Generelle oplysninger

Transkript

1 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Generelle oplysninger Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Langeland Kommune Navn på tilskudsansvarlig Skriv navnet på den tilskudsansvarlige Tilskudsansvarliges adresse Ansøger type Vælg fra listen. Kommune Ansøgt beløb Angiv det samlede årlige beløb, du ønsker at søge. Brug ikke komma eller punktum i feltet. Der ansøges om: projektmidler (lønkroner) til en projektkoordinator i en midlertidig ansættelse i projektets løbetid ( ) = kr. (lønkroner) midler til udgifter i forbindelse med gennemførelsen af en benchmarkanalyse samt en analyse af vores udgiftsniveau på børne- og ungeområdet = kr. (frikøb af en medarbejder fra økonomi) midler til kompetenceudvikling og organisationsforandringsprocesser = kr. (lønmidler til en ekstern konsulent samt uddannelsesudgifter, herunder lokaleleje og forplejning samt materialer) Revisionsudgifter ( kr.) Budgetskema 1

2 Udfyld og vedhæft budgetskemaet. Angiv udgifternes fordeling på året så realistisk som muligt. Skabelon for budgetskema findes på denne side og på puljens side. Øvrige aktuelle tilskud til projektet Hvis der er søgt tilskud fra andre puljer eller tilskudsgivere til projektet, angives år, ansøgt og evt. opnået beløb samt tilskudsgiver her. Projektoplysninger Motivation Beskriv kommunens motivation for at indgå i projektet. Se afsnit om krav til beskrivelse af projektet i vejledningen. Langeland Kommune er på mange områder særlig udfordret. Målt på en række socialøkonomiske og sundhedsmæssige indikatorer er øens befolkning sårbar, hvilket også afspejles i, at antallet af børn i en potentielt truet position er procentuelt større end i en gennemsnitlig kommune. Selv når man tager højde for og korrigerer for forskelle i disse socialøkonomiske faktorer er Langelands Kommunes udgiftsniveau på det specialiserede socialområde væsentlig højere end i en gennemsnitskommune. Det sætter fokus på behovet for, at der i kommunen udvikles modeller til iværksættelse af en effektiv indsat i forhold til sårbare børn, unge og deres familier. Det betyder imidlertid også, at kommunen som konsekvens af tyngden af disse udfordringer måske er særlig kvalificeret til at indgå som partnerskabskommune, og vi vil meget gerne i samarbejde med ministeriet og øvrige deltagende kommuner tage opgaven på os og dygtiggøre os inden for den forebyggende indsats på område for udsatte børn, unge og deres familie, således at vi på sigt kan løfte området til et gennemsnitsniveau for de danske kommuner. I lyset af vores særlige udfordringer vil en placering som gennemsnitslig kommune indikere, at vi på kvalificeret vis løser opgaven på et højere niveau end andre kommuner med færre udfordringer, og at vi på den vis lykkes med at kompensere for den sårbarhed, vores børn og unge befinder sig i. Der er et udtalt politisk og organisatorisk ønske om at styrke indholdet i vores tilbudsvifte (inden for den tidlige indsats) og skærpe det forebyggende fokus i sagsbehandlingen (særligt på 0-6 årsområdet), hvorved flest mulige børn og unge kan fastholdes i det almene miljø med relevant støtte, og der kan ske en reduktion i antallet af anbringelser. På den baggrund er der politisk besluttet en strategi om at styrke den tidlige forebyggelse og indsats, hvor der dels sker et fokusskift og en omstrukturering af ressourcer, dels sker et fagligt kompetenceløft og implementering af nye metoder på 0-6 års området. Vores deltagelse i Projekt Tidlig opsporing af børn i udsatte positioner, skal ses som et skridt på vejen til at leve op til målsætningen i vores strategi. Projekt tidlig opsporing af børn i udsatte positioner er netop nu ved at rulle godt i gang, og organisationen er optaget af, at vi lykkes og bliver dygtigere til den tidlige opsporing. Tidlige analyser af organisationen (gennemført i foråret 2015) har vist, at vi har områder, vi kan styrke, bl.a. viderebringelse af viden om børn i overgangene og en større systematik og ensartethed i vores vurderinger af børnene i dagtilbuddene. Imidlertid ønsker vi at gå skridtet videre og blive klogere på, hvilke tilbud og tiltag, der er de rigtige for børnene, når de konstateres i truet trivsel. Projekt tidlig opsporing rummer værktøjer til tidlig opsporing, men disse er ikke handlingsvisende i forhold til, hvordan der skal sættes ind overfor børn i udsatte positioner. Med deltagelsen i Projekt Partnerskabskommuner håber vi, at vi med hjælp udefra kan blive 2

3 klogere på, om vi har den rette tilbudsvifte, om de rette indsatser sættes ind på rette tid, samt om organisationen har den tilstrækkelige faglige ekspertise til at løfte området til et kommunalt gennemsnitsniveau på trods af de særlige udfordringer. Vores indsats overfor målgruppen sker i dag jf. Dagtilbudsloven, Folkeskoleloven og Serviceloven. Målsætningen er at bevare børn i almenområdet, hvor det er til barnets bedste bl.a. via inklusionsarbejdet og undervisningsdifferentiering i skolen. Derudover tilbydes en pallette af indsatser overfor målgruppen, bl.a. samtaleforløb, Skolefe, familiepædagoger, Flexhuset, samt tilbuddet Dragonforce, der er et tilbud til udskolingselever med specialpædagogiske behov (indholdet i disse tilbud uddybes i den endelige ansøgning). Vi har også forskellige projekter, som lige nu er i idéfasen eller er ved at blive udformet. Eksempelvis har vi erfaringer med at arbejde med ganske små børnegrupper, 4-5 årige, hvor deres adfærd og udvikling er så vanskelig, at det peger på heldagsskole allerede fra 0. klasse. Ved en intensiv indsats, der primært er målrettet en udvikling af børnenes selvregulering, koncentration og arbejdshukommelse, forventer vi, at de kan blive i stand til at klare et almindeligt skoleforløb med støtte. Vi er endnu på det eksperimenterende plan, men vil gerne udvikle og udbrede vores erfaringer, der forudsætter et tæt samarbejde med daginstitutioner. Derudover vil vi gerne deltage i særlige mødregrupper sammen med sundhedsplejerskerne, idet vi her har mulighed for at nå mødrene, før vanskelighederne er blevet uoverskuelige. Det giver mulighed for at udnytte den synergi, der opstår i grupper. I Flexhuset har vi sjældent mulighed for at sammensætte en gruppe af spædbørnsmødre, idet vi oftest kun har 1-2 af gangen. Fagligt kan vi bidrage med en pædagogisk indsats, der sammen med sundhedsplejerskens sundhedsfaglige tilgang, vil udgøre et "helt" tilbud. Endelig vil vi gerne tilbyde undervisning til forældre grupper med fælles problemstillinger. Her tænkes på den helt tidlige forbyggende indsats, hvor deltagelse/undervisning i en sådan gruppe kan sætte familien på rette spor. Flexhuset kan i den forbindelse bidrage med stor erfaring i at vejlede i forhold til en families "indre liv". Som en del af projekt tidlig opsporing indgår forpostordninger, hvor socialrådgivere er fast til stede i dagtilbud og kan give sparring og rådgivning til forældre og personale, og dermed på den måde bidrage til at fange problemerne, mens de er små. Denne indsats er endnu ikke udrullet, men andre kommuner har vist gode resultater af en sådan ordning. Endelig ønsker vi at samarbejde med Frivillighedscenter Langeland omkring afdækning af eksisterende frivillige tilbud til udsatte børn, unge og familier, herunder at trække på centrets viden i forbindelse med oprettelse af eventuelle nye tilbud, som kan hjælpe børn, unge og deres familier ind i stærke fællesskaber. Vi oplever det som en styrkeposition, at vi er en lille kommune. Vores størrelse og kapacitet nødvendiggør, at vi er omstillingsparate, handlekraftige og kan agere hurtigt. Kommunens udfordringer stiller krav til medarbejderne om at være fleksible, åbne og holde sig orienteret fagligt, ikke mindst i vores tilbud, da målgrupperne er brede i de enkelte tilbud. Omvendt er det en udfordring, at vi til stadighed lever i en økonomisk virkelighed, der fordrer prioriteringer overfor målgruppen. Vores udviklingsområder er bl.a., at styrke 0-6 årsområdet og den tidlige opsporing, samt at understøtte sammenhængen i vores tilbudsvifte, herunder sammenhæng i metode på dagtilbuds-, skole- og specialområdet. Vi er optaget af, hvordan vi sikrer et tæt og helhedsorienteret samarbejde mellem de to organisatoriske direktørområder Læring og Vækst og Social og Sundhed - til gavn for kvaliteten i arbejdet med børn og 3

4 unge i udsatte positioner (organisationsdiagram vedlagt). Vi ønsker at vores familier og børn oplever en helhedsorienteret og koordineret sagsbehandling på tværs af organisationen. Hvordan kan vi arbejde endnu bedre med vores familier og unge? Og hvordan kan vi fange problemerne tidligt, så de ikke udvikler sig, hvilket over tid vil gavne vores børn og unge? Vores måde at organisere os på fordrer et skærpet fokus på at bevare et fælles helhedssyn på børne- og ungeområdet. Derfor er der organiseret tværfaglige fora og samarbejdsflader, hvor børn i udfordringer drøftes. På dagtilbudsområdet har vi Åben Rådgivning, hvor dagtilbuddet mødes med ressourcepersoner fra PPR og evt. sundhedsplejen. På skoleområdet afholder vi RUSK-møder (Ressourcekrævende Udfordringer i Skolen: En metode til at sikre tværfagligheden), hvor ledere, medarbejdere og PPR deltager. Vi ser frem til et samarbejde med Socialstyrelsen og de øvrige Partnerskabskommuner samt til at få nye øjne på vores praksis og få tilført ny viden om evidensbaserede metoder og det, der virker for vores børn og unge i den tidlige forebyggende indsats. Vi oplever, at vi er godt på vej, men vi kan blive dygtigere. Vi ønsker derfor et kvalificeret overblik over vores samlede tilbudsvifte og er åbne overfor en tilpasning af denne, herunder at indsatsen styrkes - i samspil med de nuværende tre projekter: projekt Tidlig opsporing af børn i udsatte positioner (Socialstyrelsen), projekt Nyt Liv (Sundhedsplejen) og projekt Flere i alkoholbehandling (Sundhedsstyrelsen). Vi ser positivt på at leve op til kriterierne for at deltage i projektet (jf. vejledningens punkt 8)m og vi vil glæde os til at bidrage positivt og engageret til udarbejdelsen af et koncept, der kan udbredes til andre kommuner. Vi mener, der er vigtig viden at hente ind i projektet fra en kommune som Langeland Kommune. Projektets formål Beskriv projektets formål. Hvilket problem skal projektet løse for målgruppen, og hvilken forandring skal det medføre for målgruppen. Se afsnit om krav til beskrivelse af projektet i vejledningen. Formålet med projektet er at bringe Langeland Kommune på et gennemsnitsniveau blandt danske kommuner. I lyset af kommunens udfordringer vurderer vi, at vi skal præstere forholdsmæssigt godt på blandt andet forebyggelsen og den tidlige indsats, såfremt vi opfylder projektets formål. Samlet set vil børn og unge i Langeland Kommune dermed fremadrettet klare sig bedre end forventet, når de sundhedsmæssige og socialøkonomiske faktorer tages i betragtning. Som nævnt i afsnittet omkring motivationen for ansøgningen, er antallet af børn i en potentielt truet position procentuelt større end i en gennemsnitlig kommune målt på rækken af relevante sundhedsmæssige og socialøkonomiske indikatorer. Det kræver en skærpet opmærksomhed og faglighed at opspore børnene tidligt. Vi ønsker, at børn og familier i Langeland Kommune modtager den rette indsats tidligere end i dag, samt at indsatsen er kvalificeret, målrettet og sigter mod at bevare børn i almentilbuddene. Målgruppen vil således opleve en hurtigere indsats allerede tidligt i barndommen, hvorved flere vil kunne forblive i almentilbuddene igennem deres tid i dagtilbud og skole. Den tidlige indsats i dagtilbuddene, skolen og i familierne vil forventeligt betyde, at færre børn anbringes, hvilket også er et mål for os. Projektet fokuserer således på såvel barnet i familien, som barnet i dagtilbud/skole. For at vi lykkes med formålet til gavn for børn og deres familier skal der gennemføres en analyse af vores aktuelle tilbudsvifte, herunder hvorledes denne spiller sammen med igangværende projekter og påtænkte nye tiltag/indsatser. Analysen skal give os viden om, hvorvidt vores aktuelle tilbud er tilstrækkelige eller skal suppleres /revurderes. Deltagelse i Partnerskabsprojektet vil i væsentlig grad sikre, at denne analyse kvalificeres. 4

5 Projektets målgrupper Beskriv kort og præcist den målgruppe, der er omfattet af projektet. Se afsnit om målgruppe i vejledningen. Den primære målgruppe er udsatte børn, unge og deres familier, som er i målgruppen for en tidlig, forebyggende indsats. Den sekundære målgruppe er den kommunale organisation, der understøtter og udfører det forebyggende arbejde. Antal forskellige målgrupper Hvor mange forskellige målgrupper af børn og unge er omfattet af projektet? Børn 0-6 år (fødsel, dagpleje og børnehave) Børn 6-18 år (skolegang, ungdom og efterværn) Familier i vanskeligheder og risikofamilier, herunder risikofamilier, der venter barn. Mål på børn/ungeniveau Konkretiser projektets formål og forventede resultater på børneniveau. Se afsnittet om forventede resultater i vejledningen. Formålet med projektet er at bringe Langeland Kommune på et gennemsnitsniveau blandt de danske kommuner, når det kommer til resultaterne på det forebyggelse og tidlig indsats. Der er således en række konkrete faktorer, som vi kan benchmarke os op imod. Derudover har vi opstillet en række konkrete (lokale) mål på børne- og ungeområdet: Indsatsviften analyseres, således at den indeholder en bred vifte af effektive og veldokumenterede tilbud på det forebyggende og anbringende område. Indsatserne skal anvendes tidligt og rettidigt, således at flere børn end i dag forbliver i almentilbuddene Tilbud og indsatser gives tidligere end i dag i udsatte og truede familier, hvorved familierne styrkes i eget handlerum og i forældrerollen. Inklusionsprocenten lever op til Folkeskolens målsætning Anbringelsesprocenten falder til niveau for en gennemsnitskommune (sammenlignelig) Antal børnesager (i % af den samlede befolkning) ligger på et gennemsnitsniveau for sammenlignelige kommuner. Målene vil være guidende for, om vi lykkes i forhold til projektets formål og vil suppleres af en løbende analyse og opfølgning på, om vi som organisation understøtter målopfyldelse (konkret) og arbejder ud fra strategien (generelt). Aktiviteter og tidsplan Beskriv forslag til centrale initiativer/aktiviteter som gennemføres. Beskriv sammenhæng mellem aktiviteter og opnåelse af mål/resultater.(projektets aktiviteter og tidsplan videreudvikles på baggrund af analysefasen, jf. afsnit om udvikling og implementering i projektperioden.) En central aktivitet i projektet vil være en analyse af vores udgiftsniveau på børne- og ungeområdet, hvor vi kan få besvaret spørgsmålet om, hvorfor ligger vi relativt højt på udgiftsniveauet, korrigeret for sundhedsmæssige og socialøkonomiske indikatorer. På baggrund af analysens resultat vil vi gennemføre 5

6 en SWAT-analyse af muligheder og udfordringer, og på den baggrund vurdere, om der skal ske faglige og/eller organisatoriske ændringer/omstruktureringer, samt en vurdering af hvorledes vi på bedst mulige vis samarbejder med kommunens familier. Eventuelle beslutninger herom vil ske i konteksten af, at vi deltager i projekt Partnerskabskommune. Vi vil endvidere gennemføre en benchmarkanalyse på en række relevante faktorer for at identificere de måltal, vi som kommune skal kunne matche, når vi befinder os på et gennemsnitsniveau. Måltallene vil være retningsvisende for, hvor vi særligt skal fokusere indsatsen. Da projekt Partnerskabskommune løber i samme periode som Projekt tidlig opsporing, vil det være afgørende med en tæt koordination i aktiviteter og handlinger i de to projekter. Det er vores forventning, at de to projekter vil tilføre hinanden en gensidig synergi. Dokumentation af aktiviteter Beskriv kort og præcist hvordan projektet vil dokumentere de gennemførte aktiviteter. Vi vil anvende en kombination af såvel kvantitative målemetoder f.eks. optælling af antal af tidlige forebyggende indsatser, anbringelsesstatistik og måltal fra benchmarkanalysen, og kvalitative målemetoder f.eks. interview med frontmedarbejdere og ledere med opgaver i forhold til den tidlige forebyggende indsats, samt fokusgruppeinterviews med sårbare familier. Dokumentation af resultater på organisationsniveau Beskriv kort og præcist, hvordan projektet vil dokumentere de opnåede resultater på organisationsniveau. Langeland Kommune vil løbende registrere og følge projektets aktiviteter og resultater ved at udarbejde en detaljeret tidsplan, en implementeringsguide, samt beskrivelser af anvendte metoder og beslutninger, som træffes undervejs i projektet. Vi vil blandt andet måle på, at der foreligger en benchmarkanalyse samt analyse af udgiftsniveau samt SWAT-analyse. rammerne for det tværfaglige samarbejde er definerede og kendte af personalet. der udarbejdes statistik på inklusions- og anbringelsesområdet, og der gøres brug af de registreringer, der allerede i dag finder sted i kommunens systemer. der er gennemført relevante opkvalificeringskurser for personalet på almen- og specialområdet at der gennemføres en afsluttende evaluering, der er handlingsvisende for det fortsatte arbejde efter projektets udløb Projektlederen vil være ansvarlig for dokumentationen af projektets resultater. Øvrige forslag til dokumentation/måling af resultater på organisationsniveau udbygges i den endelige ansøgning, når projektets motivation, formål og måltal har været politiske drøftet. Organisation og ledelse Beskriv projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. antal ansatte, dagligt lederansvar, ledelsesmæssig og politisk forankring mv. Se afsnit om krav til beskrivelse af projektet i vejledningen. a) en tydelig politisk forankring = det politiske niveau har taget initiativ til, at projektet skal søges b) en stærk ledelsesmæssig forankring = styregruppe med repræsentation på tværs af direktørområder. c) en fleksibel beslutningskompetence på tværs af involverede sektorer = projektgruppe og styregruppe. 6

7 d) ejerskab til projektet på tværs af ledelsesregi og relevante sektorer = ledelsesmæssig kommunikation og forandringen kommer, når vi går i gang. Beskriv helt konkret organisering f af projektet i form af et organisationsdiagram. Beskriv opgaveporteføljen for de enkelte enheder Beskriv samarbejdsrelationer mellem enheder (beskrives) Videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb Beskriv hvordan I vil videreføre projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb. Det er politisk besluttet og i fokus= strategi. Geare organisationen til at løfte opgave = en længerevarende opgave, der række ud over projektperioden. 7