Tidlig indsats i dagtilbud, samarbejde med socialrådgiver og sundhedsplejerske - set fra et institutionsperspektiv

Transkript

1 Tidlig indsats i dagtilbud, samarbejde med socialrådgiver og sundhedsplejerske - set fra et institutionsperspektiv Løsningsfokuseret metode i inddragelsesprocesser ved Carsten Allan Hansen & Astrid Kring

2 Hvem er vi Carsten Allan Hansen: Institutionsleder, Samuelsgården. Astrid Kring:Konsulent inden for det løsningsfokuserede

3 7 Vuggestuer fra Tingbjerg og Nørrebro Projektet TIV Læs mere på : SOS Systematik Ressourceblik Sprog Organisering og redskaber Forældresamarbejde

4 At pakke bekymringer ud

5 Bekymrer/ Udfordring Indsatsområde- Beskrives i observationer. Hvad Fungerer Se ske/ mål Aftaler Hvad- i forhold til indsatsområdet fungerer godt allerede (beskriv i handlinger) Hvad vil I se ske, for at I ikke længere er bekymrede ( beskriv i handlinger) Hvordan vil I nå jeres mål: Hvad Hvem Hvem Hvornår Hvordan Hvor ofte Er der undtagelser, hvor det bekymrende ikke er tydeligt (beskriv i handlinger) Hvordan vil I kunne se at I er nået i mål? Hvornår Hvordan Hvordan vil andre kunne se at I er nået i mål? Hvor ofte Komplicerende faktorer- Hvad gør det svært/komplicerende - men er ikke direkte en del af problemet (f.eks forældre, ressourcer, organisering, tid..) Hvilke særlige ressourcer eller ydre omstændigheder gør det muligt for jer? ( f.eks forældre, tværfaglige netværk..) Hvordan hænger jeres mål sammen med jeres organisering? (beskriv i handlinger og roller) Hvad er de første skridt Hvad kræver det Hvordan vil I kunne se at I er på vej i mål? Hvordan vil andre kunne se at I er på vej i mål (hvornår og hvordan laver vi opfølgning?)

6 Generel bekymringssnak Hvad gør forældre? Problemer og bekymringer beskrives ofte i fagjargon vage, ukonkrete og meget generaliserbare vendinger Eksempler: Tvangspræget adfærd - i krise - isolerer sig, aggressiv konfliktsøgende alkohol kan ikke udsætte egne behov Vold i familien borderline Kan ikke skabe tilstrækkelig tilknytning passiv undvigende kan ikke skabe en struktureret hverdag Kan ikke se barnets behov har et misbrug kan slet ikke beskytte børnene Vores opmærksomhed og lytteevne skal fange disse ord og gøre dem til hverdagslivs beskrivelser 6

7 Indvirkning på barnet Problemer og bekymringer beskrives ofte i fagjargon vage, ukonkrete og meget generaliserbare vendinger Eksempler: Tvangspræget adfærd - urolig - i krise - isolerer sig- trækker sig ind i sig selv - er trist - er udadreagerende konfliktsøgende undvigende ukoncentreret faglig svag Tidlig skadet lille voksen, tager for meget ansvar passiv undvigendekan ikke indgå i leg Vores opmærksomhed og lytteevne skal fange disse 7 ord og gøre dem til hverdagslivs beskrivelser

8 Hyppighed Handler om at udpakke det implicitte altid som der ofte ligger i vores bekymringsbeskrivelser Hyppighed er den bedste forudsiger ift om det vil ske igen Eksempler på spørgsmål: Hvor tit sker det? Hvor ofte gør forældre,barn/ung det, der bekymrer? Sker det hele tiden? 8

9 Kontekst Handler om at udpakke det implicit altid som der ofte ligger i vores bekymringer Derfor er vi interesseret i at undersøge, i hvilken bekymrende situation hvor det bekymrende i særlig grad sker? Eksempler på spørgsmål: Hvornår sker det oftest? Hvad er det for situationer hvor det særligt sker? Sker det hele tiden og i alle situationer? 9

10 Udpaknings spørgsmål Hvordan viser det sig? Hvordan kommer det til udtryk? Hvad er det han/hun gør? Kan du give et eksempel? 10

11 Undtagelser og ressourcer

12 Hvad er undtagelser? Undtagelser, er de situationer, hvor problemet kunne have været der, men hvor barn/ung/ forældre/kollega overvinder det, eller hvor problemet helt udebliver. 12

13 Hvad er undtagelser Undtagelser er Situationer hvor problemet - mod forventning - ikke optrådte. Situationer, hvor der var noget der (derfor) virkede. Situationer der er værd at gøre mere af. Løsningsfilosofi: Jo flere undtagelser, jo mindre problem 13

14 Se ske

15 Se ske - Mål At få skabt en detaljeret beskrivelse af den fremtid hvor problemet allerede er løst hjælper med at få opbygget en forventning om at problemet rent faktisk kan løses Når den forventning først er formet, kan den hjælpe den unge/barnet/forældrene med at opføre sig på måder der vil føre til at den forventning går i opfyldelse Steve de Shazer 15

16 Beskrivelser af mål (Endemål) Mål er ønsket adfærd, der er så detaljeret beskrevet, at forældre, barn, ung og professionelle kan genkende det når de opnås Mål er beskrivelse af det lærere, pædagoger, unge, børn og forældre gør sammen når problemet er overvundet. Altså noget i fremtiden der er anderledes end nu. Mål er fremtidige hverdagslivs beskrivelser af det vi ønsker at se barnet gøre på institutionen/skolen som gør vores bekymring mindre. Eller den demonstrerede adfærd vi ønsker at se forældrene gøre sammen og hver for sig der fortæller os at de kan drage omsorg for deres børn/ung 16

17 Mål Beskrivelser af mål er vores måde at trække os ind i fremtiden For at kunne det må vi engagere vores egen forestillingsevne og hjælpe forældre, børn og unge med at engagere deres forestillingsevne Ønsket fremskridt sker i 2 faser Forestillinger, sprog og billeder om at gå vejen Helt konkret gå vejen fysisk 17

18 Mål Mål er retning mod forandring At skabe forandring er at trampe nye stier i hjernen Kjeld Fredens Det kræver en ide om hvor du vil hen eller hvad der vil være anderledes når du er ankommet 18

19 Redskaber

20 Bekymrer/ Udfordring Indsatsområde- Beskrives i observationer. Hvad Fungerer Se ske/ mål Aftaler Hvad- i forhold til indsatsområdet fungerer godt allerede (beskriv i handlinger) Hvad vil I se ske, for at I ikke længere er bekymrede ( beskriv i handlinger) Hvordan vil I nå jeres mål: Hvad Hvem Hvem Hvornår Hvordan Hvor ofte Er der undtagelser, hvor det bekymrende ikke er tydeligt (beskriv i handlinger) Hvordan vil I kunne se at I er nået i mål? Hvornår Hvordan Hvordan vil andre kunne se at I er nået i mål? Hvor ofte Komplicerende faktorer- Hvad gør det svært/komplicerende - men er ikke direkte en del af problemet (f.eks forældre, ressourcer, organisering, tid..) Hvilke særlige ressourcer eller ydre omstændigheder gør det muligt for jer? ( f.eks forældre, tværfaglige netværk..) Hvordan hænger jeres mål sammen med jeres organisering? (beskriv i handlinger og roller) Hvad er de første skridt Hvad kræver det Hvordan vil I kunne se at I er på vej i mål? Hvordan vil andre kunne se at I er på vej i mål (hvornår og hvordan laver vi opfølgning?)

21 Temperaturmåling: Troldene dato : 28/8-14 Institution:Væksthuset Dato Barn Udvikling på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er dårligt og 10 er godt a. Sociale trivsel b. sprog, c. Motorik, d. Sundhed e. Generel udvikling f. Familiesamarbejde Undtagelse Hvad er det barnet allerede kan der gør, at du placerer dig der på skalaen? Og hvad mere? Og hvad mere? Læringsmål Hvis du skulle være et point længere oppe på skalaen, hvad ville du så se barnet gøre? Skal der laves en fuld SOS? Hvad skal tænkes ind i ugeplanen Hvad skal der kommunikeres til hjemmet 11/1/12 Elias a.8 b. 6 c. 9 d. 9 e. 8 f. 9 Siger ting af sig selv, kommer selv med nye ord, fortæller små historie. Deltager i samling, synger med efter evne Kan svare på hvad hedder du hvad hedder den (7) nej Sang og sige sit navn til samling. Gentage spørgsmål flere gange om dagen Træne at stille spørgsmål: hvad hedder den, hvad hedder det, Hvad hedder jeg, Hvad hedder du.. etc. 16/3/12 Anders? - Tjek med sundhedsplejerske 2/10/12 Iman a.5, b. 7 c. 5 d. 4 e. 7 f. 8 Social trivselat hun kan lege sammen- dvs. øjenkontkat og byttemed et andet barn. (Amira) 1 gang om dagen. Motorik: Kan hun selv kravle op og ned af sin stol. ja Træne lege situationer med hende og amira. Motorik: ikke hjælpe med stolen. Træne med bold og balance. 2 gang e om ugen - tænkes ind i nye grupper Tal med Mor om ikke at bære Iman og lade hende selv kravle op og ned af stolen. SNakke om hvordan Mor håndterer modstand fra Iman 29/3/12 Halima 10/4/12 Jasmin 14/4/12 Alicia 17/8/12 Duaa 26/8/12 Mustafa a.7, b. 6, c. 9, d. 9, e. 7, f? Forstår meget SIge mere med lyd på. Siger hej når han kommer og hej når han går ja Træne at sige hej morgen og eftermiddag. Lave aftale med forælde - med Træne at sige hej. Tale med ham hver dag - læse bog med billeder

22 SOS: Trappe frem mod mål Barn: Tid: Institution: Små trin Starter: Slutter 1 10

23 Det daglige arbejde Organisering og systematik Udfordringer: tid, tid, tid og planlægning

24 Tak for i dag