Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål og struktur Opgaveløsningen i sundhedsplejen Lovpligtige opgaver

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål og struktur Opgaveløsningen i sundhedsplejen Lovpligtige opgaver Tilbud om aktiviteter Indsatsen fra fødsel til undervisningspligtens ophør Småbørnsfamilier Sundhedsplejen i skoleregi Den generelle sundhedsfaglige indsats Organisering af sundhedsplejen Nuværende organisering organiseringen fremadrettet Sundhedsplejen fremadrettet Løsning af lovpligtige opgaver Perspektiver af omorganisering Serviceniveau og ressourceforbrug Den sammenhængende indsats

3 1. Indledning Sundhedsplejens primære formål er at sikre børn og unge en sund opvækst, der kan være med til at skabe gode forudsætninger for en sund voksen tilværelse. Barnet og familien bliver tilbudt ydelser fra Sundhedsplejen fra fødsel, og indtil undervisningspligtens ophør. De kommunale tilbud skal tilrettelægges således, at der ydes en generel forbyggende og sundhedsfremmende indsats såvel som en individuel indsats af Sundhedsplejen. Sundhedsplejen er en vigtig aktør i forhold til den helhedsorienterede og tværfaglige indsats. De skal være med til at sikre den tidlige og forebyggende indsats, som er af afgørende betydning for barnets udvikling og trivsel. For at denne opgave bliver løst på en tidssvarende, fagligt og økonomisk forsvarlig måde har Social- og Sundhedsforvaltningen besluttet at udarbejde en analyse, der skal være med til at skabe grundlaget for den videre udvikling af Sundhedsplejen. Analysen omhandler Sundhedsplejen i Hvidovre Kommune, der består af sundhedsplejersker, som ledes fra Sundhedscenteret og er fordelt i 3 distrikter på kommunens 11 skoler. I 2008 har Sundhedsplejen bestået af en leder af Sundhedsplejen (1 årsværk) 16 sundhedsplejersker (13,9 årsværk) og sekretær (0,8 årsværk) Analysen er udarbejdet med afsæt i en proces, hvor samtlige medarbejdere og daglig ledelse har arbejdet med den nyværende opgaveløsning og organisering, og på denne baggrund har diskuteret, hvor og hvordan Sundhedsplejen kan udvikles. Det er indiskutabelt, at lovgivningen skal efterleves, ligesom der skal tages hensyn til de lokale forhold, der er i Hvidovre i forhold til sundhedsplejens målsætning om at yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. Sundhedsplejen har meget aktivt medvirket til udarbejdelsen af analysen. Processen har været tilrettelagt med udgangspunkt i den anerkendende metode, der blandt andet anvendes til at lede forandringsprocesser. Den anerkendende tilgang tager afsæt i det, der allerede virker i en organisation, og på denne baggrund formuleres visioner ønskede fremtidsbilleder - ligesom det aftales hvilke konkrete handlinger, der skal iværksættes for at komme dertil. En mere traditionel tilgang havde været at identificere problemer samt udarbejde handleplaner med afsæt i årsagsanalyser. 1.1 Formål og struktur Det overordnede formål med analysen er således at bevare det, der fungerer godt, men også at videreudvikle Sundhedsplejen i forhold til de eksisterende muligheder. Analysen vil beskrive rammen og den overordnet opgaveløsning for sundhedsplejens arbejde samt det samarbejde, der skal sikre en helhedsorien- 3

4 teret indsats med barn og familie i centrum. Desuden vil analysen beskrive Sundhedsplejens nuværende organisering samt komme med forslag til en fremtidig organisering. Analysen vil indeholde følgende: Opgaveløsningen i Sundhedsplejen Indsatsen i fra fødsel til undervisningspligtens ophør Organisering af sundhedsplejen Sundhedsplejen fremadrettet 4

5 2. Opgaveløsningen i sundhedsplejen Sundhedsplejen tilrettelægges efter Sundhedsloven, Bekendtgørelsen om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge, Sundhedsstyrelsens anbefalinger og vejledninger samt Kommunalbestyrelsens beslutninger om serviceniveauet. Endvidere løser Sundhedsplejen en række opgaver, der skal være med til at sikre børn og unges trivsel i Hvidovre. Der bliver i opgaveløsningen lagt vægt på, at alle børn og deres familier får en helhedsorienteret indsats, der skal være med til at sikre, at alle typer af børn og familier bliver hjulpet i det omfang, der er behov for støtte Lovpligtige opgaver Overordnet har alle familier ret til Sundhedsplejens tilbud; hvordan arbejdet skal tilrettelæggelse er op til kommunen. Alle tilbud i Sundhedsplejen er frivillige, så principielt kan familien fravælge disse tilbud. Lovkrav til den kommunale sundhedspleje Sundhedsplejen er en central aktør i forhold til at efterleve Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksen tilværelse. De kommunale tilbud skal tilrettelægges således, at der ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Tilbuddene kan inddeles i nedenstående kategorier: Småbørn Skolebørn Individuelt Hjemmebesøg Ind- og udskolingsundersøgelser Gruppe tilbud Mødre gruppe Åbent hus Prinsessen vasker hænder i børnehaven Sundhedssamtaler Sundhedseksperimentarium i 8. klasse Seksualundervisning Udover det som fremgår af skemaet yder Sundhedsplejen også en indsats over børn, unge og deres familier med særlige behov. Alle børn og unge skal tilbydes vederlagsfri sundhedsvejledning, bistand samt funktionsundersøgelse ved en sundhedsplejerske indtil undervisningspligtens ophør. Sundhedsplejen skal tilbyde skoler, daginstitutioner osv. vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger. (Sundhedsloven ) Forebyggende sundhedsydelser til børn Sundhedsplejen skal løse følgende opgaver Sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger over for børnene og deres miljø i hjem, daginstitution, kommunal dagpleje og skole. Oplysning og vejledning til børn og forældre med det formål at fremme børnenes legemlige og psykiske sundhed og trivsel. 5

6 Tilsyn med det enkelte barns legemlige og psykiske helbredstilstand. Viser tilsynet, at et barn har behov for lægebehandling, henvises barnet til behandling hos alment praktiserende læge. Viser tilsynet, at et barn har behov for anden form for behandling, støtte og omsorg formidles kontakt til den tværfaglige gruppe. (Bekendtgørelse nr ) Særlig forpligtelse i forhold til børn med særlige behov Der er generelt i lovgivningen øget fokus på børn og unge med særlige behov, dette afspejles også i Hvidovre Kommunes sammenhængende børnepolitik. Sundhedsplejen har ikke bare kendskab til barnet men også resten af familien, blandt andet fordi de kommer i hjemmet. Det er med til at give sundhedsplejerskerne et helhedsbillede af barnets opvækstvilkår. På den baggrund kan Sundhedsplejen medvirke til at vurdere, om der er grund til bekymring. I disse tilfælde arbejder sundhedsplejerskerne, ligesom kommunens øvrige børne- og unge medarbejdere, efter indsatsmodellen itide. Der bliver i lovgivningen lagt vægt på den tværfaglige indsats i forhold til at sikre barnets udvikling og sundhed. De tværfaglige grupper er et vigtigt forum i forhold til den sammenhængende og tidlige indsats. Formålet med grupperne er, at de skal tilgodese børn og unge med særlige behov. For derved at sikre at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab. (Sundhedsloven 123). De tværfaglige grupper skal ses i sammenhæng med de lovpligtige tværfaglige grupper i Lov om Social Service ( 49). Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette en samlet tværfaglig gruppe, der varetager opgaven i forhold til at tage sig af de svageste børn og unge. (Bekendtgørelse nr ) På nogle skoler i Hvidovre er der tværfaglige netværk, hvor Sundhedsplejen deltager aktivt. Der kan fx være en lærer, der er bekymret for et barns trivsel. I den sammenhæng kan Sundhedsplejen bidrage dels med sin faglighed, dels med et kendskab til familien, så problematikken kan blive belyst fra en anden vinkel. Netværket kan også anvendes til mere overordnede diskussioner eksempelvis i forhold til unges kostvaner. På nuværende tidspunkt er der en arbejdsgruppe på tværs af Social og Sundhedsforvaltningen og Skole og Kulturforvaltningen, der arbejder med at styrke disse tværfaglige fora på alle skoler. Her tænkes Sundhedsplejen også ind i forhold til fremadrettet at indgå i de tværfaglige netværk, der skal medvirke til en tidlig og helhedsorienteret indsats over for børn og unge med særlige behov. Henvisning til den tværfaglige gruppe kan ikke træde i stedet for pligten til at underrette Kommunalbestyrelsen efter Servicelovens 153 og 154 ( 7, stk. 3) Sundhedsplejen har skærpet underretningspligt, det vil sige, at de har pligt til at underrette Børne- og Familieafdelingen, hvis de får kendskab til forhold, som bevirker, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. 6

7 Et barn i 7 klasse bliver af klasselæreren henvist til sundhedsplejersken, idet læreren har observeret afvigende adfærd med selvdestruktive tendenser. Ved sundhedsplejerskens samtale med barnet kommer det frem, at barnet dagligt cutter, og ryger hash. Barnet har desuden selvmordstanker, og klare overvejelser om, hvordan hun skal tage sit eget liv. Der tages kontakt til barnets forældre, og i samråd med familien henvises barnet til egen læge og SSP konsulenterne, endvidere tages der kontakt til skolens psykolog. Barnet ønsker ikke at tale med skolepsykologen, men det skønnes i samråd med familien at barnets problemer har et sådant omfang, at familien behøver hjælp udefra. Derfor bliver der udarbejdet en underretning til Børne- og Familieafdeling for at sikre barnets og familiens fremadrettede trivsel. Lovgivning, serviceniveau og ressourceforbrug Nedenstående skema viser hvor mange børn, der er i kommunen fra 0 16 år, sundhedsplejerskens antal timer samt timer pr børn. Tallene er fra kommune børn 0 16 år timer timer pr børn Ballerup Brøndby Hvidovre Høje-Tåstrup Skemaet giver et billede af, hvordan Hvidovre er placeret normeringsmæssigt i forhold til andre kommuner med nogenlunde samme børnetal og sociale profil. For at beskrive Sundhedsplejens opgaveløsning i forhold til de lovmæssige forpligtelser bliver der løbende arbejdet med et arbejdsnotat, hvor serviceniveauet vurderes i forhold lovgivningen, bekendtgørelser og Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det har givet et billede af, hvor Sundhedsplejen har mulighed for at videreudvikle serviceniveauet i forhold til den nuværende ramme. Den overordnede lovgivning bliver overholdt, men der er visse opgaver, hvor der er mulighed for en anden tilgang i opgaveløsningen. Oversigten er med til løbende at synliggøre, hvor opgaverne bliver løst fuldt ud tilfredsstillende, og hvor der er mulighed for videreudvikling den videreudvikling skal tage udgangspunkt i det, der allerede fungerer godt i den eksisterende opgaveløsning. 7

8 Fra 1. januar 2009 skal Sundhedsplejen også til at se børnene i første klasse, hidtil har børnene været til sundhedsplejerske i indskolingen ( 0. klasse og 3. Klasse). Det har indtil i år været lovpligtet, at børnene blev tilbudt en lægeundersøgelse i 1. klasse, men loven er ændret, således at Sundhedsplejen nu kan foretage denne undersøgelse. Undersøgelsen i første klasse skal være med til at sikre, at barnet trives, ligesom det undersøges, om højde og vægt er alderssvarende. Det betyder, at kommunen fortsat vil efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området, og der vil gå kortere tid imellem, sundhedsplejersken har kontakt med barnet. Det giver Sundhedsplejen mulighed for at følge barnet på tættere hold i form af en mere løbende indsats, der kan være med til at skabe tryghed mellem barnet og den voksne. Det vil give Sundhedsplejen bedre mulighed for at opfange signalerne på mistrivsel og støtte barnet efter behov. Udover at efterleve de eksisterende lovkrav tilbyder Sundhedsplejen en række selvstændige initiativer, som er med til at understøtte barnet eller familien jævnfør næste afsnit Tilbud om aktiviteter Udover at efterleve de lovmæssige krav iværksætter Sundhedsplejen også aktiviteter, der tager højde for de vilkår og behov, der er i lokalområdet. Det er med til at styrke den forebyggende og tidlige indsats i nærområdet, hvilket ligger i forlængelse af Hvidovre Kommunes sammenhængende børnepolitik og Sundhedspolitikken. Sundhedsplejen arbejder på nuværende tidspunkt i tre distrikter: Nord, syd og Avedøre. I hvert af distrikterne tilbydes eksempelvis aktiviteten Åbent Hus. Baggrunden for dette er ugentligt at give et tilbud om råd og vejledning. Målgruppen er forældre til spæd- og småbørn. Dette tilbud skal være med til at styrke forældrenes handlekompetence samt give dem mulighed for at danne netværk med andre i samme situation. Der er Åbent Hus på Avedøre bibliotek en gang om ugen. Det er meget velbesøgt, og her bliver der gjort meget ud af at få skabt sociale netværk i nærområdet mellem mødre, der kan have en baggrund fra alle dele af verden. Udover det sundhedsfaglige arbejde er det sociale arbejde med til at skabe et ligeværdigt fællesskab i forhold til det at være blevet mor, så aktiviteten kan være med til at bryde den sociale isolation blandt mange forskellige kulturer. Risbjergkirken anvendes også til Åbent Hus. Her er der månedligt foredrag med relevante temaområder. Foredragene kan blandt andet handle om det at være blevet en familie, hvad betyder det at blive tre i stedet for to, hvilke udfordringer kan det medføre? Om børns søvn. Eller om spædbørnsmotorik hvor alle børn og forældre må ned på gulvet. Efterfølgende er det mu- 8

9 lighed for spørgsmål til såvel foredragsholder som til Sundhedsplejen. Der er åbent hus er i alle tre distrikter. Dette tilbud er også et alternativ til de mødre, der ikke ønsker at være en del af en mødregruppe af forskellige årsager, Åbent Hus er mere uforpligtende. Der vil være mulighed for at få råd og vejledning samt at blive målt og vejet. Det er kirker og et bibliotek der ligger hus til og sørger for oprydningen, dette er en rigtig god ordning for Sundhedsplejen. Sundhedsplejen har også ansvaret for opstart af mødregrupper og en sorggruppe. 3. Indsatsen fra fødsel til undervisningspligtens ophør Sundhedsplejen følger børns opvækst fra de bliver født til undervisningspligtens ophør, der er endda mulighed for at få besøg af Sundhedsplejen allerede under graviditeten. Det gør det nødvendigt, at Sundhedsplejen arbejder med forskellige aktiviteter, der tager højde for alder og forudsætninger Småbørnsfamilier Sundhedsplejen tilbyder flere hjemmebesøg med det formål at undersøge barnets fysiske og psykiske udvikling herunder vejledning i forhold til amning, forældre evne, sove mønstre, vægt og intellektuelle udvikling. Her er der også fokus på kontakten mellem forældre og barn, som skal være aktiv og stimulerende. Dette er endvidere en vigtig del af den tidlige indsats, hvis familien har særlige behov blandt andet i forhold til lav fødselsvægt og dårlig trivsel. For nybagte mødre har hjemmebesøgende også en positiv effekt i forhold til tidlig diagnostik og behandling af en eventuel fødselsdepression. Tilbuddet bliver givet til gravide og nyfødte op 8-10 måneder alt efter behov. Desuden tilbydes ekstra besøg til børn der ikke er tilknyttet et dagtilbud. Et hjemmebesøg varer typisk en time. Det første besøg er et etableringsbesøg, dette besøg finder sted inden for 10 dage efter barnets fødsels. Sundhedsplejersken har her blandt andet fokus på, om amningen er kommet godt i gang og hvordan familiedynamikken er. Herefter er der et par besøg, hvor sundhedsplejersken fortsat har fokus på amning, vægtstigning og familiens trivsel, men også barnets evne til at holde kontakt samt motoriske udvikling følges tæt. Sundhedsplejen deltager i et projekt med andre kommuner i Hovedstadsregionen, og derfor er fem af besøgene tilrettelagt, så alle sundhedsplejersker i de deltagende kommuner kommer rundt om nogle bestemte emner. Når barnet er knapt et halvt år er fokus for sundhedsplejerskens besøg barnets kost, ligesom sundehedsplejersken spørger ind til vaccinationer og kontakt med egen læge. Når barnet er 8 måneder, foretages der en såkaldt BOEL Screening, hvor syn, hørelse, sansning, motorik og evnen til 9

10 kontakt tjekkes. Herefter kommer sundhedsplejersken kun på besøg i familier, der har særlige behov for eksempel hvis sundhedsplejersken er bekymret for, om barnet tager nok på/for meget på, om barnet bliver stimuleret tilstrækkeligt, eller om barnets motorik eller øvrige udvikling er alderssvarende. Ved alle besøg skriver sundhedsplejersken i Barnets Bog, som familien selv beholder. Efterfølgende fører sundhedsplejersken journal, dette foregår i hånden. En førstegangsfødende får tilbudt minimum syv hjemmebesøg. Fleregangsfødende får tilbudt seks hjemmebesøg pr. barn. Endvidere har Sundhedsplejen mulighed for at foretage behovsbesøg Sundhedsplejen i skoleregi Sundhedsplejen undersøger løbende børnene i deres skole tid. I første omgang i børnehaveklassen jævnfør eksempel i afsnittet om familiearbejde. Derefter undersøges barnet løbende i form af screeninger og sundhedssamtaler med samtlige børn i 1. klasse, 3. klasse, 5. klasse, 7. klasse og 8. klasse. Der er forskellige sundhedspædagogiske aktiviteter på udvalgte klassetrin. Specialbørn bliver tilbudt en undersøgelse på hvert klasse trin. Særligt udsatte skolebørn kan efter behov få opfølgende ekstra samtaler med en sundhedsplejerske. Det skal medvirke til at give barnet den ekstra nødvendige støtte. Det kan ske i samarbejde med lærer, PPR eller Børneog Familieafdelingen. Samtalerne kan være med barn og forældre eller med barnet alene med forældrenes samtykke. Der er udviklet et Sundhedseksperimentarium målrettet de unge i Hvidovre Kommune. Det er med til at give eleverne i 8. klasse medejerskab for egen sundhed, fordi den unge reflekterer over egen sundhedsadfærd og sundhedstilstand. Deltagerne vil med afsæt i 28 opgaver fordelt på 8 stande have mulighed for at få indblik i deres sundhedstilstand. Samlet set kortlægger svarene på opgaverne klassens sundhedsprofil, der indgår som et bidrag til kommunens samlede sundhedsprofil. På sundhedseksperimentariet foretages desuden en høreprøve og der gives seksualvejledning, herunder vejledning i prævention. Resultater af test og opgaver foretages altså på eksperimentariet, men børnene tilbydes opfølgende samtaler hos egen sundhedsplejerske ved behov. Sundhedseksperimentariet er samlet i Sundhedscenteret og foregår over tre dage. Hvert år bliver Eksperimentariet besøgt at alle 8. klasser i Hvidovre Kommune. En af dagene bliver brugt til sexualundervisning. I en dialog med Sundhedsplejen bliver der på denne dag både diskuteret faktuelle ting samt holdninger til sexualitet. Ved at deltage i denne del af sundhedseksperimitariet får de unge kendskab til, hvor de kan få yderligere råd og vejledning fremadrettet. Det kan godt være, at den unge ikke har et aktuelt behov, men hvis de har brug for støtte og vejledning på et andet tidspunkt og så ved de, hvor de skal henvende sig. 10

11 3.3. Den generelle sundhedsfaglige indsats Rådgivningsvirksomhed Der er forskellige rådgivningstilbud alt efter behov. Det kan eksempelvis være telefonrådgivning, eller børn og voksne kan henvende sig personligt med sundhedsfaglige spørgsmål. Sundhedsplejens tilbud til dagtilbud I kommunens dagtilbud har Sundhedsplejen mulighed for at give generel vejledning og rådgivning i forhold til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Tilbuddet kan blandt andet indeholde vejledning om ernæring, allergi, røg, tegn på omsorgssvigt og forebyggelse af ulykker. Det skal medvirke til at alle børn får en sund opvækst. I Hvidovre Kommune benytter nogle institutioner sig af dette tilbud. Mangler Dorte Skriver mandag morgen Familiearbejdet Sundhedsplejen arbejder ikke kun med barnet men med hele familien - især i barnets første år, men også i skolen, har Sundhedsplejen både kontakt med barnet og familien. Denne del af arbejdet er af central betydning for den helhedsorienterede, forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Et af sundhedsplejens kerneområder er at yde råd og vejledning til den enkelte familie med afsæt i familiens specifikke behov. Det skal være med til at sikre, at familien har mulighed for at træffer de bedste valg for barnet og familien i forhold til sundhed og trivsel. I børnehaveklassen indkalder Sundhedsplejen gerne i samarbejde med Tandplejen barnet og forældre til et sundhedstjek. Her bliver barnet undersøgt i forhold til høje, vægt, syn, motorik og sanser. Endvidere bliver der i samtalen med barn og familie lagt vægt på barnets trivsel, ikke bare i skolen med også i familien. Her er der mulighed for at komme hele vejen rundt om barnet i forhold til fysisk helbred og barnets omgivelser såsom skolen, fritid og familielivet. Barnet har inden undersøgelsen udfyldt et spørgeskema, hvor det eksempelvis kan fremgå om barnet trives. Det er ved undersøgelsen sundhedsplejerskens opgave at åbne op for en dialog med forældrene om barnets trivesel. Det er nødvendigt, at familien selv deltager aktivt og accepterer eventuelle forandringstiltag, der skal sikre barnets vækst og trivsel fremadrettet, men 11

12 sundhedsplejen har en vigtigt rolle i kraft af deres faglighed. Ved forældresamtaler er det vigtigt, at sundhedsplejersken får en vurdering af, hvordan barnet eller den unge trives. Med afsæt i deres oplevelse af situationen har sundhedsplejersken mulighed for at yde faglig støtte og vejledning. Det sociale arbejde Sundhedsplejen gør også en indsats for, at kombinere den sundhedsfaglige indsats med en social indsats. Denne tilgang er en del af den helhedsorienterede indsats. Ung mødregruppe er et af de tilbud, hvor der er stor efterspørgsel. Her er der udover sundhedsfaglige råd og vejledning mulighed for følgende: netværk bygge bro til den offentlige forvaltning forebygge sygdomme vejledning om sund kost støtte i forhold til bolig situation måder at være sammen med børnene aktiviter ud af huset, såsom babysvømning, bibliotek oplæg fra relevante fagpersoner En af aktiviteterne er, at der kommer en UU-vejleder og taler med de unge mødre om muligheden for uddannelse og arbejde med afsæt i, hvor de unge er. Det medvirker også til, at de unge mødre holder hinanden fast på at kommere videre efter endt basel. Tilbuddet giver derved blandt andet mulighed for at give de unge mødre en særlig støtte i at få en uddannelse og arbejde. Mødrene selv er meget glade for tilbuddet, fordi det giver dem mulighed for at være sammen med andre i samme situation og få nogle oplevelser, som de ellers ikke ville have mulighed for af økonomiske årsager. De unge mødre kan virkelig bruge den støtte og vejledning de får igennem ung mødregruppe. Målgruppen er mødre og gravide under 22 samt mødre, der har brug for særlig støtte op til 25 år. Gruppetilbuddene giver Sundhedsplejen mulighed for at udnytte den synergieffekten blandt deltagerne. hjælpe en bredere kreds inden for målgruppen 4. Organisering af sundhedsplejen Et af de temaområder der har fyldt en del, også i forhold til opgaveløsningen, er, hvordan Sundhedsplejen fremadrettet skal være organiseret for bedst muligt at løse de lovmæssige krav, men også for at tage højde for de lokale forhold i Hvidovre. 12

13 4.1. Nuværende organisering Sundhedsplejen er placeret i Social- og Sundhedsforvaltningen. Der er i alt 18/16 sundhedsplejersker fordelt på 11 skoler i Hvidovre Kommune. Endvidere er Sundhedsplejen tilknyttet Esajasskolen, Sporet, Hvidborg, og Ungdomsskolen. Den daglige ledelse sker fra Sundhedscenteret, hvor den ledende sundhedsplejerske og administration er placeret. Sundhedsplejerskerne er inddelt i tre distriktsgrupper: Nord har 6 sundhedsplejersker, syd har 6 sundhedsplejersker og Avedøre har 4 sundhedsplejersker. Hvilke skoler, der hører under hvilket distrikt fremgår af nedenstående organisationsdiagram, som over giver et organisatorisk overblik over Sundhedsplejen. Nuværende organisationsdiagram 4.2. organiseringen fremadrettet Fra 1. januar 2009 bliver Sundhedsplejen organisatorisk en del af Børneog Familieafdelingen. Dette sker som konsekvens af, at Sundhedsafdelingen er nedlagt samt i erkendelse af, at Sundhedsplejen har mange samarbejdsrelationer til Børne- og Familieafdelingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov. Nedenstående figur illustrerer den fremtidige organisering af Sundhedsplejen. Organisationsdiagram fra 1. januar

14 Fremadrettet vil Sundhedsplejen være samlet i Sundhedscenteret. Det skal blandt andet medvirke til at styrke det faglige miljø og styrke den sammenhængende indsats i Hvidovre Kommune. Der er taget højde for at organisationsændringen ikke skal påvirke samarbejdet lokalt med Tandplejen, daginstitutionerne og skolerne i og med Sundhedsplejen fortsat vil arbejde ude i distrikterne og på skolerne selvom de samles i Sundhedscenteret. Det skal afslutningsvist pointeres, at distriktsinddelingen eksempelvis i forhold til hjemmebesøg og gruppetilbud vil kunne gøres mere fleksibel med en samlet Sundhedspleje centralt. 5. Sundhedsplejen fremadrettet 5.1. Løsning af lovpligtige opgaver Løsning af lovpligtige opgaver og andre aktiviteter Med baggrund i denne analyse har Sundhedsplejen et godt fundament for at styrke arbejdet med såvel de krav, der er til Sundhedsplejens arbejde i lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger såvel som de ikke lovpligtige aktiviteter, der tilbydes i forhold til de behov, der er i lokalområdet. Sundhedsplejen er i gang med at udarbejde en oversigt over Sundhedsplejens tilbud med afsæt i de allerede eksisterende skal og kan opgaver. Opgaverne er blevet inddelt alt efter om de løses godt, middel, eller om opgaven kan løses bedre ud fra Sundhedsplejens egen vurdering. Endvidere bliver der udarbejdet en konkret beskrivelse af hvert tilbud, som enten allerede eksisterer, eller som er en mulighed at iværksætte fremadrettet. Hver beskrivelse indeholder følgende: baggrund formål målgruppe mål indhold status 14

15 Dette arbejde skal løbende være med til fremadrettet at skabe et overblik samt give bedre mulighed for en bevidst prioritering i tilbudsviften fra fødsel til skolepligtens ophør. Det, at der er blevet sat mål på hver enkelt indsats, skal medvirke til at sikre, at hver enkelt indsats har den ønskede effekt. Endvidere skal det være med til at sikre, at de lovpligtige opgaver løses på den mest hensigtsmæssige måde. Kommunelægen I 2008 blev der gennem sundhedslovens 121 stk. 2 blev det besluttet, at det fremadrettet er op til den enkelte kommunalbestyrelse om de lovpligtige ind- og udskolingsundersøgelser skal ske af en læge eller en sundhedsplejerske. Der er udarbejdet en vejledning, der skal være med til at sikre at sundhedsplejerskerne er tilstrækkelig kvalificeret til at løse denne opgave. Sundhedsplejen har indtil sommeren 2008 haft et meget tæt samarbejde med kommunelægen. Pt. har Hvidovre Kommune ikke en kommunelæge på børneområdet, og det forventes ikke, at der kommer en igen. Derfor overtager Sundhedsplejen opgaven og alle sundhedsplejersker i Hvidovre Kommune skal på efteruddannelse i Perspektiver af omorganisering Primo 2009 samles alle sundhedsplejersker med ledelse og administration i lokaler i Sundhedscentret. En samling af sundhedsplejerskerne samt det, at alle opgaver vil blive beskrevet, kan også medvirke til, at Sundhedsplejen løbende revurderer, hvordan de mest hensigtsmæssigt fordeler opgaverne mellem sig, og hvordan de bruger deres ressourcer, således at der sker en fordeling af ansvar i forhold til kompetencer og interesser. Eksempelvis giver det mulighed for øget specialisering i forhold til dele af målgruppen og/eller opgaver. Sundhedsplejerskerne bliver fremadrettet en gruppe, hvor alle kan varetage kerneydelserne, men hvor der samtidig bliver langt større mulighed for specialisering og professionalisering, uden at det gør opgaveløsningen sårbar. Omdrejningspunktet for arbejdet bliver Sundhedscenteret, det skal være med til at styrke det faglige miljø og fællesskab. Endvidere vil det skabe rum for et endnu bedre samarbejde mellem alle sundhedsplejerskerne. Der vil stadigvæk med den nye struktur være mulighed for aktiviteter i distrikterne, eksempelvis i kraft af sundhedsplejerskernes tilstedeværelse på skolerne, og der er stadigvæk mulighed for at afholde Åbent Hus i lokalområdet, men nu med en overordnet koordinering. Sundhedsplejen har mange snitflader og samarbejdspartnere. Ved at tilknytte dem til Børne- og Familieafdelingen vil det give mulighed for et tættere samarbejde med familierådgiverne, der tager sig af den gruppe af børn og unge der har særlige behov. Derudover er det nødvendigt, at sundhedsplejerskerne spiller en aktiv rolle i de tværfaglige netværk, hvor de kan mødes med andre relevante faggrupper og bidrage med deres sundhedsfaglige baggrund. Endvidere har Sundhedsplejen ofte et kendskab ikke bare til barnet men også eventuelle søskende og familien Serviceniveau og ressourceforbrug Nedenstående figur illustrerer fordeling af tidsforbrug i Sundhedsplejen. 15

16 Fordeling af tidsforbruget i % 14% 35% Basisydelse spæd- og småbørn Direkte sundhedspleje Indirekte sundhedspleje skoletimer 15% Frokost og kørsel 24% Som det fremgår af figuren, bliver hovedvægten af Sundhedsplejens tid brugt på basisydelser til spæd- og småbørn, sådan vil det også være fremadrettet. Men ved at samle Sundhedsplejen og lave flere gruppeaktiviteter i Sundhedscenteret kan det medvirke til, at noget af den tid der på nuværende tidspunkt bliver brugt på individuelle behovsbesøg og kørsel kan blive overført til Sundhedsplejens kerneydelser. Der forventes altså en let forskydning fra de individuelle tilbud til gruppetilbud, effekten af dette vil løbende blive evalueret. Det foreslås at der sættes en proces i gang vedrørende en kommunikationsstrategi. Formålet vil være at synliggøre Sundhedsplejens tilbud ved at anvende forskellige kommunikationsmidler for at møde borgerne der, hvor de er. Det skal være med til at give et billede af en sammenhængende indsats fra fødsel til skolepligtens ophør samt tydeliggøre kommunens serviceniveau på området. Der er et behov for at borgerne får den relevante information rettidigt i forhold til barnet eller den unges sundhed og trivsel. Administration Sundhedsplejen er kendetegnet ved, at de har en varieret arbejdsdag, hvor de på samme dag kan være på besøg hos familier, på skolen og til aktiviteter i Sundhedscenteret. I forbindelse med udarbejdelsen af denne analyse blev det tydeliggjort, at Sundhedsplejen bruger meget tid på de tilknyttede administrative opgaver. Der bliver ført journal på hvert enkelt barn. Journalen er med til at sikre et fælles arbejdsredskab og er med til at sikre dokumentation i det daglige arbejde. Journalen skal indeholde: personlige oplysninger tidspunkter og årsager for kontakt observationer faretagne undersøgelser og resultater hvilke råd og vejledning barnet, den unge og forældrene har modtaget henvisning til andre fagpersoner underretning Sundhedsplejen vil arbejde videre med dette område i forhold til, hvordan 16

17 de administrative opgaver kan løses bedst muligt også med afsæt i, at Sundhedsplejen fremadrettet bliver etableret under samme tag. Endvidere undersøges det, hvilke muligheder der er for elektronisk understøttelse for det daglige arbejde Den sammenhængende indsats Med en samling af Sundhedsplejen er der en forventning om, at det vil styrke det faglige miljø og derved gøre Sundhedsplejen til en endnu mere attraktiv arbejdsplads fremadrettet. Der vil fremadrettet i højere grad blive mulighed for at tænke hele indsatsen fra fødsels til skolepligtens ophør som en sammenhæng også i forhold til et samspil mellem de individuelt målrettede tilbud, gruppetilbud og den særlig indsats over for børn, unge og familier med særlige behov. For at få en endnu bedre ressourcestyring vil der forsøgsvis blive arbejdet med at styrke og forbedre langtidsplanlægningen - eksempelvis kan den daglige leder af Sundhedsplejen i samarbejde med medarbejderne udarbejde eksempelvis en halvårlig plan i forhold til inddeling af fagområder samt en vifte af tilbud i forhold til de ressourcer, der er til rådighed i Sundhedsplejens ramme. Den videre proces Med afsæt i ovenstående analyse foreslås det, at Sundhedsplejen arbejder videre med følgende temaområder: vifte af tilbud og aktiviteter i Sundhedsplejen elektroniske løsninger effektivisering af administrative opgaver kommunikationsstrategi Idet analysen ligger op til, at der er flere elementer, der skal arbejdes videre med, anbefales det, at Sundhedsplejen, i et vist omfang, får mulighed for at trække på internt konsulentbistand i den videre proces. 17