Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca ha. (se kortbilag).

Transkript

1 Til Naturstyrelsen Haraldsgade København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca ha. (se kortbilag). 1. Ændret vedligeholdelse i dele af systemet. 2. Randzoner langs vandløbssystemet. Vi ønsker at gøre opmærksom på, at hvis vandplanerne vedtages og gennemføres, vil vi forvente fuld kompensation og forventeligt imødese: 1. At vandløbsvedligeholdelsen opretholdes på en måde, så vore erhvervsmuligheder ikke forringes. 2. At vore evt. tab beregnes i deres fulde omfang og korrekt både under hensyn til nedsat udbytte, kvalitetsforringelser, større omkostninger til maskiner mm., mistet harmoniareal, defigurering, sædskifteændringer mm. og omregnes til nutidsværdi, der skal erstattes med et kontant beløb. 1.0 Ændret vedligeholdelse i dele af vandløbsystemet. Som lodsejere er vi bekymret for konsekvenserne af, at dele af vandløbet har indsatskravet ændret vedligeholdelse. Vi mener store del at vandløbet bør klassificeres som stærkt modificeret, da det er et kanaliseret, udrettet vandløb, der afvander store landbrugsarealer ved dræning, og da det vil have uforholdsmæssigt store samfundsmæssige og private omkostninger, hvis vandstanden i vandløbet stiger som følge af ændret vedligeholdelse. Dette gælder i hele Ballum Enge, (marsk) Opstrøms Røgelstrøm og Døstrup Bæk, samt opstrøms ved de fleste af tilledningerne til Landebæk, Havnebæk, Lobæk, Landeby bæk, Fiskbæk og Skallebæk. Hvis ikke myndighederne kan finde andre og billigere alternative virkemidler til at forbedre den økologiske tilstand i vandløbet, må det vurderes at være uforholdsmæssigt dyrt at opnå god økologisk tilstand. I så fald må Naturstyrelsen bruge den mulighed, som EU-direktivet giver medlemsstaterne, til at vurdere, at et vandområde ikke skal være omfattet af vandplanen. 2.0 Blødbundsvandløb, promille fald En del af systemet bør betegnes som blødbundsvandløb. Dette gælder navnlige hele Ballum Enge (marsk), hvor vandfaldet er meget ringe. Dette forstærkes af at i de yderste vandløb er der kun vandføring når Ballum Sluse er åben. (ca ½ af tiden). Ved længerevarende højvandstande (stormflod) kan dette vare i flere døgn. 1

2 2.0.1 Tilstanden i et blødbundsvandløb I vandløb med lavt fald er vandhastigheden også er lav (dvs. mindre end omkring 20 cm/s). Det lave fald kombineret med den lave strømhastighed gør, at vandløbet ikke er selvrensende. Dette fører til dannelse af en blød dyndet bund. En målsætning om god økologisk tilstand og et indsatskrav om ændret vedligeholdelse i sådanne vandløb er næppe realistisk. Et vandløbs lave fald og lave strømningshastighed kan ikke kompenseres ved mindre grødeskæringen. Bundsubstratet vil fortsat være blødt og mudret. Desuden må det yderligere forventes, at en reduktion af grødeskæringen på disse flade vandløbsstrækninger i nogle tilfælde vil medføre at vandløbene skifter karakter og i stedet blive til vådområde (eller våde enge). Det vil sige vandområder med en meget langsom strømning, som ikke er samlet i et strømløb Hvad kan konsekvensen være ved ændret vedligehold i denne vandløbstype Reduktion af grødeskæringen kan resultere i næsten stillestående vand og dele af vandløbet vil tage karakter af vådområde i stedet. Dermed er det næppe sandsynligt at miljømålet, god økologisk tilstand opnås for vandløbet. En nedsat vedligeholdelse her vil kun betyde, at vandstanden i vandløbet stiger, og at afvandingen af de tilstødende områder forringes. En vandløbsvedligeholdelse, hvor der skabes en strømrende med større strømhastighed, kan være en mulighed, men vil kræve at det vedligeholdes flere gange i løbet af sæsonen. Med manuel skæring, hvilket vil være betydeligt dyrere end den nuværende vedligeholdelse. 2.1 Afvandingsmæssige konsekvenser af ændret vedligeholdelse Omfanget og typen af ændret vedligeholdelse er ikke konkretiseret i planen. Ændret vedligeholdelse har dog typisk til hensigt at øge diversiteten af planter i vandløbet, og skabe mere varierede strømforhold. Hvis strømrenden holdes åben, men indsnævres af grødeøer og planter, vil strømhastigheden stige, og vandløbet vil til en vis grad bedre kunne holde sig selv rent for aflejringer af sand og mudder. Dette vil muligvis kræve mere end 1 årlig skæring. Dog vil der i vandløb med ringe fald være stor risiko for at en øget grødevækst nedsætter strømhastigheden og øger sandaflejringen i vandløbet, og nedsætter funktionen af dræn og tilløb, der leder til vandløbet. 2.2 Varige skader på jorden og drænsystemet Ud over det årlige tab i høstudbytte vil en ændret vedligeholdelse i vandløbet, hvis det fører til højere vandstand og vandstuvning i området, kunne føre til væsentlige varige forringelser af dyrkningspotentialet i området. 2.3 Konklusion vedr. stærkt modificerede vandløb Området er så væsentligt ændret fra en naturtilstand af vandlidende marsk og mose, med et snoet vandløb igennem, til et detailafvandet landbrugsområde i intensiv anvendelse med et kanaliseret og uddybet vandløb, og det vil være så dyrt at ændre vedligeholdelsen, at det må være relevant at udpege en stor del af vandløbene som stærkt modificeret. Siden 1920 har hele Ballum Enge efter inddigning været et område med regulerede kanaler. 2

3 3.0 Randzoner Randzoner er oprettet med henblik på at reducere kvælstofbelastningen i søer og de indre farvande. Det giver derfor ingen mening at udlægge randzoner til vandløb, som udleder til vadehavet. Her er der ikke problemer med nærringstoffer. Der skal her gøres opmærksom på at ca 90% af vadehavets vand bliver udskiftet 2 gange i døgnet. (tidevand). Randzoner bør derfor, som minimun, tages af alle vandløb der udleder til Vadehavet. 3.1 Konklusion vedr. randzoner Vi må på baggrund af ovenstående på det kraftigste opfordre til, at randzonerne generelt som virkemiddel tages ud af vandplanerne, men at de under alle omstændigheder bør tages ud af vandløb med udledning til vadehavet. 4.0 Fremtiden Klimapanelet forudser at der i løbet af de næste 100 år vil ske en havvandsstigning på 98 cm. Der forventes også mere nedbør, herunder navnlig mere sommernedbør. I vadehavet er der (navnlig siden Rømødæmningens bygning i 1945) sket betydelige aflejringer. Dette betyder at vandgennemstrømningen ved Ballum Sluse er mindre i dag end ved etableringen. Det har vi som lodsejere kunnet mærke ved at vi i de senere år har oplevet betydelige flere oversvømmelser af både de vedvarende græsarealer, men også oversvømmelser på omdriftsarealerne. Der er derfor behov for at få igangsat tiltag, som kan forbedre afvandingen. Et teknikker udvalg sammensat at repræsentanter fra Tønder Kommune og konsulent fra landbrugsorganisationerne har i efteråret 2013 kommet med 7 konkrette forslag til løsninger. Dette bør inddrages inden der foretages yderligere tiltag. Tønder kommune er ved at iværksætte en gennemgående beregning af det hydrauliske system i hele oplandet. Eventuelle tiltag med ændret grødeskæring bør derfor som minimum afvente resultat af denne undersøgelse, inden der foretages yderligere. Med venlig hilsen Formænd og næstformænd ved de 5 valgte lodsejerudvalg for hele Brede å Systemet. Se også på Sønderjyske Vandløbs hjemmeside soenderjyskevandloeb.dk Kontakperson Ole Hansen, Guldagervej 2, 6240 Løgumkloster obh@lrs.dk Konsulent fra Sønderjyske Vandløb 3

4 Kortbilag over området, med opdeling af vandløbslaug. 4

5 5