BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper

Transkript

1 BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet - Demenspladser - Misbrugs- og psykiatripladser - Pladser til yngre borgere Midlertidige pladser - Akutpladser - Aflastningspladser - Rehabiliteringspladser Daghjemspladser Fællesledelse Distriktsledelse. Den 19. januar 2012 Jnr G60 Sagsid Ref TJJ/KTK tjj@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /7 1. Almindelige somatiske plejeboliger Plejeboliger tilbydes, efter visitation, ældre borgere med et stort plejebehov. Typisk vil plejebehovet være på 15 timer/uge eller større. Målgruppen omfatter som udgangspunkt alle ældre borgere med et stort plejebehov uanset om årsagen hertil er fysisk svækkelse, psykiske lidelser, demens mv. Dog etableres også en række specialiserede boliger til borgere med særlige plejebehov (jf. afsnittet om specialiserede pladser). 2. Tryghedsboliger Tryghedsboliger er et nyt koncept i viften af boligtilbud i Thisted Kommune. Thisted Kommune har i dag en overkapacitet af plejeboliger målt i forhold til andre kommuners dækningsgrad. Det betyder, at der er nogle bor-

2 gere, som i dag visiteres til en plejebolig, selvom de har et relativt højt funktionsniveau, og derfor vil kunne klare sig i en boligtype, hvor der ikke nødvendigvis er dyr døgndækning. Det primære formål med tryghedsboligerne er, at kunne tilbyde en bolig til borgere med begrænsede funktionstab og borgere, som har et behov for at bo tæt sammen med andre i trygge rammer. Det er væsentligt at arbejde målrettet med at understøtte borgernes egne og fælles ressourcer i en hverdagsrehabiliterende kontekst. Det sekundære formål med tryghedsboligerne er at skabe rammer, der kan bevare nogle af de eksisterende plejecentre i lokalsamfund rundt om i Thisted Kommune. Således omdannes fælles- og servicearealerne til aktivitetsområde for husets beboere, og borgere fra lokalsamfundet inviteres til at tage aktivt del i udnyttelsen af aktivitetsområdet. Mulighederne for anvendelse af aktivitetsområde er mange, fokus bør være på initiativer, der styrker fællesskabet i lokalsamfundet og gerne i samarbejde med frivillige organisationer. De enkelte boliger i plejecentret omdannes fra plejeboliger til tryghedsboliger, og personalenormeringen ændres fra døgndækning til dag/aftendækning på hverdage. I de perioder, hvor der ikke er personaledækning i tryghedsboligerne forudsættes det, at beboere ligesom andre hjemmeboende borgere kan tilkalde hjælp fra hjemmeplejen n- sætning af beboergruppen. Der kan fx være ét kriterium, der handler om nærhed og lokalforankring, hvor den nye type bofællesskab målrettes borgere, der i forvejen har et fællesskab i form af det lokale tilhørsforhold. Et andet kriterium kan være særlige behov for fx ægtepar, hvor den ene part har en demenssygdom. Her skaber bofællesskabet mulighed for, at der altid er nogle at dele hverdagslivets udfordringer med, ligesom der er mulighed for gensidig aflastning. Da beboerne forventes, at have et begrænset plejebehov og i et vist omfang kan hjælpe hinanden med praktiske gøremål, vil personalenormeringen være væsentligt lavere end det er kendt fra almindelige plejeboliger, men kan variere afhængig af den konkrete beboersammensætning. Dog rummer tilbuddet ikke mulighed for døgndækning. Hvis en beboer får et sådant behov, så vil det rette boligtilbud være en plejebolig. 2

3 3. Ældreboliger Ældreboliger er boliger indrettet specielt til ældre eller handicappede borgere, hvor kommunen har anvisningsret. Thisted Kommune har desuden anvisningsret til familieboliger hvoraf en del anvendes af ældre og/eller handicappede. Pr. juli 2011 var der i Thisted Kommune i alt 88 ældreboliger og 270 familieboliger, der administreres af Lejerbo, Thisted Andelsboligforening eller Thisted Kommune. Eventuelle plejebehov i ældreboliger og familieboliger visiteres efter en konkret individuel vurdering og leveres af hjemmeplejen. Ældre- og familieboliger er således ikke omfattet af plejeboligplanen, og der er ikke afsat særskilt normering eller budget til borgere i ældre- eller familiebolig. 4. Specialiserede boliger Som supplement til almindelige somatiske plejeboliger er der specialiserede boliger til forskellige målgrupper med særlige behov. Behovene hos disse borgere vil være stærkt varierende, og der vil altid skulle foretages en konkret, individuel visitation af hver borger. Normeringen til alle typer af specialiserede boliger vil dog være højere end til almindelige plejeboliger. a. Demenspladser For nogle borgere med demens kan en almindelig plejebolig være uhensigtsmæssig for dem selv og/eller deres naboer. Borgeren kan eksempelvis have en udadreagerende adfærd, eller der kan af andre årsager være behov for en særlig fysisk indretning af boligerne eller personale med særlige kompetencer i forhold til demens. Som hidtil opererer plejeboligplanen med demenspladser, nogle steder også kaldet skærmede enheder hvor boligindretning, personalets kompetencer og aktiviteter mv. så vidt muligt er tilrettelagt med henblik på at imødekomme demente borgere med særlige behov. b. Misbrugs- og psykiatripladser To andre målgrupper med særlige behov er borgere med misbrugsproblemer og/eller psykiske lidelser med stort plejebehov. Hvor disse problemer er dominerende hos borgeren, kan det være vanskeligt at rumme dem i almindelige somatiske plejeboliger, ligesom det for borgeren selv kan være en fordel at have personale omkring sig med særlige kompetencer og interesse for disse målgrupper. 3

4 I målgruppen for misbrugs- og psykiatripladser vil der være en del borgere under 65 år som i princippet er målgruppe for kommunens sociale indsats fra handicap- og psykiatriafdelingen. Misbrugs- og psykiatripladserne rummer således mulighed for en integreret indsats mellem ældreområdet og den sociale indsats fra handicap- og psykiatriafdelingen og samtidig en hel eller delvis finansiering af pladserne fra handicap- og psykiatriafdelingens budget. Det vil være rimeligt at antage, at et målrettet botilbud med de rette faglige kompetencer vil give en højere kvalitet og større effektivitet end et tilsvarende tilbud i egen bolig, som ofte er forbundet med mange individuelle støttetimer. c. Boliger til yngre med plejebehov Målgruppen af yngre borgere vil som udgangspunkt være borgere under 65 år (eller en anden grænse fastsat af kommunen) med behov for en plejebolig som følge af kognitive eller fysiske handicaps. Der kan eksempelvis være tale om sclerose-patienter, yngre demente eller senhjerneskadede. Hovedparten af disse målgrupper vil have et mangeårigt plejebehov. Trods forskellige diagnoser anses det for værdifuldt at samle yngre borgere på særlige pladser, således at aktiviteter mv. kan tilrettelægges med denne målgruppe for øje. Boliger til yngre med plejebehov er samtidig en mulighed for at integrere tilbuddene på ældreområdet og på handicapområdet med henblik på en hensigtsmæssig udnyttelse af kommunens faglige og økonomiske ressourcer. Ved drift af disse boliger til yngre med plejebehov bør der således også være en delvis finansiering fra handicapområdet. 5. Midlertidige boliger I plejeboligplanen er der tre typer af midlertidige boliger med hver deres målgruppe og formål akutboliger, aflastningspladser og rehabiliteringspladser. a. Akutboliger Akutboliger er endnu et nyt tilbud i boligviften. Akutboliger har det primære formål at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Nationale opgørelser viser, at de hyppigste indlæggelser og genindlæggelser blandt ældre borgere skyldes såkaldte forebyggelige indlæggelser som væskemangel, luftvejssygdomme, urinvejsinfektioner og forstoppelse. 4

5 Det er i lovgivningen og i udviklingen på sundhedsområdet forventningen, at kommunerne varetager de sundhedsopgaver, som ikke kræver behandling på hospital. Akutboliger er således et bidrag til både at varetage kommunens nuværende sundhedsopgaver og at udvikle opgaveløsningen i forhold til fremtidige krav. Samtidig giver akutboliger mulighed for at integrere indsatsen på sundhedsområdet og ældreområdet, eksempelvis mellem indsatsen på akutboliger og hjemmepleje. Endelig er akutboliger for borgeren en mulighed for at forblive i nærmiljøet og i regi med kendte personer fra kommunen. Kommunens visitation visiterer til akutboligerne. Det kan dog være hensigtsmæssigt, at kommunen etablerer et samarbejde med en gruppe af praktiserende læger om visitation af borgere, så det sikres at borgere med behov for lægefaglig behandling på sygehus visiteres til sygehusbehandling. I samarbejdet med praktiserende læger kan evt. også indgå aftale om lægefaglig bistand, herunder opfølgning på sygehusindlæggelser, til akutpladserne. Akutboligerne er midlertidige boliger, hvor opholdet forventes at være af meget kort varighed primært få døgn og op til cirka en uge. Indsatsen i akutboligerne skal være specialiseret sygepleje af høj klinisk kvalitet, hvor indsatsen overfor den enkelte borger tilrettelægges i samarbejde med den praktiserende læge og/eller sygehuslæger. Medarbejdergruppen vil primært omfatte sygeplejersker, sosu-assistenter og terapeuter. Normeringen i akutboligerne skal være højere end i traditionelle plejeboliger, da der er tale om en væsentlig mere intensiv plejeindsats, hvor fokus samtidig skal være på at bevare borgerens funktionsevne. Fra 1. januar 2012 ændres reglerne for kommunal medfinansiering af sundhedsudgifter således, at kommunen skal betale regionen op til ca kr. pr. indlæggelse, uanset om borgeren er indlagt et døgn eller flere måneder. Udgifterne til akutboliger kan helt eller delvist finansieres af en besparelse på kommunens medfinansieringsudgifter til regionen. b. Rehabiliteringspladser Rehabiliteringspladser er ligesom akutboliger karakteriseret ved at være midlertidige boliger med en specialiseret sundhedsfaglig indsats. Denne type af boliger er målrettet borgere som i kortere eller længere tid, har brug for et døgntilbud, hvor der er særligt fokus på rehabilitering. 5

6 Målgruppen kan være borgere, som har nyerhvervede omfattende funktionstab fx som følge af hjerneblødning, borgere som er blevet behandlet for ortopædiske sygdomme, ligesom borgere med mentale og kognitive funktionstab kan profitere af målrettede rehabiliteringsforløb. Normeringen skal ligesom i akutboligerne afspejle, at der er tale om intensiv indsats, og skal derfor være højere end normeringen på almindelige plejeboliger. Medarbejdergruppen vil primært være terapeuter, social- og sundhedsassistenter og enkelte sygeplejersker. Den øgede udgift i form af højere normering skal ses i lyset af, at målet er, at borgerne generhverver funktionsevnen, og dermed kan klare sig i egen bolig med mindre eller ingen hjemmepleje. c. Aflastningspladser Aflastningspladser er den sidste type af midlertidige boliger på ældreområdet. De fremtidige aflastningspladser er karakteriseret ved at være målrettet borgere, som i en midlertidig periode har behov for et plejeboliglignende døgnophold. Det kan bl.a. være borgere, som venter på en ledig plejeboligplads, borgere som i øvrigt bliver passet og plejet hjemme med hjælp fra rask ægtefælle, borgere som har mistet ægtefælle og har brug for at samle kræfter, borgere som er døende, men ikke ønsker at være alene den sidste tid. Hovedparten af aflastningspladserne målrettes ovenstående somatiske borgere. Andre aflastningspladser målrettes borgere med psykiatriske lidelser, yngre borgere og borgere med demens. Aflastningspladser til demente anvendes eksempelvis hvis den raske ægtefælle kommer på hospitalet, eller har brug for aflastning for, at kunne blive ved med at pleje den demente ægtefælle hjemme. 6. Daghjemspladser Thisted Kommune råder ved udgangen af 2011 over 60 daghjemspladser fordelt på kommunens plejecentre. Tilbuddet omfatter pleje og aktiviteter i dagtimerne på hverdage til hjemmeboende ældre med et væsentligt behov for pleje- eller aktivitet. Hjemmeplejen dækker plejebehov mv. aften, nat og weekend. En del af målgruppen for daghjemspladser, særligt ældre med begrænsede funktionstab, vil kunne imødekommes af aktivitetstilbud i forbindelse med tryghedsboliger, såfremt disse oprettes. 6

7 Som det fremgår andetsteds anbefaler KLK, at Thisted Kommune særskilt drøfter formål, indhold, struktur mv. i forhold til daghjemspladserne. En evt. justering heraf er således ikke omfattet af plejeboligplanen. 7. Fællesledelse Fællesledelse indebærer, at der er én leder for to eller flere plejecentre/- enheder. Lederen har det samlede ansvar for de respektive plejecentre, herunder udvikling, drift, budget, faglighed og personale. Der er som udgangspunkt ikke ansat en stedfortræder, idet afdelings- og teamledere forventes at varetage den daglige ledelse. Hvis eksempelvis tre plejecentre er omfattet af fælles ledelse, vil de tre centre i budgettet og andre henseender blive betragtet som ét plejecenter. Det betyder, at der et ét samlet budget, og at personalet ansættes i den fælles enhed frem for på en konkret adresse, hvilket giver en større fleksibilitet og mulighed for at anvende ressourcerne effektivt. 8. Distriktsledelse Distriktsledelsen opdeler Thisted Kommune i fire distrikter. Alle pladstyper vil ikke nødvendigvis være tilstede i hvert distrikt, da distrikterne hver især bliver ansvarlige for den kommunedækkende udvikling (og supervision ift. øvrige distrikters opgaveløsning) på ét af nedenstående specialer: Somatik og palliation Misbrug og psykiatri Demens Midlertidige pladser. Hvert distrikt har en leder, som har det samlede ansvar for alle distriktets plejecentre, herunder udvikling, drift, budget, faglighed og personale. Der udnævnes en stedfortræder, typisk en af de nuværende afdelings-/teamledere, for hvert plejecenter til at varetage den daglige ledelse samt andre opgaver efter aftale med distriktslederen. Alle plejecentre i distriktet fungerer i princippet som én enhed med et fælles budget, personale mv. Det indebærer bl.a. en større fleksibilitet i anvendelsen af ressourcer, personale mv. 7