Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Transkript

1 Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon Fax niras@niras.dk Direkte: Telefon rho@niras.dk CVR-nr Tilsluttet F.R.I Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn 22. september 2008 Der er i forbindelse med høring af VVM for Kalundborg Ny Vesthavn rejst spørgsmål om en forøget partikelforurening fra skibstrafikken vil kunne medføre en negativ påvirkning for luftkvaliteten i Kalundborg by. Baggrunden for spørgsmålet er bl.a. en artikel i Politiken den 9. marts 2008, hvori den globale partikelforurening fra skibstrafik er omtalt. Vurderingen af skibstrafikkens partikelforurenings betydning for det aktuelle projekt tager udgangspunkt i en vurdering af energiforbrug og emissioner fra skibstrafikken i Danmark. Energiforbrug og emissioner fra søfart i Danmark er senest opgjort af DMU i 2008: NERI Technical Report No. 650, Fuel consumption and emissions from navigation in Denmark from and projections from , DMU. /ref. 1/ Rapporten beskriver udviklingen i energiforbrug og emissioner for perioden fra og beregner prognose for udviklingen fra Opgørelsen omfatter kategorierne international søfart, national søfart og fiskeri. International søfart er transport mellem en dansk havn og en udenlandsk havn. National søfart er transport mellem to danske havne. Fiskeri omfatter den nationale fiskerflåde. Nedenstående tabel viser den procentvise fordeling i energiforbrug og emission af NO x, Partikler og SO 2 for International søfart har langt den største andel af søfartens samlede energiforbrug og emissioner.

2 Energiforbrug NO x Partiker (alle størrelsesfraktioner) SO 2 International søfart National søfart Fiskeri Tabel 1 Energiforbrug og forurening fra skibstrafik, 2005 /ref. 1/. I prognoseperioden har international søfart også langt de største andele af skibstrafikkens samlede energiforbrug og emissioner. For SO 2 og partikler beregnes emissionsfald på hhv. 57 % og 72 %, pga. oprettelse af SECA områder fra For emission af øvrige stoffer beregner prognosen ingen eller kun små ændringer i emissionerne. /ref. 1/ FN s skibsfartsorganisation, IMO har indført SECA områder. SECA står for Sulphur Emissions Control Areas. I SECA områder må svovlindholdet i skibenes brændstof maksimalt være 1,5 %, mens grænsen er 4,5 % i resten af verden. Østersøen og de indre danske farvande har været et SECA område siden sommeren 2006, og Nordsøen har været det siden august Rapporten /ref. 1/ indeholder en emissionssammenligning for alle mobile kilder i Danmark mht. NO x og SO 2 i perioden Resultatet viser, at der er brug for skrappere miljøkrav til søfarten mht. brændstofkvalitet og emissionsgrænseværdier for NO x. /ref. 1/ I FN s skibsfartsorganisation, IMO, arbejdes for en trinvis opstramning af kravene til udslip af NO x og SO 2 fra skibsfarten, med skærpede regler fra 2010 og yderligere skærpelse i Der er stor bevågenhed for søfartens energiforbrug og bidrag til emissioner og der må jf. arbejdet i bl.a. IMO forventes, at søfarten reguleres yderligere i de kommende år. Fra politisk side peges på, at det er en opgave som bør løses i internationalt regi. Politiken den 9. marts 2008, angiver at der årligt sejler ca skibe gennem de danske farvande, og tilsammen sender de store mængder forurening, som er skadeligt for mennesker og natur, ind over Danmark./ref. 3/. Vessel Traffic Service Storebælt, der registrerer statistiske oplysninger vedrørende skibspassager i Storebælt (passage ved Storebæltsbroen) har registreret ca skibspassager i

3 3 2007,(Skibe over 50 BRT) /ref. 4/. Det må antages at registreringerne ved Storebæltsbroen er et rimeligt skøn over trafikken i farvandet udfor Kalundborg Fjord. Det er vigtigt at skelne mellem påvirkninger som stammer fra den samlede søfart i Danske farvande og lokale påvirkninger som f.eks. kan optræde når skibe besejler en havn i et tæt befolket område. Lokale forskelle i luftkvalitet kan ses af Det Landsdækkende Luftkvalitetsmåleprogram /www. mst.dk/. Søjlediagrammet herunder viser forskellen på partikelindhold på landet, i bybaggrund og i en stærkt trafikeret gade. Det røde bidrag fra trafik i en stærkt trafikeret gade er et eksempel på den lokale påvirkning. Det blå bidrag fra fjerntransporterede partikler og det naturlige baggrundsniveau udgør den regionale påvirkning. En stor del af de fjerntransporterede partikler er menneskeskabte i forbindelse med industri, elektricitetsproduktion, fyringsanlæg, skibsfart og markafbrænding. Kun en meget lille del af partiklerne skønnes at komme fra danske kilder /ref. 2/. Ovennævnte problematik med emission fra den samlede skibsfart i danske farvande indgår som en del af de fjerntransporterede partikler, mens skibsanløb i Kalundborg desuden vil kunne give et lokalt bidrag. Figur 1. Partikler (PM 10 )/ref. 2/ Udbygningen af Kalundborg Ny Vesthavn skønnes at medføre en øget årlig fragttrafik indenfor prognoseperioden (år 2025) på op til 200 fragtskibe og 150 containerskibe til havnen. Effekten af udbygningen af Kalundborg Ny Vesthavn er størrelsesmæssigt ubetydelig set i forhold til den samlede søfart i farvandet udfor Kalundborg Fjord (på ca skibspassager) eller den samlede transport i de danske farvande. Effekterne af emissioner fra den sam-

4 4 lede søfart skal ikke negligeres, men det er som tidligere nævnt en national og/eller international opgave, der bør løses via krav til den samlede søfart. Denne problematik ligger udenfor rammerne for VVM undersøgelsen for Kalundborg Ny Vesthavn. I forhold til en påvirkning med øgede emissioner lokalt i Kalundborg By betyder havneudvidelsen at op til 350 flere fragtskibe eller containerskibe baseret på den nuværende prognose sejler ind gennem Kalundborg Fjord til Kalundborg Havn. Trafikmængden skal ses i forhold til den nuværende fragttrafik til Kalundborg Havn, Asnæsværket og Statoil på ca skibe/år. Den nuværende udledning fra aktiviteterne ved Mols Linien sker i tætbefolket byområde, idet Mols-Liniens færgeleje ligger i midtbyen og de nuværende til- og frakørselsveje går gennem midtbyen. Disse udledninger flyttes ud af midtbyen til et erhvervsområde, der støder op til det åbne land. De fremtidige til- og frakørselsveje ligger hovedsagelig i erhvervsområder, og der er kun få boliger nær hovedfærdselsårene. Dette vurderes som meget positivt i forhold til luftkvaliteten i Kalundborg midtby. På baggrund af ovenstående kan det sammenfattende konkluderes: Partikelforureningen fra skibstrafik transporteres langt og bidrager således til den generelle belastning med partikelforurening i Danmark. Denne partikelforurening ændres ikke som følge af etableringen af Ny Vesthavn, men reguleres primært via internationale tiltag. Den lokale påvirkning af luftkvaliteten i Kalundborg stammer fra industrier, vejtrafik, skibstrafik m.v. Denne påvirkning kan lokalt, f.eks. i en stærkt trafikeret gade eller ved færgeterminal, være relativ stor sammenlignet med det generelle belastningsniveau. Da Ny Vesthavn vil resultere i, at der flyttes skibstrafik (primært færgetrafik) fra midtbyen og vejtrafik fra midtbyen til områder med relativt få boliger, vil påvirkningen af luftkvaliteten i Kalundborg by som helhed være begrænset og i midtbyen vil påvirkningen blive reduceret, selv om der samtidig sker en forøgelse af skibstransporter til Kalundborg. Når der på sigt forventes at ske en yderligere reduktion i emissionen af partikler fra skibstrafik vil dette yderligere reducere partikelemissionen. I VVM undersøgelsen af Kalundborg Ny Vesthavn er den lokale påvirkning fra det samlede projekt vurderet i kapitel 12. Der er øgede emissioner fra biler, lastbiler, færger og fragtskibe og containerskibe. Det er afgørende for vurderingen at emissionskilder flyttes ud af midtbyen (færgerne og til- og frakørsel til færgerne). Det er ligeledes afgø-

5 5 rende at de nye emissionskilder (fragt-, containerskibe og virksomheder) etableres udenfor bymæssig bebyggelse, samt at til- og frakørsel hovedsagelig sker gennem erhvervsområder med få boliger. Selvom projektet medfører, at emissionerne øges lokalt ved Ny Vesthavn vil påvirkningen fra emissionerne være lav, idet de sker i et åbent område med spredt bebyggelse og lav befolkningstæthed. Ref. 1 Ref. 2 Ref. 3 Ref. 4 DMU: Technical Report No. 650, Fuel consumption and emissions from navigation in Denmark from and projections from , Miljøprojekt nr. 1021, 2005: Luftforurening med partikler i Danmark, Miljøstyrelsen, 2005 Politiken den 9. marts 2008, Farlig forurening fra skibe strømmer ind over Danmark