Mindre installationer, bolig med tilhørende særlige områder

Transkript

1 Mindre installationer, bolig med tilhørende særlige områder Kursusmål: Deltagerne får kendskab til gældende lovgivning og kan selvstændig anvende bestemmelserne i Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, Bygningsreglementet, Fællesregulativet og eftersynsreglerne ved bolighandler. Deltagerne kan dimensionere stikledninger til boliger og mindre installationer, kan vælge og udføre hovedudligningsforbindelser og supplerende udligningsforbindelser samt foretage el-eftersyn. Og kan planlægge, dimensionere og udføre sikre installationer i mindre installationer, bolig med tilhørende særlige områder. Kursusindhold og indholdsfortegnelse Systemjording i mindre installationer... 4 TT-system... 4 Hovedudligningsforbindelser og supplerende udligningsforbindelser... 5 Hovedudligningsforbindelse... 6 Supplerende udligningsforbindelse Boliger kap Overbelastningsbeskyttelse af ledningssystemer Beskyttelse mod indirekte berøring Placering af gruppeafbrydere m.v Installationer i det fri kap Beskyttelse mod direkte berøring Beskyttelse mod indirekte berøring Områder med badekar eller bruser kap Svømmebasinner og andre bassiner kap Saunaer kap Campingpladser og campingvogne kap Standpladsforsyning

2 Stikkontakter Særlige bestemmelser for installationer i campingvogne, herunder campingbiler Marinaer kap Lysinstallationer for ekstra lav spænding kap Autorisationsansvar Beskyttelse mod brand Ledningssystemer Tilledninger Spændingsfald i forbrugeres installationer Huskeliste Gulv- og loftvarmesystemer kap Særlige krav til anvendelse af stikpropper og stikkontakter i elinstallationer Stikkontakter med pindjord Stikkontakter med sidejord Adapter Overstrømsbeskyttelse Beskyttelsesleder Installationsstikforbindelser Mellemstikforbindelser Bygningsreglementets krav til installationer i boliger Særlige krav til lægmanstavler (EN ) Placering af måler og gruppetavler Placering af gruppetavler Tilgængelighed Placering i skab Gamle gruppetavler Målertavler, målerskabe og kombinationsskabe Placering af målere Eftersyn ved bolighandeler Sådan bestilles et el eftersyn Før besøget

3 Definition af el eftersyn Uvildighed Under besøget Efter besøget Udbedring af fejl efter el eftersynet

4 Systemjording i mindre installationer TT-system I TT-systemet er nulpunktet i forsyningssystemet forbundet direkte til jord, og de udsatte dele i installationen er forbundet til jordelektroder, der er elektrisk uafhængige af forsyningssystemets jordelektroder. TT-systemet er det mest anvendte system i Danmark. Typisk forsynes den enkelte installation fra kabelskab eller luftledning. SB Sikkerheden (mod elektrisk stød) ved automatisk afbrydelse af forsyningen i et TT-system bygger på en rimelig hurtig og sikker af en fejlramt strømkreds, hvori PE-ledere og jorden indgår i returvej for fejlstrømmen. SB Udsatte dele, der beskyttes af samme beskyttelsesudstyr, skal forbindes til samme jordelektrode. Ved udvidelse af en eksisterende installation er det tilladt at anvende en separat jordelektrode, når blot den generelle bestemmelse i , om samtidig berøring af udsatte dele skal forbindes til samme jordelektrode (dvs. potentialudlignes), altid tilgodeses. Er der problemer med at opfylde kravet om hurtig og sikker afbrydelse af for store fejlspændinger, skal situationen reddes ved udførelse af supplerende potentialudligning som omtalt i afsnit og

5 Hovedudligningsforbindelser og supplerende udligningsforbindelser Jordforbindelse og beskyttelsesledere SB Udsatte dele, der kan berøres samtidig, skal forbindes til samme beskyttelsesleder eller jordelektrode. 5

6 Potentialudligning SB Hovedudligningsforbindelse SB I enhver bygning skal der etableres hovedudligningsforbindelse mellem ledende dele som anført på efterfølgende tegning, idet forbindelse til gennemgående bygningskonstruktionsdele af metal kun er en anbefaling. Ledende dele, der udefra går ind i bygningen, skal tilsluttes hovedudligningssystemet så tæt ved indføringsstedet som muligt. Metalliske kapper på telekommunikationskabler bør med ejerens/brugerens tilladelse tilsluttes hovedudligningssystemet. Disse udligningsforbindelser kan udføres isolerede eller u-isolerede. Er potentialudligningen som her beskrevet en hovedudligningsforbindelse, er den et krav og pr. definition 6

7 af sikkerhedsmæssig karakter. Som sådan skal lederne hertil betragtes som beskyttelsesledere med identifikationskrav SB (grøn/gul farvemærkning) samt mekanisk og elektrisk dimensioneringskrav SB kap. 547, der begge skal opfyldes. - Min. tværsnit (mekanisk krav) er 6 mm² - Max. tværsnit (elektrisk krav) er 25 mm² Cu eller et tværsnit med tilsvarende ledningsevne. Det mindste tværsnit (elektrisk krav), der må anvendes, skal have en ledningsevne, der svarer til halvdelen af ledningsevnen for den største beskyttelsesleder i installationen. 7

8 Bemærk: RE = 100 Ω er så stor en overgangsmodstand til jord, at der ikke går væsentlig strøm igennem jordleder og jordelektrode. 8

9 Bemærk: RE = 10 Ω er så lille en overgangsmodstand til jord, at der kan gå en væsentlig strøm igennem jordleder og jordelektrode. Som tidligere nævnt er der ikke i Danmark krav om, at metalliske bygningskonstruktionsdele herunder armeringsjern i betonkonstruktioner skal tilsluttes hovedudligningsforbindelsen, men det må kraftigt anbefales, at gøre det alligevel, hvis det kan antages, at disse dele under fejlforhold vil antage et andet potentiale end hovedudligningsforbindelsen. 9

10 Supplerende udligningsforbindelse SB Hvis betingelserne for automatisk afbrydelse af forsyningen som angivet i SB , ikke kan opfyldes i en installation eller en del af en installation, skal der udføres lokale udligningsforbindelser, der benævnes supplerende udligningsforbindelser. Se mere herom i SB Boliger kap. 801 Gyldighedsområde Ved boliger forstås lejligheder, helårshuse, fritidshuse, hotellejligheder, hotelværelser, værelser på plejehjem, kollegieværelser o.l. SB De særlige bestemmelser i dette kapitel - bortset fra bestemmelserne i SB B - gælder: - Dels for installationer inde i den enkelte bolig. - Dels for installationer uden for selve boligen, når disse forsynes fra boligen. 10

11 Overbelastningsbeskyttelse af ledningssystemer SB A. For PVC-isolerede kabler og ledninger med ledertværsnit på 1,5 til 16 mm² kobber og 16 til 25 mm² aluminium er det tilladt at udføre overbelastningsbeskyttelse som angivet nedenfor i tabel 801A. Bestemmelserne om overbelastningsbeskyttelse i SB og om temperaturgrænse og strømværdier i SB 523 anses herved umiddelbart for opfyldt. Blot må den forventede belastningsstrøm (dimensioneringsstrømmen) ikke overstige mærkestrømmen for den anvendte overbelastningsbeskyttelse. Note: Hvis overbelastningsbeskyttelsen er udført med smeltesikringer anbragt ved udgangspunktet for kablet eller ledningerne, vil bestemmelserne om kortslutningsbeskyttelse i SB 434 automatisk være opfyldt. I alle andre tilfælde, f.eks. ved overstrømsbeskyttelse med automatsikringer, er det nødvendigt at kontrollere, at bestemmelserne i SB 434 á er overholdt. Tabel 801 A må dog ikke anvendes i følgende tilfælde: - For kabler og ledninger, som kan forventes at blive belastet med en strøm, der overstiger halvdelen af den højst tilladte mærkestrøm for den tilhørende overbelastningsbeskyttelse, i længere tid end 3 timer ad gangen. Note: Det kan f.eks. forekomme ved anlæg til elektrisk rumopvarmning. - For kabler og ledninger, som er fremført tæt på ydre varmekilder på en strækning, der overstiger 0,5 m. Note: Det kan f.eks. forekomme, hvor varmerør og kabler er fremført i samme panel eller bygningshulrum. 11

12 Tabel 801A 12

13 Ved overstrømsbeskyttelse med automatsikringer er det nødvendigt at kontrollere, at de valgte ledertværsnit er kortslutningsbeskyttede i henhold til SB 434. Automatsikringens energigennemslip - I²t ved den maksimale prospektive kortslutningsstrøm må ikke overstige det for ledningen acceptable energigennemslip - (k x S)², hvor k er konstant fra Tabel 43 B og S er ledertværsnittet i mm². Man kan sige at (k x S)² er det maksimale installationen kan holde til. Den mindste prospektive kortslutningsstrøm skal være stor nok til at aktivere automatsikringens kortslutningsudløser. For automatsikringer af typerne B, C og D benævnes denne I5. For type B er I5 = 5 x In (mærkestrøm). For type C er I5 = 10 x In. For type D er I5 = 20 x In. Eks.: Automatsikring type C 13, I5 = 10 x 13 = 130 A. Ved energigennemslip forstås den energi, som automatsikringen lader passere under kortslutningen. Energigennemslippet kan aflæses af kurver for den enkelte automatsikring. 13

14 For at beskytte installationen skal (k x S)² være større end eller mindst lig med A²s. Eksempel på energi gennemslipskurve for automatsikringer fab. Schneider se nedenfor. Den lodrette akse angiver energigennemslippet, i ampere i anden sekunder (A²s). Den vandrette akse angiver kortslutningsstrømmen i ampere. De stiplede kurver til venstre for de lodrette linjer viser gennemløbsenergien, hvis udkoblingen foretages af termoudløseren (overstrøm). Kurverne til højre for de lodrette linjer viser gennemløbs energien, hvis udkoblingen foretages af magnetudløseren (kortslutningsstrøm). I henhold til fællesregulativet kan man gå ud fra at der i boliger er 6 ka kortslutningsstrøm. Udregning For en PVC-isoleret kobberleder med et tværsnitsareal (S) på 1,5 mm² er det maksimalt tilladte energigennemslip: (k x S)² = (115 x 1,5)² = A²s k er konstant fra Tabel 43 B og S er ledertværsnittet i mm². Går man ud fra 6 ka, vil gennemslipsenergien ved en 13 A automatsikring ifølge kurven være A²s. Altså: A²s A²s Så der er tilstrækkelig beskyttelse for 1,5 mm² kabel. Endvidere fremgår det, at man mindst skal op i en type C60N (angivet med 2-tal over lodret stiplet linje), for at automatsikringen kan holde til kortslutnings strømmen. Ved aflæsning på den vandrette akse kan man endvidere se, at C60N kan klare 10 ka i kortslutningsstrøm. 14

15 Kurve visende energigennemslip for automatsikringer. For at kunne aflæse kurven skal man som det fremgår kende kortslutningsstrømmen på stedet. Den bliver som oftest angivet i Fællesregulativet. 15

16 Uddrag fra Fællesregulativet Ved bestemmelse af den dimensionerende største kortslutningsstrøm skal der med mindre andet oplyses af netselskabet regnes med, at en trefaset kortslutning umiddelbart foran stikledningens forsyningspunkt på forsyningsnettet medfører en overvejende induktiv kortslutningsstrøm på 16 ka ved cos fi = 0,3. I de tilfælde, hvor kortslutningsstrømmen på en tavle stiger pga. udvidelse af leveringsomfang, skal elinstallatøren sikre sig, at tavlen kan tåle den eventuelle forøgelse af kortslutningsstrømmen. Ved gruppetavler, der forsyner en enkelt bolig, f.eks. et parcelhus eller en lejlighed, kan regnes med en maksimal kortslutningsstrøm på 6 ka. Den mindste kortslutningsstrøm i forsyningspunktet lk min, LN (fase nul) skal kendes for at kunne vælge en kortslutningsbeskyttelse, der udkobler tilstrækkeligt hurtigt til, at tavlen og de pågældende strømkredse er beskyttet. Kortslutningsstrømmen lkmin, LN kan fastlægges ved en måling på stedet, men den målte værdi skal verificeres af netselskabet, da omkoblinger i nettet kan medføre ændringer. Beskyttelse mod indirekte berøring SB Tilslutningssteder. Som hovedregel skal stikkontakter og andre tilslutningssteder i den faste installation være omfattet af beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen, og som beskyttelsesudstyr skal der anvendes HPFIafbryder. Normalt skal der fremføres beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder, også selv om der tilsluttes materiel af klasse II. Hovedreglen udelukker dog ikke, at enkelte stikkontakter eller andre tilslutningssteder er omfattet af beskyttelse ved separat strømkreds eller ved ekstra lav spænding, SELV eller PELV. 16

17 Desuden kan stikkontakter eller andre tilslutningssteder for enkelte brugsgenstande (f.eks. frysere og varmeanlæg), som af driftstekniske grunde ikke ønskes omfattet af HPFI-beskyttelsen, beskyttes ved automatisk afbrydelse af forsyningen ved hjælp af andet beskyttelsesudstyr end HPFI-afbrydere (normalt PFI-afbrydere). Fejlstrømsafbrydere SB Fejlstrømsafbrydere, som anvendes i boliger, skal være af type PFI eller HPFI. Ved udvidelse af en installation kræves en eksisterende HFI-afbryder ikke udskiftet til en HPFI-afbryder. Ved udskiftning af brugsgenstande, som er omfattet af en eksisterende virksom beskyttelse mod indirekte berøring, kræves beskyttelsesudstyret ikke ændret til HPFI-afbryder. Installation af HPFI-afbryder som generel beskyttelse for installationen i en bolig giver dog den bedste beskyttelse, og vil oftest være krævet eller det mest hensigtsmæssige i forbindelse med udvidelser eller ændringer af en installation. Udeladelse af beskyttelsesleder Ved HPFI-beskyttelse i boliger opført før 1. april 1975 tillades beskyttelseslederen udeladt i den del af installationen, der anbringes inde i selve boligen (men ikke i f.eks. garager, carporte, udhuse og i det fri). Udeladelse af overbelastningsbeskyttelse Undtagelse: - Visse elektromedicinske apparater Udsatte dele på transportable brugsgenstande behøver ikke at blive forbundet til beskyttelseslederen i den faste installation, forudsat at tilslutningsstedet er omfattet af HPFI-beskyttelse. Fejlstrømsafbrydere, som anvendes i boliger, skal være af type PFI eller HPFI SB SB Tilladelsen til at udelade udstyr til overbelastningsbeskyttelse som angivet i bilag B til kapitel 47, B og fig. B.5, gælder ikke i boliger. 17

18 Placering af gruppeafbrydere m.v. SB I selvstændige boliger skal eventuelle gruppeafbrydere, HPFI-afbrydere eller andet beskyttelsesudstyr anbringes i den bolig, hvortil det hører. De må ikke være anbragt højere end 2,2 m over gulv, og de skal være anbragt mindst 1 m over gulv eller i aflåseligt skab. Antal lysgrupper Lysgrupper er grupper som forsyner 250 V stikkontakter, og andre tilslutningssteder for belysningsarmaturer, og mindre enfasede brugsgenstande. SB I selvstændige boliger skal antallet af lysgrupper være lig med det samlede boligareal divideret med 50. Der skal dog mindst være 2 lysgrupper. En to- eller trefaset gruppe regnes kun som én gruppe. Elektriske forbindelser SB Ved tilslutningssteder for ikke fast monterede belysningsarmaturer skal der findes fast anbragte klemmer, så tilslutning kan foretages uden indgreb i den faste installation. Til dette formål anvendes primært lampeudtag, lampestikkontakter, Udløbsrosetter, men en klemrække bestående af sammenhængende kronemuffer kombineret med et udløbsdæksel med aflastning accepteres også. Antal stikkontakter SB Antallet af 250 V stikkontakter i den faste installation skal mindst være som følger: 18

19 De angivne 250 V stikkontakter i køkkener skal fordeles på mindst 2 lysgrupper. Stikkontakterne skal anbringes med så stor indbyrdes afstand, som det er praktisk muligt. Stikkontakter, der er placeret højere end 2 m over gulv, samt stikkontakter, der er beregnet for tilslutning af stationære brugsgenstande, er ikke inkluderet i kravene i ovennævnte tabel. Vedrørende beregning af antal stikkontakter i boliger, hvor køkkenet er en del af et større rum, se SB bilag A til kapitel 801. Installationer i det fri kap 802 Gyldighedsområde SB Bestemmelserne gælder for: a) Det fri, herunder også områder, som kun er overdækkede, men ikke har lukkede vægge, f.eks. carporte. b) Fugtige områder. Til denne gruppe rum hører f.eks. fugtige kældre, køle- og fryserum, samt en del rum i industrivirksomheder, kemiske fabrikker, levnedsmiddelvirksomheder, gartnerier m.m. Desuden skal installationer i restaurationskøkkener, institutionskøkkener, og tilberedningsrum til viktualieforretninger i en højde indtil 1,7 m over gulv, udføres efter bestemmelserne for fugtige områder. c) Våde områder. Til denne gruppe rum hører en del rum, f.eks. i badeanstalter, i levnedsmiddelindustrien og i farverier. Desuden vaskehaller for biler samt vaskerum, hvor vaskeprocessen udføres i åbne kar. Beskyttelse mod direkte berøring SB Hvis der anvendes beskyttelse ved ekstra lav spænding, SELV eller PELV, skal der uanset spændingens størrelse udføres beskyttelse mod direkte berøring: 19

20 - Enten ved barrierer eller kapslinger, der giver en grad af beskyttelse mindst svarende til IP2X eller IPXXB. - Eller ved en isolation, der er i stand til at modstå en prøvespænding på 500 V vekselspænding i 1 minut. Beskyttelse mod direkte berøring er dog ikke nødvendig i fugtige eller våde områder, hvis den nominelle spænding ikke overstiger 6 V vekselspænding (effektivværdi) eller 15 V rippelfri jævnspænding. Beskyttelse mod indirekte berøring SB I våde områder i slagterier og mejerier skal transportable brugsgenstande og de dertil hørende tilslutningsstede være omfattet af: - Enten beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen, idet der som beskyttelsesudstyr skal anvendes HFI- eller HPFIafbryder. - Eller beskyttelse ved separat strømkreds. Materiel, der udsættes for spuling (vand fra strålerør eller slange) skal mindst have kapslingsklasse IPX5. Materiel må ikke udsættes for højtryksspuling. Hvis der forekommer højtryksspuling, skal materiellet være beskyttet gennem sin anbringelse, afskærmning e.l. 20

21 Kapslingsklasser i forhold til våde områder 21

22 Områder med badekar eller bruser kap. 701 Gyldighedsområde SB De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for installationer i områder med badekar eller bruser som inddeles i område 0, 1, 2 og 3, se SB og skitsen nedenfor. Risikoen ved elektrisk stød er her forøget på grund af reduktion af kropsmodstanden og kropskontakt med jordpotentiale. 22

23 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde SB Beskyttelse mod elektrisk stød SB Note: Angående beskyttelse af stikkontakter, se SB SB Hvis der anvendes ekstra lav spænding, SELV, i område 0, l, 2 og 3, skal der uanset spændingens størrelse udføres beskyttelse mod direkte berøring. Dette betyder at der ikke må opsættes lavvolt lysinstallationer med blanke leder i område 0, 1, 2 og 3. Supplerende udligningsforbindelse SB Der skal udføres lokale supplerende udligningsforbindelser, som forbinder metalliske gas-, vand-, varme- og afløbsrør samt ventilationskanaler med beskyttelsesledere for alle udsatte dele i områderne 0, l, 2 og 3. Note: Metalliske rør og kanaler, der udelukkende befinder sig inden for de fire områder, og som ikke er i ledende forbindelse med jord eller med dele uden for områderne, behøver ikke at blive tilsluttet udligningsforbindelserne. Det gælder f.eks. for metalliske vandrør tilsluttet plastrør eller - slanger uden metalindlæg. 23

24 Eksempler på supplerende udligningsforbindelser. Valg og installation af materiel SB Krav til kapslingsklasser. 24

25 Ledningssystemer SB Følgende gælder for synlige ledningssystemer og for ledningssystemer anbragt i gulv, væg eller loft i indtil 5 cm dybde - uanset om ledningssystemerne hører til badeområderne eller forsyner andre dele af installationen. Dette krav om at reglerne gælder indtil 5 cm ind i vægge og lofter skal ses ud fra den fare der kan opstå ved at bore huller og opsætte div. ting i badeområdet. Dette kan blive et problem når man skal lave installation i et rum som støder op til et badeområde. Se skitse: Ledningssystemer, herunder dåser m.v., skal have en isolation, der opfylder bestemmelserne i SB 413.2, og må ikke have overflade eller mellemliggende lag af metal. Note: Sådanne ledningssystemer kan f.eks. være isolerede ledere i isolerende rør eller flerlederkabler med isolerende kappe. Hvis loftshøjden er mere end 2,25 m, må der ikke installeres stikkontakter i den del af område 3, som omfatter rummet over område 1 og 2. Eventuelle stikkontakter, der installeres uden for område 3 men inden for baderummet, skal være beskyttet som angivet for område 3. 25

26 Tabel visende sammenhæng mellem udstyrstyper og områder hvori udstyret må installeres. Svømmebasinner og andre bassiner kap. 702 Gyldighedsområde SB De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for svømmebassiner, springvand og soppebassiner. De gælder også for disse bassiners omkringliggende områder. I disse områder er risikoen ved elektrisk stød under normal brug forøget på grund af reduktion af kropsmodstanden og kropskontakt med jordpotentiale. Bestemmelserne for svømmebassiner gælder også for soppebassiner. For svømmebassiner til medicinsk behandling kan der blive stillet særlige krav. 26

27 Områder med svømmebassiner og andre bassiner inddeles i 3 områder. 27

28 Bestemmelser for ujordede strømkredse (SELV) SB Hvis der anvendes SELV, skal der uanset spændingens størrelse udføres beskyttelse mod direkte berøring. Dvs. at det ikke er tilladt at bruge blanke ledere i forbindelse med lavvolts belysningsanlæg. Beskyttelse mod inddirekte berøring SB Supplerende udligningsforbindelse SB Alle fremmede ledende dele i område 0, 1 og 2 skal forbindes med udligningsforbindelser og forbindes til beskyttelsesledere for de udsatte dele på materiel placeret i disse områder. Note 1: Denne forbindelse til beskyttelseslederen kan udføres i nærheden af området, f.eks. i et stykke tilbehør eller en fordelingstavle eller andet materiel. Note 2: Se også SB I Danmark kræves kun følgende fremmede ledende dele tilsluttet udligningsforbindelsen: - Metalliske gas-, vand-, varme- og afløbsrør samt ventilationskanaler. Note: - Metalliske rør og kanaler, der udelukkende befinder sig inden for de tre områder, og som ikke er i ledende forbindelse med jord eller med dele uden for områderne, behøver ikke at blive tilsluttet udligningsforbindelserne. Det gælder f.eks. for metalliske vandrør tilsluttet plastrør eller - slanger uden metalindlæg. - Metalindlæg i ikke-isolerende gulve (f.eks. armering). Enten skal metalindlægget forbindes til udligningsforbindelsen, eller også skal der mellem gulvfladen og metalindlægget anbringes et metalnet, som tilsluttes udligningsforbindelsen. Metalnettet skal være varmforzinket, have en tråddiameter på mindst 1,2 mm og en maskevidde på højst 100 mm. 28

29 Beskyttelse mod elektrisk stød SB Ledningssystemer Almindeligt SB SB Følgende gælder for synlige ledningssystemer og for ledningssystemer anbragt i vægge eller gulve i indtil 5 cm dybde. 29

30 Valg og installation i forhold til ydre påvirkninger SB

31 Installation i forhold til områderne SB I område 0, 1 og 2 må ledningssystemer ikke have tilgængelige overflader af metal. Ikke tilgængelige metaloverflader skal forbindes til den supplerende udligningsforbindelse. Note: Kabler bør installeres i rør af isolerende materiale. Yderligere bestemmelser for ledningssystemer til springvand SB Følgende yderligere bestemmelser skal overholdes for springvand: a) Kabler og ledninger til materiel i område 0 skal installeres så langt fra bassinkanten som muligt og føres op til materiellet i bassinet ad den kortest mulige vej. Kablerne og ledningerne skal installeres i rør for at lette udskiftning. b) I område 1 skal kabler og ledninger installeres med en egnet mekanisk beskyttelse. Saunaer kap. 703 Gyldighedsområde Definitioner og ordforklaringer SB De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for rum, i hvilke der er installeret varmluftsaunaovne i overensstemmelse med EN , og som udelukkende er reserveret til sådan brug, hvor der er specielle miljømæssige forhold. SB En varmluft-sauna er et rum eller afgrænset område i hvilket luften, når det er i brug, opvarmes til høje temperaturer. Den relative fugtighed er normalt lav og forøges kun i korte perioder, når der hældes vand over ovnen. 31

32 Beskyttelse mod elektrisk stød SB Hvis der anvendes ekstra lav spænding, SELV eller PELV, skal der uanset spændingens størrelse udføres beskyttelse mod direkte berøring: - Enten ved barrierer eller kapslinger, der giver en grad af beskyttelse mindst svarende til IP2X eller IPXXB, - Eller ved en isolation, der er i stand til at modstå en prøvespænding på 500 V vekselspænding i 1 minut. Valg og installation af materiel Fælles bestemmelser á Materiellet skal mindst have kapslingsklasse IP24. - I område 1 må der kun installeres materiel som hører til saunaovnen og dens forsyning. - I område 2 er der ikke særlige krav til materiellets varmebestandighed. 32

33 - I område 3 skal materiellet kunne modstå en omgivelsestemperatur på 125 /C. - I område 4 må der kun installeres belysningsarmaturer og styreudstyr hørende til saunaovne (termostater og temperaturbegrænsere) samt ledninger hertil. Varmebestandigheden skal være som for område 3. Belysningsarmaturerne skal anbringes, så overophedning undgås. Ledningssystemer Koblingsudstyr SB Ledningssystemer skal have en isolation, der opfylder bestemmelserne i SB (dobbeltisolation eller forstærket isolation), og være uden metalliske kapper eller metalrør. SB Koblingsudstyr, bortset fra termostater og temperaturbegrænsere, skal anbringes uden for saunaen, medmindre det er indbygget i saunaovnen. Der må ikke installeres stikkontakter. Campingpladser og campingvogne kap. 708 Indledning I dette kapitel er der som hovedregel ikke foretaget henvisninger til andre dele af bestemmelser i afsnit 6. Enkelte henvisninger til andet steds i bekendtgørelsen er dog angivet i parentes efter kapitel nr., punkt og evt. underpunkt. Gyldighedsområde Ud over at omfatte den permanente installation på campingpladsen frem til standpladsforsyningen, og fra standpladsforsyningen frem til fritidskøretøjet eller teltet, gælder bestemmelserne i SB 708 også for installationer internt i campingvogne SB , og selvkørende campingbiler SB Mobile fritidsboliger SB henregnes til kategorien flytbare skure, barakker, midlertidige bygninger o.l. og er derfor ikke underlagt de særlige bestemmelser i kapitel SB 708. Sådanne installationer skal udføres i henhold til de almindelige installationsbestemmelser i afsnit 6. 33

34 For fritidskøretøjer der udelukkende har installationer for 12 V DC, henvises der til følgende Europanormer: 1. DS/EN , Beboelige fritidskøretøjer - Elektriske installationer for 12 V DC - Del 1: Campingvogne. 2. DS/EN , Beboelige fritidskøretøjer - Elektriske installationer for 12 V DC - Del 2: Campingbiler. Definitioner og ordforklaringer SB Fritidskøretøj SB Campingvogn SB Campingbil SB Mobil fritidsbolig SB Standplads SB Normalt anvendes begrebet "fritidskøretøjer" om køretøjer, der kan indregistreres til kørsel på offentlig vej - såsom campingvogne og campingbiler. En mobil fritidsbolig har anordninger, så der er mulighed for bugsering og flytning, men er ikke beregnet for indregistrering til kørsel på offentlig vej. De almindelige bestemmelser i afsnit 6 skal følges ved udførelse af installationer i mobile fritidsboliger. Mere eller mindre afgrænset afsnit af campingpladsen, beregnet for opstilling af en enkelt enhed i form af fritidskøretøj eller telt. Campingplads SB Areal der er beregnet for opstilling af fritidskøretøjer og telte, og som omfatter mindst to standpladser. Standpladsforsyningen kan eksempelvis være et stativ eller et skab med koblingsudstyr og stikkontakter samt materiel for tilkobling af tilslutningsledninger til forsyning af fritidskøretøjer eller telte opstillet på de enkelte standpladser. 34

35 Særlige bestemmelser for campingpladser SB Beskyttelse mod elektrisk stød SB Beskyttelse mod direkte berøring SB 412 Beskyttelse mod både direkte og indirekte berøring kan udføres som beskyttelse ved ekstra lav spænding, SELV og PELV SB 411. Beskyttelse ved spærringer SB SB Metoden må ikke anvendes. Der er henvist til SB 6, SB 412.3, som omfatter bestemmelserne for anvendelse af spærringer som beskyttelse mod direkte berøring. Henvisningen er ikke relevant, da beskyttelse ved spærringer ikke kan tillades Beskyttelse ved placering uden for rækkevidde SB SB Metoden må ikke anvendes. Der er henvist til SB 6, SB som omfatter bestemmelserne for anvendelse af beskyttelse ved placering uden for rækkevidde som beskyttelse mod direkte berøring. Henvisningen er ikke relevant, da beskyttelse ved placering uden for rækkevidde ikke kan tillades. Der efterlades hermed følgende metoder til beskyttelse mod direkte berøring: 1. Beskyttelse ved isolation af spændingsførende dele SB Beskyttelse ved barrierer eller kapslinger SB

36 Beskyttelse mod indirekte berøring SB 413 Beskyttelse ved ikke-ledende områder SB SB Metoden må ikke anvendes. Der er henvist til SB 6, SB som omfatter bestemmelserne for anvendelse af beskyttelse ved ikke-ledende områder som beskyttelse mod indirekte berøring. Henvisningen er ikke relevant, da beskyttelse ved ikke- ledende områder ikke kan tillades. For så vidt angår noten skal nævnes, at materiel i klasse 0 udførelse kun har grundisolation som beskyttelse mod elektrisk stød. Det er således ikke muligt at forbinde en beskyttelsesleder til udsatte dele, og dermed må klasse 0 materiel ikke anvendes. Idet metoden med beskyttelse ved lokale udligningsforbindelser uden jordforbindelse ikke vil være hensigtsmæssig, efterlader det hermed kun følgende tre metoder til beskyttelse mod indirekte berøring: 1. Beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen SB Beskyttelse ved anvendelse af materiel af klasse II eller ved tilsvarende isolation SB Beskyttelse ved separat strømkreds SB Ledningssystemer kap. 52 SB Opmærksomheden henledes på to typer ledningssystemer, der er egnede til anvendelse i den faste installation. Dog foretrækkes hovedstrømkredse fremført som kabler i jord (se de generelle regler herfor i SB Endvidere betyder henvisningen i overskriften, at valg og installation af ledningssystemer skal foretages i henhold til bestemmelserne i SB 6 kapitel Kap 52 36

37 Erfaringen viser at campingpladsinstallationer fungerer udmærket, hvis man dimensionerer ud fra et spændingsfald mellem installationens forsyningspunkt og standpladsforsyningen der ikke overstiger 4 % af installationens nominelle spænding, samt en samtidighedsfaktor på 0,5 gange belastningsstrømmen. Hovedstrømkredse i jord SB Som hovedregel må hovedstrømkredse ikke anbringes i jorden på standpladser eller andre områder hvor der kan forventes neddrivning af teltpløkker og andet materiel. Er det absolut nødvendigt at anbringe hovedstrømkredse i disse områder, skal de beskyttes med eksempelvis kraftige stålrør eller betonplader, så der ikke sker beskadigelse af strømkredse samt opstår farlige situationer. Hovedstrømkredse fremført som luftledning SB Fremføres hovedstrømkredsene som luftledning, skal ledningerne være isolerede. Endvidere skal lavspændingsluftledningsanlæg dimensioneres i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, fremføringsmetode 36. Der er endvidere krav til masteplacering og ledningers mindste ophængshøjde. Koblingsudstyr kap. 53 SB For valg, installation og anvendelse af koblingsudstyr henvises til bestemmelserne i kapitel kap 53 Kapitel kap 53 omhandler valget af koblingsmateriel og dets installation. Det skal sikres, at kravene til beskyttelse af sikkerhedsgrunde er opfyldt, at installationen kan fungere som tilsigtet og at materiellet kan modstå de påvirkninger og ydre forhold, det kan blive udsat for. 37

38 Alt materiel skal vælges og installeres således, at det opfylder bestemmelserne angivet i kapitel kap. 53 og de elevante bestemmelser i andre kapitler Standpladsforsyning SB Afstanden fra tilslutningsstedet på teltet eller fritidskøretøjet til standpladsforsyningen må ikke være mere end 20 m. Det anbefales at anbringe standpladsforsyningerne i et tilstrækkeligt antal og således, at der er en standpladsforsyning i skel til hver enkelt standplads. 38

39 Stikkontakter SB Stikkontakter skal være industristikkontakter efter IEC Stikkontakter skal anbringes i kapslinger der opfylder IEC (Prøvning for brandrisiko). 39

40 Endvidere skal fremhæves, at stikkontakter skal have særskilt overstrømsbeskyttelse og beskyttelse mod indirekte berøring skal foretages med HPFI-afbrydere, som højst må beskytte 3 stikkontakter hver. Det anbefales at anbringe et advarselsskilt ved standpladsforsyningen med en advarsel om, at ved fejl i den tilsluttede installation frakobles flere andre installationer. Eksempel på placering af stikkontakter i forhold til standpladser Særlige bestemmelser for tilslutningsmateriel SB708.4 Stikpropper og apparatindtag skal som tidligere nævnt være i overensstemmelse med IEC og skal endvidere være forsynet med jordkontakt. Tilslutningsledningen skal være en bøjelig ledning, mindst type H07RN-F eller tilsvarende, længde max. 25 meter, minimum 2,5 mm² med grøn/gul beskyttelsesleder og lyseblå nulleder. Eksempel på tilslutningsledning med fase, nul og jord fra standpladsforsyning til apparatindtag på fritidskøretøj: 40

41 Tilslutningsledninger skal anbringes i bageste skel mellem standpladserne, hvor der er mindst risiko for mekanisk beskadigelse. Tilslutningsledninger må ikke anbringes på køreveje og stier eller andre områder, hvor der forekommer færdsel af køretøjer og fodgængere. Særlige bestemmelser for installationer i campingvogne, herunder campingbiler SB Bestemmelserne i SB gælder for installationer i campingvogne og campingbiler. Disse særlige bestemmelser vurderes at være beskrevet i en grad, der ikke kræver nærmere forklaring. Dog henledes opmærksomheden på, at hvis der anvendes flere uafhængige installationer, - f.eks. en installation for 230 V og en anden installation for 12 V, skal disse forsynes gennem hver sit tilslutningsmateriel. 41

42 Endvidere skal stikkontakter for ekstra lav spænding (ELV) f.eks. 12 V være af en type, der forhindrer isætning af stikpropper for lavspænding (LV) f.eks. 230 V. Stikpropper for ekstra lav spænding (ELV) f.eks. 12 V skal ligeledes være af en type, der ikke kan indsættes i stikkontakter for lavspænding (LV) f.eks. 230 V. Ledningssystemer for ekstra lav spænding skal være adskilt fra ledningssystemer for højere spænding på en sådan måde, at der ikke er risiko for, at de to ledningssystemer, hverken i eller uden for kapslinger, kommer i berøring med hinanden Marinaer kap. 709 Gyldighedsområde SB De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for installationer i marinaer til forsyning af lystbåde. Note 1: Disse installationer er karakteriseret ved risiko for korrosion, tilstedeværelse af vand, bevægelse af bygningsstruktur, mekanisk ødelæggelse og forøget risiko for elektrisk stød ved reduktion af kroppens elektriske modstand og ved kroppens kontakt med jordpotentiale. Ydre forhold SB Materiel skal generelt kunne modstå de ydre påvirkninger herunder salttåge. 42

43 Beskyttelse mod direkte berøring SB Beskyttelse ved isolation, kapsling og barriere kan anvendes. Beskyttelse mod indirekte berøring SB Beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen og materiel af klasse II eller tilsvarende kan anvendes. Stikkontakter skal beskyttes enkeltvis eller højst i grupper på 3 med HFI- eller HPFI-afbryder, SB Valg og installation af ledningssystemer SB Kabler skal vælges og installeres således, at mekanisk ødelæggelse på grund af tidevand og andre bevægelser af flydende dele undgås. Rør bør installeres således, at vand drænes væk ved hældning og/eller drænhuller. Kabler med aluminiumsledere må ikke anvendes. Koblingsudstyr SB Kapslinger med stikkontakter til forsyning af lystbåde skal placeres så tæt som muligt på de kajpladser, der skal forsynes og hver stikkontakt må kun forsyne en lystbåd. Hver stikkontakt skal beskyttes med et særskilt overstrømsbeskyttelsesudstyr. Der skal mindst være følgende stikkontakter, efter DS/EN : Enfasede stikkontakter - Mærkespænding: V - Mærkestrøm: 16 A - Klokkeslæt position: 6 h - Antal poler: 2 plus beskyttelsesleder - Udførelse: Mindst IP44 43

44 Der kan desuden være følgende stikkontakter efter DS/EN : V, 32 A V, 3 faser og nul, 32 eller 63 A. Ovenstående krav er i det på billederne viste eksempel tilgodeset ved anvendelse af kapsling i rustfrit stål, som kan tåle påvirkning fra saltvand og samtidig yder beskyttelse mod mekanisk beskadigelse. Stikkontakterne er beskyttet enkeltvis imod overstrøm og indirekte berøring ved anvendelse af HPFI-afbryder med integreret overstrømsudløser. Kapslingen indeholder desuden kortautomat til afregning af strømforbrug samt lampe til belysning af broen. 44

45 Lysinstallationer for ekstra lav spænding kap.715 Indledning Inden du læser resten af dette kapitel er det meget vigtigt at du læser dette først. Det der er beskrevet i resten af dette kapitel er lavvoltlysinstallationer, dette må kun udføres af autoriserede elinstallatører. Autorisationsansvar Faste installationer, herunder lavvoltlysinstallationer skal i henhold til elinstallatørloven udføres af autoriserede elinstallatører. Et belysningsarmatur kan imidlertid leveres som et samlesæt - med transformer, lamper, ledninger og en fyldestgørende monteringsvejledning. Det er så fabrikantens ansvar, at det færdige belysningsarmatur opfylder materielstandarderne, når det samles og opsættes i overensstemmelse med monteringsvejledningen. Sådanne samlesæt er typisk halogenbelysninger bestående af en transformer og 3 til 5 lamper, og de kan lovligt opsættes af andre end autoriserede elinstallatører. 45

46 Gyldighedsområde SB De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for lysinstallationer for ekstra lav spænding forsynet fra strømkilder med en mærkespænding på højst 50 V vekselspænding eller 120 V jævnspænding Beskyttelse mod både direkte og indirekte berøring SB SB For lysinstallationer for ekstra lav spænding må der kun anvendes SELV. Hvis der anvendes blanke ledere. Se SB må spændingen højst være 25 V vekselspænding eller 60 V jævnspænding ifølge SB SB Sikkerhedstransformere skal være i overensstemmelse med DS/EN eller DS/EN Disse strømforsyninger kan være mærket med nedenstående symbol. 46

47 Elektroniske konvertere skal være i overensstemmelse med DS/EN og med bestemmelserne i DS/EN , Note: Det anbefales at anvende konvertere, som er mærket med symbolet: SELV strømkilderne, f.eks. transformere og konvertere, skal være fast monteret. Dvs. at det er min. 1,5 mm² ledning som monteres i strømforsyningen. Strømforsyningen kan indskydes i til-ledningen, dette betyder at strømforsyningen kun forsyner ét armatur. Hvis en transformer, konverter eller en separat forkoblingsenhed leveres som en selvstændig enhed, som sammenbygges med et belysningsarmatur, f.eks. ved at den placeres i tilledningen, vil det sammenbyggede belysningsarmatur blive betragtet som nyt. Den der foretager sammenbygningen bliver derved fabrikant, med alt hvad det indebærer af krav til dokumentation og mærkning m.m. af det sammenbyggede belysningsarmatur. Overstrømsbeskyttelse SB SELV strømkredsen skal overstrømbeskyttes enten med et fælles beskyttelsesudstyr eller med et beskyttelsesudstyr for hver SELV strømkreds, i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 43. Dette betyder at det er samme sæt regler som gælder for alm. installationer når der skal vælges tværsnit på leder. Lysinstallationer for ekstra lav spænding skal være overstrømsbeskyttet. 47

48 Elinstallatøren skal derfor sikre sig, at strømmen ved en kortslutning i endepunktet af en strømkreds er tilstrækkelig stor til at bevirke udkobling af det foransiddende beskyttelsesudstyr, inden der sker en skadelig opvarmning. Husk at udskiftelige sikringer o.l. skal være let tilgængelige, og at der ved sikringerne skal anbringes en tydelig og holdbar mærkning om højst tilladte mærkestrøm. Overstrømsbeskyttelsen af lavvoltlysinstallationen kan opnås på en af følgende måder: - Smeltesikringer (lavspændingssikringer), finsikringer efter DS/EN eller tilsvarende (f.eks. bilsikringer efter ISO ). Disse sikringer kan være indbygget i transformeren/ konverteren, således at hele enheden skal udskiftes, hvis sikringen brænder over. - Speciel beskyttelsesudstyr til beskyttelse mod brandfare i henhold til SB Egnede konvertere, med indbygget sikkerhedskredsløb som løbende kontrollerer kredsens impedans og derved forhindrer at transformeren indkobles hvis kredsen er kortsluttet, vil opfylde kravene i kap. 43. (Skal fremgå tydeligt af monteringsvejledningen). - Transformere hvis kortslutningseffekt ikke kan andrage en størrelse som kan frembringe en skadelig opvarmning af ledningssystemet; Under forudsætning af transformeren kan tåle vedvarende kortslutning. Det fremgår ikke af transformerens/konverterens mærkning, om en evt. indbygget beskyttelse i transformeren kan anvendes til beskyttelse af ledningssystemet i lavvoltkredsen, hvorfor dette skal fremgå af den medfølgende vejledning eller oplyses af fabrikanten. 48

49 Beskyttelse mod brand SB Områder med brændbare bygningsmaterialer SB Fabrikantens installationsanvisning skal følges, især de anvisninger der omhandler montering på brændbare eller ikkebrændbare underlag. Armaturer uden F-mærke må ikke monteres på brændbare underlag. F-mærkede armaturer skal installeres i henhold til reglerne for F-mærket som angivet i DS/EN Den absolut største risiko ved lavvoltlysinstallationer er brandfaren som følge af de relativt store strømme i kredsene og den kraftige varmeudvikling fra armaturerne. Sikkerhedsstyrelsen registrerer hvert år brande forårsaget af lavvoltlysinstallationer. Det er en udbredt misforståelse, at disse installationer ikke frembyder nogen fare på grund af den lave spænding. De store strømme i lavvoltinstallationerne kan give anledning til brandfare ved samlinger, hvor der optræder dårlige forbindelser. 49

50 Derfor er det særdeles vigtigt, at samlinger udføres i egnede kapslinger (dåser o.l.), og at tilledninger i begge ender aflastes for træk og sikres mod vridning. Desuden er det vigtigt, at den faste lavvoltinstallation fastholdes med clips eller bøjler ved indføringen i dåser, transformere o.l. således, at et eventuelt træk i ledninger og kabler ikke medfører en trækpåvirkning af selve samlingen. Hvis der ikke skabes tilstrækkelig gode varmeafledningsforhold til bagsiden, er der stor risiko for at armaturet smelter eller brænder væk. Brandfaren ved belysningsarmaturerne skyldes den kraftige varmeudvikling fra de større lyskilder. Specielt ved indbygningsarmaturer skal man være opmærksom på at overholde de indbygningsmål, som fabrikanten maf armaturerne foreskriver i monteringsanvisningen, således at armaturernes bagside ikke dækkes af isolering e.l. og derfor ikke kan slippe af med varmen. Indbygningsmålene kan i nogle tilfælde overholdes ved at anbringe en lerurtepotte over bagsiden af det indbyggede armatur. På markedet findes der også specielle bokse, som kan anvendes til indbygning af lamper og transformer. Det er vigtigt, at man ved anvendelse af dette materiel følger fabrikantens anvisninger. Belysningsarmaturer, der monteres på brændbart underlag f.eks. listelofter, skal være tydeligt mærket med følgende F-mærke: 50

51 Brandfare ved kortslutning SB Hvis begge ledere i strømkredsen er uisolerede, skal de: - Enten være beskyttet af et specielt beskyttelsesudstyr i henhold til SB Eller være forsynet fra en transformer i overensstemmelse med DS/EN eller DS/EN , eller en konverter, med en mærkeeffekt på højst 200 VA. - Eller indgå i systemer i henhold til DS/EN SB Det specielle beskyttelsesudstyr til beskyttelse mod brandfare på grund af overophedning skal opfylde følgende krav: - Kontinuerlig overvågning af armaturernes effektforbrug. - Automatisk afbrydelse af forsyningskredsen inden 0,3 s i tilfælde af kortslutning eller fejl, som bevirker en forøgelse af den givne effekt med mere end 60 W. - Automatisk afbrydelse, når forsyningskredsen arbejder ved reduceret effekt (f.eks.ved gate-styring eller en reguleringsproces eller et lampesvigt), hvis der optræder en fejl, som bevirker en forøgelse af effekten med mere end 60 W. - Automatisk afbrydelse, hvis forsyningskredsen indkobles, mens der er en fejl, som forøger effektforbruget med mere end 60 W. Den specielle beskyttelsesindretning skal være fail-safe. Ledningssystemer SB Typer af ledningssystemer SB Følgende ledningssystemer skal anvendes: - Isolerede ledere i rør eller ledningskanalsystemer. - Kabler. 51

52 - Bøjelige ledninger. - Systemer for belysning med ekstra lav spænding i henhold til DS/EN Kontaktskinner i henhold til DS/EN Det accepteres, at samlinger af den faste installation, udført i lukkede forbindelsesrum, i fast monterede indbygningsarmaturer først er tilgængelige, når armaturerne er trukket ud af indbygningshullerne. Her er der tale om en skærpelse, idet Elektricitetsrådet før 1. januar 2000 har accepteret, at samlinger var udført i fritsiddende samlemuffer, hvis trækaflastningen var tilvejebragt med f.eks. strips eller besnøring. Et lukket forbindelsesrum er et lukket hulrum i belysningsarmaturet, hvori den faste installation kan indføres og afsluttes. Det kan f.eks. også være en dåse, som fabrikanten har anbragt på armaturet, og som er egnet til indføring og afslutning af det anvendte ledningssystem. Samlinger skal normalt være tilgængelige på deres faste anbringelsessted, men såfremt der anvendes armaturer med lukket forbindelsesrum, accepteres det, at samlingerne først er tilgængelige, efter at armaturerne er trukket ud af deres indbygningshuller. Det gør monteringen lettere, hvis der anvendes egnede bøjelige ledninger, som naturligvis skal være fastholdt i armaturerne. Lukket bygningshulrum med armaturer med lukket Forbindelsesrum med mulighed for afslutning og vidre sløjfning af fast lavvolt lysinstallation, hvilket samtidigt muliggør placering af transformer i tilstødende rum. Nogle belysningsarmaturer leveres med to korte ledninger monteret på armaturet. 52

53 Disse armaturer er principielt beregnet til anbringelse på en dåse, men Sikkerhedsstyrelsen tillader, at de to ledningsender samles med den faste installation med to presmuffer, omsluttet af en limende krympemuffe, som skal sikre beskyttelse og aflastning af de elektriske forbindelser. Der må naturligvis ikke laves videresløjfninger i presmufferne. Rør, kabler og bøjelige ledninger må ikke kunne berøre armaturernes varme dele. Blanke ledere SB Hvis den nominelle spænding ikke overstiger 25 V vekselspænding eller 60 V jævnspænding, tillades blanke ledere anvendt, forudsat at lysinstallationen med ekstra lav spænding opfylder følgende krav: 53

54 - Materiellet er konstrueret, installeret eller kapslet på en sådan måde, at risikoen for kortslutning er reduceret til et minimum. - De anvendte ledere har af mekaniske hensyn et tværsnitsareal på mindst 4 mm². - Ledene eller trådene er ikke anbragt direkte på brændbart materiale. For nedhængte blanke ledere skal mindst én af lederne og dens klemmer være isoleret i den del af kredsen, der er anbragt mellem transformeren og beskyttelsesudstyret, således at kortslutning undgås. Se også SB Nedhængte systemer SB Ophængningsindretninger for belysningsarmaturer, herunder bæretråde (bærende ledere), skal være i stand til at bære 5 gange de pågældende ophængte armaturers masse, dog mindst 10 kg. Isolationsgennembrydende klemmer og forbindelsestråde med kontravægte, som hænges over udspændte bæretråde, må ikke anvendes. Det nedhængte system skal fastgøres til vægge eller lofter ved hjælp af isolerede afstandsstykker og være tilgængeligt over hele længden. Lederes tværsnitsareal SB Tværsnittet af ledere for ekstra lav spænding skal mindst være: - 1,5 mm² kobber for de foran nævnte ledningssystemer, men for bøjelige ledninger med en længde på højst 3 m tillades et tværsnit på 1 mm² kobber. Tilledninger De almindelige bestemmelser for tilledninger gælder også for tilledninger i lavvoltlysinstallationer. Tilledninger skal derfor normalt have et mindste ledertværsnit på 0,75 mm², må ikke føres gennem bygningsdele og skal være tilgængelige på hele deres længde. Tilledninger må heller ikke være unødvendigt lange, hvilket betyder, at transformerne eller dåserne skal anbringes i nærheden af armaturerne. 54

55 På samme måde som for fast installation tillader Sikkerhedsstyrelsen, at de to korte ledninger på et belysningsarmatur samles med tilledningen med to presmuffer omsluttet af en limende krympemuffe. Belysningsarmaturer med fritsiddende klemmer eller samlemuffer er kun beregnet for tilslutning af tilledninger, idet den faste installations samlinger, som før beskrevet, skal afsluttes i egnede kapslinger eller lukkede forbindelsesrum. 55

56 Tilledningerne fra armaturerne skal tilsluttes den faste lavvoltinstallation i det rum, hvor armaturet er anbragt. Indbygningsspots betragtes som placeret i både det rum, som de belyser, og det rum som de er indbygget i. Men det er altså ikke acceptabelt at føre tilledninger fra armaturer, placeret i f.eks. et nedsænket loft, til en transformer under loftet eller ind i et tilstødende rum. 4 mm2 kobber for nedhængte systemer med bøjelige ledninger eller isolerede ledere (af mekaniske hensyn). Spændingsfald i forbrugeres installationer SB I lavvoltlysinstallationer er der krav om, at spændingsfaldet i den fastinstallerede del af lavvoltkredsen ikke må være større end 4 %. Spændingsfaldet beregnes fra transformerens sekundærside og frem til tilslutningsstedet, medens der ikke skal tages hensyn til spændingsfaldet i tilledninger. Spændingsfaldet vil dermed ofte blive den dimensionerende faktor for ledertværsnittet (se nedenstående tabel). 56

57 Spændingsfaldstabel for 12 V installation fra transformer via fast lavvoltinstallation til tilslutningssted. Husk at ledninger med et tværsnit på 0,75 mm² ikke kan anvendes som fast installation. Ledere med et tværsnit på 1 mm² kan anvendes som fast installation, hvis deres længde ikke overstiger 3 m. Beregningseksempel på spændingsfald; Ovenstående eksempel viser en 10 m lang gang, hvor i der ønskes opsat 10 lavvoltlamper, hver med en effekt på 20 W. Installationen opsættes i en etageadskillelse, og det er ikke muligt at få adgang til denne, når lofterne er opsat. Der udføres derfor en fast lavvoltinstallation med et ledningssystem, som må anvendes i fast installation og som ikke har et tværsnit mindre end 1,5 mm². Transformer og overstrømsbeskyttelsesudstyr placeres i et teknikrum, og samlingerne udføres i PLloftdåser med blænddæksel. Belysningsarmaturerne er udført med lukket forbindelsesrum (kapslingsklasse mindst IP2X), som muliggør, at den faste installation kan afsluttes i disse. 57

58 Kontrol af spændingsfald gennemføres således: Andet materiel SB Der skal anvendes belysningsarmaturer, som er i overensstemmelse med DS/EN Beskyttelsesudstyr i kredse med ekstra lav spænding skal være en integreret del af strømkilden eller være fast monteret. Beskyttelsesudstyr skal være let tilgængelige. Beskyttelsesudstyr kan være anbragt over hængelofter, som er nedtagelige eller let tilgængelige. I så fald skalder findes et let synligt skilt, som viser beskyttelsesudstyrets placering. Med enhver installation skal leveres en skematisk oversigt (plantegning), som viser placeringen og størrelsen af sikringer og transformere. Oversigten skal placeres ved tavlen, hvorfra anlæggene forsynes. Lavvoltmateriel i særlige områder, f.eks. badeområder eller i det fri, skal opfylde kravene til kapslingsklassen for disse områder og være mærket hermed. Hvis et beskyttelsesudstyrs tilhørsforhold til en kreds ikke er umiddelbart indlysende, skal der være et skilt eller kredsskema tæt ved beskyttelsesudstyret, således at den tilhørende kreds kan identificeres. 58

59 Transformere, beskyttelsesudstyr eller lignende materiel, der er monteret over hængelofter e.l., skal være fastgjort på et fast underlag og være fast tilsluttet. Installationer i særlige områder Lavvoltbelysningsarmaturer og andet materiel i lavvoltinstallationer, som anvendes i særlige områder f.eks. badeområder, skal opfylde de krav til kapslingsklasse, der kræves for materiel i disse områder. Det medfører bl.a., at lavvoltspots placeret i område 2 i badeværelser mindst skal have kapslingsklasse IPX4, og at lavvoltspots placeret i f.eks. udhæng i det fri mindst skal have kapslingsklasse IPX1. Hvis der er risiko for vanddryp fra taget, skal der træffe foranstaltninger, så dette ikke påvirker belysningsarmaturet. Armaturerne skal have en synlig mærkning med kapslingsklasse, hvis denne er højere end IP20 (normaltæt). Huskeliste Som kan anvendes ved indkøb af elektrisk materiel til lavvoltinstallationer. Transformer skal være en SELV-transformer eller converter (sikkerhedstransformer) skal være udført i overensstemmelse med DS/EN eller DS/EN skal kunne fastmonteres transformeren skal kunne optage mindst 1,5 mm² ledning 59

60 Konvertere udført efter DS/EN og DS/EN som monteres på brændbart underlag, skal enten være F-mærkede eller have en temperaturmærkning, der er mindre end eller lig med 130 /C. Mærkningen er anbragt i en trekant på spidsen. Den anbefalede temperatur er 110 /C Ledningssystem: - Isolerede ledninger i rør eller ledningskanalsystemer - Kabler - Bøjelige ledninger - Systemer for belysning med ekstra lav spænding i henhold til DS/EN Kontaktskinner i henhold til DS/EN Overstrømsbeskyttelse: Smeltesikringer (lavspændingssikringer), finsikringer efter DS/EN eller tilsvarende (f.eks. bilsikringer efter ISO ). Disse sikringer kan være indbygget i transformeren/konverteren, således at hele enhedenskal udskiftes, hvis sikringen brænder over. Specielt beskyttelsesudstyr til beskyttelse mod brandfare i henhold til SB Egnede konvertere - med indbygget sikkerhedskredsløb som løbende kontrollerer kredsens impedans og derved forhindrer, at transformeren indkobles, hvis kredsen udsættes for en overstrøm - vil opfylde kravene i kapitel 43. (Skal fremgå tydeligt af monteringsvejledningen). Transformere hvis kortslutningseffekt ikke kan andrage en størrelse, som kan frembringe en skadelig opvarmning af ledningssystemet; Under forudsætning af transformeren kan tåle vedvarende kortslutning. Hvorvidt en evt. indbygget beskyttelse i transformeren/konverteren kan anvendes til beskyttelse af ledningssystemet i lavvoltkredsen, kan ikke ses af transformerens mærkning, hvorfor dette skal fremgå af den medfølgende vejledning. Belysningsarmaturer: - Skal være i overensstemmelse med DS/EN Skal være forsynet med F-mærke, hvis de skal opsættes på brandbart underlag. 60

61 F-mærketskal være anbragt på armaturet (behøver dog ikke være synligt når armaturet er monteret). Armaturer med følgende mærkning må ikke dækkes af isolationsmateriale: - Armaturer der monteres, således at de er fuldstændigt omsluttet af isolermateriale, skal være mærket på følgende måde: - Være udført med lukket forbindelsesrum med en kapslingsklasse på mindst IP2X, hvis de skal anvendes til afslutning eller videresløjfning af den faste installation. Listen er ikke udtømmende, men indeholder en kort sammenfatning af de krav angivet i kapitel 715, som vil kunne få betydning i indkøbssituationen. Gulv- og loftvarmesystemer kap. 807 Gyldighedsområde Beskyttelse mod indirekte berøring SB De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for installation af elektriske gulv- og loftvarmesystemer. Bestemmelserne gælder ikke for installation af varmesystemer i væg. De monteringsanvisninger, der følger med varmeelementerne, skal følges. SB Ved beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen anbefales det at anvende fejlstrømsafbrydere i TN- systemer. I TT- og IT-systemer skal der anvendes fejlstrømsafbrydere. Hvis der over varmeelementerne er anvendt ledende barrierer, skal disse være sluttet til installationens beskyttelsesleder ved hjælp af udligningsforbindelser, SB I områder med badekar eller bruser, kap. 701, samt omkringliggende områder i forbindelse med svømmebassiner og andre bassiner, kap. 702, må varmeelementer installeres i gulv, forudsat at de er dækket af et 61

62 metallisk net eller er omgivet af en metallisk kappe eller skærm forbundet til den supplerende udligningsforbindelse. Beskyttelse mod overophedning SB Ved gulv- og loftvarmesystemer i bygninger skal der etableres en egnet begrænsning af temperaturen i opvarmningszonen for at undgå overophedning. Elementerne må under normal drift ikke foranledige højere temperatur på tilstødende brændbare dele end 80 /C. En angivet højeste temperatur på brændbare materialer må ikke overskrides. Som anført under gyldighedsområde skal de monteringsanvisninger, som leveres med varmeelementerne, følges. I det efterfølgende er vist 3 skitser fra en producents monteringsvejledning. Ifølge denne monteringsvejledning må overfladetemperaturen på trægulve ikke overstige 27 /C og den installerede effekt må ikke overstige 100 W/m². 62

63 Konstruktionsbestemmelse SB Varmeaggregater skal være i overensstemmelse med IEC Identifikation Opvarmningsfrie områder SB Installatøren af varmesystemet skal efter færdiggørelse af installationen i henhold til Bilag A til kap. 807 levere en beskrivelse af varmesystemet samt en brugervejledning til ejeren af bygningen eller til dennes stedfortræder. Af brugervejledningen skal det bl.a. fremgå, hvor der er opvarmningsfrie zoner af hensyn til placering af inventar m.v. En kopi af vejledningen skal desuden være fastgjort i eller nær hver relevant fordelingstavle. SB Der skal være frie områder, hvor varmeaggregater ikke placeres med henblik på placering af inventar på en sådan måde, at varmeafgivelsen ikke forhindres pga. af dette inventar. Installationens isolationsmodstand SB Efter installationen og før varmeaggregaterne tildækkes af bygningsmaterialer skal deres isolationsmodstand kontrolleres. Ligeledes bør deres funktion afprøves f.eks. ved modstandsmåling, inden de skjules i bygningsdele. Særlige krav til anvendelse af stikpropper og stikkontakter i elinstallationer Afsnit 6 C Gyldighedsområde De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for anvendelse og installation af stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug og lignende. 63

64 Stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug og lignende skal opfylde kravene og normbladene i: - DS/IEC :2004, Stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug o.l. Del 1: Almindelige bestemmelser. - DS/IEC tillæg 1:2007 og DS D1:2011 Stikpropper og stikkontakter for husholdningsbrug o.l. Del 2: Særlige bestemmelser for danske systemer. Det skal sikres ved installation af stikkontakter, at de monteres i en installationsdåse, der efter stikkontaktfabrikantens oplysning er egnet og beregnet til den pågældende stikkontakt. Krav om pillesikring Stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug og lignende skal opfylde kravene fra DS D1:2011, herunder det generelle krav om lukkere for IP X0 udførelse (pillesikker). Det betyder blandt andet, at stikkontakter med sidejord i IP X0 udførelse skal være forsynet med lukkere (pillesikring). Dette er ikke et generelt krav i andre lande, hvilket betyder, at installatøren ikke ukritisk kan opsætte stikkontakter med sidejord. Stikkontakter med pindjord Stikkontakter med pindjord er stikkontakter i henhold til DS D1: 2011 Stikpropper og stikkontakter ti husholdningsbrug o.l. Bestemmelser for danske systemer, normblad 1-1c. Kaldes også franske stikonntakter. 64

65 Stikkontakt med pinjord Stikprop med pinjord. Passer også til sidejord. Stikprop uden jord som passer i stikkontakt med pinjord. 65

66 Stikkontakter med sidejord Stikkontakter med sidejord er stikkontakter i henhold til DS D1: 2011 Stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug o.l. Bestemmelser for danske systemer, normblad 1-1d. Kaldes også Schuko stikkontakt. Stikkontakt med kantjord (Schuko). Stikprop med kantjord (Schuko). 66

67 Stikprop uden jord som passer i stikkontakt med kantjord (Schuko). Hospitals stikpropper og stikkontakter Stikkontakter i henhold til DS D1: 2011 Stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug o.l. Bestemmelser for danske systemer, normblad DK 1-8a og DK 1-8b Fast hospitals stikkontakt topolet med jord. Stikkontakt som ved særlig udformning af stikben og indføringshuller, gør det muligt at tilslutte udstyr med vigtige funktioner, men som forhindrer tilslutning af andre brugsgenstande med normale stikpropper.. Hospitals stikkontakt. Læg mærke til at bøsningen til venstre er flad, ellers er stikkontakten i øvrigt udformet efter det danske system. 67

68 Hospitals stikprop. Findes kun med jordben De særlige hospitals stikkontakter med spærring for almindelige stikpropper kun må anvendes på hospitaler og lignende områder, og kun hvor særligt hospitalsmateriel forsynet med hospitals stikpropper skal tilsluttes. Det forudsættes, at hospitalsudstyret anvendes af instruerede personer. Hospitalsstik propper, må kun anvendes på særligt materiel til brug i de strømkredse på hospitaler og lignende områder, hvor materiel forsynet med almindelige stikpropper ikke må kunne anvendes. Hospitals stikpropper må kun anvendes i hospitals stikkontakter. De må ikke anvendes i almindelige stikkontakter, da almindelige stikkontakter ikke er konstrueret og prøvet, så de kan anvendes sammen med hospitals stikpropper. Der kan ved brug af almindelige stikkontakter opstå farlig opvarmning på grund af manglende kontakttryk. Da det ikke er krævet, at materiellet er forsynet med en advarsel, er det op til den ansvarlige på det enkelte hospital og lignende medicinske område at sikre, at ovennævnte overholdes. Adapter Transportabel stikkontakt der er konstrueret som en sammenbygget enhed bestående af en stikpropdel og en eller flere stikkontaktudtag. 68

69 Eksempel på adapter. Systemadapter Adapter, som tillader forbindelse af en eller flere stikproptyper til en stikkontakt, der ikke er konstrueret til disse stikpropper. Eksempler på systemadaptere. Ved brug af en stikprop med sidejord (kaldet Schuko stikprop), en stikprop med pindjord (kaldet fransk stikprop) eller en kombinationsstikprop med både side- og pindjord, sammen med en dansk stikkontakt med jordkontakt, skal der anvendes en egnet systemadaptor til stikproppen. Sik. medd. 1/11. 69

70 Beskyttelse mod elektriske stød Note 2: Boligstikkontakter med to udtag i henhold til DS D1:2011 Stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug o.l. Bestemmelser for danske systemer, normblad 1-9a. Tilføjelse. Stikkontakt der er sammenbygget af et fladt topolet udtag uden jord for tilslutning af klasse II apparater (højst 2,5 A 250 V) og et rundt topolet udtag med jord (13 A 250 V). Disse stikkontakter kan installeres lovligt, selvom der i henhold til afsnit 6 kapitel er krav om, at alle stikkontakter skal have beskyttelseskontakt (jordkontakt). Stikprop til klasse II (dobbeltisoleret). Læg mærke til vinklingen på siderne af stikproppen. Den findes kun som færdigstøbt på tilledningen. Er meget almindelig på lamper og mindre brugsgenstande. 70

71 Stikkontakt med to udtag, hvor det øverste kun er beregnet for tilslutning af klasse II udstyr. Læg mærke til vinklingen på det øverste udtag., Nederste udtag passer til det danske system Det anses for sikkert at anvende det flade topolede udtag uden jord (2,5 A 250 V), da den tilhørende stikprop er ikke genmontérbar og kun tillades monteret på materiel af klasse II, og andre stikpropper ikke kan isættes. Overstrømsbeskyttelse Ved installation af stikkontakter skal det sikres, at de installeres i henhold til fabrikantens oplysninger og installationsbestemmelserne i afsnit 6. Eksempelvis Bilag A, kap.43, afsnit 6. Generelt skal der for stikkontakter i den faste installation være følgende sammenhæng mellem stikkontakters mærkestrøm og mærkestrømmen for den nærmest foran siddende kortslutningsbeskyttelse. 71

72 Supplement for stikkontakter til tabel 43 D i bilag A til kapitel 43 i afsnit 6 i henhold til DS D1: 2011 Stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug o.l. Bestemmelser for danske systemer. Stikkontaktens mærkestrøm Største tilladte mærkestrøm for kortslutningsbeskyttelse Beskyttelse mod elektriske stød Tilføjelser: Beskyttelsesjorden fra stikkontakter med jord skal overføres til klasse I apparater. Der skal anvendes stikpropper med samme jordkontaktsystem som stikkontakten, eller der skal anvendes en egnet systemadapter Stikkontakter med pindjord og sidejord skal: - Enten tilsluttes virksom beskyttelsesleder og være omfattet af automatisk afbrydelse af forsyningen, og som beskyttelse skal der anvendes HPFI-afbryder. 72

73 - Eller beskyttes ved separat strømkreds. Note 5: Undtagelserne i bekendtgørelse nr af 13. november 2006 stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6B krav om supplerende beskyttelse med HPFI-afbryder i nye installationer kan ikke anvendes for stikkontakter med pindjord eller sidejord. Beskyttelsesleder Udeladelse af beskyttelsesleder til tilslutningssteder: Undtagelsen til at undlade beskyttelseslederen ved HPFI-beskyttelse i boliger opført før 1. april 1975 gælder ikke for stikkontakter med pindjord eller for stikkontakter med sidejord. Installationsstikforbindelser Installationsstikforbindelse er materiel bestående af installationsstikkontakt og installationsstikprop til fast forbindelse, der ikke er beregnet til at blive samlet eller adskilt under belastning. Materiellet er kun beregnet til at blive samlet eller adskilt ved første installation, under vedligeholdelse eller under omlægning af installationen. Eksempel på installationsstikforbindelse 73

74 Eksempel på installationsstikforbindelse Sik. medd. 3/10. Installationsstikforbindelser anses for at opfylde de grundlæggende sikkerhedskrav i Lavspændingsdirektivet (2006/95/EF), hvis de opfylder kravene i EN Installationsstikforbindelser til permanent tilslutning i faste installationer. Installationsstikforbindelse er forbindelsen fra den faste installation til materiellet, der skal tilsluttes. Når et stiksystem anvendes som installationsstikforbindelse, skal det installeres efter reglerne for fast installation. Installationsstikforbindelser skal installeres i henhold til de særlige krav i Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6D. Mellemstikforbindelser Sik. medd. 3/10. Mellemstikforbindelser anses for at opfylde Lavspændingsdirektivet, hvis de opfylder kravene i standarden DS/EN (men ikke nødvendigvis standardbladene). Mellemstikforbindelser anvendes for til- eller sammenkobling af materiel eller sammenkobling af enkeltdele til et samlet stykke materiel (typisk belysningsarmaturer). Altså forbindelser mellem dele af materiel. Det kan fx være apparatkontakter eller særlige mellemstik. 74

75 Eksempler på mellemstikforbindelser Nogle stikforbindelser opfylder kravene til både installationsstik forbindelser og mellemstikforbindelser, og kan derfor anvendes som begge dele. En ledning kan dog ikke have en installationsstik forbindelse i den ene ende og en mellemstikforbindelse i den anden ende. Et stiksystem kan anvendes som mellemstikforbindelse, hvis fabrikanten af materiellet har beskrevet, hvordan monteringen skal foretages. Det forudsættes, at alle dele af det samlede materiel inklusive ledninger, stikforbindelser m.m. er omfattet af fabrikantens EFoverensstemmelseserklæring. Stikforbindelser til belysningsarmaturer Hvis der anvendes stikforbindelser for tilslutning af belysningsarmaturer skal man være opmærksom på følgende: - Når tilslutningen til den faste installation sker med en tilledning fra et lampeudtag eller en stikkontakt, betragtes stikforbindelsen som en mellemstikforbindelse (apparatstik). Hvis det fremgår af fabrikantens EF-overensstemmelseserklæring og vejledning, kan der videresløjfes til andre dele af materiellet. - T-konnektorer og lignende konnektorer, der anvendes i forbindelse med sammenkobling af enkelte materieldele til et samlet system, er mellemstikforbindelser (apparatstik). - Efter definitionen i EN skal apparatindtag være indbygget eller fastgjort. Sikkerhedsstyrelsen anser T-konnektorer og lignende konnektorer, der er tilsluttet direkte i armaturet, for at være fastgjort. 75

76 - Afsluttes den faste installation med en stikforbindelse direkte i materiellet eventuelt med videresløjfning, fx vha. en T-konnektor, er stikforbindelserne en del af den faste installation (installationsstikforbindelse). Man skal være opmærksom på, at specielt belysningsarmaturer kan være egnet og beregnet for tilslutning direkte til den faste installation med en installationsstikforbindelse. Samtidig kan armaturet være forsynet med mellemstiksystem med samme konfiguration beregnet til sammenkobling af armaturdele. Disse mellemstikforbindelser må ikke anvendes som en del af den faste installation, og må kun anvendes til sammenkobling af de dele, som fremgår af armaturfabrikantens vejledning og EFoverensstemmelseserklæring. Krav til installation Arbejde på faste installationer er omfattet af Elinstallatørloven og installationsstikforbindelser må derfor kun installeres, samles, adskilles og udskiftes af en autoriseret elinstallatør. Afsnit 6D Gyldighedsområde De særlige bestemmelser i dette afsnit 6D af Stærkstrømsbekendtgørelsen gælder for anvendelse og installation af installationsstikforbindelser i lavspændingsinstallationer, hvor kravet til kapslingsklassen ikke er højere end IP20. Sikring mod samling og adskillelse under spænding 4.1. Installationsstikforbindelser må kun samles og adskilles i spændingsløs tilstand. For at undgå risikoen for at installationsstikforbindelserne samles og adskilles under spænding, skal de enten: - Installeres i en kapsling, der kun kan åbnes ved hjælp af værktøj. - Eller anbringes uden for normal rækkevidde mindst 2,5 meter over gulvplan. 76

77 - Eller anbringes i bygningshulrum fx hulrum over nedhængte lofter, under hævede gulve, i skunke, i krybekældre, uudnyttede loftrum o. lign. Hvor installationsstikforbindelserne er anbragt i bygningshulrum sammen med andet materiel, som brugeren skal have uhindret adgang til fx stikkontakter under EDB gulve eller over nedhængte lofter, skal installationsstikforbindelserne være forsynet med en låseanordning, der kun kan åbnes ved hjælp af værktøj. Fastgørelse 4.2 Installationsstikforbindelserne skal fastgøres til bygningsdele. I ledningskanaler og kabelbakker er der ikke krav om fastgørelse af installationsstikforbindelserne, når ledningerne er fastgjort til ledningskanalen eller kabelbakken på begge sider af installationsstikforbindelserne. Tilgængelighed 4.3 Installationsstikforbindelserne skal fastgøres til bygningsdele, føringsveje fx ledningskanaler, kabelbakker eller lignende, og de skal være anbragt så betjening, eftersyn, vedligeholdelse og adgang kan foregå så let som muligt. Dette kan opnås ved at: - De i ledningskanaler er anbragt bag et dæksel eller et lågudsnit, således at der er let adgang til samlingen / afgreningen, uden at hele kanalfronten skal tages af. - De i bygningshulrum m.m. er anbragt bag et dæksel, der let kan fjernes uden at dæksel eller bygningsdel ødelægges. - De over nedhængte lofter er anbragt således, at de er tilgængelige ved brug af almindeligt håndværktøj, uden brug af særlig hjælpemidler og uden at loftet eller den øvrige loftskonstruktion ødelægges. Anvendelse af flere fabrikater 4.4 Forskellige fabrikater af installationsstikforbindelser kan anvendes i samme installation, hvis der ikke kan ske farlig sammenkobling. Kapslingsklasser 4.5 Hvis der i installationen er krav om højere kapslingsklasse end IP20, skal installationsstikforbindelserne efter EN være helt indbygget i en kapsling med den krævede kapslingsklasse for området. 77

78 Bygningsreglementets krav til installationer i boliger Generelt Kravene i bygningsreglementet til tekniske installationer gælder for alle typer bygninger. Bygningsreglementet forholder sig til installationstyper og anvendelse. Installationer skal udføres, så de ikke er til fare for personer eller medfører skader på bygningen. Generende rystelser må ikke overføres til bygningen. Bygningsreglementets kap. 8 omfatter installationer i en bygning eller udenfor på grunden til forsyning med el, gas, varme, kulde, afløb og vand til opvarmning, køling, ventilation, vandforbrug, renovation samt installationer til persontransport og hjælpemidler med henblik på at gøre bygninger tilgængelige. Der henvises endvidere til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr og til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr. Arbejdstilsynets bekendtgørelser finder anvendelse på rørsystemer, beholdere, solfangere, varmepumper, køleanlæg, kedler m.m., hvor der kan udvikles luftarter eller dampe med et tryk på mere end 0,5 bar. Med hensyn til udgravning for installationer henvises til Ledningsejer registeret, LER.dk, og DS/EN Geoteknik. Bygningsreglementet er funktionsbeskrivende hvilket ofte gør det nødvendigt at søge specifikke oplysninger i diverse vejledninger der omtaler bygningsreglementet. Brandfare Installationer skal udføres, så de ikke medfører brandfare eller eksplosionsfare. Ved rørgennemføringer, kanaler og lignende skal der træffes foranstaltninger, der hindrer gennemgang af støj, fugt, ild, gas, røg og lugt. Der skal med udgangspunkt i ovenstående udføres brandtætning ved installationsgennemføringer i brandklassificerede bygningsdele, jf. SB

79 Elinstallatøren har ansvar for tætning af alle gennemføringer som er anvendt under egne installationsarbejder. Dette gælder også selv om der er andre typer installationer i gennemføringen, f.eks. VVS. Overfladetemperaturen på brændbart materiale skal holdes så lav, at der ikke er fare for antændelse. Opmærksomheden henledes på, at der i forbindelse med indbyggede belysningsarmaturer kan optræde misfarvninger af fx lofter allerede ved temperaturer på 60 C. Sundhedsforhold Installationer skal udføres, så de medfører sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold. Bestemmelsen omfatter også sikring mod rotter og andre skadedyr. Der henvises endvidere til Bygningsreglementets kap. 6 om radon og om anden forurening fra undergrund. Mht. til støj fra energiproducerende anlæg henvises ligeledes til kap. 6. Betjening af installationer Målere Solceller Tekniske anlæg og installationer m.v., der kræver betjening, hyppige ændringer, eftersyn eller vedligeholdelse, skal anbringes, så dette kan ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde. F.eks. adgangskrav til el-tavler. Målerne til el skal være i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af elforbrug med hensyn til overensstemmelsesvurdering eller typegodkendelse og førstegangsverifikation. Solcelleanlæg skal udføres, så de ikke giver anledning til temperaturforårsagede skader på bygninger. Endvidere skal der tages hensyn til tagkonstruktioners belastning og tæthed i tagflader mod vand og sneindtrængen. Solcelleanlæg er lavspændingsgeneratoranlæg. Der henvises til Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6. Elektriske installationer. Desuden henvises til Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6A. 79

80 Varmepumper m.v. Varmepumper og køleanlæg skal dimensioneres til det aktuelle behov. Det skal sikres, at anlæggene er korrekt dimensioneret til bygningen og det aktuelle forbrug, bl.a. under hensyntagen til fordelingen mellem rumvarme og brugsvand. Køleanlæg og varmepumpeanlæg skal udføres med automatisk regulering af køle- eller varmeydelsen efter behovet. Køleydelsen skal endvidere styres efter behovet i det enkelte rum. Bygningsreglementet stiller endvidere krav til varmepumpers effektivitet. El- og luftvarmeanlæg i bygninger skal udføres med automatisk regulering af varmetilførslen efter varmebehovet i det enkelte rum. Brugsvandscirkulationspumper i enfamiliehuse og andre mindre brugsvandsanlæg skal have en energieffektivitet svarende til A-mærkede pumper eller have en tilsvarende årlig besparelse gennem styring af pumpen. Ventilationsanlæg Ventilationsanlæg skal udføres med varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på mindst 70 pct. Kravet kan dog fraviges, når afkastningsluftens overskud af varme ikke på rimelig måde kan udnyttes. Varmegenvinderen kan kombineres med en varmepumpe til varmegenvinding. Ventilationsanlæg til forsyning af én bolig skal udføres med varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på mindst 80 pct. Elektrisk lys Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal have en kunstig belysning i fornødent omfang. Fælles adgangsveje er f.eks. trapper og gange i forbindelse med boligblokke eller lignende. For de typer arbejdsrum, der er omfattet af serien DS 700, Kunstig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. 80

81 Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes med energieffektiv belysning. Hvis der er tilstrækkeligt dagslys skal arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje forsynes med dagslysstyring. SB kap.804 stiller krav til belysning i fælles adgangsveje. Energieffektiv belysning indebærer bl.a. anvendelse af lyskilder med en virkningsgrad for almenbelysningen på over 50 lm/w og effektbelysning samt arbejdslamper på over 15 lm/w. I rum med begrænset dagslysadgang kan dagslysstyring udelades. Arbejdsrum mv. med lejlighedsvis benyttelse og fælles adgangsveje skal forsynes med bevægelsesmeldere. Anvendelse af bevægelsesmeldere kan udelades, hvor slukning af lyset kan give risiko for ulykker, eller hvor lyskilderne ikke er egnet hertil. Andre forhold Installationer skal udføres, så der ikke er unødig risiko for korrosion. Vær opmærksom ved evt. udligningsforbindelser. Der skal benyttes egnet materiel til forbindelse af forskellige typer metaller f.eks. jern/kobber. El-installatøren skal respektere andre forhold i byggeriet f.eks. isolering og dampspærre. Installationerne skal udføres således at disse ikke beskadiges. Kravene til tæthed er, at luftskiftet ikke må overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa (ca. 0,5 m. bar). Der skal således udvises stor omhu med tætning, hvor installationer gennembryde dampspærren. Særlige krav til lægmanstavler (EN ) Gyldighedsområde Bestemmelserne gælder for typetestede tavler (TTA) i boliger, butikker, kontorer, skoler og institutioner, hvor der normalt ikke kan forventes at være en instrueret eller sagkyndig person til at betjene tavlerne. 81

82 Der er tale om tavler til vekselspænding, hvor den nominelle spænding i forhold til jord ikke overstiger 300 V. De afgående strømkredse indeholder kortslutningsbeskyttelsesudstyr, som hver har en mærkestrøm, der ikke overstiger 125 A. Den totale indgangsstrøm må ikke overstige 250 A. Oplysninger om tavlen Der skal være en mærkeplade med fabrikantens navn eller varemærke, typebetegnelse eller identifikationsnummer, EN , strømart og frekvens, mærkedriftsspændinger, kapslingsklasse (hvis den er højere end IP2XC) og mærkestrøm. Mærkning kan udføres bag en låge eller aftagelig afdækning. Mærkningen, der angiver, at tavlen er beskyttet mod indirekte berøring ved totalisolation, skal dog være synlig udefra. Klemmer for ydre ledere Man skal regne med, at antallet af klemmer for afgående nulledere skal svare til antallet af afgående nulledere. Disse klemmer skal være anbragt eller mærket i samme rækkefølge som deres respektive faselederklemmer. I Danmark accepteres det dog, at en nulklemme i en gruppeafbryder og automatsikring forbindes med mere end én afgående nulleder. Det er en forudsætning, at der anvendes en gruppeafbryder eller automatsikring, som afbryder alle spændingsførende ledere, herunder nullederen, samtidigt. Der skal også være klemmer for beskyttelseslederne i de indgående og afgående strømkredse, og de skal være anbragt eller mærket på samme måde. Desuden skal der være klemmer for enhver potentialudligningsleder, der måtte være krævet, fx en eventuel supplerende udligningsforbindelse. Klemmerne skal anbringes som beskrevet nedenfor. Placering af klemmer Klemmer for nulledere, PE- og PEN-ledere skal anbringes i nærheden af klemmerne for de tilhørende faseledere, gerne i samme tavlefelt og helst inden for samme gruppering af tilhørende materiel. Er der tvivl om tilhørsforholdet, skal der foretages en mærkning. 82

83 Som minimum accepteres beskyttelseslederes tilslutning til en PE-skinne i et kabelfelt, når tilslutningen sker ud for de tilhørende elførende klemmer i et nabofelt. Klemmerne skal anbringes, så der ikke behøver at blive fjernet mere end højst nødvendigt af kabelkappen. Der skal være en klemme for hver udgående PE-leder. Klemmerne skal være fastgjorte eller fikserede. Det skal klemmer for elførende ledere også være, sådan at nødvendige luftafstande og krybestrækninger altid er til stede. Beskyttelse mod direkte berøring Når tavlen er driftsklar og tilsluttet forsyningen, skal kapslingen omgive alle spændingsførende dele, udsatte dele og dele hørende til en beskyttelseskreds på en sådan måde, at de ikke kan berøres. Beskyttelse ved spærringer er ikke tilladt. Alle tilgængelige overflader skal mindst have kapslingsklasse IP2XC. Hvis totalisolerede tavler efter opsætning ikke er tilgængelige fra bagsiden, er det dog nok, at bagsiden ikke har større åbninger end IP2X (12,5 mm). I Danmark accepteres det også, at tavler i klasse I-udførelse, der er fast installeret på gulv eller væg, kan være åbne mod opstillings- eller fastgørelsesfladen. Beskyttelse mod indirekte berøring Hvis der anvendes totalisolation til beskyttelse mod indirekte berøring, behøver kapslingen ikke at være i klasse IP3XD, men kan være IP2XC - dog kun IP2X mod bagsiden, hvis den ikke er tilgængelig efter opsætning af tavlen. Når tavlen er driftsklar og tilsluttet forsyningen, skal kapslingen omgive alle spændingsførende dele, udsatte dele og dele hørende til en beskyttelseskreds på en sådan måde, at de ikke kan berøres. Valg af koblingsudstyr og komponenter Sikringer for afgående strømkredse skal opfylde de generelle krav i IEC Dvs. at knivsikringer ikke er tilladt. Indre opdeling af 83

84 tavler med barrierer eller skilleplader Barrierer kan udelades, hvis strømkredse med lavere spændinger er udført med ledninger isoleret for fase-jordspændingen i hovedkredsene. Ledere hørende til SELV- eller PELV-strømkredse skal være anbragt i separate celler eller være adskilt fra ledere hørende til strømkredse med andre spændinger med en metallisk skærm eller kappe forbundet til beskyttelseslederen, med mindre de er isoleret for den højest forekommende nominelle spænding. Prøver for tavler efter DS/EN Tavlerne skal kunne bestå en række type- og rutineprøver, som beskrevet i det foregående vedrørende DS/EN tavler, dog med visse ændringer. Se DS/EN , og Bemærk, at der stilles særlige krav til slagstyrke, modstandsdygtighed mod rust og isolermaterialers varmesikkerhed samt med hensyn til isolermaterialers modstandsdygtighed over for unormal varme og ild, der skyldes interne elektriske påvirkninger. Ved rutineprøver kræves der fx ikke spændingsprøve for tavler, der kun indeholder skinner og/eller præfabrikerede ledere for hovedkredse, ej heller for enkle konstruktioner, hvor en inspektion er tilstrækkelig. Placering af måler og gruppetavler Placering af gruppetavler Efter Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, skal gruppeafbrydere, HPFI-afbrydere eller andet beskyttelsesudstyr anbringes i den selvstændige bolig, hvortil det hører. En gruppetavle med ovennævnte materiel vil udover en placering i selve boligen også kunne anbringes i rum, som hører med til boligen, men som ikke er en del af selve boligarealet, forudsat at der fra boligen er nem adgang til rummet, uden at dette nødvendigvis sker direkte gennem en dør fra boligen. Eksempler på dette er garager, udhuse, teknikrum, hobbyrum e.l. udenomsrum. Det accepteres ikke, at man for at komme til gruppetavlen skal ud på fællesarealer (trapper, gange, stier o.l.). 84

85 For selvstændige boliger i flerfamiliehuse /-ejendomme vil en placering uden for selve boligen ikke være tilladt. Selvstændige boliger i flerfamiliehuse Hvis der er tale om selvstændige boliger i flerfamiliehuse eller - ejendomme vil det således ikke være tilladt at anbringe gruppeafbrydere og HPFI-afbrydere i fx loftsrum, kælderrum eller andre udenomsrum, hvortil der ikke er direkte adgang fra selve boligen, selv om disse rum medregnes til boligarealet. Tilgængelighed Hvis strømmen forsvinder på grund af en sikringsoverbrænding, eller fordi fejlstrømsafbryderen har koblet ud, er det rart, at gruppetavlen er anbragt, så den er let at komme til. I nyere installationer, hvor der ikke er afbrydere i installationen foran brugsgenstande, og hvor den eneste afbrydningsmulighed måske er gruppeafbryderen, kan der opstå farlige situationer, hvis man ikke umiddelbart kan komme til afbryderen. Placering i skab I Stærkstrømsbekendtgørelsen, elektriske installationer, afsnit 6, kap står der, at tavler godt kan anbringes i skabe. I den sammenhæng tænkes der på skabe, som evt. kun indeholder gruppetavlen, f.eks. en dækkasse, som let kan løftes af før betjening og vedligeholdelse af tavlen. Bygges tavlen derimod ind i skabe, som tjener andre formål, skal man være ekstra opmærksom på kravet om tilgængelighed. Når en tavle er mere end 1 m høj eller bred, er der helt klare regler for, hvor meget plads der skal være foran tavlen, for at den anses for at være tilgængelig for betjening og vedligehold. Når tavlen er mindre, er kravene ikke så veldefinerede. Derfor kommer elinstallatøren ofte i klemme, når arkitekten eller rådgiveren har foreskrevet, at gruppetavlen skal placeres i skabe eller teknikrum. Nu skal teknikskabet jo indeholde mange andre installationer, og der kan derfor hurtigt blive kamp om pladsen specielt, hvis gruppetavlen indeholder lysstyringer, som fylder rent fysisk. Hvis man vil anbringe gruppetavlen i teknikskabe eller i andre skabe, skal man huske, at tavlerne skal være let tilgængelige for både betjening, eftersyn og vedligeholdelse. 85

86 Det kan betyde, at det vil være nødvendigt at rykke tavlerne frem i skabet, men de må ikke anbringes sådan, at det er nødvendigt at løsne tavlen for at komme til udskifte andre installationer, fx varme eller vand, bagved gruppetavlen. I de viste eksempler er tavlerne blevet kasseret, fordi den tilsynsførende enten ikke kunne komme til tavlen, eller fordi kappen på gruppetavlen ganske enkelt ikke kunne afmonteres. I andre tilfælde er tavlen gemt af vejen på bagvægge i skabe, så der er mulighed for at opbevare støvsugere og rengøringsmidler foran tavlen. I særlig grelle tilfælde er der foretaget udskæringer i skabselementerne, der efterfølgende er bygget rundt om tavlen. Hvis tavlen placeres i et garderobeskab eller et skab, som bruges til oplagring, er tavlen ikke let tilgængelig, fordi det vil være nødvendigt at flytte tøj, og hvad man ellers har i skabet, inden man kan komme til tavlen. En sådan placering kan især være kritisk i en situation, hvor man hurtigt skal kunne afbryde strømmen. Hvis tavlen anbringes i et kosteskab uden hylder, skal man være opmærksom på skabets bredde i forhold til indbygningsdybden. F.eks. 86

87 anses en tavle ikke for let tilgængelig, hvis den er anbragt på bagvæggen af et 0,60 m bredt skab med en indbygningsdybde på 0,55 m. De viste billeder er eksempler på tavler, der er blevet kasseret i forbindelse med eftersyn. Under alle omstændigheder er tavlen ikke at betragte som tilgængelig. Siden 1975 har det været et krav, at gruppetavlen skal anbringes i boligen, og det burde ikke være et problem at få gruppetavlen placeret lovligt i nye huse. Som udgangspunkt skal gruppetavlen i henhold til afsnit 6, pkt være tilgængelig for betjening, inspektion og vedligeholdelse. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at brugeren kan komme til sikringer og fejlstrømsafbryder, det skal også være muligt for elinstallatøren senere at arbejde på tavlen eventuelt under spænding, L-AUS, uden at han skal afmontere kapper på vandvarmere eller andre tekniske installationer. Ansvaret for tavlens placering Ved tilsyn af elektriske installationer er det elinstallatøren, der stilles til ansvar for placeringen af gruppetavlen. Den tilsynsførende, der kontrollerer den elektriske installation vurderer ikke, hvem der eventuelt kom først med sin installation. 87

88 Gamle gruppetavler Tidligere var der ingen regler om gruppetavlens placering, men gruppetavler blev som regel anbragt med fornuft. I 1967 kom der krav om en hensigtsmæssig placering af gruppetavler til boliger. I det dagældende stærkstrømsreglement stod der ganske vist ingenting om gruppetavler i parcelhuse, men i beboelsesejendomme med adskilte lejligheder i to eller flere etager, skulle hver enkelt gruppeafbryder med eventuelle sikringer anbringes i eller umiddelbart ved den lejlighed, hvortil den hørte, og højst forskudt én etage i forhold til denne. En lovligt anbragt ældre gruppetavle behøver ikke nødvendigvis at blive flyttet, og den må også udvides med en eller flere gruppeafbrydere eller HFI- eller HPFI-afbrydere, uden at der sker noget ved det. Skulle man ønske den gamle gruppetavle udskiftet med en moderne, er det også i orden. Den nye tavle må gerne erstatte den gamle, men den skal forblive placeret på eksakt samme sted. Ombygning og nyindretning Hvis det i forbindelse med ombygninger af ejendomme er nødvendigt at flytte gruppetavlen, skal den flyttes ind i den bolig, den tilhører. Også ved nyindretning af boliger i ejendomme, som har været brugt til andet formål, skal gruppetavlerne flyttes ind i boligerne. Det samme gælder, hvor der sker opdeling af et større parcelhus i flere lejligheder eller, hvor der indrettes ældreboliger i eksisterende plejehjemsværelser. Flytning af tavle Det siger sig selv, at en splinterny gruppetavle skal opfylde tavlestandarderne. En eksisterende gruppetavle, som flyttes, betragtes imidlertid også som en ny tavle, og skal derfor også opfylde de nugældende tavlestandarder. Hvis det ikke er tilfældet, må tavlen ikke genanvendes, men skal erstattes af en ny tavle. Fællesregulativet 2011 Målertavler, målerskabe og kombinationsskabe Ved gruppetavler, der forsyner en enkelt bolig, f.eks. et parcelhus eller en lejlighed, kan regnes med en maksimal kortslutningsstrøm på 6 ka. 88

89 En installations målesystem skal være tilpasset det aktuelle belastningsområde. Netselskabets anvisninger til målesystemets opbygning skal følges. Installationen skal opbygges således, at det sikres, at der i videts muligt omfang altid er spænding til elmåleren. I 230/400 V installationer, hvor mærkestrømmen for overstrømsbeskyttelsen for måler er større end 63 A, skal der anvendes måling med strømtransformere. I et målerskab må kun anbringes ledere og materiel, der vedrører elmålingen. Der kan dog, efter aftale med netselskabet, anbringes signaludstyr samt udstyr til beskyttelse mod overspænding. Af hensyn til muligheden for fjernaflæsning af målere kan netselskabet kræve, at der stilles en føringsvej til rådighed for en kommunikationsledning. Adgang til måler Kunden skal have uhindret adgang til at aflæse og eventuelt betjene den måler, der registrerer elforbruget. Målere skal placeres, så der for netselskabet er uhindret adgang til kontrol, aflæsning og udskiftning. Eventuel aflåsning af skabe om målertavler skal ske med et af netselskabet accepteret låsesystem. Placeres et målerskab bag en skodde eller lignende, skal denne være mærket "ELMÅLER" samt være sidehængslet eller let aftagelig uden brug af værktøj og være uaflåselig. Ønskes målerrum eller adgangsveje dertil aflåst, skal låsesystemer være accepteret af netselskabet, og døre til målerrum skal mærkes "ELMÅLER". Mærkning Hvor der kan være tvivl om en målers tilhørsforhold, skal målertavle/ målerskab forsynes med en mærkning, så det er let at identificere den tilhørende installation. Placering af målere Målere skal placeres, så de er let tilgængelige for aflæsning, kontrol og udskiftning. Målertavler, målerskabe og målerfelter skal anbringes 89

90 således, at overkant af klemrække for målertilslutning er 0,5-1,5 m over gulv henholdsvis færdigt terræn. For målere placeret i kombinationsskab aftales målerens placering med netselskabet. Ved bygningsændringer skal adgangsforholdene til måleren samt målerens placering overholde netselskabets retningslinjer. Målere, der opsættes på offentligt tilgængelige steder eller på steder, hvor de er udsat for overlast eller forurening, skal placeres i et skab. Målerne må ikke placeres, så de er udsat for skadelig påvirkning af sollys. Målere skal håndteres og anbringes, så deres målenøjagtighed ikke forringes. Eftersyn ved bolighandeler El eftersyn giver bedre el sikkerhed Fra 1. maj 2012 er det obligatorisk at få lavet et el eftersyn, hvis man vil tegne en ejerskifteforsikring ved hushandel. Sikkerhedsstyrelsen håber, at den nye ordning giver bedre el sikkerhed. Hvis der skal tegnes ejerskifteforsikring ved hushandel, er det ikke længere nok med en tilstandsrapport fra en byggesagkyndig. Fra 1. maj 2012 er det også obligatorisk at få foretaget et el eftersyn, når der tegnes denne type forsikring. Det er frivilligt, om man som sælger vil tilslutte sig ordningen om el eftersyn ved hushandel. Et el eftersyn er dog krævet, hvis man vil fraskrive sig ansvaret for eventuelt ulovligt el arbejde i sit hus. 90

91 Ordningen er en sejr for el sikkerheden Ordningen er en del af en stor ændring af huseftersynsordningen, og i Sikkerhedsstyrelsen håber man det vil øge el sikkerheden. Når man køber hus, kan man ikke være sikker på, at elinstallationerne er lovlige. Der udføres meget gør-det-selv-arbejde, som ikke er godkendt. Ofte ved sælgeren ikke engang, hvad der er lavet i tidens løb af tidligere ejer. Et el eftersyn gennemført af en autoriseret installatør vil afsløre farlige og ulovlige installationer Forhåbningen er, at ordningen vil medføre, at der opdages mange af de farlige installationer, som sikkerhedsstyrelsen ud fra tilsynsaktiviteter ved, der findes i danske boliger. Det drejer sig ikke kun om elinstallationer, der kan medføre brand, men i høj grad også beskyttelse mod stød, hvis eksempelvis fejlstrømsafbryderen ikke virker. 91

92 Fejl i elinstallationer er skyld i mange brande De fleste af os tager for givet, at der er strøm i kontakten, når vi skal bruge den. Det er de færreste af os der tænker over, at fejl i elinstallationerne i 2011 forårsagede 786 brande (tal fra Beredskabsstyrelsen). Foruden risikoen for brand, er fejl i elinstallationerne også årsag til en masse tilfælde, hvor folk får stød på grund af ulovlige og fejlende elinstallationer. Sådan bestilles et el eftersyn Hvis man skal sælge din bolig, kan man til enhver tid få en oversigt over, hvilke installatører der er tilmeldt ordningen om el eftersyn. Det foregår fra den 1. maj på boligejer.dk under konsulentsøgning, hvor man også kan finde de øvrige konsulenter man skal bruge i forbindelse med en hushandel, fx bygningssagkyndige og energimærkekonsulenter. Pris for el eftersyn? Det er sælger selv, der bestiller en elinstallationsrapport. Den autoriserede virksomhed må ikke modtage bestilling fra sælgers ejendomsformidler, som typisk er ejendomsmægler. Dette forbud hænger sammen med kravet om uvildighed Der er i ordningen fastsat et loft for prisen på et el eftersyn, som afhænger af boligens størrelse og hvornår den er opført. Prisen indeholder en gennemgang af bygningens elinstallationer og fører til, at sælgeren får en elinstallationsrapport. Det er Sikkerhedsstyrelsen, der har fastsat beløbene ud fra en vurdering, ligesom det er Sikkerhedsstyrelsen der vurderer om ordningen fungerer og om kvaliteten af elinstallationsrapporterne er tilfredsstillende. Hvem må udføre el eftersyn El eftersynet må kun udføres af autoriserede installatører, eller deres ansatte, som er tilmeldt ordningen for el eftersyn. Ordningen administreres af Sikkerhedsstyrelsen som myndighed, og det er også Sikkerhedsstyrelsen, der står for kontrol af ordningen. Se evt. 92

93 Før besøget (SIK) Arbejdet kan kun udføres af virksomheder med el autorisation, der er tilmeldt el eftersynsordningen. De virksomheder, der tilbyder at udføre opgaven, kan findes på Boligejer.dk. Virksomhederne har i EE-web i markedsføringsoplysningerne angivet, hvilke kommuner de ønsker at udføre arbejdet i. Det er disse oplysninger kunderne kan se på Boligejer.dk. Definition af el eftersyn El eftersynet er en gennemgang af de elektriske installationer i boligen. Følgende rum skal gennemgås: Beboelsesrum: entré, gang, grovkøkken, bryggers, opholdsrum, soverum, hobbyrum, spiserum og lignende rum, herunder gildestuer og badeværelser. Øvrige/sekundære rum: sauna, toiletter, loftsrum, skunkrum, krybekælder, cykelskur, værksted, brændeskur, redskabsrum, garage og carport. El eftersynet munder ud i en elinstallationsrapport. Rapporten er resultatet af gennemgangen af en bygnings elinstallationer og er forsynet med et unikt id-nummer. Gennemgang af elinstallationerne 93

94 Gennemgangen af bygningens elinstallationer skal foretages med professionel omhu og med brug af den indsigt og erfaring, som kan forventes af en autoriseret virksomhed inden for el. Gennemgangen skal være visuel og skal ske stikprøvevis med brug af egnede tekniske hjælpemidler, men uden destruktive indgreb, med mindre andet aftales. Virksomhedens ansvar Den autoriserede virksomhed har ansvaret for: Betingelser for el eftersynet - At bemande opgaver. - At sørge for, at medarbejderne er kvalificerede til at udføre opgaven. - At instruere sine medarbejdere. - At føre tilsyn med, at arbejdet udføres i overensstemmelse med instruktionerne og de regler, der gælder for arbejdet og virksomhedens KLS-system. Ved bemanding af opgaven, skal der blandt andet tages hensyn til, at: - Der vil være spænding på de elinstallationer, der undersøges. - Der skal foretages kontrolmålinger med særligt værktøj. - Der kan blive behov for på stedet at foretage midlertidig reparation eller afværgeforanstaltning, hvis noget elmateriel går i stykker, når det bliver undersøgt. - Medarbejderen, af hensyn til egen sikkerhed, skal have kendskab til brug af personlige værnemidler og beskyttelsesudstyr. Gennemgangen kan gennemføres af medarbejdere, der har erfaring med samtlige punkter: - Er sagkyndige og erfarne inden for installationstypen. - Er sagkyndige til at foretage de krævede målinger. - Er kompetente til at arbejde på eller nær ved installationer under spænding. - Har erfaring med kontrol af elinstallationer. - Arbejder under en autoriseret persons ledelsesmæssige ansvar. - Kan imødegå farlige situationer og afværge dem. Det er virksomheden med autorisation inden for el, der er styrende med hensyn til ansvaret for elinstallationsrapporterne. Hvis en virksomhed skifter autorisationsnummer, kan den nye virksomhed ikke få adgang til den gamle virksomheds rapporter i EEweb. 94

95 Uvildighed Den autoriserede virksomhed skal sikre sig at være uvildig/habil i forhold til den konkrete opgave. Det betyder i praksis, at virksomheden ikke kan kontrollere sig selv. Virksomheden kan med andre ord ikke udføre installationsopgaver i bygningen og bagefter udarbejde en elinstallationsrapport. Det betyder også, at hvis en ansat i virksomheden på noget tidspunkt har udført elarbejde i boligen, kan virksomheden ikke udføre el eftersyn i boligen. Forbud mod at betinge sig andre ydelser Som autoriseret virksomhed må du ikke gennemføre el eftersynet på betingelse af, at der købes andre ydelser. Virksomheden kan godt påtage sig ydelser ud over el eftersynet. Det kan for eksempel være at give et overslag på omkostninger ved udbedring. Men ydelserne ud over el eftersynet må ikke være en betingelse for gennemførelse af el eftersynet. El eftersyn i ejerlejligheder Når der handles ejerlejligheder følger der normalt et fælleseje og en række fællesfaciliteter med i handelen. Der skal derfor gennemføres to el eftersyn; et for ejerlejligheden (selve boligen) og et for fællesfaciliteterne eller fællesejet. Under besøget Det er kun bygninger, der indeholder elinstallationer, der skal gennemgås. Bygningerne skal have relation til boligen. Garager, carporte, cykelskure mm., som indeholder elinstallationer er omfattet af gennemgangen og skal med i elinstallationsrapporten. Boligens lofts- og kryberum/kælder er også omfattet af gennemgangen. Vurderingen af elinstallationernes funktionsdygtighed og lovlighed skal tage udgangspunkt i, om de kan opfylde de krav, der var gældende, da de blev udført eller ændret. EE-web er forsynet med hjælpetekster om gældende lovgivning. 95

96 Omfang Gennemgangen af bygningens elinstallationer omfatter kontrol af: - El tavler. - Fejlstrømsafbrydere. - Materiel bag afbrydere, stikkontakter og lampeudtag. - Lavvoltsinstallationer. - Elinstallationens dimensionering. - Beskyttelse mod direkte og indirekte berøring med. Spændingsførende dele. Stikprøver Installationsmateriel bag aftagelige og løftbare dele af elinstallationerne skal undersøges stikprøvevis. Den stikprøvevise adskillelse skal foretages ud fra en helhedsvurdering. Vær særligt opmærksom på: - Steder, hvor lofts- og vægbeklædninger ikke er de oprindelige - Steder, hvor der er foretaget bygningsmæssige ændringer. Fx indretning af nye værelser i tidligere uudnyttede dele af en bygning - eller udskiftning af køkken. - Steder, hvor der er installeret lavvoltsbelysning - Steder, hvor misfarvning af elektrisk materiel eller dets omgivelser kan skyldes skadelig opvarmning. Det skal angives i rapporten, hvilke dele af elinstallationen, der har været adskilt. Der må ikke udføres destruktive indgreb (ødelæggelse af bygningsdele). 96

97 Uden for gennemgangen Disse forhold skal ikke gennemgås under el eftersynet: - Bagatelagtige forhold, fx slid og ælde. - Dele af elinstallationen, der ikke kan efterses på grund af manglende adgang. - Elinstallationer uden for selve bygningen. - Hårde hvidevarer mm. - Energiproducerende anlægskomponenter og interne ledningsforbindelser, som fx paneler, invertere og DC-ledninger til solcelleanlæg. Oplysninger fra ejeren Det er op til den medarbejder, som har gennemgået elinstallationen at vurdere om sælgers oplysninger stemmer overens med den opfattelse, han selv har fået under gennemgangen. Registrering af gennemgangen Elinstallationsrapporterne skal bestå af neutrale oplysninger. Rapporterne må ikke indeholde informationer om fx beboernes etniske baggrund, politiske tilhørsforhold, religion eller helbred. Hvis der ikke er adgang til alle rum i boligen, skal det skrives i rapporten og årsagen skal angives. Svarmuligheder og karakterer Til kontrolpunkterne i skemaet kan man vælge mellem disse svarmuligheder: - Ja - forholdet er lovligt. - Nej - forholdet er ulovligt. - UN - forholdet bør undersøges nærmere. - IR - ikke relevant. Ud fra svarene genererer systemet automatisk karaktererne, som kan ses på rapportens oversigtsbillede: - IB - Ingen bemærkninger. - K0 - Praktisk eller kosmetisk mangel. - K1 - Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden. 97

98 - K2 - Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen. - K3 - Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen. - UN - Bør undersøges nærmere. Efter besøget El eftersynet indrapporteres ved at anvende et skema. Skemaet er en integreret del af EE-web. Rapporten skal udleveres/sendes til ejer eller dennes repræsentant. En kopi af rapporten indgår i den autoriserede virksomheds SKSdokumentation og opbevares i 5 år. Gyldighed 14 dages frist Rapporten er gyldig i 1 år. Den skal være gyldig på det tidspunkt, hvor køberen af ejendommen modtager rapporten. Efter 1 år skal der udarbejdes en ny elinstallationsrapport. Ved fornyelse afgør virksomheden med autorisation inden for el i hvilket omfang, det er nødvendigt at gennemgå elinstallationerne igen. Det er også forudsat, at der normalt skal betales et mindre vederlag ved fornyelse. Det gælder naturligvis ikke, hvis der er sket så omfattende ændringer i elinstallationen, at der reelt er tale om et helt nyt el eftersyn. Rapporten skal være udarbejdet, afsluttet og betalt i EE-web senest 14 dage efter, at el eftersynet er gennemført. Virksomheden kan oplyse kunden om, at man på Boligejer.dk har mulighed for at se elinstallationsrapporten via Nem-ID. 98

99 Kun efter aftale med kunden kan virksomheden undlade at sende den færdige rapport til kunden. Udbedring af fejl efter el eftersynet Når rapporten er færdig og afleveret kan virksomheden påtage sig at udbedre elinstallationen. Til gengæld kan virksomheden ikke udarbejde en ny rapport, hvis der er udført elinstallationsarbejde efter den første rapport. Det vil sige, at en anden autoriseret virksomhed skal udarbejde den nye rapport efter udbedringerne. Det skyldes, at virksomheden ellers vil komme til at kontrollere de installationsarbejder, man selv har udført i huset. Virksomheden skal naturligvis overholde reglen om ikke at betinge el eftersynet af, at der købes andre ydelser. Usikkerhed om oplysninger Vurderes det, at der er usikkerhed om oplysninger, som har været til rådighed fra ejeren eller dennes repræsentant i forbindelse med gennemgangen af bygningens elinstallationer, skal dette og årsagen til usikkerheden oplyses i elinstallationsrapporten. Fotodokumentation EE-web indeholder ikke mulighed for at uploade eller dokumenter til rapporten. Virksomheden kan dog evt. anvende billeder internt for at huske fejl og beskadigelser ved installationen. 99