KRAM screeninger med fokus på Alkoholscreening. Jf. anbefalingerne i Den Danske Kvalitets Model(DDKM) skal patienters behov

Transkript

1 KRAM screeninger med fokus på Alkoholscreening Jf. anbefalingerne i Den Danske Kvalitets Model(DDKM) skal patienters behov for: Forebyggelse og sundhedsfremme (Standard ) vurderes i jf: Patienters sundhedsmæssige risiko vurderes på grundlag af livsstilsfaktorer. Relevante patienter tilbydes intervention Livsstilsfaktorer forstås i DDKM som faktorer med relation til livsstilen, der har indflydelse på sundheden, herunder usund kost, rygning, uhensigtsmæssigt alkoholforbrug, fysisk inaktivitet og stofmisbrug. Formålet er at: - Patienter med livsstilsfaktorer, der påvirker resultatet af patientforløbet, tilbydes rådgivning. - Øvrige patienter med livsstilsbetinget sundhedsmæssig risiko vejledes om forebyggelsesmuligheder Praksis for vurdering af patientens livsstilsfaktorer er alle patienter, der har et forløb i hospitalsregi spørges til livsstil i forhold til KRAM Kost, Rygning, Alkohol og stoffer samt Motion. I forhold til vurdering af vaner vedrørende Alkohol og stoffer er formålet at indlagte patienter: 1. Systematisk får identificeret og registreret alkoholvaner og stofmisbrug ved at blive spurgt ind til forbrug (antal genstande) og sammen med en sundhedsfaglig vurdering uddybes samtalen f.eks. ved brug af AUDIT-C de tre første spørgsmål. 2. Får støtte og vejledning til håndtering af alkohol og stofafholdenhed under indlæggelse 3. Abstinensbehandling ifølge retningslinje for Alkoholabstinenstilstande og delirøs abstinenstilstand 4. Tilbydes information om overforbrug/misbrugets betydning for behandling og prognose 5. Får identificeret motivationsstadie i forhold til den enkeltes ønske og behov for hjælp til sit alkoholproblem og/eller stofmisbrug.

2 6. Ved ønske om forebyggelsessamtale/sundhedssamtale eller behandling henvises til misbrugscenter i hjemkommune. 7. Henvisning til kommunen sker elektronisk via Refhost. Forud indhentes samtykke fra patienten. Modeller for samarbejde mellem kommuner og sygehuse om rekruttering til alkoholbehandling Samarbejde mellem Regionshospital Nordjylland, Thisted og Thisted, Morsø og Jammerbugt kommuner Beskrivelse af samarbejdsmodel Mål for indsatsen: At patienter der erkender at have et overforbrug af alkohol guides/henvises til relevant behandlingstilbud i sin hjemkommune, inden yderligere problemer opstår. At patienten, der ved en samtale under indlæggelsen/ambulant behandling, viser sig at være motiveret for at modtage råd/vejledning/behandling guides/henvises dertil og derved forebygge/mindske eventuelle skader af et alkoholoverforbrug og evt. opnå reduktion i mængden af indtaget alkohol pr. borger. At være med til at nedbryde tabu om alkohol overforbrug (viden om emnet, hvordan håndteres sagen og hvilke holdninger er i spil) Den konkrete indsats Ansvars- og opgavefordeling mellem Thisted, Morsø og Jammerbugt kommuner og Sygehus Thy-Mors : Findes som et skema i PRI-systemet - findes i lamineret udgave på afsnit. Godkendt på Samarbejds-forum. (tidligere Kontaktudvalg) Heraf fremgår følgende: 2

3 Der kan ringes til den kommunale alkoholbehandling i henholdsvis Thisted og Morsø kommune og aftale tid til den første samtale med en behandler. Denne samtale kan afholdes mens patienten stadig er indlagt og kan afholdes på sygehuset. Denne første kontakt under indlæggelsen har vist sig at gøre det mere håndterbart for patienten at møde i alkoholbehandlingen efterfølgende. I de tilfælde, hvor sygehusets sundhedsprofessionelle har brug for at etablere kontakten til den kommunale alkoholbehandling i tidsrum, hvor der er lukket- så er aftalen, at der indtales en besked på telefonsvarer, og der bliver fulgt op så hurtigt som det er muligt. (aftalt med Morsø, Thisted og Jammerbugt kommuner) Der ligger en motiverende opgave for såvel fagpersonen på sygehuset som hos behandleren og i almen praksis. Hvilken målgruppe retter indsatsen sig imod? Målgruppe 1: Patienter med et erkendt overforbrug/afhængighed Målegruppe 2: Patienter med et skadeligt forbrug, men som ikke har udviklet afhængighed og som ikke ser sig selv som behandlingskrævende Kommunens/kommunernes opgaver ifm. indsatsen At møde op på sygehuset ved henvendelse fra frontpersonale til en indlagt patient At tale med patienten om muligheder for behandling - (relation til patienten der baner vejen for, at det er mere håndterbart for patienten at komme i alkoholbehandlingen efterfølgende. At tale med patienten om at sætte sit forbrug ned. At sørge for pjecer/folder om tilbud på sygehusets KRAM-tavle. Sygehusets indsats ifm. indsatsen At være bekendt med Ansvars- og opgavefordelingen og anvende den til gavn for patienter med et overforbrug af alkohol. At kunne samtale om alkoholvaner (kort opsporende samtale) vil være relevant. At tilbyde en forebyggende samtale om alkohols virkning på kroppen og betydning for 3

4 ens livsførelse og evt gavnlige muligheder i forhold til at nedsætte sit forbrug. Almen praksis opgaver ifm. indsatsen Henvise patienter til alkohol behandling i patientens hjemkommune jf Sundhedsaftalen Erfaringer med samarbejdsmodel Er målet med indsatsen opfyldt? Målet er at få mulighed for at møde målgruppe 1 og 2 Vi har en god metode kan også videreudvikle denne kontinuerligt, idet vi har erfaringer med temaeftermiddage på Sygehus Thy-Mors, hvor der gives oplæg fra alkoholbehandlingen i de tre kommuner om de tilbud de har. Dette medvirker til, at frontpersonale kender de tilbud, som de skal formidle til patienter. Indhold i disse oplæg har bl.a omhandlet de konkrete tilbud, og vi vil fremadrettet gerne afholde en temaeftermiddag med fokus på patientforløb og tage udgangspunkt i konkrete cases med udgangspunkt i patienter med alkoholrelaterede sygdomme. Ved den kommende temaeftermiddag foreslår vi, at afsnitsledere, læger, KRAM-rådgivere fra sygehuset deltager sammen med professionelle fra behandlerhuse i de tre nævnte kommuner. Har man fået fat i den målgruppe indsatsen rettede sig imod? Målgruppe 1: ja Målgruppe 2: vil gerne tilbyde denne gruppe råd/vejledning/behandling i større udstrækning. Akutafdelingen på Sygehus Thy-Mors arbejder på sagen. Kommunens/kommunernes erfaringer hvordan har indsatsen påvirket kommunes opgavevaretagelse? Fungerer godt- kunne udbygges- formoder vi-> omkring fx gruppen af patienter der udskrives hurtigt efter en afrusning (relationen er vigtigt) Sygehusets erfaringer hvordan har indsatsen påvirket sygehusets opgavevaretagelse? Vi kan udvikle yderligere jf ovenst. 4

5 Vi kan sikkert synliggøre behandlingstilbud mere i vores akutafdeling jf forslaget om en kommende temaeftermiddag. Almen praksis erfaringer hvordan har indsatsen påvirket almen praksis opgavevaretagelse? Fordele og ulemper ved samarbejdsmodellen samt evt. fremadrettede anbefalinger Forslag: at frontpersonale fra kommunernes behandlingstilbud mødes med KRAMrådgiver m.fl fra sygehusets akutafd., hvor alle patienter kommer ind- jf forslag om afholdelse af en fælles temaeftermiddag. Modeller for samarbejde mellem kommuner og sygehuse om rekruttering til alkoholbehandling Samarbejde mellem Hjørring-, Frederikshavn-, Læsø-, Brønderslev- og Jammerbugt kommune og Regionshospital Nordjylland - Hjørring Beskrivelse af samarbejdsmodel Mål for indsatsen At tilbyde hjælp / behandling til de patienter som indlægges på hospitalet eller indbringes til Akut Modtagelsen til afrusning/afgiftning, eller har en alkoholrelateret lidelse. Patienterne skal være motiveret for behandling. Den konkrete indsats Alle patienter som bliver indlagt med misbrugsproblematikker får tilbud om en samtale 5

6 med en fra det psykiatriske team, eller andet sundhedsfagligt personale, hvor der er gives tilbud om hjælp/behandling. Patientens bopælskommune anmodes om at tage patienten ind i et tilbud tilbuddene findes på Der henvises via REF01 jf. sundhedsaftalen: Aftalen vedr. henvisning til forebyggelse i kommunerne inden for tobak, alkohol og stoffer. I tilfælde hvor patienten ikke ønsker hjælp/behandling, går der besked til egen læge. Hvilken målgruppe retter indsatsen sig imod? Patienter som indlægges med misbrugsproblematikker eller hvor der er observeret en ændret adfærd Kommunernes opgaver ifm. indsatsen Modtage patienter i det kommunale tilbud, efter henvendelse. Kommunerne er generelt underlagt en behandlingsgaranti på 14 dage til misbrugsbehandling. Sygehusets indsats ifm. indsatsen Der er en øget opmærksomhed og identifikation af målgruppen. Det psykiatriske team som har daglig tilstedeværelse i Akut Modtagelsen, kan kontaktes på hverdage i dag tid, hvis der er behov for råd og vejledning. Det psykiatriske team har en formaliseret undervisnings og lærings forpligtigelse til øvrigt personale i Akut modtagelsen eller ved behov på andre afsnit. Hvis patienten er motiveret formidles der kontakt til de kommunale tilbud jf. Der henvises via REF01 jf. sundhedsaftalen: Aftalen vedr. henvisning til forebyggelse i kommunerne inden for tobak, alkohol og stoffer. Ofte sikres at patienten kan overføres direkte fra Akut Modtagelsen eller andet speciale til aktuelle tilbuddet. Hvis patienten ikke ønsker hjælp/behandling, gives information om hvor det er muligt at henvende sig efter udskrivelsen. 6

7 Almen praksis opgaver ifm. indsatsen Ingen formaliserede aftaler Erfaringer med samarbejdsmodel Er målet med indsatsen opfyldt? Der er ikke lavet egentlig statistik over antallet af patienter før, derfor heller ikke efter. Har man fået fat i den målgruppe indsatsen rettede sig imod? Der er øget bevågenhed på målgruppen og kommunale behandlingstilbud. Kommunernes erfaringer hvordan har indsatsen påvirket kommunes opgavevaretagelse? De enkelte kommunerne er jf. sundhedsaftalen: Aftalen vedr. henvisning til forebyggelse i kommunerne inden for tobak, alkohol og stoffer opmærksom på opgaven, og påtager sig opgaven. Sygehusets erfaringer hvordan har indsatsen påvirket sygehusets opgavevaretagelse? Personalets opmærksomhed og de kliniske observationer ift. målgruppen er øget, hvilket har betydet at patienterne modtager rette hjælp, vejledning og behandling. Almen praksis erfaringer hvordan har indsatsen påvirket almen praksis opgavevaretagelse? Ikke adspurgt Fordele og ulemper ved samarbejdsmodellen samt evt. fremadrettede anbefalinger På alle hverdage fungerer det godt. Patienter som henvender sig i weekender og helligdage, får ikke de samme tilbud idet, det psykiatriske tilbud ikke er tilstede, der er heller ikke mulighed for henvisning til de kommunale tilbud. 7

8 Derved vil der være en gruppe som tilbuddet ikke rammer. Modeller for samarbejde mellem kommuner og hospitaler om rekruttering til alkoholbehandling Samarbejde mellem Aalborg Kommune og AMA, Aalborg Universitetshospital Beskrivelse af samarbejdsmodel Mål for indsatsen At tilbyde en fremrykket Åben Rådgivningsfunktion i forhold til den gruppe af borgere, som indlægges til afrusning / afgiftning, eller har en alkoholrelateret lidelse. Den fremrykkede Åbne Rådgivning, gør det muligt, allerede efter første samtale med patienten på AMA, at tilbyde en visitationssamtale i Misbrugsafsnittet. Misbrugsafsnittet har en forventning om, at tilgængeligheden til Misbrugsafsnittets behandlingsmuligheder - i kraft af denne arbejdsgang - vil blive nemmere for en målgruppe, som ellers ikke ville henvende sig i Misbrugsafsnittet. Etableringen af den fremrykkede funktion har endvidere til formål, at skabe synlighed omkring Misbrugsafsnittet samt øge samarbejdsfladerne med de parter, som kan forventes også at være i daglig berøring med målgruppen af borgere til Misbrugsafsnittets tilbud. Den konkrete indsats Visitator fra Misbrugsafsnittet har fra 1. september 2014 været fysisk tilstede på AMA hver mandag i tidsrummet I dette tidsrum, vil Visitator kunne tilbyde anonyme råd- og vejledningssamtaler med patienter, som overfor personalet på afdelingen, har udtrykt ønske om dette. Det forventes, at personalet på AMA, motiverer patienten til at sige ja tak til tilbuddet, såfremt der er mistanke om et overforbrug af rusmidler. Såfremt patienten efterfølgende ønsker at tage imod et tilbud om yderligere samtaler i Misbrugsafsnittets regi, vil de med det samme få en dato til visitationssamtale i Misbrugsafsnittets 8

9 Visitation, Badehusvej 1, st., Aalborg. I de tilfælde, hvor en borger er visiteret til et andet sengeafsnit forud for, at Visitator møder på AMA, vil samtalen også kunne foregå på det nye hospitalsafsnit. Visitator vil i øvrigt kunne indgå i faglig sparring med personalet i AMA omkring rusmidler og behandling, både i forhold til generelle spørgsmål og målrettet den enkelte patient. Visitator har, ud over de to timer om mandagen, afsat en time pr. uge til at besvare henvendelser fra AMA, alternativt at tilbyde en patient en akut tid i Misbrugsafsnittet eller en samtale i AMA. Visitator kan kontaktes ved henvendelse til Misbrugsafsnittets Visitation på I de situationer, hvor en patient udskrives, uden at det har været muligt at modtage råd og vejledning af Misbrugsafsnittet, vil patienten blive henvist til at møde i den Åbne Rådgivning i Misbrugsafsnittet. Her er henvendelse mulig mandage og onsdage mellem klokken 9-12 og torsdage mellem klokken Såfremt patienten giver samtykke, vil afdelingen kunne videreformidle kontaktoplysninger på vedkommende, hvorefter Misbrugsafsnittet forpligtiger sig til at kontakte patienten, såfremt denne ikke møder som aftalt i den åbne rådgivning. Visitator udfærdiger et sådant dokument. Siden den 1. januar 2016 har det været muligt at sende denne henvisningen elekronisk via RefHost. I samtalerne med Visitator, vil patienten som udgangspunkt være anonym. Visitator vil derfor ikke skulle foretage eventuel underretning til Familiegrupperne, såfremt patienten oplyser at have mindreårige børn. Der vil dog kunne videreformidles en eventuel bekymring til personalet på afsnittet, som har underretningsforpligtigelsen. Visitator har tavshedspligt og ønsker patienten ikke oplysninger videreformidlet til personalet på afsnittet, efterleves dette. I de tilfælde, hvor patienten giver samtykke til, at Visitator taler med personalet omkring patientens situation, vil der kunne foregå en faglig sparring i forhold til patientens videre forløb. Visitator og personalet på AMA vil i fællesskab være opmærksomme på at inddrage eventuelle andre samarbejdspartnere - eksempelvis Bo- og gadeteamet og Gadesygeplejersken. Tilbuddet om råd og vejledning er som udgangspunkt målrettet borgere i Aalborg Kommune, som vil kunne visiteres direkte til et udredningsforløb i Misbrugsafsnittet. Visitator tilbyder dog også samtaler på AMA til borgere fra andre kommuner, som i samtalen vil kunne få kontaktoplysninger til relevant Misbrugscenter. Hvilken målgruppe retter indsatsen sig imod? Den gruppe af borgere, som indlægges til afrusning / afgiftning og/ eller har en alkoholrelateret lidelse. 9

10 Kommunens/kommunernes opgaver ifm. indsatsen Kontaktperson ift. at koordinere kontakt til kommunal misbrugsbehandling. Hospitalets indsats ifm. indsatsen Identifikation af målgruppen Motiveret patienten til at modtage samtale med misbrugskonsulent Besked til Almen praksis via epikrisen Underretningsforpligtigelsen ved mindreårige børn Almen praksis opgaver ifm. indsatsen Almen praksis har ikke været direkte inddraget i indsatsen, men behandlingsplanen, som er aftalt med patienten, bliver beskrevet i epikrisen. Erfaringer med samarbejdsmodel Er målet med indsatsen opfyldt? Der er ikke sat tal på, hvor mange patienter man forventede at kunne nå, men samarbejdet og indsatsen har fungeret fantastisk. Sygeplejerskerne på AMA er også blevet bedre til at tale med patienterne og opfordre til, at tage kontakt til misbrugscentret eller tale med misbrugskonsulenten, når hun er der eller lave en akut aftale. Har man fået fat i den målgruppe indsatsen rettede sig imod? Ja, målgruppen er nået. Ud over en del gengangere er målet også, at nå den almindelige borger med misbrug. De er også blevet identificeret. Kommunens/kommunernes erfaringer hvordan har indsatsen påvirket kommunes opgavevaretagelse? Der har været positiv erfaring med den gruppe af patienter, som oplever deres første indlæggelse til afrusning og som konsekvens deraf, får en begyndende erkendelse af problemets omfang. De er meget modtagelige for råd og vejledning og ønsker også oftest yderligere behandling. Det har derimod været svært at motivere de personer, som har flere indlæggelser til afrusning, til samtale med kommunens misbrugskonsulent, da de ofte giver udtryk for, ikke at tro på forandring. Det har endvidere været gavnligt at kunne fungere som konsulent i forhold til patienter, hvor der skal tænkes alternative løsninger i forbindelse med udskrivelser - også selv om det ikke i 10

11 første omgang har været til misbrugsbehandling. Typisk handler det om andre sociale indsatser eller kontakt til Bo- og Gadeteam. Hospitalets erfaringer hvordan har indsatsen påvirket hospitalets opgavevaretagelse? Positivt, hvor Misbrugskonsulenten ikke før havde haft kontakten på hospitalet er den der nu. Indsatsen er synlig og misbrugskonsulenten har været god til, at fortælle, hvad hendes funktion er og hvad AMA kan bruge hende til. Personalet er blevet bedre til at spørge ind til patientens alkoholvaner og er med til at sikre en overlevering til det kommunale misbrugscenter eller forsorgshjem med henblik på afrusningsplan. Almen praksis erfaringer hvordan har indsatsen påvirket almen praksis opgavevaretagelse? Ikke beskrevet Fordele og ulemper ved samarbejdsmodellen samt evt. fremadrettede anbefalinger Fordelen er synligheden. At kommunen har en kontaktperson i AMA, som personalet kender og kan tale med om de givne situationer. Misbrugskonsulenten er næsten altid til disposition, når der ringes i Misbrugscentret for et godt råd eller for at lave en aftale for en patient. I perioden har der været en tættere dialog mellem sektorerne, som har været med til at beskrive klare arbejdsgange samt give bedre forløb for misbrugeren. 11