Baggrund en befolkningsudvikling uden musikalsk afsmitning

Transkript

1 1. juli 2010 Projektbeskrivelse: Brobygningskursus inklusionsprojekt for indvandrede musikere Baggrund en befolkningsudvikling uden musikalsk afsmitning Befolkningsstatistikker fra de seneste årtier viser med al tydelighed, at en voksende andel af danskerne efterhånden har udenlandsk baggrund. Selvom nydanskerne bærer rundt på en kulturel skattekiste af skikke og traditioner, og mange også aktivt praktiserer musik og dans fra deres respektive oprindelseslande, så har de generelle samfundsændringer i befolkningssammensætningen besynderligt nok ikke sat nævneværdigt præg på ansøgerskaren til musikuddannelserne ved konservatorierne, professionshøjskolerne og universiteterne herhjemme. Studiemiljøerne på disse institutioner domineres fortsat af etnisk danske studerende, hvilket ligeledes afspejler sig i undervisningen, hvis repertoirevalg og musikhistoriske udgangspunkt til tider synes at være plantet i den vesterlandske kulturarv. Resultatet heraf er, at der desværre ikke uddannes musiklærere til folkeskoler, musikskoler og højere uddannelsesinstitutioner, der i tilstrækkelig grad kan formidle musikken som kulturfænomen i kontekst af det flerkulturelle samfund. Der er derfor ikke altid nøglepersoner, der kan tænde gnisten hos kommende generationer af unge med anden etnisk og kulturel baggrund til at forfølge en musikrelateret karriere. Musiketnologen Eva Fock konstaterede allerede i 1995, at det danske kulturliv mangler overordnede initiativer, som sikrer at fremmede kulturers musik integreres i undervisning og formidling 1. Endvidere fandt hun det påfaldende, at når der så endelig inddrages ikke-europæisk musik i undervisningen på højt niveau, så er det meget sjældent de områder, hvorfra vi har indvandrere [ ] Problemet ved denne skævhed i uddannelsen af musiklærere på stort set alle niveauer er, at musikundervisningen bliver, om ikke monokulturel, så i hvert fald uden relation til samfundets reelle kulturelle sammensætning. Lærerne kan ikke spille på de instrumenter, som indvandrerne kommer med, og de har svært ved at forstå musikken og dermed gøre noget med den. Region Midtjylland som et potentielt kraftcentrum for flerkulturel musikkultur I Region Midtjylland har man allerede på forskellige måder vist, at man tager de ovennævnte problemstillinger alvorligt. Et positivt eksempel er oprettelsen af World Music Center (WMC), der er tilknyttet Århus Musikskole og for nylig kunne fejre sit ti års jubi- 1 Fock, Eva: Den multikulturelle musikkultur, Dansk Musik Tidsskrift, årg. 1995/96 no. 2, s

2 læum. Her har man indtil videre koncentreret sig primært om første led i den musikalske fødekæde, idet man har ladet verdensmusikere med udenlandsk baggrund overtage musikundervisningen på klassetrin i folkeskolen. WMC s store succes har udmøntet sig i, at Region Midtjylland i 2009/2010 har bevilget midler til at oprette lignende centre på tre andre udvalgte musikskoler i regionen. Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) har været en aktiv medspiller i udviklingen af WMC. DJM lancerer som første danske konservatorium fra august 2010 en ny kandidatuddannelse i verdensmusik den såkaldte Nordic Master of Global Music (GLOMAS), som udbydes i tæt samarbejde med Sibelius-akademiet i Helsinki og Musikhögskolan i Malmö (se mere på GLOMAS-programmet er opstået i kølvandet på DJM s deltagelse i oprettelsen af det internationale GLOMUS-netværk for videregående uddannelse inden for global musik (se mere på I dette regi har konservatoriet etableret partnerskaber med beslægtede uddannelsesinstitutioner i bl.a. Syrien, Ghana, Mozambique, Mali og Palæstina samt får jævnligt besøg af udenlandske verdensmusikere af højt kunstnerisk format. Selvom DJM er et vesterlandsk musikkonservatorium, der ikke råder over specialkompetencer til at kunne uddanne specialiserede musikere inden for alle verdens musiktraditioner, så har konservatoriets omfattende globale engagement alligevel vist, at det her er muligt at skabe en common ground, hvor kulturerne kan mødes og spejle sig i hinanden. Forskellige initiativer i Region Midtjylland har således sigtet efter såvel første som sidste led i den musikalske fødekæde: Man har både sat ind nedefra med at styrke interessen for verdensmusik blandt eleverne i folkeskolens mellemste klasser og ovenfra ved at etablere internationale samarbejdsaftaler og føje et globalt udsyn til konservatorieuddannelserne herhjemme. Samtidig er der dog tendenser såsom de videregående musikuddannelsers monokulturelle ansøgerprofil beskrevet ovenfor der tyder på, at Eva Focks iagttagelser fra 1995 ikke er blevet mindre aktuelle i løbet af de seneste 15 år. Det er nu på tide at bygge bro mellem initiativerne på folkeskole- og konservatorieniveau ved at gøre en ekstra indsats for at præge ansøgerfeltet til konservatoriernes, universiteternes og professionshøjskolernes musikuddannelser for derigennem at få bragt nogle af de mange værdifulde, musikalske og kulturelle ressourcer i spil, som indvandrede musikere har at byde på. Et musikalsk brobygningskursus for indvandrede musikere For at imødegå ovenstående behov agter Musisk Videncenter i samarbejde med World Music Center at etablere et Musikalsk Brobygningskursus forankret i miljøet omkring MGK i Østjylland og Det Jyske Musikkonservatorium. Kursets hovedformål vil være: 1. At bibringe indvandrede musikere de grundlæggende praktiske og teoretiske færdigheder inden for bl.a. musikteori, hørelære, it, sammenspil og klaver, som er nødvendige for at opfylde optagelseskravene samt kunne bestå en optagelsesprøve til en musikuddannelse på bachelorniveau ved musikkonservatorierne, professionshøjskolerne eller universiteterne herhjemme. 2

3 2. At give øgede kompetencer i formidling samt styrke kursisternes forståelse af deres egen musikkultur i kontekst af det flerkulturelle samfund. Målgruppe: Kursets målgruppe vil primært være unge, talentfulde musikere, hvis familier er indvandret til Danmark, og som derfor har baggrund i andre musiktraditioner end den vesterlandske. Kurset vil givetvis også være relevant for nogle af de undervisere, som allerede er tilknyttet World Music Center og nu ønsker at følge et uddannelsesforløb på musikkonservatorium, universitet eller professionshøjskole og dermed opkvalificere sig og opnå papir på deres kvalifikationer. Tilrettelæggelse: Kurset tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på ét år med ca ugentlige undervisningslektioner. Herigennem vil kursisterne bl.a. blive undervist i fagene klaver, teori, hørelære og sammenspil (indeholdende disciplinen Sang, Dans og Spil ), som alle figurerer som obligatoriske elementer i optagelsesprøverne til konservatoriernes bacheloruddannelser. Desuden vil kursisterne opnå grundlæggende kvalifikationer i anvendelse af IT med relevant musiksoftware samt arbejde med pædagogiske og formidlingsorienterede kompetencer igennem en række kortere projektforløb. Et af disse er en observationspraktik, hvor kursisterne vil følge ansatte fra World Music Center i deres daglige arbejde med musikudøvelse og musikformidling ude på folkeskolerne. Observationspraktikken skal ses i lyset af, at ansøgere på konservatoriernes rytmiske uddannelser tillige testes i pædagogiske færdigheder ved optagelsesprøven. Kursusprogrammet koordineres så vidt muligt med Det Jyske Musikkonservatoriums GLOMAS- og GLOMUS-relaterede aktiviteter i årets løb. Projektet trækker på erfaringer indhentet fra kollegaer på Musikhögskolan i Malmö, hvor et lignende initiativ førte til en større andel af indvandrede musikere på musikuddannelserne, samt er inspireret af den måde, hvorpå bacheloruddannelsen i verdensmusik ved Högskolan för scen och musik ved Göteborgs Universitet er bygget op 2. Beslægtede initiativer kendes ligeledes fra Norge 3. Det tænkes endvidere, at der for at give kursisterne forståelse for den traditionelle danske musikkultur, at der etableres samarbejde med Ethno Denmark ( og med folkemusikuddannelsen i Odense. Optagelsesprocedure: Der optages 5-8 kursister hvert år på baggrund af en optagelsesprocedure bestående af en instrumental prøve samt en kortere samtale. Inden da forventes ansøgere at have indsendt en ansøgning indeholdende CV og personlig motivation. Finansiering: Eftersom musikkonservatoriet ikke har bevillingsmæssig hjemmel til at udbyde undervisning uden for det etablerede system af ordinære uddannelser (bachelor, kandidat, diplom og master), og det her foreslåede kursus netop sigter efter at etablere færdig- 2 Se 3 Se fx Beyer, Anders: Musik og musikliv - Norsk musikliv i front med ny teknologi, med projekter med børn og unge og med arbejdet med at integrere indvandrerkulturer i den norske kultur, Dansk Musik Tidsskrift, årg. 1996/97, vol. 4, s

4 heder, der ligger forud for optagelse på et bachelorstudium, må forløbet nødvendigvis finansieres på anden vis. Brobygningskurset tænkes derfor finansieret gennem en bevilling fra Region Midtjyllands strategiske kulturudviklingsmidler (se vedlagte budget) Derudover har Det Jyske Musikkonservatorium bidraget med ledelsestimer til udvikling af kursuskoncept og praktisk tilrettelæggelse. Projektstyring og tidsplan: Brobygningsuddannelsen forankres rent fysisk på Det Jyske Musikkonservatorium, og der ansættes en administrativ tovholder, der forestår den daglige projektledelse. Forsøgsprojektet forløber over to år med opstart i september Projektet evalueres efterfølgende. Succeskriterier: Det toårige forsøgsprojekt evalueres på baggrund af tre succeskriterier, nemlig: 1) Det regionale kulturliv styrkes ved at bringe uudnyttede musikalske ressourcer i spil. 2) Flere studerende med indvandrerbaggrund optages på sigt på en bacheloruddannelse. Vision og yderligere fremtidsperspektiver: Hvis projektet bliver en succes, vil Musisk Videnscenter efter den toårige forsøgsperiode forsøge at forankre brobygningskurset under de Musikalske Grundkurser (MGK) ved MGK i Østjylland. En del af MGK s formål er at udbyde kursusforløb, der er konservatorieforberedende samt at styrke det lokale amatørmusikliv. En sådan midtjysk model vil potentielt set have relevans på landsplan. De nævnte initiativer i Norge og Sverige, som brobygningskurset er inspireret af, vil desuden gøre en mulig forankring i KASKnetværket, der indbefatter hele Kattegat-Skagerak-regionen, relevant. 4

5 Budget for brobygningskursus: Fagelement Undervisningsuger pr. semester Undervisningstimere pr. uge Holdstørrelse (antal) LT pr. studerende (timer) Pris pr. LT Udgift pr. studerende Udgift i alt Klaver 12 0,50 8 6, Teori (keylab) 12 1,50 8 2, Hørelære (keylab) 12 1,50 8 2, Formidling (projektbaseret) 12 0,67 8 2, Sammenspil/SDS 12 2,00 8 3, IT 12 1,50 8 2, Diverse udgifter Forbrug pr. studerende pr. semester 7,67 17, Administrativ tovholderfunktion (75 A-timer) PR Forbrug i alt pr. semester Forbrug pr. år (á to semestre Samlet beløb til to års forsøgsordning