FRITIDSPOLITIK Politik for kultur-, fritids- og idrætsområdet
|
|
- Helle Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FRITIDSPOLITIK Politik for kultur-, fritids- og idrætsområdet
2
3 1. FORORD Et af Furesø Kommunes helt særlige kendetegn er den meget høje andel af kreative og aktive borgere inden for sport, kunst, fritid og kultur. Vi ser dette kendetegn og dermed fritidsspolitikken som en væsentlig del af bosætningsstrategien og erhvervsstrategien men vi ser også fritidspolitikken som helt uafhængig af fornuftige argumenter. Kunstnerisk, kulturel og kropslig udfoldelse og samvær er en uundværlig del af menneskelivet og en værdi i sig selv. Formålet med Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets politik er derfor helt naturligt at fastholde engagementet, men også at udvikle og udfordre det. Vi kobler politikken til Furesø Kommunes overordnede vision og udarbejder konkrete initiativer, strategier og handleplaner inden for området. Politikken skal således formulere de centrale sigtelinjer og hovedtemaer for området og vil i den kommende periode frem til 2017 koncentrere sig om følgende 5 politiske hovedspor: Synlighed for borgerne Værdsættelse af det frivillige foreningsliv Børne- og ungekultur for flertallet og for de udsatte børn og unge Fyrtårne, der kan sætte kommunen på landkortet Muligheder for den selvorganiserede idræt og kultur Fritidspolitikken skal også arbejde sammen med de andre fagudvalgs områder. Vi vil derfor hen ad vejen, når det er relevant, tage højde for de særlige fokusområder, som gælder under de forskellige forvaltningsområder. På Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets vegne September, 2013 Helle Katrine Møller Formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget 1
4 2. VISION Fritidspolitikken skal understøtte den overordnede vision, der i 2012 er vedtaget for Furesø Kommune: VISION FURESØ: VI SKABER LØSNINGER SAMMEN Vi har et højt uddannelsesniveau, mange forskellige nationaliteter og boformer. Vi er kendetegnet ved engagerede, kreative borgere og velfungerende lokalsamfund. Vi vil bruge vores ressourcer til sammen at skabe løsninger på nutidens udfordringer og forme fremtidens Furesø, som: en attraktiv og kreativ bosætningskommune med gode lokale beskæftigelsesmuligheder en kommune med stærke fællesskaber, hvor borgerne tager ansvar og involverer sig en kommune, hvor vi værner om vores smukke natur og har et rigt udbud af kultur og idræt en kommune hvor alle børn og unge får mulighed for at udvikle og uddanne sig maksimalt en kommune med mulighed for at leve et sundt og aktivt liv - hele livet en kommune, der præger regionens udvikling og samarbejder om fælles løsninger en omsorgsfuld og effektiv kommune med fokus på borgernes behov 2
5 VISION FOR KULTUR-, FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET Furesø Kommune skal være en kreativ kultur-, fritids- og idrætskommune med et stadigt rigere udbud af tilbud og muligheder for udvikling af nye foreninger, aktiviteter, tilbud og samarbejdsformer. Fritidspolitikken skal understøtte og opmuntre til et stærkt og varieret kultur-, fritids- og idrætsmiljø i kommunen og være en af grundpillerne i opbygningen af en ny Furesøidentitet. Byrådet ønsker at fastholde og gerne øge den høje deltagelse i aktiviteter. Både fordi det skaber stærke, udviklende og meningsfulde fællesskaber og fordi det styrker sundheden for såvel børn som voksne. Vi ønsker derfor at tilvejebringe de rammer, der skal til, for både at fastholde og udvikle det høje frivillige engagement og medlemskaber af klubber og foreninger. Dette gælder ikke mindst børn og unge, der som en naturlig del af deres opvækst skal sikres kropslig og kreativ inspiration. Vi ønsker også at styrke vores lokale kulturinstitutioner, så de i endnu højere grad kan medvirke til dannelse, fællesskab, refleksion og kreativitet. Vi vil sikre en konsekvent brugerinddragelse af den folkeoplysende virksomhed gennem et bredt sammensat Folkeoplysningsudvalg og via samrådene. Vi vil sætte rammerne, men sikre armslængdeprincippet bl.a. ved uddelegering af puljer og kompetencen til at godkende foreninger og fordele lokaler til Folkeoplysningsudvalget. 3
6 3. VÆRDIGRUNDLAG Furesø Kommunes fritidspolitik er en invitation til borgerne, frivilliglivet og ansatte i institutionerne om at være med til at skabe fællesskab, tilhørsforhold og gode oplevelser for sig selv og hinanden. Der er foruden Byrådet og Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget - fire hovedaktører på kultur-, fritids- og idrætsområdet: Frivilligt drevne foreninger og oplysningsforbund Kommunale institutioner, fx musikskole, biblioteker og kulturhuse Selvejende institutioner, fx Furesø Museer, Egnsteater Undergrunden og Skovhuset De selvorganiserede borgere børn såvel som unge og ældre Der skal i øvrigt koordineres med kommunens øvrige politikker, herunder Sundhedspolitikken og Handicappolitikken. VÆRDIER FOR KULTUR-, FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIKKEN Fællesskab Aktiv deltagelse i kultur-, fritids- og idrætslivet skaber et fællesskab med øvrige deltagere et fællesskab i den enkelte forening, på holdet eller omkring en kulturel oplevelse og medvirken. Fælles ansvar Det fælles ansvar i kultur-, fritids- og idrætslivet nødvendiggør indflydelse og medbestemmelse og en kontinuerlig drøftelse af forholdet mellem det frivillige initiativ og det kommunale ansvar. Vi skal udfordre hinanden i det arbejde. Både så vi fastholder alt det gode, vi har, og opdyrker utraditionelle samarbejdspartnere, så nye muligheder opstår. Mangfoldighed Furesø Kommunes kultur-, fritids- og idrætsliv skal tilbyde en mangfoldighed af oplevelser og muligheder. Det skal være muligt for enhver at finde tilbud, der inspirerer til enten aktiv deltagelse, personlig udvikling eller som på anden måde gør tilværelsen rigere. Det skal også være nemt at starte nye tilbud. 4
7 Det fine og det brede begge dele er folkeligt Vi ser kultur som en uadskillelig del af at være menneske og af at være et menneske i et fællesskab. Vi har således et bredt kultursyn og mener, at der skal være plads til såvel det såkaldt fine som det såkaldt brede. Begge dele er folkelige, og vi ønsker at støtte begge dele. Livslang læring og frivillighed Deltagelse som frivillig i foreninger og institutioner er vigtig, fordi det kan betyde udvikling af kompetencer i forhold til job, uddannelse og i det hele taget oplevelse af livskvalitet. Furesø Kommunes Frivilligcenter er i den forbindelse en aktiv part i formidlingen af frivilligt arbejde inden for såvel det sociale som det kulturelle og idrætslige område. Eliten, bredden og det professionelle Idræt er gjort af både bredde og elite, og tendenser i samfundet har fremmet de professionelle tilbud og antallet af aktører på dette område. Alle tre dele udgør det samlede idrætsbillede i Furesø Kommune. Vores støtte til idrætten sker dog primært gennem bredden, der anses som fundamentet for de to øvrige. Iderigdom Gode ideer skal synliggøres og udvikles de fremtidssikrer området. Omkostningsbevidsthed God økonomistyring er også på kultur-, fritids- og idrætsområdet en helt naturlig del af arbejdet. 5
8 4. FOKUSOMRÅDER OG MÅLSÆTNINGER Der er to fokusområder i fritidspolitikken: 1. Et forenings- og brugerfokus: Den daglige drift og innovation 2. Et politisk fokus: Udvikling og servicering Den sikre drift og den gode service i forvaltningen er forudsætningen for, at vi kan fastholde det høje niveau, og det sikrer ydermere, at der skabes et stabilt fundament for løbende udvikling og innovation af området. De 5 politiske hovedspor, som er beskrevet i forordet (s. 1), skal følges under iagttagelse af målsætningerne for kultur-, fritids- og idrætsområdet. For at kunne følge op på målsætningerne har vi i de næste afsnit formuleret 10 målepunkter og under hvert målepunkt beskrevet den effekt, vi ønsker, skal blive opfyldt. De to fokusområder går på tværs af de politiske hovedspor, målsætninger og effektmål. VORES MÅLSÆTNINGER ER: Synlighed af fritidstilbud til borgerne Et godt gensidigt samarbejde mellem foreningslivet og kommunen Stadig tilpasning af faciliteter til glæde for foreninger og borgere Fastholdelse og udvikling af eksisterende fyrtårne samt etablering af nye Etablering af muligheder for den selvorganiserede idræt og kultur i det aktive byrum Skabe mere for mindre gennem partnerskaber med kommunens foreninger Sikre en kontinuerlig uddannelse af kommunens mange frivillige Sætte fokus på aktiviteter for kommunens børn og unge 6
9 7
10 5. MÅLEPUNKTER - ØNSKET EFFEKT Denne politik gælder frem til Vi arbejder mod følgende målepunkter og ønskede effekter: 1. Aktive byrum Skal borgeren altid søge aktiviteten eller skal aktiviteten komme til borgeren? Sidstnævnte skal fremmes. Som borger i Furesø Kommune skal det dels være muligt at dyrke motion eller at opleve kultur lige uden for ens hoveddør. Samtidig skal man som borger i kommunen overraskes af og indbydes til kulturelle oplevelser ved at møde dem, der hvor man færdes til dagligt. Dette kræver dels ændrede rammer i vores byrum og dels i høj grad også et konkret tilvalg fra vores mange kultur- og idrætsforeninger. Effekt: At andelen af selvorganiseret motion og borgernes andel af oplevet kultur er stigende. Begge dele skal dog have en afsmittende positiv effekt på de organiserede aktiviteter gennem en stigning i deltagelsen og/eller antallet af aktiviteter. 2. Synliggørelse Ideelt set skal alle i Furesø Kommune, og også gerne i omkringliggende kommuner, vide, hvad der findes af tilbud. Man skal både vide, hvad man har mulighed for at deltage i enten som aktiv udøver eller som publikum, og man skal vide, hvad man går glip af. Effekt: Samtlige tilbud skal kommunikeres og markedsføres bedre, så borgerne får øje på viften af muligheder og så de også kan blive nysgerrige efter at prøve aktiviteter og arrangementer, som de ellers ikke plejer at deltage i. Det skal føre til, at vi får et højere publikumstal til forestillinger og events og et øget medlemstal i foreningerne. 8
11 3. Værdsættelse De mange frivillige, som er hovedbidragsyderne i kommunens kultur-, fritidsog idrætsliv, værdsættes højt af både medlemmer, borgere og politikere. Det skal kunne mærkes af de frivillige både som en konkret støtte i hverdagen og ved særlige udmærkelser. Effekt: Foreningerne skal kunne mærke en større fastholdelsesgrad af de frivillige i foreningerne samt at det er blevet lettere at rekruttere nye frivillige. Antallet af nye frivillige på såvel idrætsog fritidsområdet som kulturområdet skal være øget for at modvirke udfordringerne ved generationsskifte. 4. Partnerskaber Både for at effektivisere og aktivere kommunens mange lokaler i alle døgnets timer og for at skabe nye organisations- og samarbejdsformer skal nye driftsformer tages i brug der, hvor det kan give merværdi. Partnerskaber kan ligeledes tænkes ind i større innovationsprojekter, fx på flyvestationen og i byfornyelsen i Farum Midtpunkt. Effekt: I samarbejde med kommunens samråd skal flere alternative driftsformer afprøves og sikre, at såvel borgere, foreninger og kommunen oplever en merværdi at såvel borger som kommune får mere for mindre. Vi skal have udarbejdet forretningsplan til mindst ét partnerprojekt og identificeret mulige investorer. 9
12 5. Faciliteter Man kan ikke have en målsætning om højere aktivitetsniveau, hvis man ikke har rammerne til det. Det skal løbende vurderes, om der er brug for nye anlæg eller nye lejemål, og der skal løbende justeres op eller ned, når behovet er der. Samtidig skal vi i fællesskab sikre, at de til enhver tid eksisterende rammer udnyttes optimalt. Effekt: Lokaleudnyttelsen skal optimeres og andelen af aktive udøvere skal øges. 6. Aktiviteter for børn Alle børn skal have mulighed for at kunne udvikle sig gennem og opleve glæden ved bevægelse og kreative udfoldelser. Der skal være tilbud for, med og af børnene på såvel kulturområdet som på idræts- og fritidsområdet. Kultur, idræt og motion skal integreres som en del af alle børns hverdag. Det overvejes, om der skal etableres et dialogforum for børn sammen med visionære voksne, som kan samle børns ønsker på kultur-, fritids- og idrætsområdet op og hjælpe ønskerne på vej mod virkeliggørelse. Effekt: Andelen af børn, som deltager i kultur-, fritids- og idrætsaktiviteter, er øget. Der følges op på, om alle børn, der har lyst til at deltage i kommunens tilbud, også har mulighed for at gøre det. Der udarbejdes en oversigt over tilbuddene til børn på kultur-, fritids- og idrætsområdet. Oversigten kan bruges som afsæt for koordinering og samarbejder på tværs. 10
13 7. Levende ungdomskultur Der etableres et levende ungdomskulturhus med fokus på samvær og kreativitet. Kommunen leverer rammerne, de unge leverer indholdet. Effekt: Unge på tværs af kommunen har deres eget sted at mødes. Både for at være unge sammen på unges præmisser, men også for at skabe noget sammen til glæde for sig selv og for andre. Andelen af unge, som selv igangsætter og driver aktiviteter for andre unge, er øget. 11
14 8. Fyrtårne Danmarks højeste aktivitetsniveau i idrætsklubber. Det lange seje træk i hverdagen. Danmarks eneste ældremusical. Vi kan bryste os af meget i Furesø Kommune. Men vi vil gerne have endnu mere af det gode. Effekt: Inden 2020 skal Furesø Kommune nomineres til årets idræts- og/eller kulturkommune. Fyrtårnene har gjort Furesø kendt som kreativ kommune uden for kommunens grænser og har tiltrukket besøgende udefra til sports- og kulturevents, koncerter, teater, udstillinger etc. Vigtige fyrtårne er også Furesø Kommunes markante projekter på bredde -idrætsområdet og kulturelle projekter, hvor borgere i alle aldre er medskabende. Omfanget af omtale i pressen også uden for kommunen skal være øget. Furesø Kommunes kommende 5-års plan ( ) for elite- og breddeidræt vil formulere retning og indhold. 12
15 9. Flere tilbud til handicappede unge Det er svært at finde ligesindede og venner, hvis man skiller sig markant ud og er udfordret på områder, som de fleste ikke forstår. Derfor skal der skabes fx idrætshold eller teaterhold, som henvender sig specifikt til unge med samme eller sammenlignelige handicaps. Holdene skal medvirke til, at venskaber opstår, og at fritiden bliver sjovere for gruppen. Ligeledes skal der gøres en særlig indsats for at få gruppen af handicappede unge med ind i foreningslivet. Der skal også gøres en indsats i form af rekruttering af frivillige fra familie og venner omkring grupperne og i form af særlig støtte fx i form af kontingentfrihed, lån af udstyr mv. Finest vil det være, om der kan oprettes hold, der også kan søges af udøvere i de omkringliggende kommuner, sådan så vi fra de frivillige organisationer og kommunale hold giver nogle større rammer for nichefællesskaber og venskaber. Effekt: Der er oprettet hold specielt målrettet til gruppen af handicappede unge. Jf. også effektmål for pkt. 10, Flere tilbud til udsatte unge. 13
16 10. Flere tilbud til udsatte unge Flere tilbud til udsatte unge er også et indsatsområde. Der skal ligeledes her gøres en indsats for at få de udsatte unge med ind i foreningslivet, evt. i form af særlig støtte som kontingentfrihed, lån af udstyr mv. Både i forhold til handicappede unge og udsatte unge skal foreningerne støttes gennem løbende uddannelse af deres frivillige samt en bred forvaltningsmæssig forankring af dette fokusområde på tværs af kommunens organisatoriske enheder. Effekt: Foreningslivet ses som en naturlig del af de mulige indsatsområder, der kan tilvælges/prioriteres, når kommunens handicaprådgivere, socialrådgivere, lærere og pædagoger mv. tilrettelægger sociale indsatser sammen med borgerne. Antallet af tværfaglige samarbejdsrelationer, hvor foreningslivet er aktivt med, er øget. Flere foreninger har oprettet specialiserede hold og opbygget en intern organisering, der sikrer, at foreningen kan håndtere de unge udsatte. 14
17 Målingsmetode De ønskede effekter måles efter 0-punktsmetoden. På de forskellige aktivitetsområder inden for kultur-, fritids- og idrætsområdet udarbejdes en aktivitetsregistrering i Det gælder både institutioner og foreninger. I 2015 og i 2017 foretages ny registrering, som holdes op mod 0-punktsregistreringen i Målingen indgår i evaluering af området midtvejs og mod slutningen af perioden for politikken. Sigtet med måling og evaluering er at udpege indsatsområder på kortere og længere sigt. Der vil også blive anvendt kvalitative metoder, som tager afsæt i fritidspolitikkens centrale værdier: Fællesskab, fælles ansvar, mangfoldighed, livslang læring og frivillighed, idérigdom, balance mellem elite og bredde, omkostningsbevidsthed (kap. 3). Såvel forvaltningen som foreninger kan blive målt. 15
18 6. OPFØLGNING Politikken er 4-årig og skal fornyes inden udgangen af Ud over en årlig opfølgning på de beskrevne målepunkter i afsnit 5 afvikles en midtvejskonference i 2015 med henblik på en revision/tilpasning af den samlede politik. Den årlige opfølgning sker i regi af Folkeoplysningsudvalget og det politiske udvalg. Opfølgningen har til formål at sikre det nødvendige fokus på den konkrete udmøntning af politikken. I handleplanen for fritidspolitikken præciseres, hvem der er initiativtagende og drivende i forhold til effektmålene for de enkelte målepunkter (kap. 5). Fremdriften evalueres i forbindelse med den årlige opfølgning. Initiativtagere kan være Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Folkeoplysningsudvalget, samrådene eller den enkelte kultur- og idrætsinstitution og forening. Derudover danner denne politik grundlag for den løbende dialog mellem Byrådet og initiativtagerne til den folkeoplysende virksomhed i kommunen på en sådan måde at det sikres, at beslutninger, der vedrører det folkeoplysende område, træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. 16
19 17
20 7. FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET De overordnede rammer for den folkeoplysende del af fritidspolitikken er fastlagt i folkeoplysningslovens 34 og 35. Det er her fastsat, at kommunalbestyrelsen vedtager og offentliggør en politik for den folkeoplysende virksomhed i kommunen. Folkeoplysningsloven danner ramme om det frivillige foreningsarbejde og den folkeoplysende voksenundervisning. For at sikre koordinationen af indsatsen på det folkeoplysende område nedsættes et Folkeoplysningsudvalg for en 4-årig periode straks efter hvert kommunalvalg. Medlemmerne er repræsentanter fra idrætsforeningerne, voksenundervisningsforeningerne, foreninger med idebestemt børne- og ungdomsarbejde, handicapforeninger, kulturelle foreninger samt øvrige foreninger. De selvorganiserede grupper er repræsenteret gennem de folkevalgte politikere i udvalget. FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS KOMPETENCER: Afgiver indstilling til Byrådet om kommunens budget og kommunale regler på området Godkender foreninger med folkeoplysende aktiviteter Fordeler kommunale lokaler og godkender brugen af kommunale lokaler Behandler ansøgninger om tilskud fra udvalgets puljer Fordeler tilskud til aktiviteter for børn og unge, voksenundervisning samt til foreningernes egne og lejede lokaler 18
21 DET FOLKEOPLYSENDE OMRÅDE Furesø Kommunes politik for det folkeoplysende område tager udgangspunkt i en overordnet strategi og omfatter områdets 4 delområder: Idræt, voksenundervisning, idebestemt børne- og ungdomsarbejde samt det kulturelle område. For det folkeoplysende område er det politikkens overordnede strategi, at Furesø Kommune skal fremstå som en af landets førende kommuner med et alsidigt tilbud, når det gælder borgernes muligheder for deltagelse i folkeoplysende aktiviteter i daglig fysisk udfoldelse, i kulturelle oplevelser og i samvær. På det folkeoplysende område er det politikkens overordnede formål, at fremme en positiv tilgang til sundhed og livsstil og medvirke til at skabe en kommunal identitet i Furesø Kommune. Det skal ske gennem tæt interaktion mellem Furesø Kommune og dens foreninger, samt gennem en koordinering internt i Furesø Kommune på tværs af de relevante forvaltningsområder. 19
22 Politikken skal skabe attraktive muligheder for, at alle borgere i kommunen kan opleve, at de alene eller i interessefællesskab med andre kan dyrke og udvikle deres motions- og idrætsinteresser, indgå i positive, sociale netværk og deltage i det demokratiske samfund. Til støtte for dette er de frivillige foreninger et vigtigt fundament, fordi alle både børn og voksne deltager af egen lyst og vilje, og fordi medlemmernes engagement og aktivitet er drivkraften. De folkeoplysende aktiviteter støttes i henhold til folkeoplysningsloven, og derudover yder kommunen specifik og målrettet støtte i henhold til konkrete indsatsområder, der understøtter denne politik. Kommunen støtter foreningerne med udgangspunkt i foreningerne som en ligeværdig samarbejdspartner. Furesø Kommune støtter således et bredt og forskelligartet udbud af fritids- og kulturaktiviteter for såvel børn og unge som voksne borgere. Dette sker dels gennem tilskud til fritidsundervisning og fritids- og idrætsaktiviteter og dels ved at skabe mulighed for tilfredsstillende fysiske rammer, inden for hvilke det lokale fritids- og kulturliv kan udfolde sig. Furesø Kommunes Folkeoplysningsudvalg har tidligere udarbejdet et udkast til en selvstændig Folkeoplysningspolitik, som har dannet baggrund for ovenstående i kapitel 7. Folkeoplysningsudvalgets øvrige input til politikken vil danne grundlag for den efterfølgende udarbejdelse af mere konkrete handleplaner for området. 20
23
24 Furesø kommune Rådhustorvet Farum Oplag: 500 Udgivet: September 2013 Redaktion: Center for Borgerservice og Kultur Tekst: Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget Andre bidragsydere: Bente Jæger, Michael Boesen (enkelte foto) Foto: Mikkel Arnfred Layout: Casper Damsgaard
Furesø Kommunes Fritidspolitik
Furesø Kommune Furesø Kommunes Fritidspolitik - Politik for kommunens kulturelle-, folkeoplysende- og idrætslige område UDKAST 3 1. FORORD [overskrift] [Tekst] Et af Furesø Kommunes helt særlige kendetegn
Læs mereFuresø Kommunes Fritidspolitik
[overskrift] [Tekst] Furesø Kommune Furesø Kommunes Fritidspolitik 2013-2017 - Politik for kommunens kulturelle-, folkeoplysende- og idrætslige område HØRINGSOPLÆG Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse
Læs mereFuresø Kommunes Fritidspolitik
[overskrift] [Tekst] Furesø Kommune Furesø Kommunes Fritidspolitik 2013-2017 - Politik for kommunens kulturelle-, folkeoplysende- og idrætslige område 3. UDKAST HØRINGSOPLÆG TIL FAGUDVALGENE, JUNI 2013
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken
Læs mereSLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1
SLAGELSE KOMMUNE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab.
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereFolkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur
Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab. Det er kommunernes rolle
Læs mereIdrætsstrategi for Halsnæs Kommune
Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat
Læs mereIdræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv
Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv Ringsted Kommune marts 2012 Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes Borgere og foreningsliv Indhold 1. Kort om papir og proces
Læs mereVISION Svendborg Kommune vil:
FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017
Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereIdræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs mereFRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE
FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE 2018-2022 INDHOLDSFORTEGN ELSE Forord 3 Formål 4 Vision 5 Rammer 6 Handicappede 7 Voksenundervisning 8 Foreningsarbejde 9 Rådigheds-
Læs mereFORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.
FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereKULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE
KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og
Læs mereFolkeoplysningspolitik
2 Folkeoplysningspolitik Indholdsfortegnelse Mangfoldighed, Fællesskab og Medbestemmelse Vision 4 Samspil med øvrige politikområder 4 Afgrænsning i forhold til konkurrerende aktiviteter 5 Målsætning og
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereFrivilligstrategi i Holbæk Kommune
Frivilligstrategi i Holbæk Kommune Holbæk Byråd, december 2012 Forord Frivillige gør allerede nu en stor indsats og en stor forskel i Holbæk Kommune. Frivillige er aktive medborgere, der tager ansvar for
Læs mereNy folkeoplysningspolitik. DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011
Ny folkeoplysningspolitik DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 I kraft 1. august 2011 Bevirker at der skal arbejdes med en række konsekvenser
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereEr du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune
Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereKultur for alle. Kulturpolitik for Glostrup Kommune
Kultur for alle Kulturpolitik for Glostrup Kommune Et rigt lokalt kulturliv er: mangfoldighed fælleskab identitetsdannende frivillighed læring udfoldelse leg inddragelse tradition kreativitet oplevelser
Læs mereNotat. Udkast til en Folkeoplysningspolitik. Kultur & Fritidscenter. 1. Forord. 17. september 2012
Kultur & Fritidscenter Notat 17. september 2012 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Folkeoplysningspolitik - udkast sep 20 FOLU - klj Udkast til
Læs mereLemvig Kommunes Foreningsportal
Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog
Læs mereFritidspolitik. Udkast
Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereIntegrationspolitik Indsatsområder og målsætninger
Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mereFolkeoplysningsudvalget
Folkeoplysningsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 15. december 2015 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 068 mødelokale på Rådhuset Sonja Fladstrand, Anette Eriksen, Karin Gudbergsen,
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune
Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,
Læs mereFrivilligstrategi 2015
Frivilligstrategi 2015 Aalborg Kommunes Frivilligstrategi Frivilligheden i Aalborg Kommune er kendetegnet af stor mangfoldighed. Der arbejdes frivilligt på landet og i byen, med ældre, unge, børn, på kulturområdet,
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en
Læs mereDRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:
Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereForslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel
Billund Kommune Forslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel Udarbejdet af 17 stk. 4 udvalget målrettet kultur- og fritidspolitik Februar 2016 2 Politik Forord Her følger kultur- og fritidspolitikkens
Læs mereFolkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til
Folkeoplysningspolitik Dragør Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik. 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken. 3. Målsætninger for borgernes deltagelse
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereÆldre- og værdighedspolitik. Center for Ældre
Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereLyst til at gøre en forskel. Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik
Lyst til at gøre en forskel Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik 2012-2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Folkeoplysning i Vesthimmerlands Kommune... 5 Vision... 6 Folkeoplysningsloven
Læs mereKulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017
Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt
Læs mereNæstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16
Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereIdrætspolitik Svendborg Kommune 2017-2022 Udkast 1404 2016
FORORD Svendborg Kommune er karakteriseret ved at have et stærkt idræts- og foreningsliv, der udgøres af både frivillige og professionelle af bredde og elite. For Svendborg Byråd er det vigtigt at udtrykke
Læs mereFredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik
Fredericia Kommunes Idrætspolitik 1 Indledning Fredericia Kommunes Idrætspolitik tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes vision 2012, idrættens fire livskvaliteter og den dialog der har fundet sted med
Læs mereUdkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020
Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til
Læs mereInspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016
Greve Kommune Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Rådhuset Rådhusholmen 10 2670 Greve Telefon 43 97 97 97 Telefax 43 97 90 90 raadhus@greve.dk
Læs merekøbenhavns kommunes Folkeoplysningspolitik
københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag
Læs mereCubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision
Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at
Læs merePartnerskaber mellem idrætsforeninger og kommunale institutioner. SDU, 29-04-2014
Partnerskaber mellem idrætsforeninger og SDU, 29-04-2014 Erfaringer fra Skolesport samt andre aktiviteter i Ringsted Kommune Torben Krogh Johansen Idrætskonsulent for Skoler og Dagtilbud Stil endelig spørgsmål
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereHaderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker
Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereÆldrepolitik 04.05.14. Center for Ældre
Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereKultur- og fritidspolitik
Kultur- og fritidspolitik Kultur- og Fritidsudvalget i har udformet et forslag til en kultur- og fritidspolitik, der skal sikre, at den enkelte borger får mulighed for at deltage, udfolde sig og præge
Læs mereIdræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune
Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune Idræts- og fritidspolitikken for Helsingør Kommune er udarbejdet af Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab Grafik: P. Sørensen, Uddannelseshuset Foto:
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over
Læs mereUngepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx
Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Idémøde Idéer til handleplan, som har til formål at styrke og udvikle de folkeoplysende aktiviteter. Udarbejdet på idémøde den 1. november 2011. Deltagere: Medlemmer fra foreninger og aftenskoler Idéer
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mere33l. Folkeoplysningspolitik
33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige
Læs mereIndledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4
1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer
Læs mereFORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN
Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere
Læs mereForslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Gældende fra 1. januar 2012 Indhold Indledning 3 Forord 4 Vision og målsætninger 5 Frivillige foreninger og klubber 6 Voksenundervisningen 7 Fysiske rammer 8 Tilskud 9 Brugerindflydelse
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereHandicap og psykiatripolitik
Handicap og psykiatripolitik Vedtaget i Byrådet i oktober 2008 Forord Handicap- og Psykiatripolitik er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i den første valgperiode i den nye Middelfart
Læs mereUngepolitik 2010-2015
Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs merekultur og fritid folkeoplysningspolitik
kultur og fritid folkeoplysningspolitik Indhold Forord 3 Vision 4 Mål 4 Rammer for den folkeoplysende virksomhed 4 Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed og selvorganiserede grupper og aktiviteter
Læs mereHolbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik
Holbæk Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold Forord... s. 4 1. Vores vision med folkeoplysningspolitiken. s. 5 2. Borgerne og det folkeoplysende arbejde.. s. 7 3. Rammer... s. 9 4. Udviklingspuljen...
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs merePuls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted
Læs mereLovgivningen Denne politik er et supplement til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 og bekendtgørelse nr. 1251.
Folkeoplysningspolitik 2013-2016 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske sundhed,
Læs mereKunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED
Kunst- og kulturpolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017-2020... 4 Børnekultur... 7 Ungdomskultur... 9 Kultur i byen og på landet...11
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereIndhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15
Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN
Læs mere