Kvalitetsrapport 2014/2015. Tårnby Kommune Kastrupgårdsskolen Blåklokkevej Kastrup

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2014/2015 Tårnby Kommune Kastrupgårdsskolen Blåklokkevej Kastrup Christian Bruun-Andersen Tlf.nr cbr.kg.bk@taarnby.dk Nærmere oplysninger om skolens åbningstider, værdigrundlag, skolebestyrelse, elever, lærere, klassestruktur mm. kan læses på skolens hjemmeside:

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Særlige fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Dansk som andet sprog Opfølgning udvalgte fokusområder på sidste års kvalitetsrapport Udviklingsudvalg Ny ledelsesstruktur Status og mål for implementering af folkeskolereformen...13

3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 2. Sammenfattende helhedsvurdering Skoleåret 2014/15 var første år med den nye skolereform. Det betød, at skoleåret var præget af en masse nye tiltag, usikkerhed og afprøvninger af reformens nye elementer. Både skoleledelser, lærere, pædagoger, elever og forældre skulle vænne sig til nye former for undervisning og en ny hverdag med længere skoledage. Skolerne i Tårnby Kommune fik hen over året afprøvet rigtig mange nye tiltag og gjort sig mange erfaringer, som har hjulpet til, at vi løbende har kunnet justere vores indsatser. Vi bliver hele tiden klogere på, hvordan vi bedst virkeliggør skolereformens mange mål og vi lærer hele tiden nyt. Al forandring er svær og vi kan ikke lykkes med det hele fra starten. I Tårnby Kommune har vi valgt at starte med at fokusere på de bærende elementer i skolereformen: Læringsmålstyret undervisning og teamsamarbejde. Alle vores skoler har haft fokus på dette. Nogle skoler har haft forløb med læringskonsulenter fra Undervisningsministeriet, som har understøttet arbejdet med at implementere den læringsmålstyrede tilgang. De erfaringer har vi efterfølgende kunnet udbrede til alle vores skoler, så vores skoler kan lægge fælles strategier og dele erfaringer og viden på området. I forhold til teamsamarbejdet har fokus blandt andet været på lærer-pædagogsamarbejdet: At få de to faggrupper til at arbejde sammen og hver især bidrage med det, de er bedst til i forhold til at sikre vores børn den bedste læring, trivsel og udvikling. Også de øvrige reformelementer åben skole, bevægelse, understøttende undervisning samt faglig fordybelse og lektiehjælp har naturligvis fyldt i skolernes hverdag. Det er forskelligt, hvordan skolerne har arbejdet med dem. Fokus vil fremover være på, at vi hele tiden videndeler skolerne imellem, så vi sammen kan lære og sætte fokus på at gøre mere af det, der virker bedst. Med folkeskolereformen er der opsat nationale mål for både faglige resultater og trivsel. Generelt går det godt i Tårnby Kommune, men vi har også rum for forbedringer. Vi skal arbejde videre med at bruge de informationer, vi får fra prøver, test og trivselsundersøgelser til at få viden om, hvad vi er gode til, og hvor vi kan blive bedre. De forskellige data kan sammen med forskning,

4 undersøgelser og vores egne skolers viden og erfaringer give os et rigtig godt grundlag for at vurdere, hvordan vi hele tiden kan udvikle vores skolevæsen, så vores elever lærer, trives og udvikler sig 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges.

5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? I gennemgang af skolens resultater for nationale test er der en tydelig fremgang i resultatet for 2014/15 i forhold til 2013/14. Vi nærmer os målet, og vil fortsætte gennem vores læsehandleplan og vores matematikindsatse; eks. TMTM, at nå 80 % som skal kategoriseres til at være gode til at læse og regne Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Vi ser en overvejende positiv udvikling. Stigning af de allerdygtigste elever ligger på % i dansk og matematik. Vi vurderer at denne fremgang skyldes den systematiske indsats på dansk og matematik området. Vi har på hjemmesiden beskrevet, hvordan vi arbejder målrettet med indsatser og scrreninger allerede fra 0. klasse.

6 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Resultaterne viser at vi er på vej i den rigtige retning. Det skyldes i høj grad den struktureret indsats på dansk og matematikområdet på Kastrupgårdsskolen. Vi starter screeninger tidligt og tilfører derefter de resurser der er behov for. Hvordan understøtter I sidste års anbefalinger (Rapporten 2013/14 side 30) om, at fagteams arbejder med lærernes brug af nationale test med fokus på alle elever? Vi forsøger gennem arbejdet med fagudvalgsformænd at sparre omkring resultaterne. Igennem arbejde med elevplaner og målsætning for de enkelte elever forsøger vi på skolen konstant at fokusere på elevens potientiale og udløsning af dette. I ledelsen vil i kommende skoleår sætte ekstra ind i forhold til udvikling af strukturerne omkring fagteams. I hvilken grad inddrager lærerne resultaterne fra nationale test i deres planlægning, gennemførelse og evaluering af deres undervisning? i meget høj grad i høj grad i nogen grad i ringe grad slet ikke Hvordan? I videre planlægning af undervisning vil testresultaterne blive brugt, så differentieringen af undervisningen kan kvalificeres bedst muligt. Det gøres gennem vejledning fra læsevejledere, matematikvejledere, og resten af vores vejlederkorps. Desuden arbejder vi gennem udviklingsudvalget på at få beskrevet proceduren for behandling af testresultater på Kastrupgårdsskolen. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges Bilag vedhæftes. Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til forhold til:

7 Faglig trivsel Vi har drøftet indikatorerne og har valgt at sætte fokus på det at sætte sig overkommelige mål. At man som elev på Kastrupgårdsskolen i samarbejde med sin lærer sætter sig opnåelige mål for det faglige indhold. På Kastrupgårdsskolen har vi en specialklasserække, hvor det er en stor udfordring for den enkelte elev at have realistiske mål om egne evner og formåen. Her skal vi have yderligere fokus fremadrettet. Ro og orden Med den nye skolereform bliver der stillet større krav til den fysiske del af Kastrupgårdsskolen. Vi overvejer vores muligheder når undervisningen bevæger sig ud på gangarealer, udearealer og andre læringsarenaer, hvor anderledes læringsmetoder, kan virke forstyrrende. Vi kigger derfor på muligheder for fysiske forandringer, som kan hjælpe til at give oplevelsen af ro bedre kår. Social trivsel Vi vælger at lægge vægt på skole/hjem-samarbejdet og forsøger sammen med skolebestyrelsen af sætte fokus på kontaktforældrenes opgave. Vi vil rigtig gerne have, at man som forældre på Kastrupgårdsskolen også tager del i opgaven om den sociale trivsel i klasserne. Støtte og inspiration i undervisningen I forbindelse med implementering af ny skolereform har vi drøftet at man i mange tilfælde har taget styringen som lærer i nye fag og nye tiltag. Det vil vi gennem udviklingsudvalget sætte fokus på. Målet for dette arbejde er at eleverne skal kunne være med i beslutningerne omkring deres skoleliv. Dette kan eksempelvis gøres gennem selv at sætte sig mål og derved også have medbestemmelse. Værktøjet minuddannelse.dk understøtter dette. 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Info: Konsulenter spørger ind til dette på karakterrunden og sammenskriver svarene fra skolerne i kommunens samlede kvalitetsrapport. 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Mål: Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst 02 i dansk og matematik. Hvilke overvejelser drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Målet er absolut realistisk. Vi er godt på vej. Vi har som tidligere beskrevet stort fokus på at eleverne udnytter deres potientiale fuldt ud. Det er vigtigt vi samtidig anerkender det enkelte individ og ikke lægger et urealistisk pres. Det gør sig især gældende for vores specialklasserække, hvor dette mål er svært opnåeligt. Vi beskriver denne gruppes kompetencer gennem alternativ evaluering.

8 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Kastrupgårdsskolen, Marts 2015 Uddannelsesnavn Uddannelsestype 9.Kl Mand 9.Kl Kvinde I alt 10. klasse 10. klasse klasse 10. klasse, efterskoler Kontor, handel og Erhvervsuddannelse forretningsservice Teknologi, byggeri og transport Erhvervsuddannelse Kommunikationstekniske HTX studieretninger Naturvidenskabelige HTX studieretninger Internationalt orienterede HHX studieretninger Samfundsvidenskabelige STX studieretninger Sproglige studieretninger STX Kunstneriske studieretninger STX Naturvidenskabelige STX studieretninger Meddelelse om andre Meddelelse om andre aktiviteter aktiviteter I alt

9 Kastrupgårdsskolen inklusion, marts Kl Mand 9. kl. kvind. 10.Kl M Uddannelsesnavn Uddannelsestype 10.kl.K Erhvervsrettet klasse kl klasse 10. klasse 1 1 I alt 10. klasse, efterskoler klasse 10. klasse 20/20-model 0 Kontor, handel og forretningsservice Erhvervsuddannelse 0 Teknologi, byggeri og transport Erhvervsuddannelse 1 1 Omsorg, sundhed og pædagogik Erhvervsuddannelse 1 1 Fødevarer, jordbrug og oplevelser Erhvervsuddannelse 0 Teknologiske studieretninger HTX 0 Kommunikationstekniske studieretninger HTX 0 Naturvidenskabelige studieretninger HTX 0 Markedsorienterede studieretninger HHX 0 Økonomisk orienterede studieretninger HHX 0 Samfundsvidenskabelige studieretninger STX 0 Sproglige studieretninger STX 0 Kunstneriske studieretninger STX 0 Naturvidenskabelige studieretninger STX 0 HF HF 0 Meddelelse om andre aktiviteter Andre aktiviteter I alt Særlige fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Hvilke overvejelser giver skolens linjefagsdækning anledning til? Udfordringen med at linjefagsdække samtlige fagdelte lektioner er en svær størrelse. Det skal sammenholdes med teamudvikling, få-lærer princip om elever samt at have en bred sammensætning i forhold til elev-lærer relation. på Kastrupgårdsskolen har vi konstant fokus, ved ansættelser, på at optimere dækningsprocenten sammen holdt med de ovennævnte faktorer.

10 10.2. Inklusion I kvalitetsrapporten 2013/14 fremgår det, at skolerne har haft fokus på at understøtte lærerne og pædagogernes teamsamarbejde samt skabe fleksibel ressourceallokering for at imødekomme arbejdet med inklusion. Hvilke tiltag har I taget for at fastholde dette fokus på teamsamarbejde og fleksibel ressourceallokering i indeværende skoleår? Vores store indsatsområde er teamsarbejdet. Vi har i indeværende skoleår taget første spadestik. Vi har forsøgt at skabe årgangsteam, hvor det skemalagte teammøde skal være en naturlig samarbejdsflade for det fleksible team. Ydermere forsøger vi at holde teamstørrelsen på et niveau som gør det muligt at have et indgående kendskab til hinandens kompetencer og styrker. Teamet har skemateknisk fået et rum, hvor der er mulighed for fleksibel planlægning. Arbejdet evalueres og justeres løbende. For at skabe en inkluderende kultur på skolen er det nødvendigt, at der samarbejdes på flere niveauer (ledelse, lærere, pædagoger, forældre, børn, Rådgivning og Forebyggelse, PUC etc.). Hvilke tiltag har I taget på skolen for at understøtte dette samarbejde på flere forskellige niveauer? Vores koordineringsudvalg udgør det forum, hvor vi kan drøfte inkluderende tiltag tværfagligt. Arbejdet på at skabe gode processer er i konstant udvikling og vi forsøger på Kastrupgårdsskolen at have en tydelig sagsgang for hjælp til inkluderende tiltag og processer. I kvalitetsrapporten 2013/14 fremgår det yderligere, at skolerne arbejder med ressourcepersoner, der videndeler og fungerer som faglige fyrtårne, der kan inspirere kolleger. Hvilke organisatoriske tiltag har I taget i forhold til at understøtte, at ressourcepersonerne forsat kan videndele og være faglige fyrtårne for deres kolleger? Vi arbejder i udviklingsudvalget med åbne beskrivelser af resursepersonerne. Disse er mangfoldiggjort via skolens intranet. På fællesmåder "reklameres" for forløb og projekter, hvor der kan indhentes viden gennem resursepersonerne. Fremadrettet vil vi arbejde for at skolens udviklingsudvalg, vejledere og ledelse også blive tydelige i selve undervisningslokalet. I kvalitetsrapporten 2013/14 fremgår det desuden på, at ressourcepersonerne er samlet i netværk på tværs af skolevæsenet for at sikre videndeling og inspiration. I skoleåret 2015/16 består netværket af både lærere og pædagoger. Er der på skolen iværksat tiltag som muliggør, at lærerne og pædagogerne kan samarbejde omkring implementeringen af den viden, som de opnår gennem deltagelse i netværket? Lærere og pædagoger har alle ugentlige fastlagte teammøder. Her har de mulighed for at viderebringe den viden og uddannelse de får gennem netværket. Vi forsøger samtidig at få lagt mulighed ind for at disse resursepersoner kan komme på besøg i andre team. Udfordringen der, som vi arbejder på løsning af, er at skemadelen har en høj grad af kompleksitet og derfor kan opleves som en svær øvelse.

11 10.3. Dansk som andet sprog Hvordan blev det sikret på skolen, at der blev arbejdet hen mod lighed imellem de et- og tosprogede elevers resultater på alle planer? (læseundersøgelser, nationale tests, afgangsprøver, forældresamarbejde og trivsel) Vi screener undervejs i to-sprogede elevers skolegang så vi monitorerer hvor det faglige niveau ligger. Herved kan vi målrette indsatsen så vi opnår størst mulig lighed mellem ét- og tosprogede elevers resultater. I forhold til sociale kompetencer lægger vi stor vægt på forældresamarbejdet. Vi forsøger gennem tydelig kommunikation at kortlægge forventninger fra skole til hjem og selvfølgelig omvendt. Hvor mange lærere: Var linjefagsuddannede i DSA 0 Havde længerevarende kurser i DSA (40timer eller derover) 4 Hvordan var de fordelt på faserne? DSA-personalet er søgt fordelt på ligeligt faserne, så repræsentationen er bred. I enkelte tilfælde har det ikke kunne gå op, men vi har så sørget for at der er let tilgængelighed for indhentning af DSA-vejledning fra skolens DSA-koordinator. I hvor høj grad var Handlepan for DSA i Tårnby Kommune implementeret på skolen? i meget høj grad X i høj grad i nogen grad i ringe grad slet ikke Angiv hvilke tegn I så på implementeringen af Handleplan for DSA i Tårnby Kommune DSA-eleverne på KAG er på linje med et-sprogede elever i nationale test, læseundersøgelser og afgangsprøver. DSA-forløb planlægges i teams med DSA-koordinatoren. Der er fokus på udfordringer ved skole/hjem-samarbejde. Der afholdes netværksmøder i forbindelse med udfordringer vedrørende kontakt med hjemmet. Hvad skal der til for at få handleplanen fuldt implementeret? Vi skal fortsætte arbejdet med at kvalificere DSA på Kastrupgårdsskolen. Dette gør vi gennem at have fokus på tydeligheden af DSA-tiltag i lærernes årsplaner. Tydeligere mulighed for vejledning i forhold til skole/hjem-samarbejde. Desuden skal vi på Kastrupgårdsskolen fokusere på at videreuddanne personale, så vi kan efterkomme en øget forespørgsel på DSA.

12 11. Opfølgning udvalgte fokusområder på sidste års kvalitetsrapport 11.1 Udviklingsudvalg På skoleledermøde den blev det besluttet at nedsætte udviklingsudvalg på alle skoler, som har til formål at initiere og understøtte en udvikling, der skaber deltagelsesmuligheder for alle elever i læringsfællesskaber. Målet er: At støtte udviklingen af kvaliteten i undervisningen At koordinere understøttende tiltag og sikre en hurtig indsats i forhold til elever, der er udfordret i deres skolegang At understøtte skolens mål med visioner for øje At fungere som skolens pædagogiske udviklingsudvalg Udvalget består af: ALT adfærd, læring og trivselskoordinator LCK læringscenterkoordinator LæV læsevejleder MaV matematikvejleder PæV pædagogisk vejleder Hvilke muligheder, resultater og udfordringer gav udviklingsudvalget i 2014/15, og hvad har det givet anledning til af overvejelser og tiltag? Udviklingsudvalget har i skoleåret 14/15 arbejdet med definitionen af den enkeltes rolle. Vi har defineret udvalgets medlemmers roller ud fra de kompetencer de bringer med sig. Vi arbejder på mange projekter som bæres videre ind i skoleåret 15/16. Heraf kan nævnes; elevfraværshandleplaner, kompetenceudviklingsstrategi, fokus på lærer/pædagog-samarbejde og strategi for overlevering af tunge poster såsom ALT-vejleder osv. Den store udfordring har undervejs været mulighed for planlægningsflader så vejledningsforløb etc har kunne udføres Ny ledelsesstruktur Det blev besluttet at indføre en ny ledelsesstruktur på skolerne i 2013/14. Skoleledelsens udvidelse med en områderleder, som er leder af skolens SFO og har sit særlige fokus på pædagogernes rolle i skolen, skal vise dens organisationsændrings betydning i kommende kvalitetsrapport. Hvilke muligheder, resultater og udfordringer gav den ny ledelsesstruktur i 2014/15, og hvad har det givet anledning til at overvejelser og tiltag? Med ny ledelsesstruktur, indebærende en områdeleder, arbejder vi målrettet på at have en større helhed i indskolingen. Ved at give områdelederen ansvar/tovholder for indskolingen forsøger vi at udvikle samarbejdet mellem lærer-pædagog. Derfor har vi i samarbejde med områdelederen

13 vægtet ugentlige skemalagte teammøder med deltagelse af både lærer/pædagog, samt faste pædagoger i årgangsteam. Ydermere har vi i området nytænkt de to SFO-matrikler anderledes og årgangsinddelt dem. I 0. klasserne har samarbejdet givet nye og bedre tiltag i forhold til tidlig klassedannelse. 12. Status og mål for implementering af folkeskolereformen Læringsmålsstyret undervisning, åben skole, faglig fordybelse, UUV, bevægelse, teamsamarbejde herunder samarbejde mellem lærere og pædagoger. Læringsmålsstyret undervisning Hvor langt er skolerne kommet? Skolen er i gang med arbejdet om læringsmålsstyret undervisning. Der arbejdes i årsplanerne med at definere læringsmål. Det er en ny måde for mange lærere at arbejde på og der er mange forskellige tilgange. Året har været præget af at der bliver gjort mange forsøg på metode og beskrivelse. Næste skridt er at samle erfaringer og få lagt dem i faste strukturer så vi får en ensartet tilgang. Hvordan er de nået dertil? Vi har i skoleåret haft oplæg fra UVM og PUC omkring læringsmålsstyret undervisning. Vi har haft workshops med øvelser i hvordan man forløbsplanlægger i årsplanlægningen, og derved gør brug af målstyring. Næste skridt i denne proces er arbejdet med at arbejde med målstyring i alle fag gennem planlægning og evalueringsværktøjet minuddannelse.dk Hvad gjorde de sidste år? Sidste år arbejdede vi med oplæg fra PUC. Desuden drøftede man året igennem tiltag på udviklingsudvalgsmøder. Og hvad er målet i år/ hvad er der planlagt? Der foreligger en implementeringsplan for værktøjet minuddannelse.dk så vi i skoleåret 16/17 er fuldt ud klar til at arbejde med læringsmålsstyring i alle fag. En af målsætningerne er at alle lærere skal have planlagt to forløb, som bliver gennemført fuldt ud med læringsmålsstyring samt evaluering af dette. Bevægelse Hvordan var bevægelse organiseret i skoleåret 2014/15? Bevægelse indgår i skolens fag og understøttende undervisning. Desuden har vi minimum 90 minutters idræt samt 45 minutters daglig pause. Anderledes faglige aktiviteter søges delt gennem lærermøder samt i fagteams. Hvad er skolens erfaringer/læringer fra skoleåret 2014/15? Bevægelse i undervisningen har gennem længere tid været en fast del af skolens vherdag. Ved på ny at italesætte dette kvalificeres dette yderligere.

14 Hvordan har erfaringerne givet anledning ændringer i skoleåret 2015/16? SFO-delen har gennemgående fokus på bevægelse i år. Det bæres ind af pædagogerne tilde ugentlige teammøder, så det kan planlægges ind i skoletiden. Hvilke målsætninger er der for indeværende skoleår 2015/16? Målsætninger for bevægelse i undervisningen: beskrivelse af bevægelses-aktiviter i den faglige undervisning. Et vidensdelingsprojekt så vi på Kastrupgårdsskolen kan have et idekatalog på sigt. Hvad kan understøtte, at målsætningerne opnås? Sammen med udviklingsudvalget afsøges behov for kompetenceudvikling, samt vejledning i forløb hvor bevægelse indgår. Faglig fordybelse Hvordan var faglig fordybelse organiseret i skoleåret 2014/15? I skoleåret 14/15 var faglig fordybelse/lektiecafe frivilligt. Det gjorde at vi var nødsaget til at lægge det i yderpositioner skemamæssigt. Der var stor tilslutning. Det var pædagogerne der stod for faglig fordybelse. Hvad er skolens erfaringer/læringer fra skoleåret 2014/15? Holdene bestod af elever, og det var svært at få gennemgående kvalitet. Evalueringen pegede på at især faglig kompetence hos pædagogerne var udfordret. Ydermere var relationsdelen også et punkt der blev peget på. Hvordan har erfaringerne givet anledning ændringer i skoleåret 2015/16? Efter faglig fordybelse er blevet obligatorisk, har vi lagt fordelingen af tid til dette ud til teamet. Derfor er det nu lærerne der står for faglig fordybelse; og det er nu kun teamets lærere der varetager den undervisning. Det giver både faglig kvalitet samt at relationsdelen nu er tilgodeset. Hvilke målsætninger er der for indeværende skoleår 2015/16? Målsætningen for faglig fordybelse er at eleverne skal kunne arbejde med deres opgaver i skoletiden og få kvalificeret støtte. Lektiemængden hjemme skal blive mærkbart mindre. Vi er i denne målsætning klar over dilemmaet i udskoling hvor tid til faglig fordybelse er markant mindre end eksempelvis på mellemtrinnet. Derudover skal det være muligt at planlægge understøttende forløb til de enkelte fag. Hvad kan understøtte, at målsætningerne opnås? Teamet skal løbende drøfte om mængden af faglig fordybelse er anpasset til mængden af opgaver. Ledelsen vil med deltagelse på teammøder spørge ind til faglig fordybelse, og igennem lærernes, eleverne og forældrenes observationer omkring lektiemængde løbende justere faglig fordybelse så det er matcher de pågældende klasser.

15 Teamsamarbejde Hvordan var teamsamarbejde organiseret i skoleåret 2014/15? Teamsamarbejdet på Kastrupgårdsskolen var primært lagt omkring klasseteam. Det handlede primært om at varetage alle funktioner om en klasse. Derudover var man tilknyttet et årgangsteam, men der var ikke noget formkrav til mængden af møder. Desuden arbejdede man i fagteam og i de kommunale netværk. Hvad er skolens erfaringer/læringer fra skoleåret 2014/15? Det var tydeligt at der manglede samarbejdsflader i årgangsteamet. Behovet for at kunne samles omkring årgangen var stort. Der var ingen muligheder for at finde mødetid med pædagoger. Derudover var de enkelte klasseteam meget sårbare i forhold til sygdom. Vi oplevede også en manglende fleksibilitet i forhold til planlægning af undervisning, da man ofte var tilknyttet mere end et klasseteam. Hvordan har erfaringerne givet anledning ændringer i skoleåret 2015/16? Et krav var skemalagt teammøde tid hver uge; for både lærer pædagoger. Det mindste team er årgangsteamet. Et eksemplarisk team er en gruppe elever på ca 75 med dertil hørende 7 voksne. (5 lærere og 2 pædagoger) Derfor er der ikke længere klasseteam på Kastrupgårdsskolen, og man overgår nu til kontaktlærer på årgangen, hvor eleverne bliver fordelt lærerne i teamet. Derudover skal der særlige dispensationer, hvis man vil lånes ud til andre team og varetage undervisningsopgaver udenfor teamet. Hvilke målsætninger er der for indeværende skoleår 2015/16? Vi skal se understøttelse af social trivsel på årgangen. Mere faglig fleksibilitet; der skal kunne byttes rundt alt efter hvilket forløb der planlægges i teamet. Teamet skal arbejde med IKON-modellen i analyse af elever. Hvad kan understøtte, at målsætningerne opnås? Dette understøttes blandt andet ved teamudviklingseftermiddage. Her vil Rasmus Alenkærs IKON-model blive introduceret. Desuden skal der aftales faste dagsordner. Principper for kontaktlærere og struktureret ledelsesdeltagelse på teammøder. Ledelsen skal være synlige helt ud i undervisningen, og gennem aktiv deltagelse i teamet, skal kendskabet til elevgruppen kvalificere eventuelle indsatser med eksterne samarbejdspartnere. Understøttende UnderVisning (UUV) Hvordan var UUV organiseret i skoleåret 2014/15? Understøttende undervisning ar i skoleåret 14/15 organiseret at det var den enkelte lærers ansvar at varetage og indholdsbestemme understøttende undervisning. Hvad er skolens erfaringer/læringer fra skoleåret 2014/15? Evalueringerne af uuv pegede i retning af en for bred vifte af usammenængende aktiviteter. Indholdet var af god kvalitet, men kunne være meget forvirrende for forældre at følge med i. Vi blev udfordret på hvad der egentlig var god understøttende undervisning

16 var defineret som. Det var tydeligt at det var et nyt begreb som også forældre skulle lære at forstå. Hvordan har erfaringerne givet anledning ændringer i skoleåret 2015/16? Opgaven er i år tydeligere defineret. Det er stadig lærerne selv der varetager indhold, men det er nu teamet der vurderer indhold og form. Pædagogerne har mere indflydelse da der nu er samarbejdsflader, hvor de nu kan byde ind. Hvilke målsætninger er der for indeværende skoleår 2015/16? Målsætningen for indeværende skoleår er en alsidig og afvekslende understøttende undervisning. Dette kan se ved at eleverne mærker en forskel i fagdelt og understøttende undervisning. Vi arbejder gennem året på at vidensdele så vi kan få et katalog af indholdsmæssig karakter. Det er en succes når eleven oplever UUV, som et tidsrum, hvor der er plads til udfoldelse på andre måder. Hvad kan understøtte, at målsætningerne opnås? Gennem personale møder skal ledelsen facilitere fora, hvor der kan diskuteres indhold og erfaringer. På denne måde vil vi forsøge at samle de bedste forløb i en vidensbank. Desuden er det ledelsens opgave at ajourføre sig og tilvejebringe erfaringer fra andre skoler. Den åbne skole Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med den åbne skole? Vi er på vej til at arbejde med Den Blå Planet om et mere indgående samarbejde. Vi fortsætter projekter med naturskolen. Hvilke erfaringer har I, og hvad har I gjort for at åbne skolen? Hvem har I samarbejdet med? Den Blå Planet, Naturskolen, Musikskolen samt valgfag på Ungdomsskolen. Hvilke målsætninger er der for indeværende skoleår 2015/16? Udvikling af samarbejde med Den Blå Planet. Målet er en projektbeskrivelse der indeholder udveksling af viden, samt uddannelse af ambassadører. Derudover skal vi sammen med Team Rynkeby arrangere en indsamlingsdag i marts 2016, hvor fokus er bevægelse samt kendskab til Børnecancerfonden. Året skal bruges til at starte min. 1 nyt projekt med ekstern samarbejdspartner.

17 Hvordan vil I opnå jeres målsætninger? Ledelsen skal være tydelige i dialogen med eksterne samarbejdspartnere. Have en tydelig forventningsafstemning inden opstart af projekter. Det gøres så projekterne er rammesatte inden opstart, så det for personalet er realistisk i arbejdsmængde. Derudover er det ledelsens forpligtigelse at holde sig orienteret i lokalmiljøet og være aktiv og undersøgende på mulige projekter.

18 Kvalitetsrapport 2014/2015 Tårnby Kommune Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej Kastrup Skoleleders navn: Karen Bille Tlf.nr Nærmere oplysninger om skolens åbningstider, værdigrundlag, skolebestyrelse, elever, lærere, klassestruktur mm. kan læses på skolens hjemmeside: http//:

19 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering for Tårnby Kommune Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Særlige fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Dansk som andet sprog Opfølgning udvalgte fokusområder på sidste års kvalitetsrapport Udviklingsudvalg Ny ledelsesstruktur Status og mål for implementering af folkeskolereformen...11

20 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 2. Sammenfattende helhedsvurdering for Tårnby Kommune Skoleåret 2014/15 var første år med den nye skolereform. Det betød, at skoleåret var præget af en masse nye tiltag, usikkerhed og afprøvninger af reformens nye elementer. Både skoleledelser, lærere, pædagoger, elever og forældre skulle vænne sig til nye former for undervisning og en ny hverdag med længere skoledage. Skolerne i Tårnby Kommune fik hen over året afprøvet rigtig mange nye tiltag og gjort sig mange erfaringer, som har hjulpet til, at vi løbende har kunnet justere vores indsatser. Vi bliver hele tiden klogere på, hvordan vi bedst virkeliggør skolereformens mange mål og vi lærer hele tiden nyt. Al forandring er svær og vi kan ikke lykkes med det hele fra starten. I Tårnby Kommune har vi valgt at starte med at fokusere på de bærende elementer i skolereformen: Læringsmålstyret undervisning og teamsamarbejde. Alle vores skoler har haft fokus på dette. Nogle skoler har haft forløb med læringskonsulenter fra Undervisningsministeriet, som har understøttet arbejdet med at implementere den læringsmålstyrede tilgang. De erfaringer har vi efterfølgende kunnet udbrede til alle vores skoler, så vores skoler kan lægge fælles strategier og dele erfaringer og viden på området. I forhold til teamsamarbejdet har fokus blandt andet været på lærer-pædagogsamarbejdet: At få de to faggrupper til at arbejde sammen og hver især bidrage med det, de er bedst til i forhold til at sikre vores børn den bedste læring, trivsel og udvikling. Også de øvrige reformelementer åben skole, bevægelse, understøttende undervisning samt faglig fordybelse og lektiehjælp har naturligvis fyldt i skolernes hverdag. Det er forskelligt, hvordan skolerne har arbejdet med dem. Fokus vil fremover være på, at vi hele tiden videndeler skolerne imellem, så vi sammen kan lære og sætte fokus på at gøre mere af det, der virker bedst. Med folkeskolereformen er der opsat nationale mål for både faglige resultater og trivsel. Generelt går det godt i Tårnby Kommune, men vi har også rum for forbedringer. Vi skal arbejde videre med at bruge de informationer, vi får fra prøver, test og trivselsundersøgelser til at få viden om, hvad vi er gode til, og hvor vi kan blive bedre. De forskellige data kan sammen med forskning,

21 undersøgelser og vores egne skolers viden og erfaringer give os et rigtig godt grundlag for at vurdere, hvordan vi hele tiden kan udvikle vores skolevæsen, så vores elever lærer, trives og udvikler sig. 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges.

22 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Vi er tilfredse med læse- og matematikresultater, der for alle klasser opfylder regeringens målsætning med en solid margin i mat. Læsning har i flere år været et af skolens svage punkter. Af den grund har vi startet en læseindsats (læseflyver) i indskolingen, som vi nu ser resultater af på 2. klassetrin. 4. og 6. kl. holder målsætningen, men to 8. kl. kræver opmærksomhed. Også geo og bio Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Vi har nu registreret de dygtigste elever og vil følge udviklingen år for år, så vi reelt kan se, at andelen øges. I læseflyveren (indskolingen) er der fokus på også at udfordre de dygtigste. Via deltagelse i forskningsprojektet TMTM (Tidlig Matematikindsats Til Marginalgrupper) og UVM's forskningsprojekt om inklusion i den faglige undervisning, skaffer vi os brugbar viden, der sættes i spil. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Udover det allerede nævnte er vi meget opmærksomme på at skabe en systematik i anvendelsen af elevernes prøveresultater. Eksempelvis er der indført "skal-vejledning" i forbindelse med de nationale tests. Vi ønsker mere inddragelse af IT, men savner hardware. Hvordan understøtter I sidste års anbefalinger (Rapporten 2013/14 side 30) om, at fagteams arbejder med lærernes brug af nationale test med fokus på alle elever? I ledelsen har vi udarbejdet mål for teamsamarbejdet, der tydeliggør fagudvalgets opgaver. Målene vægter læring og fagdidaktik fremfor materialeindkøb og økonomi. Vi har haft møde med alle fagudvalgsformænd for at uddybe og følge op. I hvilken grad inddrager lærerne resultaterne fra nationale test i deres planlægning, gennemførelse og evaluering af deres undervisning.

23 i meget høj grad i høj grad i nogen grad i ringe grad slet ikke Hvordan? Alle dansk- og matematiklærere gennemgår klassens testresultater med en vejleder. Vejlederen udfolder prøveresultaterne og vejleder læreren i handlemuligheder. ALT-koordinator (ALT står for Adfærd, Læring og Trivsel) og faglig inklusionslærere (FIL-lærere) inddrages ved behov. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges Bilag vedhæftes. Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til forhold til: Faglig trivsel Faglig trivsel fremmer social trivsel. Arbejdet med læringsmålstyret undervisning styrker bevidstgørelsen hos lærere og pædagoger om valg af aktiviteter og undervisningsmetoder. I udskolingen skaber profillinjer mulighed for elevinddragelse og alternativ, varieret læringsaktivitet. Vi har indført ungemøder med deltagelse af leder, ALT- og AKT- koordinatorer og UU-vejl. Før VUS-samtaler overværer en leder undervisningen og giver feedback på bl.a. faglig trivsel. Vi uddanner vejledere for at sikre lærerne støtte og arbejder for at gøre PLC til et læringscenter for både elever og personale. Ro og orden Vi har iværksat projektet Social læring og konflikthåndtering i indskolingen. Projektet ledes af inklusionskonsulenterne og inddrager alle elever og alt personale i indskolingen. Forældrene har fået 1 times indføring i tænkningen. Før VUS-samtalerne overværer en leder undervisningen og giver feedback på klasseledelse. I klasser hvor der har været særlige vanskeligheder indgår en leder i problemløsningen. AKTlærere indgår. Social trivsel Vi finder det væsentligt og nødvendigt at fokusere på fællesskaber, der rummer alle. Vi udarbejder hvert år en lokal trivselsmåling, der danner udgangspunkt for skole/hjem-samtalerne i efteråret. Vi har genindført legebanden, hvor elever på 6. klassetrin sætter legeaktiviteter i gang for de mindste elever, og i indeværende skoleår har vi indført fællesskabsdage (2x 3 dage), hvor 4 klasser på tværs af faser danner fællesskabsgrupper, der skal arbejde med et overordnet tema. Vi har fasesamlinger en gang om måneden på skift arrangeret af klasserne. Støtte og inspiration i undervisningen Indførelse af profillinjer har som mål at øge elevernes motivation og medbestemmelse. Profillinjerne evalueres pt af Evalueringsinstituttet. Vores egen evaluering viser en positiv effekt af

24 profillinjer på alle parametre. Vi overvejer at indføre en ugentlig temadag på mellemtrinnet for at øge motivation og mulighed for alternative og sammenhængende læringsaktiviteter. Vi udvikler konstant FIL (Faglig Inklusion) - og SIL (Social Inklusion)-lærernes arbejde, så vi kan sætte den relevante støtte ind i forhold til enkeltelever, grupper af elever eller hele klasser og klassetrin. 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Info: Konsulenter spørger ind til dette på karakterrunden og sammenskriver svarene fra skolerne i kommunens samlede kvalitetsrapport. 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Mål: Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst 02 i dansk og matematik. Hvilke overvejelser drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Vi er meget tæt på målsætningen. I dansk har alle 81 elever mindst 02 i gennemsnit af de fire danskdiscipliner, dog har 3 elever 00 i én eller to discipliner. I matematik har 4 elever 00 i én eller to af de 2-3 matematikdiscipliner. Elevernes vanskeligheder er kendte. Der er tale om specifikke indlæringsvanskeligheder (herunder stærk ordblindhed) og om sociale og motivationsmæssige udfordringer. Vi ønsker øget brug af IT som kompenserende læsestøtte (men mangler hardware) og har taget initiativ til inddragelse af den forebyggende rådgiver også i elevsager med lav læringsmotivation.

25 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Uddannelsesnavn Uddannelsestype 9.Kl Mand 9.Kl Kvinde I alt 10. klasse Erhvervsrettet 10. klasse klasse 10. klasse klasse 10. klasse, efterskoler klasse 20/20-model Teknologi, byggeri og transport Erhvervsuddannelse Teknologiske studieretninger HTX Naturvidenskabelige studieretninger HTX Markedsorienterede studieretninger HHX Samfundsvidenskabelige studieretninger STX Sproglige studieretninger STX Kunstneriske studieretninger STX Naturvidenskabelige studieretninger STX I alt Særlige fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Hvilke overvejelser giver skolens linjefagsdækning anledning til? Vi har p.t. 4 lærere i gang med at tage linjefag (fransk, NT (Natur/Teknologi) og biologi). Inden for det humanistiske område udgør særligt kristendom en problemstilling og må prioriteres fra næste skoleår, enten via ansættelser eller via uddannelse. I det naturvidenskabelige felt har vi opmærksomhed på biologi og NT. Især NT vil kunne dækkes bedre næste år (tilbagevenden fra orlov, ændret fagfordeling). I matematik skal 2 lærere prioriteres til linjefag. Blandt de praktisk/ musiske fag er HD (Håndværk og Design) og især madkundskab områder, vi må prioritere ved ansættelser.

26 10.2. Inklusion I kvalitetsrapporten 2013/14 fremgår det, at skolerne har haft fokus på at understøtte lærerne og pædagogernes teamsamarbejde samt skabe fleksibel ressourceallokering for at imødekomme arbejdet med inklusion. Hvilke tiltag har I taget for at fastholde dette fokus på teamsamarbejde og fleksibel ressourceallokering i indeværende skoleår? Vi har skemamæssigt sikret, at lærere og pædagoger kan mødes. Der er udarbejdet nye og mere præcise mål for teamsamarbejde. På baggrund af disse mål skal teamene udarbejde deres arbejdsgrundlag. Ledelsen deltager ½ time 1 gang om måneden i teamets møde og følger op på mål og indsatser. Èn gang om måneden holder ledelsen møde med teamkoordinatorne for at sikre "frem- og tilbageløb" mellem team og ledelse. Drøftelserne indbefatter facilitering af fleksibel planlægning, der dog teknisk og praktisk udfordrer. For at skabe en inkluderende kultur på skolen er det nødvendigt, at der samarbejdes på flere niveauer (ledelse, lærere, pædagoger, forældre, børn, Rådgivning og Forebyggelse, PUC etc.). Hvilke tiltag har I taget på skolen for at understøtte dette samarbejde på flere forskellige niveauer? Inklusionsdagsorden og fællesskab italesættes i alle relevante sammenhænge både over for enkeltpersoner eller i større grupper (fx på den første skoledag). Hver anden uge afholdes børnemøde/ungemøde hvor ALT/AKT-koordinatorer, UU-vejl. og ledere deltager. Hver anden uge afholdes koordineringsmøde med ROF (Rådgivning og Forebyggelse). Vi har generelt et højt informationsniveau og lægger vægt på inddragelse af forældre og elever i møder, der har til formål at skabe forandring for en elev. Vi afprøver gerne nye inklusionsfremmende tiltag, herunder udeskole, der nu gennemføres med hele klasser. I kvalitetsrapporten 2013/14 fremgår det yderligere, at skolerne arbejder med ressourcepersoner, der videndeler og fungerer som faglige fyrtårne, der kan inspirere kolleger. Hvilke organisatoriske tiltag har I taget i forhold til at understøtte, at ressourcepersonerne forsat kan videndele og være faglige fyrtårne for deres kolleger? Ledelsen har afholdt møde med alle vejledere om deres rolle. Udviklingsudvalget arbejdede hele sidste skoleår med beskrivelse af vejlederrollen. Der blev udarbejdet en folder og på flere skolemøder fortalt om vejlederrollen. Vi har etableret et vejlederkontor på PLC, hvor vejledningen foregår i åbenhed. Vejlederne har skal-opgaver i forhold til deres kolleger i forhold til nationale test og læringsmålstyret undervisning. Der er skabt tid og mulighed for vejledning i vejledernes opgaveoversigter. I kvalitetsrapporten 2013/14 fremgår det desuden på, at ressourcepersonerne er samlet i netværk på tværs af skolevæsenet for at sikre videndeling og inspiration. I skoleåret 2015/16 består netværket af både lærere og pædagoger. Er der på skolen iværksat tiltag som muliggør, at lærerne og pædagogerne kan samarbejde omkring implementeringen af den viden, som de opnår gennem deltagelse i netværket? Inklusionspædagogerne indgår i skolens AKT-team og deltager i møderne. De vil snarest få AKTopgaver på skolen (ressourceafklaring mangler). Sprogvejlederne indgår i FIL-gruppen (faglig

27 inklusion) og løser relevante opgaver. Inklusionspædagoger varetager motorik på 0. klassetrin som opfølgning på motorisk screening Dansk som andet sprog Hvordan blev det sikret på skolen, at der blev arbejdet hen mod lighed imellem de et- og tosprogede elevers resultater på alle planer? (læseundersøgelser, nationale tests, afgangsprøver, forældresamarbejde og trivsel) Fra ledelsen er der udtrykt forventninger til alle lærere om at arbejde med forforståelser og læseforståelsesstrategier. Det har alle elever gavn af. Hvor der er særlige to-sprogsproblematikker tilbydes kurser og holdundervisning af DSA-lærer (DSA står for Dansk Som Andetsprog). I gennemgangen af testresultater er der opmærksomhed omkring DSA-elever. Hvor mange lærere: Var linjefagsuddannede i DSA 5 Havde længerevarende kurser i DSA (40timer eller derover) 1 Hvordan var de fordelt på faserne? Èn DSA-lærer i hver fase. I hvor høj grad var Handlepan for DSA i Tårnby Kommune implementeret på skolen? i meget høj grad i høj grad i nogen grad i ringe grad slet ikke Angiv hvilke tegn I så på implementeringen af Handleplan for DSA i Tårnby Kommune Alle elever screenes. Læseforståelsesstrategier indgår i årsplanerne. DSA-undervisningen foregår på hold og varetages af linjefagsuddannede. Hvad skal der til for at få handleplanen fuldt implementeret? Konsekvent inddragelse af DSA-lærere. Mere samarbejds- og konferencetid. 11. Opfølgning udvalgte fokusområder på sidste års kvalitetsrapport 11.1 Udviklingsudvalg På skoleledermøde den blev det besluttet at nedsætte udviklingsudvalg på alle skoler, som har til formål at initiere og understøtte en udvikling, der skaber deltagelsesmuligheder for alle elever i læringsfællesskaber.