Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer

Transkript

1 Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010

2 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2

3 Hvad skabte krisen? 1. Ændring af regnskabspraksis 2. Nedsættelse af kapitalkrav 3. Medførte øget kapitalbase 4. Store engagementer 5. Funding i engrosmarked 3

4 Udvalgte danske PI-nøgletal Instituttal (mio. kr.) Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Total Indlån Udlån Garantier Udlån og garantier Egenkapital Udstedte obl. Periodens tab og hensættelser Periodens tab og hensættelser (UDREGNET) Akk. tab og hensættelser (UDREGNET) Periodens nedskrivnings % Akk. nedskrivnings % Indlån-udlån ,26% 1,98% ,03% 1,16% ,08% 0,68% ,07% 0,46% ,04% 0,38% ,61% 0,85% ,61% 2,93% ,34% 2,49% ,13% 1,70% ,10% 1,18% ,08% 0,91% ,59% 4,67% ,90% 3,94% ,53% 3,35% ,17% 2,21% ,01% 1,56% ,01% 1,12% ,45% 2,99% ,40% 2,30% ,10% 1,80% ,03% 1,00% ,10% 0,70% ,02% 0,50% ,00% 1,60% Bemærkning til indlån og udlån i gruppe 1 : Danske Bank har i 2007 filialiseret norske Fokus Bank og Irske National Irish Bank, som indgår i tallene fra 2007, hvilket bl.a. kan ses på indlån og udlånstal. Bemærkning til gruppeopdelingen: I 2006 blev gruppeinddelingskriterierne ændret hvilket også har påvirket opdelingen for 2005 tallene. Det betyder at det er sværere at sammenligne mellem 2004 og Ydermere er der fra år til år sket mindre ændringer i gruppeinddelingen pga. vækst i pengeinstitutternes arbejdende kapital. Bemærkning til de udregnede tal: De to kolonner med udregnede tal er baseret på de to nedskrivningsprocenter: 'periodens nedskrivningsprocent' og 'akk. nedskrivningsprocent' Den 1. januar 2005 trådte de nye IAS/IFRS-forenelige regnskabsregler i kraft. Dette indebærer, at der efter de nye regler kun skal foretages nedskrivning af udlån, hvor en eller flere objektive begivenheder er indtruffet, der har medført en værdiforringelse. Efter de tidligere regler skulle der foretages en nedskrivning af udlån på baggrund af en sandsynliggjort risiko for fremtidige tab. Kilde: Finanstilsynet, Markedsudvikling for pengeinstitutter 4

5 Aktuel lovgivning understøtter ikke opbygning af kapital Pct. af udlån og garantier 1,8% 1,3% 0,5% Kilde: Nationalbanken, Finansiel Stabilitet 5

6 Betydelig udlånsvækst i kølvandet på lempelser - med efterfølgende tømmermænd 30% Årlig vækstrate i udlån 25% 20% 15% 10% 5% 0% -5% Realkreditudlån Bankudlån Hele sektoren Kilde: Nationalbanken, MFI-statistik 6

7 Indlånsunderskud drevet af øget lånevillighed Indlån - Udlån mia. kr. 100 Indlånsunderskud mia. kr H2 2003H1 2003H2 2004H1 2004H2 2005H1 2005H2 2006H1 2006H2 2007H1 2007H2 2008H1 2008H2 2009H1 Kilde: Nationalbanken, MFI-statistik 7

8 Udviklingen i danske pengeinstitutter Beløb i mia. kr. Indlån Udlån Garantier Egenkapital Hensættelser Nedskrivning Akk. nedskriv- % Indlånsunderskud ,6 27,3 1, ,2 13,6 0,5-522 Forventning/indfasning af kapitallettelse øger gearing Nye hensættelsesregler tilbagefører reserver, som kan geares Kraftig udlånsvækst medfører indlånsunderskud og øger engrosfinansiering 13,47 12,26 10,77 9, Solvensprocent Kernekapitalprocent Fald i akk. nedskrivninger (%) Udlån + Garantier (mia.kr) Frigivelse af kapital (mia.kr.) Gearing (kernekap. 9,2%) Ændring 1,8 0,5-1, Indlån-Udlån (mia.kr.) Kilde: Finanstilsynet, Markedsudviklingen for pengeinstitutter 8

9 Hurtige, voldsomme nedskrivninger udhuler bankers kapital Udvikling sektorens resultat før skat og nedskrivninger på udlån Kilde: Finanstilsynet 9

10 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 10

11 Grundlæggende elementer til styring af finansielle virksomheder 11

12 Ny risikotype: Reguleringsrisiko (1) Område Aktuelle ændringsforslag Kapitalkrav for banker Definition af kapital Generel opstramning af definition af kapital (fokus på egenkapital) Opstramning af krav til hybrid kernekapital Likviditet Krav til likviditet på 1 måneds sigt under stressede forhold Krav til stabil finansiering Øgede krav til sikkerheder til belåning i centralbanker Nedskrivninger Nedskrivninger baseret på forventet tab Dynamiske nedskrivninger Derivater Indføre central modpart Øgede kapitalkrav for modpartsrisiko Generelt højere solvenskrav Øget kapitalkrav på udlån med pant i fast ejendom Øget kapitalkrav for markedsrisiko Øgede krav til opgørelse af solvensbehov (stresstest, koncentrationsrisiko) Nyt kapitalkrav leverage ratio (4%*aktiver) Tvungen opbygning af kapitalstødpuder Begrænsninger i udlånsvækst 12

13 Ny risikotype: Reguleringsrisiko (2) Område Aktuelle ændringsforslag Kapitalkrav for forsikring & pension Investeringsmuligheder begrænses via nye kapitalkrav for koncentrationsrisiko, løbetid, konverteringsrisiko mv. Single rule book Et fælles regelsæt for alle kreditinstitutter ingen nationale valgmuligheder og særregler Corporate governance Aflønningsprincipper i den finansielle sektor Direktørlønninger Præcisering af bestyrelses- og direktionsansvar Rapportering Tilsynsvirksomhed Øgede beføjelser til Finanstilsynet EU-tilsynsmyndigheder etableres Øgede samarbejdskrav til EU-tilsynsmyndigheder Investeringer Derivater Securitiseringer Værdiansættelsesmetoder 13

14 Likviditet Kapital Væsentligste lovkrav Basiskapital Risikovægtede poster Forhøjelse af solvenskrav Kapital* Aktiver i alt Et nyt kapitalkrav (leverage ratio) Liquidity Coverage Ratio > x% > y% Beholdning af frie likvide aktiver af høj kvalitet 100% Akkumuleret netto-cash-outflow over 30 dage Net Stable Funding Ratio *Kapital er enten egenkapital eller kernekapital Tilgængelig stabil funding Krævet stabil funding 100% 14

15 Fundingkrav under de foreslåede regler Eksempel: Aktiver Udlån privat/mindre erhverv Udlån større erhverv I alt Statsobligationer Aktiver i alt Passiver Indlån privat/mindre erhverv Indlån større erhverv I alt Lang kapitalmarkedsfunding Egenkapital Passiver i alt

16 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 16

17 Vil lovforslagene virke? Kapitalkravets størrelse kan ikke hindre bankkollaps Kapitalstødpuder skal sikres ved finansiel bæredygtighed hos bankerne det kan vi ikke lovgive os til Risikoen er store engagementer Effekten af nye likviditetskrav er uforudsigelig husk at likviditetsrisici er kernen i finansielle virksomheders forretningsmodel Mulighederne for nationale særregler begrænses Den store test er samspillet mellem reglerne! 17

18 Kapitalbuffere er bankers sikring mod dårlige tider Kapitalbuffer er bankens stødpude til dårlige tider Basiskapital i alt Kapitalkrav dækker indskydere og investorer i tilfælde af bankkrak 18

19 Kriseramte banker er kendetegnet ved store engagementer til især ejendomsudviklere og lign. Summen af store engagementer* Ejendomskoncentration ift. udlån i alt % 350 % *Engagementer der udgør over 10 % af basiskapitalen Kilde: Finanstilsynet, Nøgletal 2008 & Markedsudviklingen for pengeinstitutter (Forstædernes Bank fra respektive årsrapporter)

20 Regeludstedende myndigheder i spil Baselkomitéen Basel II Retningslinie r 20

21 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 21

22 Effekten af regler? Island Madoff Overreaktion? IT Factory Vil fremtidige kriser kunne undgås? 22