Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Transkript

1 Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

2 Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet Ikast Telefon post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 5 METODE 6 Analysens struktur 7 SKOLEVEJSANALYSE FOR HYLDGÅRDSSKOLEN 8 Transport til skole 10 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 11 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 12 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 13 Aktivitet efter skole 14 Transport fra skole 15 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 16 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 17 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 18 Transport til hjemmet 19 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 20 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 21 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 22 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert samt brugen af refleksvest 23 Benyttede buslinjer 25 Sammenfatning 26 UTRYGGE LOKALITETER VED HYLDGÅRDSSKOLEN 27 Besigtigelse 28 Kommentarer fra Hyldgårdsskolen 32 3

4 4

5 INDLEDNING Ikast-Brande Kommune har med assistance fra Grontmij A/S gennemført en skolevejsanalyse på samtlige af kommunens folkeskoler og friskoler. Skolevejsanalysen blev gennemført i perioden fra mandag den 2. september til fredag den 4. oktober Formålet med skolevejsanalysen er: at gennemføre en kortlægning af de ruter, der primært benyttes af eleverne til skole, fra skole til fritidshjem / fritidsaktivitet og fra fritidshjem / fritidsaktivitet til hjem at udpege evt. lokaliteter, som eleverne vurderer, er farlige eller hvor de føler sig utrygge ved færdsel til og fra skole / fritidsaktivitet at kortlægge elevernes transportmiddelvalg til og fra skole / fritidsaktivitet. Det har været frivilligt at deltage i undersøgelsen, ligesom det har været op til skolerne at afgøre hvilke klassetrin, der skulle deltage i undersøgelsen. Dog har der fra Ikast-Brande Kommunes Drift- og Anlægsafdeling og Skoleafdelingen været udmeldt et stort ønske om, at skolerne skulle deltage. På baggrund af skolevejsanalysen er der foretaget besigtigelser på hver skole. Her har kontaktpersonerne på skolerne og færdselslæreren deltaget i besigtigelsen sammen med repræsentanter fra kommunen og politiet. Besigtigelserne er foregået på den måde, at der ved hver skole indledningsvist er drøftet, hvilke lokaliteter skolerne opfatter som utrygge for eleverne samt hvilke lokaliteter eleverne selv har angivet som utrygge. Besigtigelserne er et vigtigt grundlag for senere udarbejdelse af løsningsforslag til forbedring af lokaliteten, idet de er foretaget på baggrund af skolernes lokalkendskab. Alle skoler har deltaget aktivt i besigtigelserne, hvilket Ikast-Brande Kommune gerne vil takke for. 5

6 METODE Skolevejsanalysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleeleverne i kommunen. Skolevejsanalysen er gennemført via Internettet. Her har eleverne i et spørgeskema angivet deres transportmiddelvalg, indtegnet deres rute til og fra skole samt angivet hvor på vejnettet de føler sig utrygge. Indledningsvist har hver elev angivet deres bopæl, skole og klassetrin. Herefter er eleverne blevet spurgt om, hvilket transportmiddel de benyttede den pågældende dag spørgeskemaet blev udfyldt: fra hjem til skole fra skole til eventuel fritidsaktivitet fra skole / fritidsaktivitet til hjem Derudover var der en række tillægsspørgsmål om brugen af cykelhjelm og lys på cyklen samt brugen af refleksvest. Efterfølgende har eleverne indtegnet deres rute til og fra skole samt eventuelle fritidsaktiviteter. På kortet var den enkeltes hjem og skole markeret. Afslutningsvist er hver elev blevet bedt om at udpege eventuelle utrygge steder på vej til og fra skole, enten et kryds eller en strækning. Ved hver udpegning af et utrygt sted blev eleven bedt om at kommentere, hvorfor eleven føler sig utryg på netop dette sted. Til angivelse af årsagen til utryghed havde eleverne følgende foruddefinerede valgmuligheder at vælge imellem Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage 6

7 Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært sted at krydse vejen Andet Eleverne har udfyldt spørgeskemaet på klassen og har derfor haft mulighed for at få hjælp og vejledning fra en lærer. Nogle skoler har benyttet sig af at lade de ældste elever hjælpe de yngste, hvilket erfaringsmæssigt giver gode resultater. Som udgangspunkt blev skolerne bedt om at lade alle klassetrin deltage i undersøgelsen, men det var op til de enkelte skoler at vurdere hvilke ressourcer, der var til undersøgelsen. Analysens struktur I det følgende vises resultaterne for Hyldgårdsskolen. De indsamlede data gengives og skolevejene for de gående og cyklende samt knallert er vist på et kort. Endvidere er de lokaliteter, hvor eleverne føler sig utrygge ved færdsel, vist på kort. Ved lokaliteterne er det opgjort, hvor mange bemærkninger om utryghed, der er til en given lokalitet. En elev kan godt angive mere end en bemærkning pr. lokalitet. Ved den generelle beskrivelse af elevernes adfærd er eleverne blevet opdelt i tre aldersgrupper: Yngste elever, 0. kl. 3. kl. Mellemste elever, 4. kl. 6. kl. Ældste elever, 7. kl. 9. kl. 7

8 SKOLEVEJSANALYSE FOR HYLDGÅRDSSKOLEN Hyldgårdsskolen er beliggende i den sydlige del af Ikast på Hyldgårds Allé, se figur 1. Figur 1 Skoleveje for gående og cyklende elever ved Hyldgårdsskolen Hyldgårdsskolen har 594 elever fordelt på alle årgange fra 0. klasse til og med 9. klasse. Der er 535 elever som har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 90 %, se tabel 1. 8

9 Hyldgårdsskolen Alle deltagende skoler i Ikast-Brande Kommune Klasse Deltagende Andel af Deltagende Andel af Elevtal Elevtal elever elever elever elever 0. Klasse % % 1. Klasse % % 2. Klasse % % 3. Klasse % % 4. Klasse % % 5. Klasse % % 6. Klasse % % 7. Klasse % % 8. Klasse % % 9. Klasse % % I alt % % Tabel 1 Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. Alle klasser har deltaget i undersøgelsen. 0. klasse har en svarprocent på over 100% hvilket er bemærkelsesværdigt. Således må to elever have svaret på undersøgelsen to gange. Den laveste svarprocent er i 9. klasse med 59%. Det vurderes at resultatet er repræsentativt for alle skolens elever, da alle klasser har deltaget med en høj svarprocent. Den samlede svarprocent for skolen er på 90%. 9

10 Transport til skole De fleste elever kommer til skole på cykel/knallert, nemlig hele 78%. 18% bliver kørt i bil og 3 % går til skole. Kun en elev kommer i bus/tog, se tabel 2 og figur 2. Hermed er 81 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0.klasse 0 0% 21 40% 0 0% 31 60% % 1.klasse 4 9% 23 49% 0 0% 20 43% % 2.klasse 1 2% 36 68% 0 0% 16 30% % 3.klasse 1 1% 64 89% 0 0% 7 10% % 4.klasse 3 5% 42 76% 0 0% 10 18% % 5.klasse 2 3% 57 90% 0 0% 4 6% % 6.klasse 0 0% % 0 0% 0 0% % 7.klasse 4 6% 57 89% 0 0% 3 5% % 8.klasse 3 7% 32 74% 1 2% 7 16% % 9.klasse 0 0% % 0 0% 0 0% % I alt 18 3% % 1 0% 98 18% % Tabel 2 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 2 Elevernes transportmiddel til skole 10

11 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 45 % af de yngste elever går eller cykler alene, hvorimod hhv. 67 % og 77 % af de mellemste og ældste elever går eller cykler alene. Kun hhv. 4 % og 2 % af de mellemste og ældste elever følges med deres forældre, hvor det er 29 % af de yngste elever. Et ca. ligeligt antal på mellem 22 % og 29 % følges med en kammarat. Der ses en tydelig tendens til, at de ældre elever går og cykler mere alene og at de ældre elever ligeledes går og cykler mindre med deres forældre, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 3 Andel af elever der går eller cykler med andre 11

12 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle I alt har 77 % af de elever, som bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole, mulighed for at gå eller cykle. Det er fordelt med 74 % i de yngste klasser, 93 % i de mellemste klasser og 73 % i de ældste klasser, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 4 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 12

13 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur klasse klasse klasse Figur 5 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 99 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 6 % angivet en årsag, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 37 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 57 % har angivet andre årsager. 13

14 Aktivitet efter skole Figur 6 viser, hvad eleverne skal efter skole. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Besøg kammarat Sport eller fritidsaktivitet På fritidshjem Direkte hjem Figur 6 Elevernes aktivitet efter skole Der ses en tendens til, at jo yngre eleverne er, jo flere går på fritidshjem og jo ældre eleverne er, jo flere tager direkte hjem efter skole. 14

15 Transport fra skole Der er 46 % af eleverne, der er gående fra skole, 50 % er på cykel/knallert, 4 % bliver kørt i bil og kun 1 elev er med bus/tog, se tabel 3 og figur 7. Hermed er 96 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 49 94% 3 6% 0 0% 0 0% % 1. klasse 36 86% 4 10% 0 0% 2 5% % 2. klasse 41 82% 9 18% 0 0% 0 0% % 3. klasse 7 13% 47 87% 0 0% 0 0% % 4. klasse 4 13% 22 71% 0 0% 5 16% % 5. klasse 5 22% 17 74% 0 0% 1 4% % 6. klasse 0 0% 20 95% 0 0% 1 5% % 7. klasse 1 10% 9 90% 0 0% 0 0% % 8. klasse 3 18% 14 82% 0 0% 0 0% % 9. klasse 1 6% 13 72% 1 6% 3 17% % I alt % % 1 0% 12 4% % Tabel 3 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 7 Elevernes transportmiddel fra skole 15

16 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 20 % af de yngste elever går eller cykler alene, hvorimod hhv. 43 % og 51 % af de mellemste og ældste elever går eller cykler alene. Kun 3 % af de yngste elever følges med deres forældre, mens ingen af de ældre elever gør det. Hhv. 77 % og 57 % af de yngste og mellemste elever følges med en kammerat, hvor kun 49 % af de ældste elever gør det, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 8 Andel af elever der går eller cykler med andre 16

17 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 50 % af de elever i klasse, som bliver kørt i bil eller med bus/tog fra skole, har mulighed for at gå eller cykle. For eleverne i klasse er dette tal kun 29 % og for eleverne i klasse er det hele 75 %. Samlet set har 46 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 9 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 17

18 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 10. 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, klasse klasse klasse Figur 10 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 13 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 8 % angivet årsager, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Bilerne kører for hurtigt og Der er for mange biler. 62 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 31 % har angivet andre årsager. 18

19 Transport til hjemmet På turen hjem kører 79 % på cykel/knallert og 16 % bliver kørt i bil. 5 % går hjem og kun 2 elever kører med bus/tog, se tabel 4 og figur 11. Således er 84 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0.klasse 0 0% 20 38% 0 0% 32 62% % 1.klasse 5 11% 25 53% 0 0% 17 36% % 2.klasse 2 4% 41 77% 0 0% 10 19% % 3.klasse 2 3% 65 90% 0 0% 5 7% % 4.klasse 4 7% 43 78% 0 0% 8 15% % 5.klasse 3 5% 57 90% 0 0% 3 5% % 6.klasse 0 0% 51 98% 0 0% 1 2% % 7.klasse 4 6% 58 91% 0 0% 2 3% % 8.klasse 4 9% 35 81% 1 2% 3 7% % 9.klasse 1 3% 29 85% 1 3% 3 9% % I alt 25 5% % 2 0% 84 16% % Tabel 4 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 11 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 19

20 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 59 % af de yngste elever går eller cykler alene, hvorimod hhv. 73 % og 69 % af de mellemste og ældste elever går eller cykler alene. Hele 21 % af de yngste elever følges med deres forældre, hvor hhv. 1 % og 2 % af de mellemste og ældste elever følges med deres forældre. 20 % af de yngste elever følges med en kammarat og hhv. 27 % og 30 % af de mellemste og ældste elever følges med en kammarat. Der ses en tendens til, at de ældre elever følges mere med kammarater end de yngste elever, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 12 Andel af elever der går eller cykler med andre 20

21 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 67 % af de yngste elever, der bliver kørt i bil eller er med bus/tog, har mulighed for at gå eller cykle. For de mellemste elever er det lidt lavere på 58 % og for de ældste er det helt oppe på 70 % som godt kunne skifte transportmiddel. Samlet set har 66 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 13 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 21

22 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller tager bus/tog til hjemmet, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur klasse klasse klasse Figur 14 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 86 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 3 % angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 36 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. 60 % har angivet andre holdninger. 22

23 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert samt brugen af refleksvest Samlet set har 92 % af eleverne lys på cyklen/knallerten når der er mørkt. Der er flest som har lys på i de mellemste klasser og færrest i de yngste og ældste klasser, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 15 Andel af elever der benytter lys på cyklen, når det er mørkt, fordelt på aldersgrupper De yngste elever benytter hjelm på 98 % af turene, mens det samme kun er gældende for 80 % af de mellemstes ture. Der er kun 19 % i de ældste klasser der benytter cykelhjelm. Således er der en tendens til, at der bruges hjelm på en lavere andel af turene, jo ældre eleverne er. Samlet set benytter eleverne hjelm på 69 % af turene, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 16 Andel der benytter hjelm 23

24 Samlet set er der 16 % af eleverne der benytter refleksvest. 21 % i de yngste klasser, 17 % i de mellemste klasser og 9 % i de ældste klasser, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 17 Andel der benytter refleksvest 24

25 Benyttede buslinjer Tabel 5 viser, hvilke buslinjer eleverne benytter til skole, fra skole og til hjemmet. Det er ikke mange elever, som benytter bussen. Bus linje Til skole Fra skole Til hjem I alt Ved ikke/ Ikke svaret I alt Tabel 5 Buslinjer som eleverne benytter 25

26 Sammenfatning Transportvanerne for de deltagende elever på Hyldgårdsskolen er opsummeret i tabel 6, hvor de også er sammenlignet med gennemsnittet for alle deltagende skoler. Transportmiddel til skole Hyldgårdsskolen Antal elever Andel af elever Ikast-Brande Kommune Antal elever Andel af elever Gående 18 3% % På cykel/knallert % % I bus/tog 1 0% 268 9% I bil 98 18% % Transportmiddel fra skole Gående % % På cykel/knallert % % I bus/tog 52 10% 49 4% I bil 46 9% % Transportmiddel til hjemmet Gående 25 5% % På cykel/knallert % % I bus/tog 2 0% % I bil 84 16% % Transportvaner Cykel/knallert, lys på cyklen % % Cykel/knallert, brug af hjelm % % Cykel/knallert, brug af refleksvest % % I bus, mulighed for at gå eller cykle 0 0% % I bil, mulighed for at gå eller cykle % % Tabel 6 Oversigt over transportmiddelvalg og vaner i forhold til gennemsnittet 26

27 UTRYGGE LOKALITETER VED HYLDGÅRDSSKOLEN På nedenstående figur ses de lokaliteter omkring Hyldgårdsskolen, som eleverne har udpeget som utrygge eller farlige at færdes på. Figur 18 Udpegede utrygge lokaliteter ved Hyldgårdsskolen 27

28 I nedenstående tabel er de mest utrygge lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. Lokalitet Kryds/strækning Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigstforhold Ingen cykelsti Andet Svært sted at krydse vejen Udpegninger i alt Grundtvigsvej / Sti K Hyldgårds Allé K Hyldgårds Allé/Kirkegade K Hyldgårds Allé K Jyllandsgade/Lysholt Allé K Jyllandsgade/Marienlunds Allé K Thomas Poulsens Allé/ O. Vestergaard-Poulsens Allé K Motorvej 15 K Hyldgårds Allé K Jyllandsgade S Marienlunds Allé/Kirkegade K Annalyst K Marienlunds Allé/Thomas Poulsens Allé K Hyldgårds Allé/Drundtvigsvej K Hovedstien K Hyldgårds Allé/Tove Ditlevsens Vej K Hyldgårds Allé/Jyllandsvej K Hyldgårds Allé S Hovedstien S Tabel 7 Mest utrygge lokaliteter i nærheden af Hyldgårdsskolen. Årsager til utryghed er angivet. Tabellen er sorteret efter, hvor mange forskellige elever der har angivet en lokalitet som utryg. Besigtigelse Der er foretaget besigtigelse ved Hyldgårdsskolen mandag den 28. oktober 2013 kl Nedenfor er de kryds og/eller strækninger, der er besigtiget, angivet med beskrivelse af det oplevede problem samt løsningsforslag. 28

29 Hyldgårds Allé / Kirkegade Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 13 elever pga. høj hastighed, mange biler, farligt kryds, bilerne holder ikke tilbage, ingen cykelsti og svært sted at krydse vejen. Beskrivelse af kryds: Krydset Hyldgårds Allé / Kirkegade er et større F- kryds. Der er etableret dobbeltrettet cykelsti i den vestlige side af Hyldgårds Allé. Der er krydsningshelle på Thrigesvej uden fodgængerfelt. Der er fodgængerfelt på tværs af Hyldgårds Allé. Løsningsforslag: For tydeligere at markere den dobbeltrettede cykelsti på tværs af Thrigesvej foreslås det at afmærke stien med blåt cykelfelt. Det foreslås at supplere krydsningshellen med et fodgængerfelt. Fodgængerfeltet skal være 3 meter bredt, hvilket betyder, at hullet i krydsningshellen skal gøres bredere. Krydsningshelle på Thrigesvej set mod vest. Krydset Hyldgårds Allé / Thrigesvej set mod nord. 29

30 Grundtvigsvej / Sti Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 20 elever pga. høj hastighed, mange biler, mange lastbiler, farligt kryds, bilerne holder ikke tilbage, dårlige oversigtsforhold, svært sted at krydse vejen og andet. Beskrivelse af kryds: Krydsningsstedet, hvor en cykelsti munder ud i Grundtvigsvej, er etableret med hævet flade med vigepligt for bilisterne. Stikrydsningen er markeret med tavle for krydsende cyklister. Krydsningsstedet ligger lige efter en kurve med beplantning i indersiden af kurven, hvorfor oversigtsforholdene ikke er de bedste. Løsningsforslag: Det foreslås at forbedre oversigtsforholdene mod syd ved at beskære i den eksisterende beplantning. Det kan overvejes at ændre på vigepligtsforholdene, så cyklisterne får vigepligten, hvilket umiddelbart vil synes mere naturligt. Alternativt kan der opsættes en stibom for at få cyklisterne ned i fart, inden de fortsætter ud i krydset. Krydsningssted på Grundtvigsvej set mod nord. Krydsningssted set mod syd. 30

31 Hyldgårds Allé Problem: Krydsningsstedet på Hyldgårds Allé er udpeget som utrygt af 14 elever pga. høj hastighed, mange biler og andet. Skolen vurderer, at det er tunnelen, der er årsag til utrygheden, hvorfor besigtigelsen er foretaget her. Beskrivelse af kryds: Tunnelen under Hyldgårds Allé er etableret med en ca. 5 6 meter bred sti med belysningsmaster i midten af stiforløbet. Der er mangelfuld belysning i tunnelen. Løsningsforslag: Det foreslås at skabe bedre belysningsforhold både før og efter tunnelen og især inde i tunnelen, så trygheden på stiforløbet forbedres. Stiforløbet i tunnelen kan evt. afmærkes med midterafmærkning for at tydeliggøre stiforløbet. Stitunnel under Hyldgårds Allé set mod syd. Stiforbindelse op mod Hyldgårdsskolen set mod nord. 31

32 Kommentarer fra Hyldgårdsskolen Der er ikke modtaget kommentarer fra skolebestyrelsen ved Hyldgårdsskolen. 32

33