af den konkrete studerendes praktik, gennem praktikudvalgsmøder samt gennem fyraftensmøder for praktikvejledere. Herudover har udbudsstedet, på baggrund af de studerendes evalueringer, gennemført en evaluering af praktikstederne via en elektronisk spørgeskemaundersøgelse for at få belyst, hvordan praktikvejledningen og dens indhold og kvalitet vurderes af vejlederne. Evalueringerne af praktikkerne drøftes i kontaktlærerfaggruppen og medarbejderforummet, på praktikudvalgsmøderne og i uddannelsesudvalget og ledelsesgruppen. Det løbende evalueringsarbejde fører både til mindre justeringer og til grundlæggende forandringer. Eksempelvis har evalueringer på temadagene, tilbagemeldinger fra studerende og efterfølgende diskussioner i praktikudvalget og kontaktlærergruppen ført til, at praktikdokumentet er blevet revideret. Ligeledes er der blevet foretaget en revision af udbuddets praktikvejledningshæfte specielt med hensyn til tydelighed og retsgrundlaget for praktikken, og strukturen i studiedagene er ændret på baggrund af tilbagemeldinger. Ekspertpanelet fremhæver dette som positivt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9 og 10 og følgende bilag: Bilag 9.01 Vejledning til praktikuddannelsen Bilag 9.05 Program for praktikorienteringsdagen Bilag 9.06 Køreplan for 3. praktik Bilag Invitation og tilmelding til 3 temadage Bilag Program for temadage Bilag Antal deltagere på temadagene Bilag Opsamling fra fyraftensmøde for praktikvejledere Bilag Praktikbesøg 3. praktik, linjefag Bilag Blanket til praktikvurdering Bilag Rapport om evaluering af praktik efterår 2011, studerende 32

33 Bilag Rapport om evaluering fra praktikvejledere om forventninger til vejledning. 33

34 Kriterium 11: Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige i forhold til mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for udbuddets studerende og undervisere på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for uddannelsens studerende og underviserne på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at de studerende kan opnå det forventede læringsudbytte, og at forholdet mellem antallet af studerende og de fysiske faciliteter og materielle ressourcer er passende. Udbudsstedet råder over det nødvendige antal lokaler til almindelig undervisning og til forelæsninger, faglokaler med særligt udstyr, bibliotek etc. Det positive billede af udbudsstedets faciliteter og ressourcer blev bekræftet under institutionsbesøget, hvor ekspertpanelet særligt fremhæver udbuddets faglokaler til værksted, natur og teknik (VNT) og SKB som positive. Udbudsstedet har samlet VNT-lokalerne i et hus for sig selv i ti minutters gåafstand fra hovedparten af udbudsstedets lokaler. I VNT-lokalerne har de studerende adgang til særdeles gode faciliteter på alle tider af døgnet, hvor der er plads, materialer og faciliteter til at fordybe og udfolde sig i kreative processer. Med hensyn til SKB har udbudsstedet indgået en aftale med en nærliggende folkeskole om at dele lokaler, hvilket betyder, at udbudsstedet har direkte adgang til idrætshal og svømmehal på udbudsadressen. Alt i alt vurderer ekspertpanelet, at udbudsstedet råder over gode, tidssvarende lokaler. Under interviewet med de studerende og underviserne under institutionsbesøget fremgik det, at der generelt er tilfredshed med udbudsstedets materielle ressourcer og faciliteter. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 11, interview med underviserne og de studerende under institutionsbesøget, rundvisning under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag Styr på studiet Bilag Bibliotekets tiltag for pædagogstuderende 2012 Bilag Bibliotekets strategi og vision sep (uddrag) Bilag Ikt-handleplan Bilag Dimittendundersøgelse

35 Kriterium 12: Internationalisering Uddannelsesudbuddet er tilrettelagt, så der er mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det er muligt for de studerende at gennemføre studieophold i udlandet indenfor den normerede studietid. Institutionen redegør således for, at alle dele af de teoretiske elementer i uddannelsen principielt kan gennemføres i udlandet, og at praktikophold i udlandet ifølge bekendtgørelsens 17 kan gennemføres på tredje eller sjette semester. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet på hensigtsmæssig vis understøtter og fremmer internationaliseringen. UC Syddanmarks internationale kontor har indgået en lang række aftaler med udenlandske institutioner, hvoraf en mindre del, der udbyder pædagoguddannelsen, er interessante for dette udbud. Som eksempel herpå kan nævnes Robert Gordon University Aberdeen, som udbudsstedet årligt udveksler fem studerende med. Herudover deltager udbudsstedet i internationale netværk, fx i organisationen ETEN (European Teacher Education Network) og organisationen FESET (European Social Educator Training), ligesom udbudsstedet lige nu arbejder på at indgå udvekslingsaftaler med to canadiske universiteter. Udbuddets internationaliseringsindsats styres centralt i UC Syddanmark gennem det internationale kontor, International Relations Office, der er beliggende på campus Esbjerg og campus Haderslev, og som støtter den internationale koordinator på udbudsstedet. Den internationale koordinator på udbudsstedet fremmer og understøtter de studerendes muligheder for at gennemføre studieophold i udlandet gennem personlig vejledning og ved at afholde orienteringsmøder med anden- og femtesemestersstuderende om praktik- og studieophold i udlandet. Herudover informeres de studerende løbende via intranetplatformen Blackboard, og studerende, der har været på udlandsophold, opfordres til at holde oplæg eller arrangere fotoudstillinger og lignende om deres udlandsophold. Endelig står koordinatoren for holdforberedelse af de studerende, som skal til udlandet, samt fokusgruppeinterviews med studerende om udlandsopholdet. Ekspertpanelet hæfter sig særligt ved, at udbuddet arbejder på at øge interessen for udlandsophold blandt de studerende ved at skærpe udbuddets internationale profil. Dette gøres bl.a., ved at udbuddet har etableret to internationale kurser under projekterne To Dare is to Win og A Swan is Born, hvor udbuddets studerende møder internationale studerende. Under mødet med udbuddets praktik- og internationaliseringsansvarlige i forbindelse med institutionsbesøget blev der redegjort for, at nogle studerende beslutter sig for at tage på udlandsophold efter at have studeret sammen med udenlandske studerende i Danmark. Ekspertpanelet finder dette positivt. I perioden efteråret 2009 til foråret 2012 har udbuddet haft 2 studerende på studieophold i udlandet og 32 studerende i udlandspraktik. Ekspertpanelet bemærker, at antallet af studerende, der tager på udlandsophold, er steget kraftigt siden efteråret

36 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 12 og følgende bilag: Bilag UC Syddanmarks mission, vision og strategi for det internationale område Bilag Den internationale koordinators stillingsbeskrivelse Bilag Praktikhåndbog, international praktik Bilag Internationale udvekslingspædagogstuderende Bilag Spørgeskema om muligheden for at være international aktiv Bilag Fokusgruppeinterviews med studerende i udlandspraktik Bilag Program for udlandspraktikforberedelse Bilag Foreløbig ansøgningsskema udlandspraktik Bilag International host Bilag Praktikstedsbeskrivelse Siam Computer Language School Bilag Training Agreement Bilag Besøg på forår 1212-praktiksteder. 36

37 Kriterium 13: Kvalitetssikring af internationaliseringen Det sikres løbende, at uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, i tilstrækkelig grad bidrager til opnåelsen af det samlede læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at udbuddet stiller relevante og tilstrækkelige kvalitetskrav til de uddannelsesdele, de studerende kan vælge at gennemføre i udlandet, 2 at udbuddet løbende sikrer sig, at kvalitetskravene opfyldes. Fx skal den danske uddannelsesinstitution forhåndsvurdere og godkende de udenlandske uddannelseselementer, som de studerende kan tage, 3 at der ved uddannelser, der er tilrettelagt som parallelforløb, er indgået aftale med en anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution om vilkårene for gennemførelsen af dele af uddannelsen på den udenlandske uddannelsesinstitution. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at der stilles relevante og tilstrækkelige krav, som sikrer kvaliteten af praktik- og studieophold i udlandet, så de studerendes muligheder for at nå læringsmålene ikke forringes sammenlignet med en situation, hvor hele uddannelsen gennemføres i Danmark. Institutionen redegør for, at hvis en studerende ønsker at gennemføre et studieophold i udlandet, gennemføres dette på en Erasmus-partnerskabsinstitutioner, som er forhåndsgodkendt til at modtage udvekslingsstuderende. De internationale koordinatorer mødes ca. to gange årligt for at drøfte udvekslingsopholdene. Den studerende og udbuddets internationale koordinator udarbejder en såkaldt learning agreement, som indeholder oplysninger om indholdet af studieopholdet i udlandet samt hvor meget merit den studerende opnår, opgjort i ECTS-point. Ønsker en studerende at gennemføre et praktikophold i udlandet, organiseres dette gennem eksisterende kontakter med udenlandske universiteter eller andre internationale samarbejdspartnere, som formidler praktiksteder til udbudsstedets studerende. Udbudsstedet tilstræber, at der er en uddannet vejleder på den udenlandske partnerinstitution, som kan følge den studerende, og som varetager den første kontakt med praktikstedet. Den studerende, udbudsstedet og den udenlandske praktikinstitution udarbejder en såkaldt training agreement med beskrivelse af de mål for praktikperioden, der er fastlagt i bekendtgørelsen. Udbuddet anvender de samme kriterier for godkendelse af udenlandsk praktikophold som for en dansk praktikinstitution. Den internationale praktikkoordinator er i kontakt med den studerende og praktikstedet pr. telefon og som minimum i starten, i midten og i slutningen af praktikperioden. Efter praktikophold vurderer den internationale praktikkoordinator og kontaktlæreren ud fra de udfyldte praktikvurderinger, om læringsmålene er nået. Ekspertpanelet vurderer, at praktik- og studieophold i udlandet evalueres løbende og hensigtsmæssigt. Efter at den studerende er vendt hjem, foretager den internationale koordinator en op- 37

38 følgningssamtale med den studerende, som bl.a. inddrager resultatet af et spørgeskema, som den studerende udfylder efter endt udlandsophold. Derudover foretager den internationale koordinator eller den internationale praktikkoordinator en vurdering af den studerendes afrapportering af udlandsopholdet. Ligeledes besøger repræsentanter fra pædagoguddannelsen løbende praktikstederne i udlandet, og i den forbindelse evalueres praktikopholdene også. Via inddragelse af praktikdokumentet i den efterfølgende undervisning sker der ligeledes en evaluering af praktikken. Evalueringen af praktikken har ført til en række ændringer, og der gives eksempler på, at der er foretaget ændringer i praktikhåndbogen og i training agreement, og der er eksempler på, at samarbejdet med nogle praktiksteder er ophørt på baggrund af evalueringen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 13 og følgende bilag: Bilag Praktikhåndbog, international praktik Bilag Spørgeskema om muligheden for at være international aktiv Bilag Training Agreement Bilag Ministrerial Order on study programme for Bachelor in Social Education Bilag Assignment praktikdokument Bilag Practice placement document Bilag Learning Agreement. 38

39 Kriterium 14: Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde Der arbejdes systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre og -udvikle udbuddet, 2 at eksterne og interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af udbuddet, 3 at udbuddet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og - udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets kvalitetsarbejde foregår systematisk og dækker de forhold, som er centrale for kvaliteten af uddannelsen på udbudsstedet, herunder læring, undervisning, praktik, studie- og undervisningsmiljø etc. Udbudsstedet anvender et kvalitetssikringssystem, der er udviklet af UC Syddanmark, som bl.a. omfatter evalueringen af undervisning og læring, samspillet mellem grunduddannelsen og praktikken, samspillet mellem efter- og videreuddannelse og professionsudøvelsen og de studerendes læringsudbytte. Kvalitetssikringssystemet opererer med en systematik, hvori det angives, at der halvårligt skal gennemføres frafaldsregistrering og dimittendundersøgelser, at der årligt skal gennemføres beskæftigelsesundersøgelse, undervisningsevaluering, aftagerevaluering, afrapportering i forbindelse med udviklingskontrakt og vedligeholdelse af kvalitetssikringsprogrammet. Endelig skal der hvert andet år gennemføres en studentertilfredshedsundersøgelse. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet på tilfredsstillende vis inddrager interne interessenter i kvalitetsarbejdet. Dette sker eksempelvis gennem inddragelse af de studerende i undervisningsevaluering og studentertilfredshedsmåling, der foretages af institutionspolitisk sekretariat. På tidspunktet for besøget var uddannelsesstedet i gang med at indføre en ny praksis for undervisningsevalueringen, hvilket betød, at der blev anvendt forskellige former for evaluering på de forskellige hold. Underviserne og de studerende gav under interviewene udtryk for, at der derfor ikke i øjeblikket er en fast praksis for hvordan undervisningen evalueres. Dette skulle dog bringes ind i en fast systematik i løbet af vinteren 2012/13. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet på tilfredsstillende vis inddrager eksterne interessenter. Dette gøres eksempelvis gennem uddannelsesudvalget, dimittendkontakten og praktikudvalget, som beskrevet under kriterium 2 og 10. Ekspertpanelet vurderer, at resultaterne af kvalitetsarbejdet tilgår relevante personer, og at der følges op, så den indsamlede viden anvendes til kvalitetsforbedringer. Resultatet af kvalitetssikringsarbejdet samles hos udbudsstedets leder, der følger op i form af nye initiativer, ligesom lederne også forventes i samarbejde med institutionspolitisk sekretariat at bidrage med input i forbindelse med vedligeholdelsen af kvalitetssikringsprogrammet. Som eksempel på et forhold, der er blevet ændret på baggrund af evalueringsresultater, kan nævnes, at udbudsstedet har igangsat en undersøgelse af praktikstedernes vejledere og deres syn på vejlederrollen. På baggrund af eva- 39

40 lueringerne har udbudsstedet ligeledes revideret praktikdokumentet og foretaget ændringer i praksis for fordeling af praktiksteder. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 14, interview med underviserne og de studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 9.02 Praktikdokument januar 2012 Bilag Rapport om evaluering af praktik efterår 2011, studerende Bilag Rapport om evaluering fra praktikvejledere om forventninger til vejledning Bilag Kvalitetssikringssystem for 2012 Bilag Vejledning til udarbejdelse af Kvalitetssikringsprogram 2012 Bilag Kvalitetsoversigten Bilag Undervisningsevaluering, Pædagoguddannelsen 2012 Bilag Pæd. medudvalgsdagsorden Bilag Referat af MED-udvalg Bilag Evaluering af introforløb første semester Bilag Dagsorden til medarbejderforum den Bilag Referat medarbejderforumsmøde den Bilag Pædagogik Evalueringsrapport Bilag Uddrag af referat af 8. juni Bilag Uddrag af referat af pædagogikfaggruppemøde den23. juni Bilag Uddrag af referat den Bilag Udenlandspraktik Tisito Bilag Evaluering det tværprofessionelle element Bilag Metodeevaluering tpe Bilag National Konference 3.10 Bilag Referat faggruppemøder skb Bilag Dialogmøde 28F sept

41 Kriterium 15: Gennemførelse Frafald minimeres, og de studerende gennemfører i tilfredsstillende omfang. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at der er iværksat indsatser for at øge antallet af studerende, som gennemfører, fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning samt viden om årsager til frafald, 2 at der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelsesfrekvens set i forhold til andre udbud inden for samme eller beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 30 % af udbudsstedets studerende på pædagoguddannelsen, som er startet i 2008, har afbrudt uddannelsen. Frafaldstallet for uddannelsen på udbudsstedet er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 30 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle eksisterende udbud af pædagoguddannelsen. Udbudsstedets nøgletal er beregnet ud fra opgørelser af de nyoptagne studerende, der enten gennemførte uddannelsen på normeret tid eller fortsat var indskrevet på udbudsstedet efter normeret varighed. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har et tilstrækkeligt kendskab til årsagerne til frafald. Institutionen redegør for, at UC Syddanmark siden 2006 har gennemført registreringer af frafald på de forskellige uddannelser, også pædagoguddannelsen. På udbudsstedet registreres frafaldet semestervis i et skema, som udfyldes for hver studerende, der falder fra. Skemaet indeholder oplysninger om alder, adgangsgivende eksamen, uddannelsesbaggrund ved optagelse, prioritering af uddannelse og uddannelsessted, studiestart, tidspunkt for frafald samt årsag til frafald. Institutionen redegør for, at frafaldsstatistikken har skabt øget fokus på årsager og sammenhænge og hermed på indsatsen mod frafaldet. De hyppigste årsager til frafald angives at være helbredsmæssige årsager, som kan indbefatte både fysisk helbred, som forhindrer den studerende i at gennemføre studiet eller at arbejde som pædagog, og psykisk helbred, fx stress, depression eller lignende. Herudover har der været en stigning af studerende, der falder fra pga. for store krav. Dette gælder primært yngre studerende, der i stedet vælger at læse videre på uddannelsen til pædagogisk assistent. Desuden nævnes eksempelvis studieskifte og andet, som kan dække over studerende, der er meldt ud eller bortvist pga. langvarigt, ubegrundet fravær eller snyd. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets indsatser for at øge antallet af studerende, der gennemfører uddannelsen, er relevante og tilstrækkelige. Alle studerende kommer til en individuel samtale hos deres kontaktlærer i løbet af det første studieår. Samtalens udgangspunkt er et essay skrevet af de studerende, som fokuserer på, hvad de ønsker at opnå med deres studie. Hvis der registreres for stort fravær for en studerende, indkaldes denne til en samtale hos studievejlederen. Flere af de unge studerende, som er ved at falde fra studiet, giver udtryk for, at det skyldes faglige vanskeligheder. Hvis den studerende har sådanne vanskeligheder, tilbydes ekstra vejledning hos kontaktlæreren, studieteknikkursus eller studiecafé. Udbuddet har i øvrigt en kontaktlærer med særligt ansvar for studerende fra etniske mindretal. Herudover nævnes det, at udbudsstedet har ansat en tankefeltterapeut, der kan hjælpe studerende med eksamensangst. 41

42 Udbudsstedet anvender i øvrigt studievejledningen aktivt i indsatsen mod frafald. Således gives der individuel vejledning, gruppevejledning og årgangsvejledning, og studievejlederen forsøger at lette de studerendes studiesituation og at fremme studieglæden. Dette billede bekræftes delvist af de studerende i forbindelse med institutionsbesøget. De studerende genkender billedet af, at der er gode muligheder for at få hjælp i løbet af studiet, hvis der er behov for det. De studerende er enige om, at fravær først og fremmest skyldes, at det bliver klart for de studerende, hvad faget indebærer, og de derfor mister interessen, at der stilles fagligt store krav, eller personlige årsager såsom graviditet eller sygdom. Dette stemmer overens med de årsager, som udbudsstedets ledelse og undervisere angiver. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 15, nøgletal for kriterium 15 udarbejdet af EVA på baggrund af opgørelse fra UNI-C og følgende bilag: Bilag Skema til frafaldsstatistik Bilag Ophørsskema Bilag Frafald og studievejleder Bilag Lokalaftale, kontaktlærere Bilag Arbejdsgruppe, studievejledning Bilag Yderligere tiltag til forebyggelse af frafald Bilag Kommissorium Bilag Studievejlederforum Bilag Referat Bilag Referat Bilag Referat Bilag Møde nye kontaktlærere Bilag Stillingsbeskrivelse Bente Neesen Bilag Studieteknik Bilag Studiecafé Bilag Survey Bilag Interviewguide Bilag Brev til tutorer Bilag Brev vedr. mentor Bilag Invitation netværksmøde, psykiatrien Bilag Brev vedrørende kollegial supervision Bilag Kollegialt kursusforløb Bilag Brev vedrørende ekstra vejledning. 42

43 Kriterium 16: Vurdering af læringsudbytte Prøver og eksamensformer sikrer en tilstrækkelig samlet belysning af, hvorvidt en studerende har realiseret mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at de valgte prøver og eksaminer er velegnede til at belyse, om en studerende opnår de læringsmål, der skal vurderes ved prøven/eksamenen, 2 at de valgte prøver og eksaminer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Rammerne for pædagoguddannelsens prøver og eksaminer er fastlagt i bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (BEK nr af og BEK nr. 881 af ), og de nærmere regler er beskrevet i udbudsstedets studieordning. Ekspertpanelet vurderer, at de prøver og eksaminer, der gennemføres på udbudsstedet, er velegnede til at belyse, om de studerende når fagenes læringsmål. Uddannelsen på udbudsstedet anvender forskellige eksamens- og prøveformer, herunder mundtlige, skriftlige og praktiske prøver og forskellige kombinationer heraf. Udbuddets førsteårsprøve er en intern prøve, der afholdes ved slutningen af andet semester. Prøven er tilrettelagt som en mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig opgave. Prøven skal dokumentere, i hvilken grad den studerende har tilegnet sig viden om pædagogers forskellige opgaver og arbejdsområder samt viden om undervisningsfagenes hovedelementer og deres mulighed for hver for sig og sammen at bidrage til belysning og løsning af pædagogiske opgaver. Den interne prøve i dansk, kommunikation og kultur er både skriftlig og mundtlig. Prøven afholdes med baggrund i en opgave, en mundtlig fremlæggelse og en dialog. Linjefagsprøven i udtryk, musik og drama (UMD) afholdes som ekstern prøve på syvende semester. Prøven er tredelt og indeholder en praktisk-æstetisk del, som kan foregå i grupper, men med individuel bedømmelse, en praktisk del, som er individuel, samt en teoretisk del, der ligeledes er mundtlig. I denne eksamen inddrages praktiske øvelser i form af sang, brug af instrumenter eller lignende. Den studerende modtager bedømmelse ud fra en samlet vurdering af de tre dele. Ekspertpanelet vurderer, at de beskrevne prøver og eksamensformer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om de studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til målene for læringsudbytte efter endt studieforløb. Ekspertpanelet bygger sin vurdering på, at de valgte prøver og eksaminer samlet set dækker uddannelsens mål for læringsudbytte. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 16 og følgende bilag: Bilag 1: Statistik for Bilag 2: Dimittendundersøgelse. 43

44 Kriterium 17: Opnåelse af læringsudbytte Uddannelsesudbuddets dimittender realiserer mål for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at udbuddets dimittender opnår tilstrækkeligt gode karakterresultater, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, der akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 3 % af karaktererne, som fremgår af eksamensbeviserne for udbudsstedets dimittender fra pædagoguddannelsen, er på karakterskalaens niveau 02. Nøgletallet for uddannelsen på udbudsstedet er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 7 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Udbudsstedets nøgletal er beregnet ud fra en opgørelse af karaktererne for de eksaminer, som fremgår af dimittendernes eksamensbeviser. Dokumentation: Nøgletal for kriterium 17 er udarbejdet af EVA på baggrund af opgørelser fra UNI-C. Opgørelsen omfatter de karakterer, der fremgår af eksamensbeviser fra de dimittender, der havde studiestart i efteråret