KORTLÆGNING AF INDHOLDET I ØVRIG VEJLEDNING OG OPKVALIFICERING MAJ 2013

Transkript

1 KORTLÆGNING AF INDHOLDET I ØVRIG VEJLEDNING OG OPKVALIFICERING MAJ 2013

2 KORTLÆGNING AF INDHOLDET I ØVRIG VEJLEDNING OG OPKVALIFICERING SLOTSHOLM A/S RÅDHUSSTRÆDE KØBENHAVN K UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN MAJ 2013

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING METODE RAMMER FOR OG EKSISTERENDE VIDEN OM ØVRIG VEJLEDNING OG OPKVALIFICERING INDHOLD I ØVRIG VEJLEDNING OG OPKVALIFICERING RAMMER FOR ØVRIG VEJLEDNING OG OPKVALIFICERING VURDERING AF ØVRIG VEJLEDNING OG OPKVALIFICERING FORSLAG TIL ÆNDRET REGISTRERINGSPRAKSIS... 33

4 1. Indledning og sammenfatning I denne rapport præsenteres resultaterne af en kortlægning af indholdet i tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, som Slotsholm har gennemført for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Baggrund og formål Jobcentrene kan give tilbud om vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I loven skelnes mellem to former for vejledning og opkvalificering, nemlig: 1 uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. 2 uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb. Tilbud, der hører under punkt 2, er genstandsfeltet for denne undersøgelse. Disse tilbud går normalt under betegnelsen øvrig vejledning og opkvalificering, hvorfor denne betegnelse anvendes i rapporten. Tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering er de mest udbredte i beskæftigelsesindsatsen over for modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge. 58 pct. af de ca aktive tilbud, der i 2012 blev givet til disse ydelsesmodtagere under ét var således øvrig vejledning og opkvalificering, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1: Aktive tilbud fordelt efter ydelse og tilbudstype, 2012 Pct. A- dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere, match 1 Kontanthjælpsmodtagere, øvrige Sygedagpengemodtagere I alt Øvrig vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud Ordinær uddannelse herunder voksenelever I alt Antal Kilde: Jobindsats.dk: Antal aktiveringsforløb, alle ydelser under et. 1

5 Selvom øvrig vejledning og opkvalificering er den mest udbredte tilbudsform og dermed den, der fylder mest i de kommunale budgetter, eksisterer der begrænset viden om tilbuddenes indhold. Det gælder fx viden om, hvad deltagerne beskæftiger sig med i tilbuddene, hvilke krav der er om fremmøde, og i hvilket omfang der er vejledere og undervisere til stede i tilbuddene. 1 Denne kortlægning skal skabe mere viden om redskabet ved at: kortlægge indholdet i tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering kortlægge borgernes vurdering af redskabets virkninger Kortlægningen bygger på to undersøgelser: (1) En spørgeskemaundersøgelse blandt modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge, der i januar 2012 deltog i et aktivt tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering og (2) interview med personer, der har deltaget i tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering samt interview med medarbejdere fra syv forskellige jobcentre. De enkelte undersøgelser er nærmere beskrevet i kapitel 2. Resultater Kortlægningen giver anledning til nedenstående konklusioner om anvendelsen af øvrig vejledning og opkvalificering. Med mindre andet er anført, hidrører resultaterne fra den nævnte spørgeskemaundersøgelse, hvor der kom svar fra personer, som i januar 2012 deltog i et tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering. 1) De fleste tilbud består af kursus eller uddannelse især for a-dagpengemodtagere Indholdsmæssigt kan tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering opdeles i tre hovedgrupper. Nemlig kurser eller uddannelse, kommunale projekter og fysisk træning. De fleste tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering består af kurser eller uddannelse. Således viser undersøgelsen, at 68 pct. af de personer, der i 2012 deltog i et tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, har deltaget i et tilbud, hvor hovedindholdet var kursus eller uddannelse. 24 pct. har deltaget i kommunale projekter, mens 8 pct. har deltaget i tilbud, der havde fysisk træning som hovedindhold. For a-dagpengemodtagere er det 89 pct. af tilbuddene inden for øvrig vejledning og opkvalificering, der består af kurser eller uddannelse. 1 Den eneste registerbaserede viden om tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering er sagsbehandlernes registrering af start- og sluttidspunktet for tilbuddene. Tilbuddenes nærmere indhold er derimod ikke registreret. Undersøgelsen har endvidere vist, at der ofte er usikkerhed 2

6 2) Jobsøgningskurser anvendes ofte især til a-dagpengemodtagere 89 pct. af a-dagpengemodtagerne i undersøgelsen angiver hovedindholdet som kursus eller uddannelse. De fleste a-dagpengemodtagere, der har deltaget i kursus eller uddannelse, angiver, at der har været jobsøgning på kursusprogrammet nemlig 79 pct. Den overvejende del af a-dagpengemodtagere i øvrig vejledning og opkvalificering omkring 70 pct. har altså været på jobsøgningskursus. Ser man på alle ydelsesmodtagere under et, er jobsøgningskurser ikke lige så dominerende. 68 pct. af deltagerne i øvrig vejledning og opkvalificering har haft kursus eller uddannelse som hovedindhold og heraf har 54 pct. angivet jobsøgning som emne. Samlet har lidt mere end hver tredje været på jobsøgningskursus. 3) Deltager i samme tilbud gentagne gange Omkring en tredjedel af de ydelsesmodtagere, der deltog i et tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering i januar 2012, har tidligere deltaget i et lignende tilbud. De, der har deltaget i sådanne gentagne tilbud, har gennemsnitligt deltaget i lignende tilbud mere end to gange før. Det er særligt udbredt at deltage i jobsøgningskurser flere gange. Næsten halvdelen af dem, der på undersøgelsestidspunktet deltog i et jobsøgningskursus, har også tidligere været på jobsøgningskursus. Opfølgende interview med 39 personer, der har deltaget i flere jobsøgningskurser, viser, at det er de færreste, der oplever, at de har lært noget nyt ved at deltage på flere kurser. Ifølge respondenterne har det dog heller ikke været meningen. Jobcentret har nemlig i visse tilfælde begrundet det gentagne tilbud om jobsøgningskursus med, at kommunen skal leve op til lovens krav om at give aktive tilbud, og at jobsøgningskurser nu engang var det tilbud, der var til rådighed. 4) Hver sjette tilbud minder om kommunal serviceproduktion Omkring en sjettedel af de ydelsesmodtagere, der deltog i et tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering i januar 2012, deltog i kommunale projekter, der indbefatter udførelse af opgaver for kommunen. De fleste af opgaverne har en karakter, hvor de umiddelbart er vanskelige at adskille fra almindelig kommunal serviceproduktion. Det drejer sig for eksempel om renholdelse, vedligehold, cafeer i kulturinstitutioner og turistattraktioner samt en hel række lignende opgaver. 5) Faste daglige mødetider Når kommunerne giver tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, stiller 3

7 de som oftest krav om, at deltagerne møder op på faste tidspunkter hver dag. Det er vurderingen blandt 63 pct. af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen. 25 pct. har haft mødepligt på faste tidspunkter, men uden krav om dagligt fremmøde. 8 pct. har haft mødepligt, men med fleksible mødetider, mens 3 pct. ikke har haft mødepligt i tilbuddet. Det er særligt a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i match 1, der bliver mødt med krav om dagligt fremmøde på faste tidspunkter. 70 pct. af a-dagpengemodtagerne og 78 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i match 1 har oplevet, at der var daglig mødepligt med faste tider. Blandt de øvrige modtagere af kontanthjælp og sygedagpengemodtagerne er de tilsvarende andele henholdsvis 59 pct. og 39 pct. 6) 21 timer om ugen Ifølge respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen har tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering et gennemsnitligt omfang på 21 timer om ugen. De kommunale projekter har den størst timetal nemlig 24 timer ugentligt. Fysisk træning har det laveste gennemsnitlige timetal på 11 timer om ugen. Tilbud om kursus eller uddannelse har et timetal på 21 timer ugentligt. 7) Der er som oftest en vejleder eller underviser til stede Der er som oftest en vejleder eller en underviser til stede i tilbuddet. 69 pct. af respondenterne angiver således, at der hele tiden har været en vejleder eller underviser til stede under tilbuddet. 10 pct. angiver, at der har været en vejleder eller underviser til stede i mere end halvdelen af tiden, mens 19 pct. har oplyst, at der under halvdelen af tiden eller næsten aldrig har været en vejleder eller underviser til stede. I kommunale projekter er der i signifikant mindre grad en underviser eller vejleder til stede. Således angiver en signifikant mindre andel af dem, der har deltaget i kommunale projekter (50 pct. mod 69 pct. af respondenterne under ét), at der var en vejleder eller underviser til stede hele tiden. Det er også en signifikant større andel af respondenterne, der har deltaget i kommunale projekter, der har oplevet, at der næsten aldrig var en vejleder eller underviser til stede (28 pct. mod 11 pct. af respondenterne under ét). 8) Udbredt tilfredshed og positiv selvvurderet effekt Flertallet (59 pct.) af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen er enten meget tilfredse eller tilfredse med tilbuddet om øvrig vejledning og opkvalificering. Samtidig vurderer følgende andele af respondenterne, at tilbuddet har: givet dem nye kvalifikationer eller udviklet dem personligt (50 pct.) styrket deres muligheder for på længere sigt at få et arbejde (46 pct.) 4

8 gjort dem mere klar til at arbejde eller tage en uddannelse (42 pct.). Respondenter, der har deltaget i kommunale projekter, er signifikant mindre positive i deres vurdering af tilbuddets effekt end respondenterne under ét. Fx vurderer 38 pct. (mod 46 pct. samlet set) af dem, der har deltaget i kommunale projekter, at tilbuddet har styrket deres muligheder for på længere sigt at få et arbejde. Derudover er andelen, der forventer fortsat at modtage offentlig forsørgelse seks måneder efter interviewtidspunktet, signifikant større blandt dem, der har deltaget i kommunale projekter, end blandt respondenterne under ét (27 pct. mod 17 pct. samlet set). Om dette alene kan tilskrives tilbuddet er imidlertid tvivlsomt, da det også hyppigst er de svageste ydelsesmodtagere, der er i kommunale projekter. 9) Halvdelen mener ikke, at der er en plan for, hvad der skal ske efter deres tilbud Ca. halvdelen angiver, at de ikke oplever, at der er en plan for, hvad der skal ske efter deres aktive tilbud. Disse personer angiver typisk, at de har haft en jobplan som loven foreskriver, men at de ikke oplever, at aktiveringen har et klart mål eller leder frem mod efterfølgende forløb. Nogle angiver, at jobcentret har givet dem et tilbud med den begrundelse, at jobcentret ifølge reglerne skal give aktive tilbud regelmæssigt, og at det givne tilbud var det eneste tilgængelige. Andre forklarer, at den plan, der blev lagt, ikke blev fulgt enten på grund af jobcentret eller borgeren selv. Læsevejledning I kapitel 2 beskrives kortlægningens metode. I kapitel 3 beskrives nogle af de rammer, lovgivningen sætter for tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, ligesom eksisterende viden om tilbuddene opsummeres. I kapitel 4 beskrives indholdet i tilbuddene, mens rammerne (bl.a. mødepligt, ugentligt timetal og udbydere af tilbuddene) beskrives i kapitel 5. Kapitel 6 indeholder en beskrivelse af borgernes vurdering af tilbuddene både når det gælder deres overordnede tilfredshed og tilbuddets betydning. Endelig indeholder kapitel 7 forslag til, hvordan man gennem ændrede registreringskrav kan få et mere detaljeret billede af tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering. 5

9 2. Metode For at kortlægge indholdet i tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering har Slotsholm gennemført en spørgeskemaundersøgelse og en række kvalitative interview. De enkelte undersøgelser beskrives i det følgende. 2.1 Spørgeskemaundersøgelse Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge, der i januar 2012 deltog i et aktivt tilbud inden for kategorien øvrig vejledning og opkvalificering. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført via telefoninterview i løbet af februar og marts Analyseinstituttet Epinion stod for den praktiske gennemførelse af interviewene. Udgangspunktet for spørgeskemaundersøgelsen var et dataudtræk fra registeret over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (AMFORA). Udtrækket bestod af ca personer, der i januar 2012 var i et aktivt tilbud inden for kategorien øvrig vejledning og opkvalificering. Ca tilfældigt udvalgte borgere fra registerudtrækket blev søgt kontaktet. Der blev opnået svar fra 1.633, hvilket giver en svarprocent på 53. Det er tilfredsstillende for en undersøgelse af denne type. Stikprøvens alders- og ydelsesfordeling fremgår af tabel 2.1. Som det fremgår, er kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit de yngste. Dernæst kommer a-dagpengemodtagere og ældst er sygedagpengemodtagere. Tabel 2.1 Aldersfordeling i stikprøven fordelt på ydelsesgrundlag, uvægtet Pct. A-dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere, match 1 Øvrige kontanthjælpsmodtagere Sygedagpengemodtagere Total Under 30 år 18,1 59,1 47,8 7,8 36, år 42,3 29,5 34,9 50,4 38,2 Over 50 år 39,6 11,4 17,3 41,9 25,8 Total Antal Denne forskel i alder mellem modtagerne af de forskellige ydelser svarer til forholdene i den samlede population. Langt hovedparten af gruppen øvrige kontanthjælpsmodtagere befinder sig i match 2. Kun ca ud af alle ca personer i øvrig vejledning og opkvalificering er i match 3 eller har uoplyst match. I stikprøven drejer det sig om ti ud af

10 Undersøgelsen kan betragtes som repræsentativ. For det første er der et stort antal respondenter, og svarprocenten er tilfredsstillende. For det andet er der foretaget en vægtning af resultaterne, så fordelingen på ydelses- og matchgrupper svarer til populationen. 2 Det er de vægtede resultater, der præsenteres i denne rapport. For det tredje har Slotsholm analyseret, om fordelingen på tilgængelige baggrundsvariable i den vægtede stikprøve (køn, alder og varigheden af tilbuddet) afviger fra fordelingen i registertrækket. Det er ikke tilfældet. Som led i afdækningen af øvrig vejledning og opkvalificering har vi undersøgt, hvorvidt forskellige grupper af respondenters svar adskiller sig signifikant fra svarene samlet set. En signifikant forskel indebærer, at de svar, respondenterne giver, med 95 procents sikkerhed adskiller sig fra hinanden. Det fremgår eksplicit af rapporten, hvor der er fundet signifikante forskelle. 2.2 Interview Interview med borgere forud for spørgeskemaundersøgelsen: Forud for spørgeskemaundersøgelsen gennemførte Slotsholm 61 kvalitative interview med personer, der har deltaget i tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering. De interviewede borgere blev udvalgt efter deres ydelse, matchkategori og varigheden af tilbuddet, således at fordelingen var dækkende for den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse. Formålet med at gennemføre disse interview var at afdække indholdet i de tilbud, borgerne har været i. Respondenterne er fx blevet spurgt om, hvor tilbuddet er foregået, og hvordan en typisk dag er forløbet. Svarene har dannet grundlag for at formulere de spørgsmål og svarkategorier, der indgik i den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse, jf. ovenfor. Interview med borgere efter spørgeskemaundersøgelsen: Efter den gennemførte spørgeskemaundersøgelse har Slotsholm gennemført yderligere 89 kvalitative interview med personer, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Disse interview er gennemført for at få detaljeret viden om baggrunden for de svar, respondenterne har givet. Deltagerne i disse interview er udvalgt på baggrund af deres svar i spørgeskemaundersøgelsen, jf. tabel 2.2. En del af de 89 personer har svaret på flere spørgsmål. 2 I stikprøven er bevidst valgt en skæv fordeling på ydelsesgrundlag gennem en såkaldt stratificering. Dette er gjort for at sikre tilpas mange respondenter fra alle ydelsesgrupper. Resultaterne er efterfølgende vægtet, så fordelingen på ydelsesgrundlag afspejler populationen. 7

11 Tabel 2.2: Uddybende interview Gruppe Spørgsmål Svar Antal, der har givet dette svar i spørgeskemaet Antal uddybende interview 1 Hvilke opgaver løste du i det kommunale projekt? Andre opgaver for kommunen Hvordan vil du beskrive indholdet i det seneste kursus eller undervisning? 3 Hvad var hovedindholdet i den coaching eller det kursus i personlig udvikling, som du gennemgik? 4 Har du tidligere siden du blev ledig været i den form for tilbud, nemlig jobsøgningskursus, hjælp til ansøgning og CV? 5 Er der lagt planer for, hvad der skal ske efter det aktive tilbud? Andet Andet 20 5 Ja Nej Som det fremgår, har Slotsholm blandt andet gennemført interview med personer, der i spørgeskemaundersøgelsen har angivet, at de har løst andre opgaver for kommunen i forbindelse med, at de deltog i et kommunalt projekt (gruppe 1). Der er 77 personer, der har givet dette svar i spørgeskemaundersøgelsen. Vi har gennemført uddybende interview med 20 personer. Interviewene med personer i gruppe 1, 2 og 3 har haft til formål at opnå en mere præcis kvalitativ beskrivelse af kursets indhold, hvor kurset foregik, og hvordan en typisk kursusdag forløb mv. Interviewene med personer i gruppe 4 dvs. borgere, der har svaret, at de tidligere i samme ledighedsperiode har deltaget i jobsøgningskurser eller lignende havde til formål at afdække, hvorvidt borgerne har deltaget i identiske kurser eller ej. I den forbindelse har vi haft særligt fokus på, om tilbuddet havde samme indhold, samme udbyder og samme rammer som tidligere tilbud. I de tilfælde, hvor det ikke var tale om identiske forløb, er borgerne blevet bedt om at uddybe forskellene. Blandt de 89 interviewpersoner er der nogle, som i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen har angivet, at der ikke var lagt planer for, hvad der skulle ske efter det aktive tilbud. I forbindelse med de opfølgende interview er de blevet bedt om at uddybe dette svar. I alt har 45 personer svaret på uddybende spørgsmål om en manglende plan. Denne gruppe betegnes som gruppe 5. Interview med jobcentermedarbejdere: Slotsholm har gennemført interview med teamledere og stabsmedarbejdere fra syv jobcentre. De interviewede er udvalgt efter, at de har en særlig viden om kommunens brug af redskabet øvrig vejledning og opkvalificering i deres jobcenter. 8

12 Formålet med at interviewe jobcentermedarbejdere var først og fremmest at få kommunernes bud på, hvordan man kan foretage en mere detaljeret registrering af øvrig vejledning og opkvalificering uden unødigt store administrative omkostninger. Derudover bidrog disse interview til at afdække kommunernes rationale for at bruge øvrig vejledning og opkvalificering og til at få kommunernes vurdering af tilbuddenes virkninger. Endelig blev interviewene inddraget i udarbejdelsen af spørgsmål og svarkategorier i spørgeskemaundersøgelsen. 9

13 3. Rammer for og eksisterende viden om øvrig vejledning og opkvalificering 3.1 Rammer for tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering Lovgivningen sætter nogle rammer for tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering. I det følgende beskrives lovgivningens afgrænsning af formålet med tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, målgruppen for tilbuddene, varighedsgrænserne for tilbuddene samt reglerne om refusion. Tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering har til formål at udvikle eller afdække borgerens faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. Tilbuddene kan gives til modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse eller særlig ydelse samt revalidender. Lovgivningen sætter alene grænser for varigheden af tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, når de gives til a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1. For disse målgrupper må tilbuddet højst have en varighed på seks uger, når de gives i løbet af de første seks til ni måneder af ydelsesmodtagernes ledighedsperiode. For andre målgrupper er der ingen begrænsninger. Statens refusion af kommunernes udgifter falder i to dele. For det første afholder staten 50 pct. af kommunernes driftsudgifter til tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering. For de af kommunens driftsudgifter, der er større end det såkaldte driftsloft, yder staten ingen refusion. 3 For det andet afholder staten 30 pct. af kommunernes udgifter til forsørgelse, når borgerne deltager i tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering. Det er den laveste refusion af forsørgelsesudgifter, kommunerne kan opnå. I hvert fald, hvis man ser bort fra situationer, hvor kommunerne ikke lever op til betingelserne om ret og pligt til tilbud. I disse situationer er refusionssatsen nemlig nul. 3.2 Eksisterende viden om øvrig vejledning og opkvalificering SFI har gennemført to kortlægninger af tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering. Baggrunden for kortlægningerne, der blev gennemført i 2006 og 2007, var en tilbagevendende debat om, hvorvidt kommunale aktiveringsprojekter var konkurrenceforvridende. Derfor vedrørte kortlægningerne alene en afgrænset gruppe tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering nemlig kommunale aktiveringsprojekter med produktion. Det vil sige tilbud, som indebærer, at de aktiverede udfører en eller anden form for arbejde, som 3 Jf samt 118 og 119 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 10

14 kommunen selv kan drage nytte af, eller som kan sælges/afsættes til andre. 4 SFI s kortlægninger, der bygger på spørgeskemaundersøgelser blandt medarbejdere i kommunernes beskæftigelsesforvaltninger og de tilknyttede aktiveringsprojekter, gav anledning til en række konklusioner, hvoraf udvalgte gennemgås i det følgende: Målgruppen: Det er primært kontanthjælpsmodtagere, der deltager i kommunale aktiveringsprojekter med produktion. I 2007 var 84 pct. af deltagerne i kommunale projekter således enten kontant- eller starthjælpsmodtagere. Indhold og varighed: Projekterne leverer især produkter og ydelser til kommunerne. I 2007 blev der i 69 pct. af projekterne udført arbejde for kommunen, i 43 pct. blev der udført arbejde for private virksomheder, og i 24 pct. blev der udført arbejde for private personer fx ældre borgere. 5 Omkring to tredjedele af tilbuddene er givet i kombination med opkvalificerende kurser og aktiv jobsøgning. Deltagerne er i gennemsnit i tilbuddene i omkring fire måneder. Virkning: Omkring 30 pct. af deltagerne i de kommunale aktiveringsprojekter med produktion forventes at påbegynde en ordinær uddannelse eller et ordinært arbejde efter tilbuddet er afsluttet. 88 pct. af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen fra 2007 vurderer, at tilbuddene bringer deltagerne nærmere arbejdsmarkedet. Det skyldes blandt andet, at tilbuddene bidrager til deltagernes personlige kvalifikationer som fx mødestabilitet, afklaring og motivation. Den aktuelle kortlægning, som Slotsholm har gennemført, adskiller sig fra SFI s kortlægninger ved dels at dække alle tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, dels at bygge på input fra deltagerne i tilbuddene. 4 Jf. Kommunale aktiveringsprojekter med produktion 2007, SFI 2007 og Kommunale aktiveringsprojekter med produktion, SFI Procenterne summer til mere end 100, fordi der i nogle projekter udføres arbejde for mere end en modtagergruppe. 11

15 4. Indhold i øvrig vejledning og opkvalificering I dette kapitel beskrives kortlægningens resultater vedrørende indholdet i tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering. 4.1 Hovedindholdet i tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering Kortlægningen viser, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering kan opdeles i tre hovedgrupper efter deres indhold. Nemlig 1) kursus eller uddannelse, 2) kommunale projekter og 3) fysisk træning. Af tabel 4.1 fremgår fordelingen af respondenternes svar på, hvad hovedindholdet var i det seneste tilbud inden for kategorien øvrig vejledning og opkvalificering, som de har deltaget i. Tabel 4.1: Hvad er hovedindholdet i dit nuværende eller seneste aktive tilbud? Pct. Kursus eller uddannelse Kommunalt projekt Fysisk træning Total Antal A-dagpengemodtagere 89,1* 10,6* 0,3* Kontanthjælpsmodtagere, match 1 Øvrige kontanthjælpsmodtagere 71,0 26,9 2,1* ,1 31,3* 11, Sygedagpengemodtagere 45,0* 30,8 24,3* Total 68,1 23,8 8, Antal Note: Information om respondentens ydelse stammer fra registerdata. Kolonnen Antal viser de uvægtede antal personer. * angiver, at svaret med 95 pct. sikkerhed adskiller sig signifikant fra totalen. Samme notifikation gælder for de øvrige tabeller i denne rapport. Bemærk at hver person kan have deltaget i flere tilbud, hvorfor antal i nederste linje ikke summer til total Kursus eller uddannelse er det mest udbredte indhold i tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering. 68 pct. af ydelsesmodtagerne har angivet, at hovedindholdet af det aktive tilbud var kursus eller uddannelse. 24 pct. oplyser, at de var i et kommunalt projekt, mens 8 pct. har deltaget i aktive tilbud, der har haft fysisk træning som hovedindhold. Indholdet af tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering varierer en del mellem målgrupper. Når a-dagpengemodtagere deltager i tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, er der i signifikant højere grad end for andre tale om kursus eller uddannelse (89 pct. mod 68 pct. for alle under ét). Øvrige kontanthjælpsmodtagere deltager i signifikant højere grad i kommunale projekter sammenlignet med ydelsesmodtagerne under ét (31 pct. mod 24 pct.). Endelig deltager sygedagpengemodtagere i signifikant højere grad i tilbud om fysisk træning (24 pct. mod 8 pct.). 12

16 4.2 Indhold i kursus- og undervisningsforløb Kursus- og undervisningsforløb kan have meget forskelligt indhold. Lige fra undervisning i jobsøgning til vejledning om kost- og motionsvaner. Af tabel 4.2 fremgår fordelingen af respondenternes svar på, hvilket indhold forløbet havde. Tabel 4.2: Hvordan vil du beskrive indholdet i kursus- eller undervisningsforløb? Pct. A-dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere, match 1 Øvrige Kontanthjælpsmodtagere Sygedagpengemodtagere Total Jobsøgningskursus, hjælp til ansøgninger og CV 79,2* 65,3* 26,0* 16,7* 53,5 Coaching eller personlig udvikling 5,8* 5,9* 19,1* 25,0* 12,0 Hjælp til at finde virksomhedspraktik eller løntilskudsjob Håndtering af fysisk eller psykisk lidelse Undervisning i dansk, matematik, it eller andre generelle kompetencer 6,4 10,9 14,0 8,5 9,7 0,3* 2,3* 15,0* 36,2* 9,3 3,9 6,6 11,9* 3,7 6,7 Hjælp til at finde uddannelse 3,6 10,9 8,6 2,9 6,4 Vejledning om sundhed, kost og motion Undervisning som forberedelse til en bestemt uddannelse Vejledning om, hvad man har ret og pligt til som ydelsesmodtager 0,6* 3,0 6,0 7,6 3,5 1,7 3,3 6,6 1,8 3,4 1,1 0,3* 2,1 4,8 1,7 Andet 8,1 10,6 10,7 13,2 9,9 Ved ikke 0,0 0,0 0,6 0,6 0,2 Total 110,6 119,1 120,6 121,0 116,4 Antal personer Note: Respondenter har haft mulighed for at angive flere svar. Derfor summer totalerne til mere end 100 pct. Spørgsmålet er også besvaret af personer, hvor hovedindholdet af deres seneste tilbud var fysisk træning, hvis de samtidig skulle deltage i kursus eller undervisning. Respondenterne har haft mulighed for at angive svar i mere end én svarkategori. Langt de fleste har valgt ikke at benytte sig af denne mulighed. Respondenterne har nemlig i gennemsnit angivet 1,16 indholdselementer hver. Det indikerer, at kursus- og undervisningsforløbene som hovedregel har ét fokus. Hjælp til jobsøgning er det mest udbredte indhold i kursus- og undervisningsforløb. 54 pct. angiver således, at indholdet af tilbuddet har været jobsøgningskursus, hjælp til ansøgninger og CV. Disse forløb anvendes som man kunne forvente mest over for 13

17 a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i match 1 (henholdsvis 79 pct. og 65 pct. mod 54 pct. samlet set). Det er mindre relevant at tilbyde kurser om jobsøgning til øvrige kontanthjælpsmodtagere samt sygedagpengemodtagere, da de som udgangspunkt ikke er jobsøgende. 12 pct. har oplyst, at det seneste kursus eller undervisningsforløb, de har deltaget i, indeholdt coaching eller personlig udvikling. Denne tilbudsform er signifikant mere udbredt blandt øvrige kontanthjælpsmodtagere samt sygedagpengemodtagere end blandt ydelsesmodtagerne samlet set (19 pct. og 25 pct. mod 12 pct.). 10 pct. har fået hjælp til at finde virksomhedspraktik eller løntilskudsjob, mens 9 pct. har angivet, at håndtering af fysisk eller psykisk lidelse har indgået i det seneste tilbud. Ifølge respondenterne indgår undervisning i dansk, matematik, it eller andre generelle kompetencer (7 pct.), hjælp til at finde uddannelse (6 pct.), vejledning om sundhed, kost og motion (4 pct.), undervisning som forberedelse til en bestemt uddannelse (3 pct.) og vejledning om, hvad man har ret og pligt til som ydelsesmodtager (2 pct.) kun sjældent i kursus- og undervisningsforløbene. 10 pct. af deltagerne har angivet, at indholdet af kursus- og undervisningsforløbet var noget andet. Resultaterne af 25 uddybende interview viser, at disse deltagere har fulgt meget forskelligartede kurser og undervisningsforløb. Forløbene har blandt andet bestået af træning i mindfulness, sprogkurser og undervisning for ordblinde. Indhold i coachingforløb og kurser i personlig udvikling De 142 personer, der har oplyst, at indholdet i det seneste kursus, de har deltaget i, var coaching eller personlig udvikling, er blevet spurgt om, hvad indholdet af dette tilbud var. Fordelingen af deres svar fremgår af tabel

18 Tabel 4.3: Hvad var hovedindholdet i den coaching eller det kursus i personlig udvikling, som du gennemgik? Pct. Hjælp til at finde ud af, hvilke job eller uddannelse der vil passe til mig 40,3 Hjælp til at overvinde personlige problemer 24,0 Udarbejde ressourceprofil 10,3 Hjælp til at blive en mere stabil arbejdskraft 6,7 Hjælp til at klare hverdagsaktiviteter 2,2 Hjælp til at overvinde misbrugsproblemer 1,3 Andet 13,7 Ved ikke 1,5 Total 100 Antal 142 Note: Spørgsmålet er stillet til personer, der har svaret, at indholdet i deres seneste kursuseller undervisningsforløb var coaching eller personlig udvikling. 40 pct. har angivet, at tilbuddets hovedindhold var hjælp til at finde ud af, hvilke job eller uddannelse der vil passe til mig, mens 24 pct. har angivet, at hovedindholdet var hjælp til at overvinde personlige problemer. 14 pct. af respondenterne har angivet, at hovedindholdet af tilbuddet var noget andet. Slotsholm har gennemført fem uddybende interview med personer, der har givet dette svar. Interviewene viser, at den primære forklaring på, at de interviewede har benyttet svarkategorien andet, er, at de har deltaget i kombinationsforløb. Det vil sige, at forløbene har været en kombination af coaching- eller samtaleforløb og andre tilbud som fx fysisk træning, jobsøgningskurser og undervisning i kost og motion. Håndtering af fysisk eller psykisk lidelse De 114 personer, der har oplyst, at indholdet i deres seneste kursus- eller undervisningsforløb var håndtering af fysisk eller psykisk lidelse, er blevet spurgt om, hvordan de fik hjælp i forhold til helbredsproblemerne. Fordelingen af deres svar fremgår af tabel

19 Tabel 4.4: Hvordan fik du hjælp i forhold til helbredsproblemer? Håndtering af angst, depression eller lignende 49,5 Pct. Fik afklaret, hvilke skånehensyn der er brug for på min arbejdsplads 13,2 Genoptræning 7,4 Smertehåndtering 5,2 Misbrugsbehandling 3,5 Andet 16,3 Ved ikke 5,0 Total 100 Antal 114 Note: Spørgsmålet er stillet til personer, der har svaret, at håndtering af fysisk eller psykisk lidelse var indhold i deres seneste kursus eller undervisning. Det fremgår, at 50 pct. fik hjælp til håndtering af angst, depression eller lignende. 13 pct. fik afklaret, hvilke skånehensyn der er brug for på deres arbejdsplads, 7 pct. deltog i genoptræning, 5 pct. i smertehåndtering og 4 pct. i misbrugsbehandling. Gentagne tilbud Personer, der har deltaget i kursus- og uddannelsesforløb, er blevet spurgt, om de tidligere har deltaget i lignende tilbud. De, der har svaret bekræftende på dette spørgsmål, er blevet bedt om at angive, hvor mange gange de tidligere har deltaget i lignende tilbud. I tabel 4.5 er resultaterne af disse spørgsmål gengivet. 16

20 Tabel 4.5: Gentagne tilbud, kursus- og uddannelsesforløb Andel, der har svaret ja Antal, der har svaret ja Gennemsnitligt antal gange Jobsøgningskursus, hjælp til ansøgninger og CV Vejledning om hvad man har ret og pligt til som ydelsesmodtager Hjælp til at finde virksomhedspraktik eller løntilskudsjob Coaching eller personlig udvikling Vejledning om sundhed, kost og motion 48, ,5 38,9 7 2,3 31,7 34 1,8 26,5 37 2,0 22,9 10 1,1 Hjælp til at finde uddannelse 21,0 16 2,0 Håndtering af fysisk eller psykisk lidelse Undervisning som forberedelse til en bestemt uddannelse Undervisning i dansk, matematik, it eller andre generelle kompetencer 20,2 23 1,7 15,3 6 1,3 15,2 12 1,9 Andet 25,5 27 2,2 Total 35, ,3 Note: Det gennemsnitlige antal gange er beregnet af svarene fra de personer, som har svaret ja til, at de tidligere har været i den form for tilbud. Det bemærkes, at de rapporterede tal bygger på få observationer, derfor er der ikke gennemført statistiske test af signifikante forskelle. Som det fremgår, er det særligt dem, der har deltaget i jobsøgningskurser, som tidligere har deltaget i lignende tilbud. De, der har deltaget i jobsøgningskurser flere gange, har i gennemsnit deltaget i mere end to jobsøgningskurser forud for det aktuelle tilbud. Slotsholm har gennemført uddybende interview med 39 af dem, der har deltaget i flere jobsøgningskurser. Formålet med interviewene var at afdække, i hvilken grad der reelt er tale om ens jobsøgningskurser. De gennemførte interview viser, at nogle borgere har deltaget i flere helt identiske jobsøgningskurser. Andre har deltaget i kurser, der har adskilt sig fra hinanden på forskellige parametre, som fx varigheden af kurset, omfanget af undervisning i forhold til jobsøgning på egen hånd, undervisere, lokaler eller udbyder af kurset. Det er dog de færreste, der har en oplevelse af, at de lærte noget nyt ved at deltage på flere jobsøgningskurser. I forbindelse med interviewet er respondenterne blevet spurgt om, hvilken begrundelse jobcentret gav for, at de igen skulle på jobsøgningskursus. Den typiske begrundelse er, at lovgivningen kræver, at borgerne bliver aktiveret, og at jobsøgningskurser nu engang er det tilbud, jobcentret har til rådighed. 17

21 4.3 Indhold i kommunale projekter De 419 deltagere, der har angivet, at de deltog i et kommunalt projekt, er blevet spurgt om, hvilke opgaver de løser. Resultatet fremgår af tabel 4.6. Tabel 4.6: Hvilke opgaver løser du i det kommunale projekt? Pct. A- dagpengemodtagere Kontanthjælps -modtagere, match 1 Øvrige kontanthjælpsmodtagere Sygedagpeng e-modtagere Total Produktion for privat virksomhed fx pakning og sortering af produkter Arbejde med vedligehold og renholdelse for kommunen (fx pedel, ordne legepladser, ordne parker, rengøring og lign.) Madlavning, opvask, servering mv. i kulturhus, turistattraktion, værested for udsatte eller lignende Opgaver for borgere i kommunen (fx rydde sne, ordne have, pudse vinduer og lign.) Reparere kommunens ting (bænke, uniformer, møbler etc.) på et værksted Istandsætte ting til velgørende formål 25,6 23,5 22,5 22,1 23,0 16,3 22,6 13,0 12,9 15,5 7,0 10,4 15,4 18,5 13,8 11,6 17,4 5,9 6,5 9,3 2,3 5,2 12,4 4,6 7,9 0,0 0,9 2,4 0,0 1,2 Andre opgaver for kommunen 32,6 15,7 16,0 19,2 18,9 Andet 4,7 4,3 12,4 15,3 10,2 Ved ikke 0,0 0,0 0,0 1,1 0,2 Total Antal Note: Spørgsmålet er besvaret af dem, der som det seneste aktive tilbud har deltaget i kommunale projekter. Det gælder også personer, der har angivet, at hovedindholdet af deres seneste tilbud var fysisk træning, og at dette tilbud samtidig indebar, at de skulle møde i et kommunalt projekt. Personer, der har svaret andet og uddybet med fritekstsvar, er henført til relevant kategori hvor muligt. De tre mest udbredte opgaver i kommunale projekter er produktion for private virksomheder (23 pct.), arbejde med vedligehold og renholdelse for kommunen (16 pct.) og madlavning, opvask, servering mv. (14 pct.). 19 pct. af ydelsesmodtagerne har angivet, at de har arbejdet med andre opgaver for kommunen. Slotsholm har gennemført uddybende interview med 20 personer, der har givet dette svar. Formålet har været at afdække, hvilke opgaver der kan være tale om. Der er typisk tale om en af to ting. 18

22 Enten har borgerne deltaget i aktivering i kommunale projekter, som fx syog metalværksteder, hvor de fx har produceret grydelapper, puder, tæpper eller tilbehør til kørestole. Produktionen sker typisk med henblik på salg. Eller de har været i forløb på kommunale arbejdspladser, som fx en skolefritidsordning, et bibliotek, en brandstation eller en børnehave. Her har de ofte løst lettere opgaver, som fx leget med børn eller sorteret bøger. Indholdet i nogle af de sidstnævnte tilbud kan være vanskeligt at skelne fra virksomhedspraktik. Fx oplyste en borger at have deltaget i et aktivt tilbud på det lokale bibliotek, hvor hun fungerede som kontorassistent 37 timer om ugen i seks måneder. En anden respondent oplyste at have været i et aktivt tilbud som pædagogmedhjælper, hvor han var 37 timer om ugen i et år. Der kan være forskellige årsager til, at jobcentrene har registreret sådanne forløb som øvrig vejledning og opkvalificering i stedet for som en virksomhedspraktik. En mulighed som anføres af de kommuner, der har deltaget i kortlægningen er, at der er tale om personer, der af en eller anden grund ikke kan være i en normal virksomhedspraktik fx fordi de ikke er mødestabile, reelt leverer en meget begrænset arbejdsindsats, eller på anden måde ikke er i stand til at indgå på normal vis i det daglige arbejde. En anden forklaring kan være, at varighedsbegrænsningerne er mere restriktive, hvis et tilbud rubriceres som en virksomhedspraktik end som øvrig vejledning og opkvalificering. 6 Endelig er en mulig forklaring, at tilbuddene fejlagtigt er registreret som øvrig vejledning og opkvalificering. Denne forklaring spiller formentlig kun en mindre rolle, da reglerne om refusion giver kommunerne et økonomisk incitament til at være særligt opmærksomme, når de registrerer tilbud. Kommunerne får nemlig som hovedregel mere refusion af udgifter til forsørgelse, når de giver tilbud om virksomhedspraktik end tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering. 7 6 Jf. 34 og 44 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 7 Jf. 7 i bekendtgørelse om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige og bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og særlig ydelse til personer, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller sygedagpengemodtagere, der gradvist vender tilbage i arbejde. 19

23 Gentagne tilbud Personer, der har deltaget i kommunale projekter, er blevet spurgt om, hvorvidt de tidligere har deltaget i lignende tilbud. De, der har svaret bekræftende, er blevet bedt om at angive, hvor mange gange de tidligere har deltaget i lignende tilbud. Resultaterne af disse spørgsmål fremgår af tabel 4.7. Tabel 4.7: Gentagne tilbud, kommunale projekter Andel, der tidligere har deltaget i lignende tilbud Antal, der tidligere har deltaget i lignende tilbud Gennemsnitligt antal gange Reparere kommunens ting (bænke, uniformer, møbler etc.) på et værksted Produktion for privat virksomhed fx pakning og sortering af produkter Arbejde med vedligehold og renholdelse for kommunen (fx pedel, ordne legepladser, ordne parker, rengøring og lign.) Opgaver for borgere i kommunen (fx rydde sne, ordne have, pudse vinduer og lign.) 44,6 14 3,9 43,7 18 2,4 41,9 27 2,9 38,4 16 1,6 Andre opgaver for kommunen 36,4 29 2,3 Madlavning, opvask, servering mv. i kulturhus, turistattraktion, værested for udsatte eller lignende Istandsætte ting til velgørende formål 36,0 20 2,8 63,8 3 11,0 Andet 20,3 8 3,8 Total 37, ,9 Note: 54 personer, der har deltaget i produktion for privat virksomhed, har ikke angivet, om de tidligere har været i tilbuddet. Deres svar er ikke med i opgørelsen. Det gennemsnitlige antal gange er beregnet ud fra svarene fra de personer, som har svaret ja til, at de tidligere har været i den form for tilbud. Personer, der har svaret andet eller andre praktiske opgaver for kommunen og uddybet med fritekstsvar, der svarer til relevant kategori, er henført til denne. Det bemærkes, at de rapporterede tal bygger på få observationer, derfor er der ikke gennemført statistiske test af signifikante forskelle. Som det fremgår, er omfanget af gentagne tilbud stort set ens for forskellige tilbud i kategorien kommunale projekter. Mellem 20 og 64 pct. af deltagerne i de kommunale tilbud har tidligere deltaget i lignende tilbud. De har i gennemsnit deltaget i mellem to og fire lignende tilbud forud for det aktuelle tilbud. Det skal bemærkes, at der er tale om få svar. 20

24 4.4 Fysisk træning De 142 personer, der har angivet, at hovedindholdet i deres seneste tilbud var fysisk træning, er blevet spurgt, om tilbuddet udelukkende bestod af fysisk træning. Fordelingen af deres svar fremgår af tabel 4.8. Tabel 4.8: Bestod tilbuddet udelukkende af fysisk træning? Ja 53,9 Nej, der var også kursus, samtaler eller undervisning 43,0 Nej, jeg skulle også møde i et kommunalt projekt 3,1 Total 100 Antal 142 Note: Spørgsmålet er stillet til personer, der har svaret, at hovedindholdet af deres nuværende eller seneste aktive tilbud er fysisk træning. Personer, der har svaret andet end ja til dette spørgsmål, har fået uddybende spørgsmål om indholdet af henholdsvis kursusforløb eller kommunale projekter. Pct. 54 pct. har deltaget i tilbud, som alene bestod af fysisk træning, mens 43 pct. har deltaget i tilbud, som var kombineret med deltagelse i kursus, samtaler eller undervisning. 3 pct. har deltaget i et aktivt tilbud om fysisk træning, der var kombineret med deltagelse i et kommunalt projekt. 21

25 5. Rammer for øvrig vejledning og opkvalificering I dette kapitel beskrives kortlægningens resultater vedrørende rammerne for tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering. Det gælder blandt andet mødepligt og timetal, samt i hvilket omfang der har været en underviser eller vejleder til stede under forløbet. 5.1 Mødepligt, timetal og underviser Når kommunerne giver tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, er der som oftest daglig mødepligt med faste mødetider. Det fremgår af svarene på spørgsmålet om, hvorvidt der var mødepligt i det aktive tilbud, som respondenterne senest har deltaget i, jf. tabel 5.1. Tabel 5.1: Var der mødepligt til det aktive tilbud? Pct. Ja, hver dag med faste tider Ja, ikke hver dag men med faste tider på de dage, hvor der var fremmødekrav Ja, men fleksible mødetider Nej Ved ikke Total Antal Kursus eller uddannelse 62,3 26,4 6,9 3,7 0, Kommunalt projekt 73,3* 17,5* 7,4 1,5 0, Fysisk træning 37,1* 39,9* 16,1* 6,3 0, Total 62,9 25,4 7,8 3,4 0, pct. af respondenterne oplyser, at der var daglig mødepligt med faste mødetider i tilbuddet. 25 pct. angiver, at der var faste mødetider, men uden mødepligt hver dag. 8 pct. giver udtryk for, at der var mødepligt med fleksible mødetider, mens 3 pct. ikke havde mødepligt i det seneste aktive tilbud. Krav om mødepligt hænger i signifikant grad sammen med tilbuddets indhold. Faste mødetider er hovedreglen ved tilbud om kursus eller uddannelse og kommunale projekter, og undtagelsen ved tilbud om fysisk træning. Krav om mødepligt hænger også sammen med borgernes ydelsesgrundlag, jf. tabel 5.2, der viser andelen af de forskellige ydelsesgrupper, der har oplevet, at der var daglig mødepligt med faste mødetider. 22

26 Tabel 5.2: Andel, der har oplevet, at der var mødepligt hver dag med faste tider Pct. A-dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere, match 1 Øvrige kontanthjælpsmodtagere Sygedagpengemodtagere Total Kursus eller uddannelse 66, ,2* , ,2* , Kommunalt projekt 93,0* 43 85,8* , ,6* 90 73,3 414 Fysisk træning 0,0 1 77,8* 9 46, , ,1 142 Total 69, ,1* , ,9* , pct. af kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 1 har haft mødepligt med faste mødetider. Det er signifikant flere end ydelsesgrupperne under ét (63 pct.). Til gengæld har sygedagpengemodtagere i signifikant mindre omfang mødepligt hver dag med faste tider (39 pct. mod 63 pct.). Det skal bemærkes, at opdeler man både på tilbudsart og forsørgelsesgrundlag, bliver antallet af respondenter meget lille i nogle kombinationer. Resultaterne skal derfor tages med forbehold. Af tabel 5.3 fremgår fordelingen af respondenternes svar på, hvor mange timer om ugen de skulle møde i det aktive tilbud. Tabel 5.3: Gennemsnitligt antal timer om ugen i tilbud Gennemsnitligt antal timer Antal Kursus eller undervisning 20, Kommunalt projekt 23,7 406 Fysisk træning 10,6 133 Total 20, Note: 65 respondenter har ikke angivet et timetal. Som det fremgår, har respondenterne angivet et gennemsnitligt timetal på 21 timer om ugen. Tilbud om fysisk træning har haft et gennemsnitligt omfang på 11 timer om ugen omkring halvt så meget som for de øvrige tilbud. Af tabel 5.4 fremgår fordelingen af respondenternes svar på, i hvilken grad der var en vejleder eller underviser til stede i det aktive tilbud. 23

27 Tabel 5.4: I hvilken grad var der en vejleder eller underviser til stede under det aktive tilbud? Pct. Hele tiden I mere end halvdelen af tiden Under halvdelen af tiden Næsten aldrig Ved ikke Total Antal Kursus eller uddannelse 76,4* 10,2 6,8 5,5* 1, Kommunalt projekt 49,8* 8,2 9,6 28,1* 4, Fysisk træning 67,6 11,4 11,0 8,7 1, Total 69,4 9,8 7,8 11,1 1, Det fremgår, at der som oftest er en vejleder eller underviser til stede hele tiden under de aktive tilbud. 69 pct. af ydelsesmodtagerne angiver således, at det var tilfældet, mens 19 pct. oplyser, at der under halvdelen af tiden eller næsten aldrig var en vejleder eller underviser til stede. To forløbstyper adskiller sig signifikant fra tilbuddene samlet set. Det er således mere udbredt, at der hele tiden er en vejleder eller underviser til stede ved kursus- og uddannelsesforløb (77 pct. mod 69 pct.). Omvendt forholder det sig med kommunale projekter. Her er det signifikant færre (50 pct. mod 69 pct.), der har angivet, at der hele tiden er undervisere til stede under det aktive tilbud. 5.2 Udbydere af kursus- og undervisningsforløb De, der har deltaget i kursus- eller undervisningsforløb, er blevet spurgt om, hvor tilbuddet foregik. Fordelingen af deres svar fremgår af tabel 5.5. Tabel 5.5: Hvor foregik kursus- eller undervisningsforløbet? Pct. A-dagpengemodtagere Kontanthjælps modtagere, match 1 Øvrige kontanthjælps modtagere Sygedagpenge modtagere Total På kommunen 32,8* 49,5 44,0 52,7* 41,6 Hos privat virksomhed/anden aktør 50,8* 27,7* 28,7* 32,9 37,8 På uddannelsesinstitution 11,1 14,5 17,3 5,3* 12,9 Andet 5,0 6,9 8,4 7,9 6,7 Ved ikke 0,3 1,3 1,5 1,2 0,9 Total Antal

28 42 pct. af kursus- og undervisningsforløbene er foregået på kommunen, 38 pct. af tilbuddene er foregået på private virksomheder eller hos andre aktører, mens 13 pct. er foregået på en uddannelsesinstitution. 7 pct. af respondenterne har angivet, at forløbet er foregået et andet sted. A-dagpengemodtagere deltager i signifikant højere grad i kursus- og undervisningsforløb hos private virksomheder eller andre aktører (51 pct. mod 38 pct. samlet set). Sygedagpengemodtagere har i signifikant højere grad end ydelsesmodtagerne samlet set fulgt kursus- og undervisningsforløb, der varetages af kommunen (53 pct. mod 42 pct.). Det er også værd at bemærke, at sygedagpengemodtagerne relativt sjældent deltager i kurser eller undervisningsforløb, der foregår på en uddannelsesinstitution (5 pct. mod 13 pct.). Endelig adskiller kontanthjælpsmodtagerne sig ved at deltage i tilbud hos private i signifikant mindre omfang end de øvrige ydelsesmodtagere (28-29 pct. mod 38 pct. samlet set). 25

29 6. Vurdering af øvrig vejledning og opkvalificering I dette kapitel rapporteres resultaterne af de spørgsmål, der vedrører deltagernes vurdering af tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering. 6.1 Overordnet tilfredshed Af tabel 6.1 fremgår fordelingen af deltagernes svar på, hvad de alt i alt synes om det tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, de senest har deltaget i. Tabel 6.1: Hvad synes du alt i alt om det aktive tilbud? Pct. Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Total Antal Kursus eller uddannelse 28,3 27,7 16,1 12,4 15,3 0, Kommunalt projekt 27,8 32,6 12,7 13,2 12,6 1, Fysisk træning 44,9 36,8 10,7 1,4 5,4 0, Total 29,5 29,6 14,9 11,7 13,9 0, Flertallet (59 pct.) er alt i alt meget tilfredse eller tilfredse med det aktive tilbud, mens 26 pct. enten er utilfredse eller meget utilfredse. Vurderingen af fysisk træning adskiller sig signifikant fra vurderingen af de øvrige tilbud. 8 Således giver 82 pct. (mod 59 pct. samlet set) af ydelsesmodtagerne, der har deltaget i tilbud om fysisk træning, udtryk for, at de er meget tilfredse eller tilfredse med det aktive tilbud. Kun 7 pct. (mod 26 pct. samlet set) er enten utilfredse eller meget utilfredse med tilbuddet. Det skal bemærkes, at tilbud om fysisk træning rummer langt færre krav om fremmøde, ligesom timetallet i gennemsnit er meget lavere end ved de øvrige tilbud, jf. ovenfor. 8 Der er ikke angivet nogen * i tabellen, da signifikanstesten i denne sammenhæng er gennemført med udgangspunkt i en samling af svarkategorierne meget tilfreds og tilfreds samt utilfreds og meget utilfreds. 26