Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune

Transkript

1 Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes sundhedsafdeling

2 Disponering Vejen frem mod sundhedsstrategien Præsentation af den nye overordnet sundhedsstrategi for Herlev Folkesundhedscenter i Herlev ide, indhold og organisering

3 Udviklingen frem mod en overordnet Sund By i 1992 sundhedsstrategi

4 Herlev kommune Sund By Det danske Sund By Netværk et forpligtigende samarbejde Det brede sundhedsbegreb Lokal indsats tæt på borgeren Fælles metodeudvikling

5 Udviklingen frem mod en overordnet sundhedsstrategi Sund By i 1992 Sundhedsprofiler i 1991, 1995 og 1997 Sundhedsredegørelser handleplaner Temaer kost, alkohol, rygestop m.v.

6 Udviklingen frem mod en overordnet sundhedsstrategi Sund By i 1992 Sundhedsprofiler i 1991, 1995 og 1997 Sundhedsredegørelser handleplaner Temaer kost, alkohol, rygestop m.v. Politisk ønske om sundhedsstrategi

7 Udviklingen frem mod en overordnet sundhedsstrategi Sund By i 1992 Sundhedsprofiler i 1991, 1995 og 1997 Sundhedsredegørelser handleplaner Temaer kost, alkohol, rygestop m.v. Politisk ønske om sundhedsstrategi Borgere interviewer borgere om det gode liv i Herlev

8 Udviklingen frem mod en overordnet sundhedsstrategi Det gode liv i Herlev borger interviewer borger Borgeren og kommunen Sundhed og det gode liv Familie og netværk Bo- og nærmiljø Børns trivsel Arbejdsliv Fritidsliv Ansvaret for det gode liv Sundheds- og trivselsproblemer generelt Politiker temamøde de til grundlæggende værdier og principper Overordnet sundhedsstrategi til politisk behandling i dec og endelig vedtaget af kommunalbestyrelsen 19. Januar 2005

9

10 Vision Alle Herlev-borgere skal have et godt liv Det gode liv i Herlev skal fremmes gennem en styrket sundhedsfremmende og forebyggende indsats baseret på et bredt sundhedsbegreb og på borgerinvolvering

11 Værditemaer Sundhed Lighed i sundhed Sundhed er et samfundsanliggende Respekt for borgeren

12 Sundhedsstrategiens 6 målsætninger Livsstil Natur Bolig & trafik Familie & netværk Arbejdsliv Ulykker

13 Livsstil - Bevægelse

14 Livsstil - Bevægelse Hvad kan den enkelte gøre? Være fysisk aktiv mindst 1 time om dagen (børn) Være fysisk aktiv mindst ½ time om dagen (voksne) Støtte ens netværk (familie, venner, kolleger) i at forblive fysisk aktive Gøre den daglige transport aktiv ved at tage cyklen, trappen m.v.

15 Livsstil - Bevægelse Hvad kan den enkelte gøre? Være fysisk aktiv mindst 1 time om dagen (børn) Være fysisk aktiv mindst ½ time om dagen (voksne) Støtte ens netværk (familie, venner, kolleger) i at forblive fysisk aktive Gøre den daglige transport aktiv ved at tage cyklen, trappen m.v. Hvad kan kommunen / fællesskabet gøre? Skabe rammer, der stimulerer til fysisk aktivitet, inst., skoler arbejdspladser Skabe alsidige tilbud, der motiverer folk, der ikke har tradition for at være fysisk aktive Have særlig fokus på genoptræning Sætte fokus på fysisk aktivitet i forebyggelsen

16 Indsatsen bygger på følgende principper Viden om og hensyntagen til sundhedsfremme og forebyggelse bliver indtænkt på alle niveauer i kommunen

17 Indsatsen bygger på følgende principper Viden om og hensyntagen til sundhedsfremme og forebyggelse bliver indtænkt på alle niveauer i kommunen Frontpersonalet er opkvalificeret til at indtænke og håndtere sundhedsfremme og forebyggelse som en del af deres daglige arbejde

18 Indsatsen bygger på følgende principper Viden om og hensyntagen til sundhedsfremme og forebyggelse bliver indtænkt på alle niveauer i kommunen Frontpersonalet er opkvalificeret til at indtænke og håndtere sundhedsfremme og forebyggelse som en del af deres daglige arbejde Sundhedsfremme og forebyggelse sker i et tæt og tværfagligt samarbejde sektorerne imellem

19 Indsatsen bygger på følgende principper Viden om og hensyntagen til sundhedsfremme og forebyggelse bliver indtænkt på alle niveauer i kommunen Frontpersonalet er opkvalificeret til at indtænke og håndtere sundhedsfremme og forebyggelse som en del af deres daglige arbejde Sundhedsfremme og forebyggelse sker i et tæt og tværfagligt samarbejde sektorerne imellem Alle tre forebyggelsesniveauer generel sundhedsfremme, opsøgende og tidlig indsats samt rehabilitering indtænkes i nye projekter og tiltag

20 Indsatsen bygger på følgende principper Viden om og hensyntagen til sundhedsfremme og forebyggelse bliver indtænkt på alle niveauer i kommunen Frontpersonalet er opkvalificeret til at indtænke og håndtere sundhedsfremme og forebyggelse som en del af deres daglige arbejde Sundhedsfremme og forebyggelse sker i et tæt og tværfagligt samarbejde sektorerne imellem Alle tre forebyggelsesniveauer generel sundhedsfremme, opsøgende og tidlig indsats samt rehabilitering indtænkes i nye projekter og tiltag Sundhedsfremme og forebyggelse er en driftsopgave

21 Har sundhedsstrategien fået nogle konsekvenser? Rygepolitik til revision Børn og unges kost og motion temaer i valgkampen Udgangspunkt for oplæg til sundhedscenter Etablering af styrket Sundhedsafdeling Sund By, sundhedscenter, misbrugsområdet, kommunallægeområdet, sundhedsplejen, tandplejen, de opsøgende sygeplejersker

22 Folkesundhedscenter i Herlev Baggrund Ide Indhold Organisation

23 Kommunalreformen Ny struktur 91 kommuner og 5 regioner Ny opgavefordeling på sundhedsområdet Regionerne Sygehusene Praksissektoren Kommunerne Sundhedsfremme og forebyggelse Genoptræning Stofmisbrugsområdet Alkoholområdet Omsorgstandpleje

24 Vilkårene for kommunerne Myndighedsopgaven Kommunerne har den besluttende myndighed og kan vælge opgaverne udført i kommunen eller i andre kommuner eller regionerne

25 Vilkårene for kommunerne Myndighedsopgaven Kommunerne har den besluttende myndighed og kan vælge opgaverne udført i kommunen eller i andre kommuner eller regionerne Financieringsopgaven Kommunerne betaler 10 % af de praktiserende lægers honorarer Kommunerne betaler en grundydelse pr. borger + afregning pr. ydelse til sygehusdriften Kommunerne betaler for øvrige ydelser købt i andre kommuner og regioner Sundhedsaftaler Bygger på forhandling mellem region og kommuner.

26 Vilkårene for kommunerne Myndighedsopgaven Kommunerne har den besluttende myndighed og kan vælge opgaverne udført i kommunen eller i andre kommuner eller regionerne Financieringsopgaven Kommunerne betaler 10 % af de praktiserende lægers honorarer Kommunerne betaler en grundydelse pr. borger + afregning pr. ydelse til sygehusdriften Kommunerne betaler for øvrige ydelser købt i andre kommuner og regioner Sundhedsaftaler Bygger på forhandling mellem region og kommuner. Metode - Sundhedscentre

27 Hvad skal et sundhedscenter bruges til i Herlev? Der skal lægges vægt på det forebyggende og sundhedsfremmende og sigtet er, at sundhedscentret skal blive et kraftcenter i byen, hvorfra nye tiltag inden for sundhedsfremme og forebyggelse udgår samtidig med, at der tages udgangspunkt i de tilbud, der allerede eksisterer i dag

28 Visionen for folkesundhedscentret At folkesundhedscenteret fungerer som en paraply, Der koordinerer, samler og udvikler arbejdet med Sundhedsfremme, forebyggelse og behandling i Herlev kommune

29 Forudsætninger Sundhedsfremme og forebyggelse skal indgå på alle niveauer i kommunen Der skal arbejdes på såvel det primær, sekundære og tertiære forebyggende niveau

30 Indsatsområdet primær forebyggelse Tilbyde råd og vejledning om kost, motion, rygning, rusmidler m.v.

31 Indsatsområdet primær forebyggelse Tilbyde råd og vejledning om kost, motion, rygning, rusmidler m.v. Udvikle nye indsatser i forhold til udsatte grupper fx, gravide, dagpengemodtagere, svage ældre m.v..

32 Indsatsområdet primær forebyggelse Tilbyde råd og vejledning om kost, motion, rygning, rusmidler m.v. Udvikle nye indsatser i forhold til udsatte grupper fx, gravide, dagpengemodtagere, svage ældre m.v. Tilbyde borgerne foredragsaftener med relation til det gode liv og konkrete aktiviteter i mærkeuger

33 Indsatsområdet primær forebyggelse Tilbyde råd og vejledning om kost, motion, rygning, rusmidler m.v. Udvikle nye indsatser i forhold til udsatte grupper fx, gravide, dagpengemodtagere, svage ældre m.v. Tilbyde borgerne foredragsaftener med relation til det gode liv og konkrete aktiviteter i mærkeuger Tilbyde efteruddannelse af frontpersonale på kommunens arbejdspladser, så sundhedsfremme og forebyggelse indtænkes i dagligdagen M.v.

34 Indsatsområdet sekundær forebyggelse Tilbyde borgere relevante kurser, hvis de er i risiko for at få en livsstilssygdom

35 Indsatsområdet sekundær forebyggelse Tilbyde borgere relevante kurser, hvis de er i risiko for at få en livsstilssygdom Praktiserende læger henviser borgere med livsstilsrelaterede sygdomme til folkesundhedscentert med henblik på vejledning i kost, motion risikovaner m.v.

36 Indsatsområdet sekundær forebyggelse Tilbyde borgere relevante kurser, hvis de er i risiko for at få en livsstilssygdom Praktiserende læger henviser borgere med livsstilsrelaterede sygdomme til folkesundhedscentert med henblik på vejledning i kost, motion risikovaner m.v. Tilbyde borgerne den mindst indgribende behandling, f.eks. akutstuer i stedet for sygehus M.v.

37 Indsatsområdet tertiær forebyggelse Tilbyde opfølgende rehabilitering og egenomsorgskurser efter indlæggelse med en alvorlig diagnose, eksempel vis til hjertepatienter

38 Indsatsområdet tertiær forebyggelse Tilbyde opfølgende rehabilitering og egenomsorgskurser efter indlæggelse med en alvorlig diagnose, eksempel vis til hjertepatienter Give et godt genoptræningstilbud tæt på eget hjem M.v.

39 Eksterne samarbejdsparter Sekundære interne samarbejdsparter Primære interne samarbejdsparter Folkesundhedscenter

40 Folkesundhedscenter Centerleder + Sekretariat Sund By Udvikling og koordinering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag /stofkonsulent Rehabilitering Forebyggelse af livsstilssygdomme Motionscenter Uddannelsescenter Alkohol-/misbrugskonsulent Diætister Psykolog Aktivitets og motions konsulent Koordinerende sygeplejerske/læge Akutteams

41 Folkesundhedscenter Sekretariat Sund By Alkohol/stofkonsulent Diætister Psykolog Fysioterapeut (aktivitets og motions konsulent) Koordinerende sygeplejerske Rehabilitering Akutteams Forebyggelse af livsstilssygdomme Motionscenter Uddannelsescenter Udvikling og koordinering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Primære interne samarbejdsparter KagsHuset /misbrugscenter Kommunal tandpleje Forebyggende hjemmebesøg Primærsygeplejersker Kommunallæge området Sundhedsplejen Hjemmesygeplejen Genoptræning efter indlæggelse Midlertidige pladser

42 Kommunallægen i fremtiden Børne- og ungeområdet Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Sociallægelig og arbejdsmedicinsk indsats Misbrug- og rusmidler Rådgivning f.eks. vedr. smitsomme sygdomme og hygiejne Lægefaglig kommunikation Analyse, overblik og koordinering af den lægefaglige indsats Kvalitetssikring af de lægelige ydelser

43 Folkesundhedscenter Sekretariat Sund By Alkohol/stofkonsulent Diætister Psykolog Fysioterapeut (aktivitets og motions konsulent) Koordinerende sygeplejerske Rehabilitering Akutteams Forebyggelse af livsstilssygdomme Motionscenter Uddannelsescenter Udvikling og koordinering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Primære interne samarbejdsparter KagsHuset Kommunal tandpleje Forebyggende hjemmebesøg Primærsygeplejersker Kommunallæge området Genoptræning efter indlæggelse Sundhedsplejen Hjemmesygeplejen Midlertidige pladser Sekundære Interne samarbejdsparter Skoleområdet Daginstitutionsområdet Kultur og fritidsområdet Voksen afdelingen Jobhuset Børne familieafdelingen Teknisk forvaltning

44 Folkesundhedscenter Sekretariat Sund By Alkohol/stofkonsulent Diætister Psykolog Fysioterapeut (aktivitets og motions konsulent) Koordinerende sygeplejerske Rehabilitering Akutteams Forebyggelse af livsstilssygdomme Motionscenter Uddannelsescenter Udvikling og koordinering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Sekundære Interne samarbejdsparter Skoleområdet Daginstitutionsområdet Kultur og fritidsområdet Voksen afdelingen Jobhuset Børne familieafdelingen Teknisk forvaltning Primære interne samarbejdsparter KagsHuset Kommunal tandpleje Forebyggende hjemmebesøg Primærsygeplejersker Kommunallæge området Genoptræning efter indlæggelse Sundhedsplejen Hjemmesygeplejen Midlertidige pladser Eksterne samarbejdsparter Praktiserende læger Speciallæger Psykologer Jordemoder Sygehuse Frivillige organisationer - Idrætsforeninger - Selvhjælpsgrupper - Lænken - Kræftens bekæmpelse - Hjerteforeningen - Diabetes foreningen - AOF, FOF m.fl.

45 Folkesundhedscenter - funktion Folkesundhedscentret skal ses som en dynamisk størrelse, som har nogle faste ydelser, men som samtidig har forskellige samarbejdspartnere afhængig af, hvilke aktiviteter, der er i fokus Gennem dette tværfaglige og tværsektorielle samarbejde er det tanken, at forebyggelse og sundhedsfremme skal integreres på alle niveauer i kommunen

46 Eksempler på faste ydelser Rådgivning og uddannelse af borgere, der selv henvender sig Rådgivning og uddannelse af patienter, der henvises fra læge og hospital Rådgivning og uddannelse af kommunens medarbejdere

47 Eksempler på fokusbestemte partnerskaber Indsats mod overvægt og fedme hos børn Sund.C., sundhedsplejersker, kommunallæge, praktiserende læger, skoler, børneinst. idrætssforeninger m.v.

48 Eksempler på fokusbestemte partnerskaber Indsats mod overvægt og fedme hos børn Sund.C., sundhedsplejersker, kommunallæge, praktiserende læger, skoler, børneinst. idrætssforeninger m.v. Indsats mod faldulykker hos ældre Sund.C., opsøgende sygeplejersker, praktiserende læger, personalet i ældreområdet, genoptræningsafd., boligforeninger m.v.

49 Eksempler på fokusbetemte partnerskaber - Indsats mod udstødelse fra arbejdsmarkedet p.g.a. af misbrug og sygdom, der kan forebygges - Sund.C., Voksenafd., Jobhuset, KagsHuset, praktiserende læger, arbejdspladser, fagforeninger, private helseleverandører m.v.

50 Eksempler på fokusbestemte partnerskaber - Indsats mod udstødelse fra arbejdsmarkedet p.g.a. af misbrug og sygdom, der kan forebygges - Sund.C., Voksenafd., Jobhuset, KagsHuset, praktiserende læger, arbejdspladser, fagforeninger, private helseleverandører m.v. - Indsats mod kroniske sygdomme, hjerte-/kar sygdomme, KOL, diabetes m.v. - Sund.C., praktiserende læger, hospitaler, idrætsforeninger, private helseleverandører, AOF/FOF, patientforeninger m.v.

51 Folkesundhedscentret fysiske rammer Centret skal ikke rummes inden for en geografi

52 Folkesundhedscentret fysiske rammer Centret skal ikke rummes inden for en geografi Folkesundhedscentret får adresse i centralt beliggende hus, hvor også sundhedsafdelingen og tandplejens centralklinik har til huse

53 Folkesundhedscentret fysiske rammer Centret skal ikke rummes inden for en geografi Folkesundhedscentret får adresse i centralt beliggende hus, hvor også sundhedsafdelingen og tandplejens centralklinik har til huse Skal herudover fungere via de funktioner og faciliteter, der allerede findes

54 Folkesundhedscenter personale ressourcer Nye normeringer i en vis udstrækning

55 Folkesundhedscenter personale ressourcer Nye normeringer i en vis udstrækning Indsatsen skal i vid udstrækning baseres på de eksisterende normeringer

56 Folkesundhedscenter personale ressourcer Nye normeringer i en vis udstrækning Indsatsen skal i vid udstrækning baseres på de eksisterende normeringer Personaleudvikling blandt eksisterende medarbejdere skal fremover både løse kerne og periferiopgaver

57 Hvordan kommer vi i gang? Indsats mod overvægt hos børn Projekt vedr. samarbejde mellem praksis, hospital og sundhedscenter vedr. kronikere Projekt vedr. arbejdsfastholdelse blandt kronikere og misbrugere

58 EPILOG He rle v Kommune Sigtet med sundhedsfremme og forebyggelse er ikke at spare penge, men at opnå mest mulig sundhed for de penge, der er til rådighed Målet er en forbedret folkesundhed Midlet er politisk vilje og mod til at satse på sundhedsfremme og forebyggelse nu selv om resultaterne først viser sig i fremtiden