Skoleledelse - en profession i sig selv. Lederforeningens ledelsesforståelse og syn på god skoleledelse

Transkript

1 Skoleledelse - en profession i sig selv Lederforeningens ledelsesforståelse og syn på god skoleledelse

2 Forord Lederforeningens hovedbestyrelse har efter længere tids debat blandt foreningens medlemmer beskrevet foreningens ledelsesforståelse og syn på god skoleledelse. Det er der flere grunde til. For det første er mange kommuner i gang med at konkretisere ledelsesbegrebet og det kommunale ledelsesgrundlag gennem en beskrivelse af funktioner, kompetencer og forventninger til skolens ledere. For det andet synes lærernes professionsideal at kalde på et supplement med fokus på de ledelsesmæssige funktioner i skolen. For det tredje kan dette lille hæfte forhåbentlig medvirke til en afklaring af ledelsesforholdet i skolen, når parterne forhandler overenskomst - og arbejdstidsaftaler for lærere og ledere. Og så har Skoleledelse - en profession i sig selv naturligvis også til formål at fastholde den selvstændige ledelsesprofil i folkeskolen og at danne afsæt for den løbende justering af foreningens ledelsespolitik. Jens Færk Formand for Lederforeningen Ledelsessyn i skolen I en tid hvor det i samfundet anses for værdifuldt at kunne måle og kvantificere resultaterne af børnenes skolegang, kan det være nærliggende at tænke tilbage på professor K.E. Løgstrups forelæsning om skolens formål for snart 23 år siden. En af de centrale pointer var, at ikke alle aspekter af skolens virksomhed lader sig indskrive i forenklede planer, skemaer eller karakterer.»at holde skole er et møde mellem mennesker med forskellige erfaringer, forståelser, og udtryk omkring en sag. At holde skole er således noget levende og ofte uregerligt, der ikke for nemt må lade sig indfange af skolens indre væsen.«(k.e. Løgstrup: Om skolens formål, 1981) Skolesynet smitter af på vores forståelse af, hvad god ledelse er i skolen. Det er eksempelvis i dag en klar ledelsesopgave at synliggøre skolens arbejde og dokumentere dens kvalitet. Det er imidlertidigt ikke så enkelt. Opgaven stiller store krav til skoleledelsens indsigt i læringsprocesser og evne til at udvikle og sikre fornuftige metoder til beskrivelse af elevens udbytte af skolens virksomhed.»skolens opgave er grundlaget - derfor må skoleledelsen have indsigt i skolens opgave. Skolens opgave løses af elever og medarbejdere - derfor må skoleledelsen have indsigt i elevernes læring og lærernes praksis - undervisning. Ledelsen foregår i relationer, derfor må skoleledelsen have indsigt i relationerne og indsigt i medarbejdernes nødvendige kompetencer og interesser.«(lejf Moos: Pædagogisk ledelse, Børsens forlag 2003) På samme måde er det måske for skematisk og forenklet, når dette hæfte prøver at opregne, hvad der kendetegner ledelsesopgaver i en moderne skole. Ikke desto mindre er mange kommuner i gang med at konkretisere ledelsesbegrebet og det kommunale ledelsesgrundlag gennem en beskrivelse af funktioner, kompetencer, og forventninger til skolens ledere. Det er Lederforeningens ønske, at denne folder også kan anvendes som inspiration for dette vigtige arbejde. 2 Skoleledelse - en profession i sig selv

3 Skoleledelse er en profession i sig selv For godt et år siden vedtog Danmarks Lærerforenings kongres et professionsideal, der beskriver kernen i det gode lærerarbejde i folkeskolen. Skoleledelse - en profession i sig selv er blandt andet udarbejdet som et supplement til dette professionsideal.»god skoleledelse er en vigtig forudsætning for det gode lærerliv«. (»Det gode lærerliv«- MercuriUrval/DLF, 2002)»Skoleledelsens indsats er af markant betydning for skolens udvikling og for realiseringen af folkeskoleloven«. (Bilag til læreraftalerne 1999,»En skole på vej«, lederrollen, KL/LC 1999) Skoleledelse er en del af den fælles dagsorden, og fra alle sider understreges betydningen af god kompetent ledelse i skolen. I de aktuelle forhandlinger om nye arbejdstidsaftaler er skoleledelse et centralt omdrejningspunkt. Arbejdsmarkedets parter har ved flere lejligheder efterlyst en styrket ledelsesfunktion i skolen, ligesom temaet var centralt i debatten forud for de seneste ændringer af folkeskoleloven. Pædagogisk ledelse er ikke nok. Begrebet»pædagogisk ledelse«anvendes ofte som synonym for skoleledelse. I Lederforeningens forståelse er»pædagogisk ledelse«kun et af flere elementer.»pædagogisk ledelse«som overordnet begreb kan således ikke alene indfange de komplekse opgaver og funktioner, som kendetegner moderne skoleledelse. Skoleledelse er evnen til at kombinere det store udsyn med blikket for den enkelte person, hændelse og handling. Skolens ledelse skal kunne sætte rammer for det fælles arbejde og vise veje i det faglige/pædagogiske rum. Den skal have indsigt og kompetence i de processer, der fremmer læring og dannelse af børn og unge. I det strategiske og politiske univers skal ledelsen kommunikere og definere institutionens vilkår og fremtid, afstemme krav og forventninger, mål og midler. På det økonomiske og administrative felt skal skoleledelsen prioritere en resurseanvendelse, der i størst muligt omfang understøtter de pædagogiske værdier, visioner og mål. Samtidig skal lederen besidde de personlige egenskaber, der gør det muligt at formulere visioner for skolen, og tolke dem ind i skolens praksis, tage initiativer på organisationens vegne, definere og løse konkrete problemer i hverdagen, initiere og følge op på medarbejdernes kompetenceudvikling og som en tydelig og kommunikerende personaleleder have løbende kontakt med personalet.»lederne i og omkring folkeskolen er bevidste om betydningen af ledelse, og de ønsker aktivt og konstruktivt at udfylde lederrollen, tage udfordringerne op og imødekomme de mange krav og forventninger til god skoleledelse og fremadrettede ledelsesopgaver som f.eks. systematisk udvikling af medarbejdernes kompetencer, nye samarbejds - og organiseringsformer, strategiske satsninger og klare mål for skolens udvikling, ikke mindst pædagogisk. Centrale ledelsesaspekter er således personaleledelse, strategisk ledelse, faglig/pædagogisk ledelse og administrativ ledelse«. (Skoleledelse - tid til tillid, MercuriUrval/Lederforeningen, 2003) Skoleledelse - en profession i sig selv 3

4 Faglig ledelse På det faglige/pædagogiske område er det bl.a. ledelsens funktion at: - fortolke, uddybe, udmønte og indpasse centrale love og bestemmelser og kommunale skolepolitiske mål i skolens pædagogiske praksis - prioritere og udvikle de faglige/pædagogiske opgaver i henhold til udviklingsplaner og indsatsområder - planlægge og styre den faglige og pædagogiske kvalitet - inspirere til og iværksætte pædagogisk fornyelse og brug af nye metoder og ny praksis - systematisere skolens fælles viden og erfaringer - sikre at den faglige viden anvendes, udvikles og forankres i institution - sikre den løbende faglige drøftelse og refleksion i organisationen - evaluere og dokumentere skolens aktiviteter og kvalitet - have kontakt med elever og forældre vedrørende faglige og sociale mål for elevernes udvikling Administrativ ledelse På det økonomiske og administrative område er det bl.a. ledelsens funktion at: - håndtere effektiv økonomistyring, personaleadministration, prioritering og optimal resurseanvendelse - udarbejde og følge op på budgetter og regnskaber - skabe og udvikle organisationens beslutningssystem og kommunikationsstruktur - etablere og følge op på det administrative årshjul, skoleårets planlægning - sikre viden om lov og aftalegrundlag for skolens virksomhed - forberede og følge op på skolebestyrelsens mødevirksomhed og beslutninger - sikre vedligeholdelse og udbygning af skolens fysiske rammer - udvikle den administrative ledelse gennem uddelegering af opgaver God skoleledelse betyder i den forbindelse, at den samlede ledelse har stor indsigt og engagement i skolens pædagogiske virksomhed, er optaget af børn og har grundlæggende faglig viden og indsigt i læring, dannelse og omsorg. Ledelsen kender og anvender metoder til skoleudvikling i det daglige arbejde. Den udvikler relevante former for evaluering til brug i forbindelse med vurdering af de opstillede mål og den udvikler formidlingsstrategier, så resultaterne af evalueringen når frem til de rette modtagere. Skolens ledelse sætter og understøtter den faglige/pædagogiske dagsorden på skolen. God skoleledelse betyder i den forbindelse, at den samlede ledelse udvikler den nødvendige administrative og økonomiske ledelse og styring og at den kan håndtere arbejdsgiverrollen i forhold til eksempelvis ny løn, lønsumstyring og ansættelser. Ledelsen disponerer skolens samlede resurser, så de understøtter skolens mål og principper, og den sikrer de bedst mulige rammer og vilkår for at løse skolens kerneopgaver. Ledelsesteamet skelner mellem administrativ ledelse og administrative opgaver, de kvalificerer den administrative ledelse og delegerer de administrative opgaver. 4 Skoleledelse - en profession i sig selv

5 Personaleledelse På det personalemæssige område er det bl.a. ledelsens funktion at: - være tydelige ledere i det daglige arbejde - være i løbende kontakt med personalet, både enkeltpersoner og team - motivere medarbejderne - være katalysator for værdier og holdninger hos medarbejderne - afholde medarbejdersamtaler og teamsamtaler - fremme medarbejdernes kompetenceudvikling og vidensdeling - formidle den fælles mission og vision internt - sammensætte kompetencestærke team samt lede og afvikle team - fordele og følge op på opgaver blandt medarbejderne - sikre hensigtsmæssig personaleadfærd og håndtere konflikter - kvalificere dialog, samarbejde og organisation - fremme kommunikationen, indlevelse og konstruktiv kritik - kombinere handlekraft med loyalitet og etik God skoleledelse betyder i den forbindelse, at den samlede ledelse er tydelig og til stede både fysisk, personligt og mentalt. Ledelsen går foran, inspirerer, træffer de nødvendige beslutninger, iværksætter nye tiltag, vejleder og får medarbejderne til at trække i en og samme retning. Skolens ledelse bygger på det fælles værdisæt, dialog og tillid og skaber plads og rum til elever, forældre og professionelle medarbejdere. Alle i ledelsesteamet vægter personaleledelse og medarbejdernes kompetenceudvikling højt. Ledelsen kvalificerer processtyring i forhold til selvstyrende team, den har indlevelsesevne og empati og involverer sig i medarbejdernes liv i skolen. Ledelsesteamet prioriterer trivsel og et godt arbejdsmiljø for personale og elever. Strategisk ledelse På det strategiske område er det bl.a. ledelsens funktion at: - have overblik og indsigt i politiske og samfundsmæssige interesser og processer bag skolen - tilvejebringe, udvikle, og følge op på det fælles værdigrundlag for skolen - arbejde med skolens visioner, mål og handleplaner og formidle skolens vision eksternt - skabe mening, retning og helhedsforståelse i organisationen og håndtere dilemmaer - definere udviklingsmål i samarbejde med medarbejderne - skabe plads til de nødvendige forandringer - profilere og synliggøre skolen for omverdenen - varetage skolens relation til det fælleskommunale system og afstemme krav og forventninger - pleje eksterne netværk og skabe kontakt til myndigheder og organisationer i lokalsamfundet - være en del af et ledelsessystem indad, udad, opad, og på tværs God skoleledelse betyder i den forbindelse, at den samlede ledelse har blik for, hvad fremtiden bringer og indretter organisationen herefter. Skoleledelsen forudser organisatoriske problemer og konflikter og handler herefter. Den sætter værdier, retninger, mål og resultater i fokus og gør værdierne synlige og fører dem ind i skolens daglige praksis. Ledelsen sikrer ejerskab og omsætter målene til konkrete handlinger og resultater. Den samarbejder med skolebestyrelsen, skolevæsenet og det politiske lag på en sådan måde, at krav og forventninger stemmes af og gøres synlige. Skolens ledelse sikrer at lokale målsætninger og værdisætninger er kendte af brugere, medarbejdere og politiske beslutningstagere, og ledelsen tegner skolen over for omverdenen og skaber forståelse og respekt om skolens profil og prioriteringer. Skoleledelsen agerer hensigtsmæssigt og målrettet i det tværfaglige kommunale system. Skoleledelse - en profession i sig selv 5

6 Egen ledelse Det personlige lederskab styrkes i øvrigt, når den enkelte skoleleder: - identificerer sin egen platform personligt og ledelsesmæssigt - sikrer sin egen personlige integritet - organiserer og udvikler samarbejdet i ledelsesteam og definerer sin egen rolle og personlige dimension - styrker egen refleksion og læring - prioriterer at være ajour og løbende at udvikle sine kompetencer - er opmærksom på egen trivsel i ledelsesarbejdet - sikre den fornødne tid, det fornødne frirum og netværk til at udøve professionel ledelse - gennemfører den nødvendige og relevante ledelsesfaglige efter- og videreuddannelse. Skolen har brug for et lederskab, der på samme tid både kan føre medarbejderne og organisationen gennem de nødvendige forandringsprocesser og fastholde skolen som en kulturbærende institution, der kærer sig om børns og unges udvikling og velfærd.»team er praktiske organisationsområder, der kan befordre læringen i skolen og ledelsen af læring og undervisning, derfor må skoleledelsen kunne og have mod til etablere, lede og afvikle team og til selv at indgå i team«. (Lejf Moos: Pædagogisk ledelse, Børsens forlag, 2003) 6 Skoleledelse - en profession i sig selv

7 Følg med i Lederforeningens elektroniske nyhedsbreve Lederinform@tion og LederPosten Send en til lederdlf@dlf.org og skriv»lederinformation«i emneboksen Skoleledelse - en profession i sig selv 7

8 Faglig ledelse God skoleledelse sætter den faglige/pædagogiske dagsorden på skolen Administrativ ledelse God skoleledelse disponerer skolens samlede resurser, så de understøtter skolens mål Personaleledelse God skoleledelse prioriterer personaleledelse og medarbejdernes kompetenceudvikling God skoleledelse... - sætter værdier, retninger, mål og resultater i fokus - udvikler strategier i forhold til de opstillede mål - fastholder fælles mål og motiverer medarbejderne til at trække i samme retning - bygger på dialog og tillid - skaber plads og rum til professionelle medarbejdere - har stor indsigt i og forståelse for læringsprocesser - sikrer effektiv administration og økonomisk ledelse og styring - udvikler det personlige lederskab - organiserer og udvikler samarbejde i ledelsesteam Strategisk ledelse God skoleledelse har blik for, hvad fremtiden bringer og indretter organisationen i forhold hertil»skoleledelse - en profession i sig selv«er udgivet af: Lederforeningen Vandkunsten København K. lederdlf@dlf.org Ansvarshavende redaktør: Jens Færk